Cirkulæreskrivelse om lov om friskoler og private grundskoler m.v. (* 1) (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser, friskoler, private grundskoler og grundskolekursus samt private gymnasieskoler)

§ 1, stk. 1

Børnehaveklasser

§ 3, stk. 1

Specialundervisning m.v.

§ 4, nr. 1

Sygeundervisning i hjemmet

§ 4, nr. 2

Supplerende undervisning eller anden faglig støtte

§ 4, nr. 3

Modersmålsundervisning af fremmedsprogede elever

§ 5

Undervisning i fritiden

§ 6 om skoleårets (kursusårets) længde,

§ 7, stk. 3

Fremgangsmåden ved oprettelse af en skole, der ønsker tilskud

§ 11, stk. 5 om bevis for deltagelse i undervisningen,

§ 12, stk. 1 - 3 om det offentlige centrale tilsyn,

§ 13, stk. 1, nr. 2 - 5 om visse tilskudsbetingelser,

§ 13, stk.5 om tilskud til vikarudgifter,

§ 13, stk. 1, nr. 2

Aflønning af ledere og lærere m.v.

§ 13, stk. 1, nr. 7

Forældres og ansattes indsigt i budget og regnskab

§ 13, stk. 4

Opgørelse af elevtallene (tilskudsbetingelse)

§ 14 om skematimestyring, og

§ 14

Forbruget af skematimer som grundlag for tilskudsberegningen

§ 16 om undervisningsdirektørens tilsyn med, at skolerne opfylder tilskudsbetingelserne.

Derimod træder bestemmelsen i § 13 stk. 1, nr. 7 om indsigt i skolens (kursets) budget og regnskab først i kraft den 1. august 1978.

Af de nævnte bestemmelser er § 6, § 12, § 22, § 23 og § 25 indarbejdet i ministeriets bekendtgørelse nr. 394 af 13. juli 1977 om private grundskolekursus, som i øvrigt indeholder en række supplerende og udfyldende bestemmelser fastsat i henhold til § 22. Med hensyn til § 14, stk. 1 om skematimestyringen henvises der til § 10 a, nr. 2, i ministeriets cirkulære af 9. juni 1977 om skematimetal ved visse private skoler og kursus i skoleåret 1977-78.

Den hidtidige ordning med vederlagsfri kursusundervisning til realeksamen er ikke overført til grundskolekurserne.

Fripladstilskud efter § 17 og elevstøtte efter § 18 gives ikke til grundskolekursernes elever, som i øvrigt normalt vil være fyldt 18 år og dermed omfattet af reglerne om Statens Uddannelsesstøtte, hvorefter der også er mulighed for støtte til nedsættelse af kursusafgiften.

Heller ikke befordringsgodtgørelse efter § 29 gives til grundskolekursernes elever men disse er berettiget til befordringsgodtgørelse fra amtskommunerne i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 460 af 30. august 1974 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende.

17) Befordringsgodtgørelse .

§ 17

Beregning og udbetaling af fripladstilskud

§ 18

Beregning og udbetaling af opholdsstøtte

§ 22, stk. 1 og 2

Private grundskolekursusundervisning m.v. Optagelse på kursus og indstilling til prøverne - se bekendtgørelsen nr. 394 af 13. juli 1977.

§ 29 indeholder reglerne om kommunens forpligtelse til at yde befordringsgodtgørelse til elever i private skoler. Reglerne svarer til reglerne i den nugældende lovs § 15 a. Der er dog sket visse redaktionelle ændringer.

På given foranledning skal man gøre opmærksom på, at bestemmelsen i § 29, stk. 2 om godtgørelse af udgifterne til egen befordring ikke indebærer, at kommunen fuldt ud skal dække de faktiske udgifter til egen befordring. Kommunernes Landsforening har med undervisningsministeriets viden udsendt en vejledning,hvori man henviser kommunerne til at yde tilskud til egen befordring med et beløb, der svarer til taksten for et månedsabonnementskort med offentlige transportmidler for den pågældende strækning.

Den i henhold til den gældende lovs § 15 a, stk. 2, udstedte bekendtgørelse nr. 493 af 29. september 1976 om befordring af syge og invaliderede elever i friskoler og private grund skoler vedbliver at gælde ud over den 31. juli 1978, jfr. den nye lovs § 29, stk. 4.

18) Grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler .

Som nævnt i afsnit I, a, er ordningen nu, at alle regler om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler findes i fri skoleloven, jfr. lovens § 31.

De hidtil gældende regler om aflønning af akademisk uddannede lærere (rektorer, lektorer, adjunkter) for undervisning i grundskoleafdelingen er præciseret. Der er nu kun en begrænset adgang til på 8. - 10. klassetrin at aflønne sådan undervisning efter de for statens gymnasieskoler gældende regler.

Reglerne i § 31 har som nævnt virkning fra 11. august 1976. Dette fremrykkede tidspunkt har været påkrævet, fordi skolerne har oprettet 8. klasser efter den nye folkeskolelov fra dette tidspunkt.

III Supplerende og udfyldende bestemmelser .

I henhold til lovens bemyndigelsesbestemmelser er eller vil der blive udarbejdet nærmere regler om følgende

§ 29, stk. 4

Befordring af syge og invaliderede elever - se bekendtgørelse nr. 493 af 29. september 1976.

Undervisningsministeriet, den 23. august 1977.

P.M.V.

E.B.

Frida Horten

Cirkulæreskrivelse om lov om friskoler og private grundskoler m.v. (* 1)

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser, friskoler, private

grundskoler og grundskolekursus samt private gymnasieskoler)

Folketinget har den 3. juni 1977 vedtaget en ny lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven). Loven er stadfæstet den 8. juni 1977 og bekendtgjort i Lovtidende som lov nr. 306 af 8. juni 1977. Loven er tidligere udsendt i særtryk til amtsråd og kommunalbestyrelser.

I. Lovens ikrafttræden.

Det bestemmes i § 32, at loven træder i kraft den 1. august 1978, men der er dog en række undtagelser herfra, idet der dels er bestemmelser, der har andet ikrafttrædelsestidspunkt (a og b), dels særlige overgangsbestemmelser (c - f).

a. Alle regler om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler findes nu i friskoleloven, jfr. § 31, der således også indeholder den fornødne hjemmel for, at akademisk uddannede lærere i et vist omfang og med en vis tidsbegrænsning kan oppebære akademikerløn for undervisning i grundskoleafdelingen. § 31 er trådt i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. august 1976, dvs. fra den dato, den nye folkeskolelov trådte i kraft og realafdelingens afvikling påbegyndtes, jfr. afsnit II, nr. 18.

b. §§ 22 - 26 om private grundskolekursus er trådt i kraft den 1. august 1977. Samme ikrafttrædelsesdato er fastsat for en række andre bestemmelser i det omfang, de finder anvendelse på private grundskolekursus. jfr. afsnit II, nr. 16.

Følgende overgangsregler indebærer en lempelse af friskolelovens almindelige bestemmelser

c. Anerkendte private realskoler, der i skoleåret 1976-77 ikke eller kun delvis omfattede 1. - 7. klassetrin, kan, uanset at de ikke opfylder lovens krav om, at en skole mindst skal omfatte 1. - 7. klassetrin, videreføres som private grundskoler med de klassetrin, den enkelte skole har i skoleåret 1977-78.

d. Anerkendte private realkursus, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, kan fra skoleåret 1977-78 overgå til virksomhed som private grundskoler, der kun omfatter 8. - 10. klassetrin. Sådan overgang skal senest ske fra begyndelsen af skoleåret 1981-82.

e. Skoler, der var berettigede til tilskud i skoleåret 1976-77, er, uanset at de ikke opfylder de nye elevtalskrav, der i visse henseender indebæreren skærpelse, berettigede til tilskud indtil den 1. august 1981, såfremt de opfylder de hidtil gældende elevtalskrav, jfr. afsnit II, nr. 10.

f. Bestemmelsen om, at det er en tilskudsbetingelse, at skolen er en selvejende institution, gælder ikke for privatejede skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, jfr. afsnit II, nr. 11.

Den hidtidige lov om friskoler og private grundskoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 366 af 1. juli 1976 ophæves fra den 1. august 1978, dvs., at den hidtidige lov stadig er gældende indtil denne dato, herunder for kursus, der forbereder til realeksamen 1978.

