Regler for indberetning på børnetandplejeområdet (Til samtlige amtskommuner, kommuner og landets tandlæger)

Bilag

Vejledning i anvendelse af indberetningsblanket i medfør af sundhedsstyrelsens regler af 31. juli 1977 for indberetning på børnetandplejeområdet.

INDBERETNINGSBLANKETTEN

Format og udformning af den i sundhedsstyrelsens regler af juli 1977 for indberetning på børnetandplejeområdet i afsnit II omhandlede blanket er tilpasset optisk læseenheder (fig. 1). De to store L'er på blanketten tjener til orientering for læseenheden. Denne aflæser kun de indrammede rubrikker, og i disse kan følgende tegn benyttes, skrevet med speciel skrift: Tallene 0,1,2,3,4,5,6,7,8 og 9 samt bogstavet X (kryds). Disse 11 tegn skal - for at kunne identificeres af den optiske læser - skrives TYDELIGT med blyant (ikke kuglepen) og således, at det NÆSTEN helt udfylder rubrikken, men UDEN AT BERØRE dennes ramme. Skrivning med pencil giver ensartet stregtykkelse og anbefales derfor. Stifttykkelse 0,92 af hårdhed B er velegnet. Udviskning af forkert skrevne tegn skal foretages meget GRUNDIGT; det er uden betydming, hvis den grønne rubrikindramning herved skulle blive mere eller mindre fjernet. Derimod må der som nævnt aldrig skrives ind på den plads, som de grønne indramninger optager. Tegnene skal udformes efter bestemte regler. Deres form er vist på blanketten. Det er nødvendigt, at alle, som skal udfylde blanketterne, sætter sig ind i instrukserne og følger dem meget nøje.

Det bemærkes, at det lodrette felt til venstre for de grønne rubrikindramninger ikke aflæses af den optiske læaer. Dette felt er alene til brug for tandlægen, og almindelig skrift kan anvendes i feltet. Der er afsat plads til barnets NAVN og STATUSNUMMERET, det vil sige den fortløbende nummerering af de regelmæssige undersøgelser, der tillige kan anføres i journalen, samt tandlægens og klinikassistentens SIGNATUR.

På de blanketter, der beholdes af tandlægen (kopiblanketten og enkeltblanketten), er der endvidere afsat plads til BEHANDLINGSPLAN og sådanne BEMÆRKNINGER, som det ikke er mest hensigtsmæssigt at anføre i journalen. På disse blanketter, men ikke på indberetningsblanketten, kan der iøvrigt under behandlingsforløbet foretages afkrydsning eller lignende af behandlet caries, og der kan foretages supplerende notering af nydiagnosticeret caries m.v.

I den indrammede del af blanketten benyttes som nævnt speciel skrift. Denne del er udformet med henblik på optegnelse af

1. IDENTIFIKATIONSDATA.

2. Cariesstatus.

3. Plaque- og gingivitisindices.

4. Slimhindelidelser, patologiske pocher, calculus, kæbeledssymptomer, orale vaner og diastema mediale i overkæben.

5. Tandstillingsfejl.

I det følgende er givet udførlige anvisninger og registreringskriterier for disse forhold. Det vil være hensigtsmæssigt, at tandlægen dikterer undersøgelsesfundene under 2,3,4 og 5 til klinikassistenten.

1. Identifikationsdata

Denne del af blanketten kan udfyldes forud for selve undersøgelsen. PERSONNUMMER, KOMMUNEKODE, KLASSETRIN og STATUSDATO skal anføres, da udskriften af de enkelte kommuners statistik baseres på disse data. Derimod er det ikke nødvendigt at anføre SKOLEKODE. De DISPONIBLE IDENTIFIKATIONSRUBRIKKER skal udfyldes af privat praktiserende tandlæger, som behandler børn, der er omfattet af børnetandplejeloven og kan benyttes af de kommunale børnetandplejer, jfr. nedenstående bemærkninger.

PERSONNUMMER. De første seks cifre af det 10-cifrede personnummer (CPR-nummer) angiver fødselsdatoen; de sidste fire cifre identificerer barnet; det sidste ciffer er ulige for drenge, lige for piger. Alle ti cifre anføres.

