Regler for uddannelse som gørtler inden for gørtler- og metalarbejderfaget
Statutory Text (2 Articles)
Regler for uddannelse som gørtler inden for gørtler- og metalarbejderfaget
Opbygning og varighed
Læretid: 0 1/2 1 1 1/2 2 2 1/2 3 3 år !-----!---!---------!--!-------------!--!------------------! V K12 V K9 V K9 V !-----!---!---------!--!-------------!--!------------------! V = Varighed på teknisk skole K = Kursus på teknisk skole, varighed angivet i uger Uddannelsens mål Lærlingen skal i læretiden opnå erhvervskompetence som gørtler i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og den for uddannelsen fastsatte kursusplan. Uddannelsens tilrettelægning De krævede praktiske og teoretiske færdigheder behandles på teknisk skole. Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at læringen beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået under det/de forudgående skoleophold. Teknisk skole Lærlingen gennemgår den for maskinlinien fastsatte undervisning på teknisk skole. Den faglige del af undervisningen omfatter praktik og teori med hovedvægt på uddannelse i brug af håndværktøj, spåntagende maskiner og andet værkstedsudstyr. pensum er opdelt således: Trin 1 (forskole) - varighed 12 uger. Skruestiksarbejde, smede-, plade- og profilarbejde, udfoldning, sammenføjningsmetoder, herunder lysbue-, gas, og beskyttelsesgassvejsning (MAG) samt flammeskæring. Trin 2 - varighed 9 uger. Sammenføjningsmetoder, herunder lysbue-, gas- og beskyttelsesgassvejsning (MAG - TIG), flammeskæring samt rørarbejde. Endvidere opgaver, som indeholder de nævnte arbejdsdiscipliner. Trin 3 - varighed 9 uger. Plade- og profilarbejde, sammenføringsmetoder, herunder lysbue-, gas- og beskyttelsesgassvejsning (MIG - MAG - TIG). Generelt Undervisningen på teknisk skole omfatter endvidere arbejderbeskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen samt undervisning i almene fag. Uddannelsesregler Fastsat af Lærlingerådet i henhold til § 24, stk. 5, i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold. Uddannelsen på lærestedet skal omfatte oplæring ved filing, boring, opmærkning, udførelse af plade- og rørarbejde, tin- og slaglodning, metalsvejsning og gulbrænding, anvendelse af snitværktøj, betjening af drejebænk, hærdning af slibning af drejestål og værktøj. Pleje og vedligeholdelse af værktøj og maskiner. Dersom læremesteren ikke på eget værksted kan oplære lærlingen i metalsvejsning og/eller lodning, skal der ved lærekontraktens oprettese sikres lærlingen den nævnte uddannelse i mindst 4 uger på et Metalindustriens Lærlingeudvalg godkendt værksted. Ønskeligt supplement til uddannelsen Ciselørarbejde og udførelse af støbemodeller i metal I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for oplæringen værdifuldt arbejde.
Lærlingerådet, den 23. september 1977.
N.C. Bitsch.
/M. Bülow-Ludvigsen.
Ingen