II. Den nye lovs indhold.

1) De almindelige krav til skolernes undervisning.

a. Bestemmelsen i § 1 om, at friskoler og private grundskoler er private skoler, der giver en undervisning, »som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen« må - sammenholdt med §§ 8 og 9 om henholdsvis forældreansvaret og det offentlige tilsyn - forstås sådan, at de private skoler skal tilbyde undervisning inden for hvert af de fag områder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, herunder også orienteringsfagene, det praktisk-musiske fagområde i idræt (legemsøvelser). Den hidtidige forudsætning om, at undervisningen skulle omfatte alle folkeskolens fag, er derimod ikke længere gældende.

b. Folkeskolens regler om børnehaveklasser og 10. klasser gælder ikke længere for disse klasser ved private skoler, se dog afsnit c. Særlige regler om børnehaveklasser fastsættes af undervisningsministeren.

c. Det er nu udtrykkeligt fastslået i loven, at private skoler kan forberede til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, og at undervisningen i så fald skal tilrettelægges således, at eleverne kan indstille sig til prøverne i de enkelte fag på samme klassetrin som i folkeskolen og på tilsvarende vilkår.

2) Skolernes opbygning.

a. Som hidtil skal en privat skole mindst omfatte 1. - 7. klassetrin. Herfra gælder dog følgende undtagelser

b. For det første kan undervisningsministeren - som hidtil - godkende, at en skole træffer aftale med en anden privat skole eller med kommunen om henvisning af sine elever til undervisning i denne skole, henholdsvis i folkeskolen, på 7. eller 6. og 7. klassetrin. Kravet om, at godkendelse forudsætter særlige omstændigheder, er bortfaldet.

c. For det andet kan undervisningsministeren godkende, at to eller flere skoler slutter sig sammen om en fælles privat skole, der alene giver undervisning inden for 6. - 10. klassetrin. En sådan overbygningsskole skal mindst omfatte 8. og 9. klassetrin.

3) Specialundervisning m.v.

a. Efter den nye bestemmelse om specialundervisning, lovens § 3, er det en forpligtelse for de private skoler efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren at give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Skolen kan opfylde denne forpligtelse på flere måder

Den kan selv etablere specialundervisning. Specialklasser kan dog kun oprettes i særlige tilfælde og med undervisningsministerens godkendelse.

Den kan henvise eleverne til specialundervisning ved en anden privat skole eller til folkeskolens specialundervisning i den kommune, hvori den private skole ligger (skolekommunen). Hvis eleven ikke er hjemmehørende i skolekommunen, kan denne kræve refusion af udgifterne fra elevens hjemstedskommune, dvs. den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret.

b. Skolekommunen er ligeledes forpligtet til at yde vederlagsfri skolepsykologisk bistand (uden refusion fra hjemstedskommunen). Skolerne kan dog som hidtil med undervisningsministeriets godkendelse helt eller delvis selv sørge for denne bistand.

4) Undervisning i særlige tilfælde.

Private skoler skal efter regler, der fastsættes af

undervisningsministeren,

a. sørge for undervisning i hjemmet af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. Nærmere regler herom findes i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 171 af 10. marts 1976 om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler. Efter den nye lov er det en forpligtelse for den private skole at sørge for denne undervisning og bekendtgørelsens § 1, stk. 2, agtes derfor ophævet.

b. give supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der gennem længere tid har været uden undervisning, eller som har skiftet skole. For så vidt angår den tilsvarende forpligtelse i folkeskolen findes nærmere regler i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 178 af 5. marts 1976 om folkeskolens supplerende undervisning for tilflyttede elever m.fl. og bekendtgørelse nr. 179 af 8. marts 1976 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever.

c. henvise fremmedsprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som måtte være indrettet for folkeskolens elever i området, medmindre skolen selv kan tilbyde denne undervisning. For så vidt angår folkeskolens forpligtelse vedrørende undervisning i modersmålet for fremmedsprogede elever, findes de nærmere regler i ovennævnte bekendtgørelse om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever, specielt kap. IV. For private skoler går forpligtelsen kun ud på at henvise disse elever til sådan undervisning.