KOMMUNEKODE skrives i de tre rubrikker efter personnummeret. For den enkelte kommune angives det tre-cifrede tal fra det ny kommunekodesystem, som fremgår af indenrigsministeriets cirkulære af 25. marts 1974 om kommune- og amtskoder. I tilfælde af fælleskommunal børnetandplejeordning skrives koden for den kommune, hvorfra børnetandplejen administreres.

SKOLEKODE. Hver skole får en 6-cifret kode, i hvilken de første tre cifre er identiske med ovennævnte kommunekode. De sidste to cifre, der identificerer en bestemt skole i en given kommune, kan skrives i de to rubrikker efter kommunekoden, dersom der ønskes mulighed for senere at sondre mellem forskellige skolers statistik. Det er således som regel nødvendigt at anføre skolekoden. Anføres den ikke, lades de to rubrikker BLANKE (uudfyldte). I tilfælde af fælleskommunal børnetandplejeordning må aftale træffes med sundhedsstyrelsen, dersom skolekoden ønskes anført, jfr. ovenfor om kommunekode.

KLASSETRIN anføres i anden linies første to rubrikker. Kun barnets klassetrin skrives; det vil sige eksempelvis 9. klasse = 09 10. klasse = 1. gymnasieklasse = 10

Børnehaveklasse angives som 00. Det fremgår, at der skrives højrestillet, således at f.eks. tallet 1 for 1. klasse skrives i rubrikken til højre, medens der i rubrikken til venstre skrives 0. I småbørnstandplejen lades de to rubrikker blanke.

STATUSDATO er undersøgelsesdagens dato. Hver af de seks rubrikker udfyldes om fornødent med et 0.

endelig er der efter statusdato fem DISPONIBLE IDENTIFIKATIONSRUBRIKKER længst til højre i anden linie. Disse kan efter ønske fra en kommunal børnetandpleje og efter forudgående aftale med sundhedsstyrelsen anvendes til markering af f.eks. socialgruppe, men udfyldes ellers ikke ad de kommunale børnetandplejer. Privat praktiserende tandlæger skal anføre de sidste fem cifre af deres sygesikringsnummer.

2. CARIESSTATUS

Denne del af registreringen omfatter status med hensyn til såvel (a) TANDFREMBRUD som (b) CARIES. Overkæbens tænder fra 8+ til +8 står til venstre på blanketten; underkæbens tænder fra 8- til -8 til højre. Undersøgelsen bør foretages i den nævnte rækkefølge. Herved undgås udgnidning af allerede overskrevne tal. Blankettens tanddiagram er således orienteret lodret i modsætning til konventionelle diagrammer, der fremstiller tænderne vandret og i mere eller mindre stiliseret form. Opmærksomheden henledes særligt på, at både over- og underkæbens HØJRE side er placeret ØVERST, VENSTRE side NEDERST.For begge kæber indeholder rubrikkerne i de to lodrette kolonner til venstre fortryk af tandnumrene. Disse fortrykte tal læses ikke af den optiske læser. Haderup's nomenklatur er benyttet; indførelse af FDI nomenklaturen er teknisk mulig.

(A) TANDFREMBRUD

Kriteriet for en tands frembrud er, at tanden har gennembrudt slimhinden, således at en større eller mindre del af tandkronen er synlig i mundhulen. En frembrudt tand markeres ved, at dens nummer skrives med blyant ovenpå det fortrykte tal. En frembrudt primær tand markeres således ved skrivning af to tal, nemlig 0 (nul) og tandens nummer. En frembrudt permanent tand markeres ved skrivning af et tal, nemlig tandens nummer.

Persisterer en primær tand, efter at den tilsvarende permanente tand er frembrudt, markeres den permanente tand, det vil sige intet 0 (nul). Persistensen kan da angives ved afkrydsning i rubrikken for eruptionsafvigelse, jfr. (5a).

Indtil en permanent tand er frembrudt markeres den tilsvarende primære tand, selv om denne er ekstraheret. Ekstraktioner angives da ved et kodenummer i de første af tandfladernes rubrikker, jfr. (2b). Derimod markeres en primær tand ikke, hvis den skønnes fældet, selv om den tilsvarende permanente tand endnu ikke er frembrudt. I dette tilfælde skrives altså intet tandnummer.

