Omlægning af et selskabs regnskabsår
Statutory Text (1 Articles)
Omlægning af et selskabs regnskabsår
Til samtlige amtsskatteinspektorater, direktoratet for Københavns skattevæsen og Frederiksberg skattedirektorat.
---------------------------------------------------------------------
Ligningsrådet bemyndiger herved amtsskatteinspektoraterne, Direktoratet for Københavns skattevæsen og Frederiksberg skattdirektorat til at afgøre ansøgninger om omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. i medfør af selskabsskattelovens § 10, stk. 3, samt til at træffe bestemmelse om tvangsmæssig omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. i medfør af selskabsskattelovens § 10, stk. 4.
Tilladelse til omlægning af regnskabsår må være begrundet i selskabets forhold, f.eks. hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser, koncerntilhørsforhold m.v. Også hensyn til tilrettelæggelse af revisors arbejde kan tillægges vægt.
For et selskab, der er forbundet med et eller flere andre selskaber, jfr. lov om aktieselskaber § 97, stk. 2 og lov om anpartsselskaber § 77, stk. 1, bør tilladelse til regnskabsomlægning kun gives, således at regnskabsårets begyndelse falder sammen med begyndelsestidspunktet for et eller flere af de forbundne selskabers regnskab.
Tilladelse til omlægning af regnskabsårets begyndelse til et andet tidspunkt end den første i en måned eller til en dato forud for 1. forelæggelse for statsskattedirektoratet.
Tilladelser skal betinges af, at selskabet på den årlige angivelse af løn, pension m.v. specificerer, hvorledes disse samlede lønudbetalinger m.v. fordeler sig på perioden fra 1. januar til regnskabsårets afslutningstidspunkt og fra dette tidspunkt til 31. december.
Tvangsmæssig omlægning af et selskabs regnskabsår kan eksempelvis kræves, hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt firma, og der mellem selskabet og firmaet er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge, at fælles regnskabsår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig.
Et selskabs regnskabsår kan ikke kræves omlagt til at følge hovedaktionærens regnskabsår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i selskabet.
Det bemærkes, at der ikke er hjemmel til at omlægge personers regnskabsår tvangsmæssigt.
Ved omlægning af regnskabsår må det påses, at alle indkomstperioder kommer til beskatning, og at intet skatteår overspringes.
Tvivlsspørgsmål i forbindelse med praktiseringen af foranstående vil være at forelægge statsskattedirektoratet.
Hans Westerberg
/V. Laustsen