5) Undervisning i fritiden .

Bestemmelsen i § 5 om, at en privat skole kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid, er ny. Der vil blive udarbejdet nærmere regler herom.

6) Skoleårets længde .

Bestemmelsen i § 6 om, at skoleåret normalt omfatter 200 skoledage, er ny. Den må forstås på samme måde som den tilsvarende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, dvs., at skolernes ferieplaner skal tilrettelægges således, at skoleåret (1. august - 31. juli) gennemsnitlig over en årrække kommer til at omfatte 200 arbejdsdage. Skolerne vil i så henseende kunne følge folkeskolens vejledende ferieplan, som udsendes hvert år.

7) Oprettelse og anmeldelse af skoler .

De hidtidige regler om oprettelse og anmeldelse er suppleret i § 7, der dels stiller særlige krav til indholdet af anmeldelsen, dels giver hjemmel til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af skoler, som ønsker at opnå stats tilskud i henhold til lov om statsstøtte til visse private skoler.

8) Tilsyn .

Bestemmelserne i §§ 8 - 12 vedrører tilsynet og svarer med hensyn til realiteten stort set til de hidtidige regler, men der er foretaget ændringer af systematisk karakter. § 8 omhandler forældrenes tilsyn og ansvar, §§ 10 - 11 det offentlige lokale tilsyn og § 12 det offentlige centrale tilsyn.

a. Forældretilsynet omfatter skolens almindelige virksomhed, og forældrekredsen har ansvaret for, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jfr. herom nr. 1, a. foran.

b. Det offentlige lokale tilsyn, som kan udøves ved en stedlig tilsynsførende, valgt af forældrekredsen eller af skolekommissionen, i København af skoledirektionen, omfatter de undervisningspligtige elevers standpunkt i dansk, regning/matematik og - som noget nyt - engelsk. Endvidere omfatter tilsynet elevernes deltagelse i undervisningen som helhed.

c. Det offentlige centrale tilsyn omfatter den prøveforberedende undervisning på 8. - 10. klassetrin.

9) Oplysning om ind- og udmeldelse af elever. Bevis for deltagelse i undervisningen.

a. Skolens leder skal som hidtil udarbejde en årlig fortegnelse over de undervisningspligtige børn, der er indmeldt i skolen; fortegnelsen skal indsendes til skolekommissionen i skolekommunen - i København til skoledirektionen. Som noget nyt er det i § 11, stk. 3, bestemt, at fortegnelsen skal indeholde oplysning om, i hvilken kommune eleven er tilmeldt folkeregistret, og at skolens leder for så vidt angår elever, der ikke er tilmeldt folkeregistret i skolekommunen, samtidig skal underrette skolemyndighederne i folkeregisterkommunen om, at eleverne er indmeldt i skolen.

b. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder ifølge § 11, stk. 4, snarest muligt underrette hjemstedskommunen herom.

c. En elev, der udmeldes af en privat skole, har efter § 11, stk. 5, ret til et bevis for deltagelse i undervisningen. Dette gælder også elever, der afslutter skolegangen med deltagelse i afgangsprøver eller udvidede afgangsprøver, og som derfor tillige har krav på bevis herfor.

10) Elevtalskravet.

Betingelserne for private skolers ret til statstilskud er ændret på flere punkter. Ændringerne vedrører i første række elevtalskravene og omfatter desuden et krav om selveje og et krav om, at de private skoler skal give forældre og ansatte indsigt i skolens budget og regnskab, jfr. nr. 11 og 12 nedenfor.

Bestemmelserne om elevtalskravet findes nu i § 13, jfr. § 32, stk. 6. Sammenfattende er de vigtigste ændringer følgende

I stedet for den hidtidige ordning med elevtalskrav for de forskellige afdelinger (børnehaveklasse, 1. - 7. årgang, 8. - 10. årgang) er der nu kun et elevtalskrav, nemlig for 1. - 7. klassetrin, hvor skolen skal have mindst 28 elever i alt.

Såfremt skolen med undervisningsministerens godkendelse kun omfatter 1. - 5. eller 1. - 6. klassetrin er elevtalskravet - dog 20, henholdsvis 24 elever, jfr. foran nr. 2.