En ekstraheret permanent tand markeres, og ekstraktionen angives ved et kodenummer i den første af tandfladernes rubrikker, jfr. (2b). Derimod markeres en tand ikke i tilfælde af undertal (aplasi).

Persisterer en primær tand ved undertal af den tilsvarende permanente tand, markeres den primære tand. Persisterer den derimod ikke, skrives intet tandnummer. Det bemærkes, at undertal således ikke fremgår af indberetningsblanketten. Undertal kan, hvis det ønskes, anføres på kopiblanketten og på enkeltblanketten. I øvrigt henvises registrering af undertal til (5a).

(B) CARIES

Cariesregistreringen for den enkelte tand foretages i rækkefølgen: okklusalt, mesialt, facialt, distalt, oralt. Svarende til hjørnetænderne og incisiverne findes kun rubrikker for fire flader, idet skærekanten ikke regnes som en selvstændig okklusalfalde. De relativt sjældne tilfælde af caries eller fyldning på skærekanten markeres på facialfladen.

I rubrikkenerne svarerende til de enkelte tandflader benyttes de i TABEL 1 anførte koder i henhold til de specificerede registreringskriterier. Kodenumrene er ens for primære og permanente tænder.

SUNDE tandfladers rubrikker forblever blanke; herved lettes udfyldningen af blanketten, og overskueligheden øges. Når en flade blot er behandlet ved slibning, eller der er udført profylaktisk fissurforsegling, lades rubrikken ligeledes blank.

registrering af INITIALCARIES (kodenummer 0) kan næppe gøres ensartet af de forskellige tandlæger. Statistisk bearbejdning er derfor ikke planlagt for denne diagnose, og det er unødvendigt af anføre den. Kodenummer 0 kan eventuelt benyttes, hvor det ønskes at markere indikation for observation.

CARIES - akut såvel som kronisk - markeres med kodenummer 1 med undtagelse af de tilstande, som er specificerede under kodenummer 2 (tabel 1). Det bemærkes, at kodenummer 2 ikke alene angiver sekundær caries, men også andre behandlingskrævende tilstande.

Kodenummer 3 angiver TANDFRAKTUR EFTER TRAUME, uanset om skaden er behandlingskrævende eller behandlet. Formålet med at betegne traumebetinget tandfraktur med et særligt kodenummer er at opnå et rent cariesindeks.

Enhver FYLDNING eller krone - permanent som provisorisk - angives med kodenummer 4 for pågældende flade/flader. Når en fyldning involverer en ikke-carieret flade angives kodenummer 4 også for denne flade, dersom det drejer sig om en okklusal retention for en aproximal fyldning eller en okklusal fyldningsudstrækning til en fissur på facial- eller oralfladen. Derimod forbliver en ikke-carieret facial- eller oralflade blank, selv om en lille del af denne flade er inddraget ved præparation til en approximalfyldning.

For så vidt angår kodenummer for TIDLIGERE EKSTRAKTION på grund af caries (kodenummer 6) og tidligere tab af anden årsag (kodenummer 7) må tallet skrives i den første af tandfladernes rubrikker, det vil sige okklusalfladernes for kindtænder, mesialfladernes for hjørnetænderne og incisiverne, medens de øvrige rubrikker for tanden lades blanke.

Tidligere udført PULPABEHANDLING, det vil sige overkapning, vital og mortal krone- eller rodbehandling angives til venstre på den første linie under tanddiagrammet. Pulpabehandling af en eller flere primære tænder (dentes decidui: dd) angives med et x i rubrikken mærket d. Bemærk, at eneste tilladte bogstav i en rubrik er x. Fortrykte bogstaver må således aldrig skrives.

Tandens/tændernes numre kan til brug for tandlægen skrives med almindelig skrift på den tomme plads under ordet pulpabehandling. Pulpabehandling af en eller flere permanente tænder (dentes permanentes: DP) angives med et x i rubrikken mærket C (på grund af caries), eller i rubrikken mærket T (på grund af traume): i givet fald afkrydses begge rubrikker. Tandens/tændernes numre kan til brug for tandlægen skrives som nævnt ovenfor.

