Cirkulæreskrivelse om EF-blanket E 111 udstedt af tyske sygekasser
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om EF-blanket E 111 udstedt af tyske sygekasser
EF-forordning nr. 1408/71
EF-forordning nr. 574/72
EF-blanket E 111 udstedt af tyske sygekasser
1.
Sikringsstyrelsen er blevet bekendt med, at nogle tyske sygekasser af administrative grunde overlader udfyldelsen af EF-blanket E 111 til deres forsikrede.
Det er fra central tysk side understreget, at sygekasserne ved udleveringen af blanketten skal forsyne blanketten med oplysning om, for hvilket tidsrum ydelserne kan udredes samt sygekassens stempel. Samtidig skal de forsikrede gøres bekendt med, at blanketten skal udfyldes læseligt og påføres underskrift og dato for underskriften inden forevisningen af blanketten i opholdslandet.
Sikringsstyrelsen skal i denne anledning henlede opmærksomheden på, at der kun består ret til ydelser efter EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere med flere, såfremt en korrekt udfyldt blanket forevises. Det bør navnlig påses, at blanketten er forsynet med læseligt stempel fra vedkommende tyske sygekasse.
Man udbeder sig underretning om eventuelle vanskeligheder af administrativ karakter som følge af den nævnte fremgangsmåde.
2.
Den tyske udgave af EF-blanket E 111 vil blive ændret således, at den forsikredes navn, adresse, forsikringsnummer og fødselsdato anføres i rubrik 1.
P.s.v.
E. Havers Andersen