Elevtalskravet kan efter skolens valg opfyldes enten i det løbende skoleår eller ved et elevtal beregnet som et gennemsnit af elevtallet i de tre seneste skoleår.

Den dispensationshjemmel, som findes i § 13, stk. 3, for skoler, der udelukkende henvender sig til nationale mindretal, samt for skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har været beliggende i landzone eller et hertil svarende område, agtes udnyttet således, at der i hvert enkelt tilfælde optages forhandlinger med vedkommende skoleorganisation. Det forudsættes i øvrigt, at skolerne fortsat opfylder de hidtil gældende, lempeligere elevtalskrav.

Endelig indeholder § 32, stk. 6, en overgangsregel, hvorefter skoler, der har været berettigede til tilskud i skoleåret 1976-77, uanset de nye regler vil være berettigede til tilskud indtil den 1. august 1981, såfremt de opfylder de hidtil gældende elevtalskrav. De kan derefter fortsætte deres virksomhed med statstilskud, hvis de i skoleåret 1981-82 opfylder de nye elevtalskrav.

11) Selvejekravet .

Skolen skal være en privat selvejende institution, hvis vedtægtsbestemmelser om skolens styrelse og økonomiske forhold er godkendt af undervisningsministeren. Kravet gælder dog ikke for privatejede skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77.

12) Indsigt i budget og regnskab .

Skolen skal give forældre og ansatte indsigt i skolens budget og regnskab efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Såfremt en elev ikke er undergivet forældremyndighed, tilkommer denne ret eleven selv. Dette får især betydning for private grundskolekursus, jfr. nr. 16 nedenfor.

13) Skematimestyring .

Efter den nye bestemmelse i lovens § 14 skal undervisningsministeren som grundlag for beregningen af statstilskud fastsætte regler om et højeste forbrug af lærerskematimer pr. elev på 1. - 10. klassetrin og om et højeste forbrug af skematimer pr. elev i børnehaveklasser og ved undervisning i fritiden. Sådanne regler agtes udarbejdet efter forhandling med vedkommende organisationer og myndigheder.

14) Tilsyn med tilskudsbetingelserne .

Som noget nyt er det i § 16 udtrykkeligt fastsat, at undervisningsdirektøren skal påse, at skolerne opfylder tilskudsbetingelserne.

15) Elevstøtte .

Bestemmelserne om elevstøtte i §§ 17 og 18 er nye.

a. Ifølge § 17 yder staten fripladstilskud. Dette tilskud er en videreførelse af det fripladstilskud, som hidtil er ydet alene i henhold til en bevilling på de årlige finanslove. Tilskuddet ydes til elever, som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Denne aldersgrænse er fastsat, fordi elever, der er fyldt 18 år, kan opnå støtte af Statens Uddannelsesstøtte. For elever, som fylder 18 år i løbet af skoleåret, vil Statens Uddannelsesstøtte beregne støtten under hensyntagen til eventuel elevstøtte efter bestemmelsen i § 17.

b. Ifølge § 18 kan der til elever på 8. - 10. klassetrin, som ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, ydes tilskud til nedbringelse af betalingen for ophold på en kostafdeling ved en privat skole. Tilskud ydes dog under visse forudsætninger, der sikrer staten en vis kontrol med betalingen for opholdet på kostafdelingen. Om forholdet til Statens Uddannelsesstøtte gælder det samme her som for fripladstilskuddet.

c. Fælles for §§ 17 og 18 gælder, at støtten beregnes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold, og at undervisningsministeren skal fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling af støtten. For så vidt angår støtten efter § 18 vil reglerne blive udarbejdet på grundlag af en indstilling fra en arbejdsgruppe om de private kostskoler.

16) Private grundskolekursus .

Efter lovens §§ 22 - 26 kan de anerkendte private realkursus, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, videreføres som private grundskolekursus. Derimod kan der ikke oprettes nye grundskolekursus.

Bestemmelserne i § 22 - 26 er som nævnt i afsnit I trådt i kraft den 1. august 1977. Det samme gælder følgende øvrige bestemmelser, for så vidt de finder anvendelse på private grundskolekursus