Skrivelse om den større skriftlige opgave i musik (HF)

Skrivelse om den større skriftlige opgave i musik (HF)

Allerede ved efterårssemestrets begyndelse bør læreren give de studerende på holdet en orientering om 2.årsopgaven og de krav der stilles til dens udformning, således at de studerende kan bestemme deres interessefelt, og begynde at overveje, om dette eventuelt vil kunne danne basis for en opgave i faget.

Omkring 1. oktober må læreren gennem samtaler med de studerende der har valgt at skrive opgave i musik søge at indsnævre interessefeltet til et område. Det er en meget vigtig fase i vejledningen, dels fordi læreren gennem en grundig drøftelse af området kan bidrage væsentligt til at den studerende får det størst mulige udbytte af arbejdet med opgaven, dels fordi det er umuligt for læreren at nå frem til en god opgaveformulering på et senere tidspunkt, hvis han ikke har et godt kendskab til den studerendes interesser og viden. Den tidligere fastlæggelse af området indebærer også den fordel at læreren får god tid til at sætte sig ind i emner som han måske ikke kender noget videre til på forhånd, eller til at »tænke forfra« hvis det drejer sig om emner som han har en omfattende specialviden om, således at denne specialviden ikke resulterer i en alt for vanskelig opgaveformulering.

Når området er fastlagt, bør læreren være den studerende behjælpelig med at finde relevant litteratur i et rimeligt omfang. Det er langtfra givet at folkebibliotekaren (eller måske endda musikbibliotekaren) har tilstrækkelig føling med det niveau der arbejdes på, og hvis litteratursøgningen helt og holdent overlades til kommunebiblioteket, er resultatet alt for ofte at de studerende får udleveret litteratur der enten er for populær og overfladisk eller for speciel og vanskelig tilgængelig.

Både af hensyn til den studerendes arbejde og af hensyn til den censor der skal bedømme opgaven, bør opgaveformuleringen indeholde en skitse til en disposition. Principielt bør opgaven stilles således at den kan løses ved hjælp af de redskaber den studerende har fået i hænde gennem undervisningen; herved opnås det at den studerende ikke pålægges et helt urimeligt ekstraarbejde under udformningen af opgaven. Om der i formuleringen skal indgå et krav om en konkret analyse af et stykke musik, må afhænge af opgavens art. Hvis kravet stilles, må analysen væren en naturlig og nødvendig del der skal bruges ved løsningen af den øvrige del af opgaven. En påklistret analyse for analysens skyld er værdiløs.

Man kan fastslå at arbejdet med 2. årsopgaven består af tre faser: fastlæggelse af interessefelt (den studerende), fastlæggelse af område (den studerende og læreren) og opgaveformulering (læreren). Når man går over til en ny fase, må der ske en indsnævring i forhold til den foregående, f.eks. som i de følgende eksempler

Eksempel 1.

Interessefelt: Sange med klaverledsagelse.

Område: Schubert som sangkomponist.

Opgavetitel: Beskriv de forskellige liedtyper og gør rede for forholdet mellem tekst og musik med specielt henblik på den musikalske fortolkning (melodisk og harmonisk) af teksten i følgende sange af Schubert: ....................

Eksempel 2.

Interessefelt: Jazzmusik i 60'erne.

Område: Miles Davis.

Opgavetitel: Der ønskes en beskrivelse af korene i numrene ..... og ...... fra »Miles in the Sky«. Med udgangspunkt i beskrivelsen gives en redegørelse for de stiltræk der er karakteristiske for denne plade. Der lægges særlig vægt på at adskille træk der kan henføres til »cool jazz« stilen og træk der peger frem mod Miles Davis' senere stil.

Man kan altså ikke ud fra området »Røde Mor« stille opgaven: »En gennemgang af Røde Mors pladeproduktion« eller ud fra området »Beethovens Klaverkoncerter« stille opgaven »En sammenligning af Bethovens Klaverkoncerter«.

Til slut et par bemærkninger om selve udformningen af opgaven. Også opgaver i musik skal leve op til almindelige krav om fornuftig disponering af stoffet, præcise litteraturhenvisninger m.v.

Bent Olsen