3. PLAQUE- OG GINGIVITISINDEX

Disse indices registreres facialt og oralt og så langt ind approximalt som muligt fra disse flader svarende til tænderne 6+, 2+, -2 og -6. Den højeste indexværdi for den pågældende tand angives i rubrikken, d.v.s. værdien for den værste af de to nævnte flader. Mangler en af de fire tænder, anvendes nærmeste nabotand, idet alle fire rubrikker for et index skal udfyldes for at undgå maksimal fejlfinding. Inden de nævnte permanente tænders frembrud anvendes 05+, 02+, og -05 i givet fald nærmeste nabotand.

Plaqueindex kan enten bestemmes uden anvendelse af farvestof (Ufarvet) og da FØR gingivitisindex, eller med anvendelse af farvestof (farvet) og da EFTER gingivitisindex. Kun det ene af de to plaqueindices registreres. Under hvert index registreres en af talværdierne 0, 1, 2 eller 3 for tandfladen efter nedenstående kriterier. Totalindex, beregnes som summe af værdierne for de fire tænder, kan til brug for tandlægen skrives med almindelig skrift under den pågældende tekst yderst til venstre på blanketten. Det bemærkes, at gingivitis i relation til andre tænder end de fire ovennævnte kan anføres under slimhindelidelser, jfr. (4).

TABEL 1. KODER OG KRITERIER FOR CARIESREGISTRERING.

PLAQUE, UFARVET. Tanden tørlægges ved forsigtig luftpåblæsning. Tandfladen »skrabes« med en sonde, hvis spids netop rører pocheindgangen. 0 = Ingen plaque på den gingivale del af tanden, d.v.s. sondespidsen er ren. 1 = Ingen plaque synlig med det blotte øje, men plaque på sondespidsen. 2 = Tyndt til moderat plaquelag i det gingivale område, synligt med det blotte øje. 3 = Store mængder plaque, som udfylder approximalrum og »nichen« mellem margo gingivae og tandoverfladen. Plaquens koronale udstrækning registreres således ikke ved dette index. GINGIVITIS. Tanden tørres ved forsigtig luftpåblæsning. 0 = Sund gingiva. 1 = Lette forandringer i gingivas farve og overflade, ingen blødning ved sondering med pochedybdemåler i indgangen til pochen. 2 = Moderat inflammeret gingiva, forandringer i farve, form og overflade, BLØDNING ved sondering med pochedybdemåler i indgangen til pochen. 3 = Voldsom inflammation, tydelig forandringer i gingivas farve, form og overflade, ulceration. PLAQUE, FARVET. Indfarvningen kan foretages med røde eller gule farvetabletter, der tygges, hvorefter farven med tungen fordeles over tandoverfladen, eller der kan farves med flydende farvestof og vatpind. Efter farvningen skyller barnet munden, f.eks. med tre mundfulde vand, før registreringen foretages. 0 = Ingen plaque. 1 = Enkelte pletter af plaque gingivalt, eller sammenhængende streg af plaque gingivalt, mindre end 1 mm bred. 2 = Plaque dækkende op til en tredjedel af tandens gingivale del. 3 = Plaque dækkende mere end en tredjedel af tanden.

Plaquens koronale udstrækning registreres således ved dette index.

4. SLIMHINDELIDELSER M.V.

forkomst af SLIMHINDELIDELSER (s), PATALOGISKE POCHER (p), CALCULUS (c), KÆBELEDSSYMPTOMER (k), ORALE VANER (v) og DIASTEMA MEDIALE I OVERKÆBEN (d) afkrydses (x) i de respektive rubrikker nederst til venstre på blanketten. En given rubrik lades blank, hvis den pågældende tilstand ikke foreligger. Det vil som regel være rimeligt, at afkrydsningen i en af rubrikkerne refererer til en beskrivelse af tilstanden i journaldagbogen under det pågældende ststusnummer. Journalen kan eventuelt suppleres med et slimhindediagram eller med et parodontopatidiagram.

Bortset fra patologiske pocher og diastema mediale er det næppe muligt at skabe ensartethed med hensyn til registreringerne af tilstandene omhandlet i dette afsnit. Statistisk bearbejdning er derfor kun planlagt for de to nævnte tilstande, og registreringskreterier er kun givet for disse. Den enkelte tandlæge er således frit stillet med hensyn til, hvilke diagnoser eksempelvis slimhindelidelser og kæbeledssymptomer skal omfatte.

