Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift (*1)

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift (*1)

Landsskatteretten har i en kendelse af 27. september 1976 (LSR. I 1970 nr. 4-2005/15) - i et tilfælde hvor en andelsbolighavers indskud i andelsboligforeningen delvis blev erlagt ved udstedelse af et gældsbrev til foreningen - statueret, at renteydelsen på gældsbrevet ikke var fradragsberettiget.

Kendelsen har - sammenholdt med statsskattedirektoratets cirkulære nr. 461 af 12. maj 1976 om den skattemæssige behandling af den nedsættelse af husleje/boligafgift, som en lejer/andelshaver opnår ved uforrentede eller lavt forrentede indskud i forbindelse med lejemålet/boligaftalen - givet anledning til tvivl om andelsbolighaveres skattemæssige stilling.

Af statsskattedirektoratets cirkulære nr. 461 af 12. maj 1976 fremgår, at en lejer, der i kraft af indskud m.v. opnår en lavere leje end "normallejen", er indkomstskattepligtig af differencen, dog kun i det omfang indskud m.v. overstiger 20.000 kr. Cirkulæret anfører endvidere, at disse retningslinier også finder anvendelse på andelsbolighavere.

Efter statsskattedirektoratets opfattelse er kendelsen udtryk for det samme synspunkt, som ligger til grund for cirkulæret af 12. maj 1976, nemlig at en ikke fradragsberettiget boligafgift ikke med skattemæssig virkning kan konverteres til en fradragsberettiget renteudgift. Kendelsen afviger dog fra cirkulæret derved, at den nægter fradrag for renteydelsen, medens cirkulæret i den tilsvarende situation opvejer rentefradraget ved at beskatte differencen mellem "normalleje" og faktisk betalt boligafgift.

Kendelsen medfører derfor, at ligningsmyndighederne må foretage en bedømmelse af, om der foreligger et reelt gældsforhold i tilfælde, hvor andelshaveren har udstedt gældsbrev til andelsboligforeningen.

Fører denne bedømmelse til, at gældsforholdet ikke anses for reelt, må rentefradrag nægtes.

Anses gældsforholdet derimod for reelt, anvendes cirkulærets regler om beskatning af differencen mellem "normalleje" og faktisk betalt boligafgift. Det bemærkes i denne forbindelse, at ligningsrådet har vedtaget at forhøje den i cirkulæret nævnte grænse på 20.000 kr. til 30.000 kr.

Ligningsrådet har endvidere vedtaget, at bedømmelsen af gældsforholdets realitet i almindelighed kan undlades i de tilfælde, hvor gældsbrevet, sammen med eventuelt indskud m.v., ikke overstiger 30.000 kr.

Udtrykket "normalleje" skal i forhold til andelsbolighavere forstås som den boligafgift, der opkræves af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er finansieret ved normal låneoptagelse samt med et andelshaverindskud på ikke over 30.000 kr. pr. andelshaver.

Andelshavere, der har bidraget til ejendommens finansiering gennem indskud, tegning af andelskapital og lignende med mere end 30.000 kr., indkomstbeskattes derfor af differencen mellem den boligafgift, de faktisk betaler, og "normallejen", således som denne er defineret i foregående afsnit.

Dette vil normalt betyde, at andelshaveren som boligfordel skal indkomstbeskattes af differencen mellem normal bankudlånsrente og faktisk renteindtægt af den finansiering, som er ydet ud over 30.000 kr.

STATSSKATTEDIREKTORATET

Indkomst- og formueansættelser

Meldahlsgade 5, 1613 København V

Telf. (01) 12 98 00

Til

samtlige

ligningsmyndigheder

S.kt. 0. 47.790 25. oktober 1977

Hermed følger SD-cirkulære 1977-5 af 25. oktober 1977.

Cirkulæret finder anvendelse fra og med indkomståret 1978. For tidligere indkomstår anmodes ligningsmyndighederne om at undlade ændringer på grundlag af landsskatterettens kendelse af 27. september 1976, medens det må have sit forblivende ved allerede foretagne skatteansættelser.

Hans Westerberg

/V. Laustsen

Ingen