Skrivelse om pligtigt timetal for lærere, der er fyldt 60 år (Tekniske skoler)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om pligtigt timetal for lærere, der er fyldt 60 år
(Tekniske skoler)
På given foranledning skal man herved meddele, at bestemmelsen om aldersreduktion i § 30, stk. 5 i undervisningsministeriets cirkulære af 12. januar 1968 om ansættelse og aflønning af fastansatte lærere m.fl. ved de tekniske skoler skal forstås på den måde, at en lærer har krav på nedsættelse af sit pligtige ugentlige timetal, når vedkommende er fyldt 60 år.
Nedsættelse af timetallet skal ske uden forudgående ansøgning fra læreren.
Nedsættelsen regnes fra begyndelsen af den første kalendermåned efter lærerens fyldte 60 år.
Timereduktionen efter det fyldte 60. år er for lærere ved de tekniske skolers lærlingeafdeling fastsat til 4, jfr. skrivelse af 7. februar 1972 (V-241) fra direktoratet for erhvervsuddannelserne.
For lærere ved skolernes eksamensafdeling er timereduktionen ligeledes 4, jfr. § 30, stk. 5 i ovennævnte cirkulære af 12. januar 1968.
For overenskomstansatte lærere gælder tilsvarende regler, jfr. skrivelse af 5. august 1970 (I-130) fra direktoratet for erhvervsuddannelserne.
Timereduktion som følge af 60-års alderens indtræden kan ikke konverteres til overtimer.
P.M.V.
E.B.
A. Jahnsen
eksp. sekr.
Ingen