PATOLOGISKE POCHER (p): Registreres,. hvis epitelfæstet for en eller flere tænder ligger apikalt for emalje-cementgrænsen.

DIASTEMA MEDIALE I OVERKÆBEN (d): Registreres, hvis diastemas mindste bredde er 2 mm eller derover. Bedømmes f.eks. ved hjælp af en 2 mm tyk tråd.

5. TANDSTILLINGSFEJL

For denne del af registreringen er statistisk bearbejdning kun planlagt med hensyn til 4-ÅRIGE og børn på 3., 6. og 9. KLASSETRIN. Registreringen må derfor i hvert fald foretages for disse børn, men kan foretages ved hver statusregistrering. Registreringen foretages også for børn, der modtager eller har modtaget ortodontisk behandling. Registreringen omfatter anomalier i (a) DENTITION, (b) OKKLUSION og (c) PLADSFORHOLD. Forekomst af en given anomali markeres ved afkrydsning (x) i den pågældende rubrik. Rubrikken lades blank, hvis den pågældende tandstillingsfejl ikke foreligger, d.v.s. hvis registreringskriteriet ikke er opfyldt. Fejlstillede tænders numre, størrelsen i mm af visse afvigelser og lignende kan til brug for tandlægen anføres med almindelig skrift på linien under den pågældende anomalis betegnelse. Skriften må som nævnt ikke berøre rubrikindramningen. Supplerende optegnelser kan endvidere foretages i journal-dagbogen eller i speciel ortodonti-journal.

(A) DENTITION

Visse dentitionsanomaliers forekomst ændres ikke under barnets udvikling. Dette gælder især TANDDANNELSESANOMALIERNE, d.v.s. UNDERTAL, OVERTAL og MISDANNELSE. Disse anomalier er derfor ikke anført på blanketten, idet det ikke er rimeligt at optegne diagnosen her gang på gang. I stedet kan diagnosen anføres i journalen. De enkelte ERUPTIONSAFVIGELSER, nemlig EKTOPI, TRANSPOSITION, HINDRET ERUPTION, STANDSET ERUPTION og PERSISTENS, er ikke specificeret på blanketten. Forekomst af en eller flere af disse afvigelser angives ved et x i rubrikken for eruptionsafvigelser. Ensartethed i registreringen vil antagelig være vanskelig at opnå for eruptionsafvigelserne og ligeledes for to af STILLINGSANOMALIERNE, nemlig ROTATION og KIPNING, men derimod næppe for invertering. Statistisk bearbejdning er derfor kun planlagt for den sidstnævnte dentitionsanomali, og registreringskriterium er kun givet for denne.

INVERTERING: Registreres, hvis en, to eller tre overkæbeincisiver okkluderer oralt for underkæbens tænder, men ikke hvis alle fire overkæbeincisiver er involveret (jfr. mandibulært overbid).

(B) OKKLUSION

Okklusionsbestemmelsen foretages for den habituelle okklusionsstilling med maximal intercuspidation. Forekomst eller ikke-forekomst af nedenståebde sagittale, vertikale og transversale anomalier vurderes.

EXTREMT MAXILLÆRT OVERBID (e): Registreres, hvis afstanden fra det mest prominerende punkt på de centrale overkæbeincisives skærekanter til underkæbeincisivernes facialflader er 6 mm eller derover. Måles paralelt med overkæbens okklisalplan, f.eks. med en skydelære, stållineal eller pochedybdemåler.

MANDDIBULÆRT OVERBID (m): Registreres, hvis alle fire overkæbeincisiver okkluderet oralt for underkæbens tænder. (Ligebid registreres ikke som tandstillingsfejl).

DYBT BID (d): Registreres, hvis den største afstand mellem de centrale overkæbeincisivers og underkæbeincisivernes skærekanter er 5 mm eller derover. Måles f.eks. med en skydelære, stållineal eller pochedybdemåler efter blyantafmærkning af det vertikale overbid på underkæbeincisivernes facialflader; blyanten holdes paralelt med overkæbens okklusalplan.

ÅBENT BID (å): Registreres, hvis ingen af underkæbeincisiverne når overkæbens okklusalplan.

DISTRAL OKKLUSION: Registreres, hvis de to permanente første molarers indbyrdes stilling afviger 1/2 cuspisbredde eller derover fra normal okklusion, idet underkæbemolarens relative stilling er distal. Bedømmes for højre (h) og venstre (v) side, i tvivlstilfælle bedst ved at vurdere om de to tænders mesiale kontaktpunkter står på linie med hinanden. (Hvis en eller begge molarer i en side mangler, kan bedømmelsen foretages ud fra de primære anden molarers distale kontaktpunkter eller ud fra præmolarerne).

MESIAL OKKLUSION: Registreres, hvis de to permanente første molarers indbyrdes stilling afviger 1/2 cuspisbredde eller derover fra normal okklusion, idet underkæbemolarens relative stilling er masial. Bedømmes for højre (h) og venstre (v) side. (Hvis en eller begge molarer i en side mangler, kan bedømmelsen foretages ud fra præmolarerne).

KRYDSBID: Registreres, hvis en overkæbemolars eller -præmolars ficiale cuspis eller en overkæbehjørnetand er placeret oralt for en antagonerende underkæbemolas eller -præmolas faciale cuspis eller for en underkæbehjørnetand. Bedømmes for højre (h) og venstre (v) side, såvel for primære som permanente tænder.

SAKSEBID: Registreres, hvis en overkæbemolars eller -præmolars orale cuspis er placeret facialt for en antagonerende underkæbemolars eller -præmolars faciale cuspis eller for en underkæbehjørnetand. Bedømmes for højre (h) og venstre (v) side, såvel for primære som permanente tænder.

MIDTLINIEFORSKYDNING: Registreres, hvis underkæbens midtlinie devierer 2 mm eller derover til højre (h) eller venstre (v) for overkæbens midtlinie. Bedømmes ud fra midtlinierne mellem de centrale incisivers mesiale kontaktpunkter i de to kæber.

TVANGSFØRING: Registreres, hvis underkæben forskydes 2 mm eller derover til højre (h) eller venstre (v) ved sammenbidning fra første tandkontakt til maximal intercuspidation. Bedømmes ud fra midtlinierne mellem de centrale incisivers mesiale kontaktpunkter i de to kæber.

(C) PLADSFORHOLD

TRANGSSTILLING OG SPREDTSTILLING I OVERKÆBEN (OK) OG UNDERKÆBEN (UK): Registreres ved pladsmangel, respektivt pladsoverskud, på sammenlagt 2 mm eller derover i en sektion, for højre sidesektion (h), incisivsektionen (i) og venstre sidesektion (v).

INCISIVSEKTIONEN afgrænses af de laterale incisivers distale kontaktpunkter, når de to lateraler ikke devierer facialt eller oralt i forhold til alveolarprocessens midtlinie. SIDESEKTIONERNE afgrænses af den paterale incisivs distale kontaktpunkt og den permanente første molars mesiale kontaktpunkt. Når en lateral devierer, forelægges demarkationspunktet til hjørnetandens mesiale kontaktpunkt. Når både lateral og hjørnetand devierer, benyttes et punkt mellem de to kontaktpunkter på alveolarprocessens midtlinie.

I en given sektion bedømmes pladsforholdene inden påbegyndt tandskifte efter de primære tænder, og efter påbegyndt tandskifte efter de permanente tænder. Under tandskifte kan eventuelt anvendes røntgenkontrol af ikke frembrudte permanente tænder i sektionen.

Pladsforholdene i en sektion kan principielt ikke registreres, hvis der inden tandskifte er foretaget ekstraktion af primære tænder i sektionen og hvis der efter påbegyndt tandskifte er ekstraheret permanente tænder (caries eller orthodontiae causa), eller hvis der forekommer undertal, overtal eller tandmisdannelse i sektion. I sådanne tilfælde foretages derfor ikke afkrydsning under trang- eller spredtstilling; eventuelle notater om pladsforholdene til brug for tandlægen kan da anføres under bemærkninger på kopiblanketten, respektivt enkeltblanketten.

Fig 1. Indberetningsblanket. Blanketten er udfyldt med data for en pige i 6. klasse, født den 17. maj 1959, undersøgt den 28. juni 1972. Diktatet svarende til cariesstatus

8+: ikke frembrudt. 6+: et, resten blank. 6+: fire, et, blank, blank. 05+: fire, to, blank, et, fire. 4+: alle blank. 03+: syv, resten blank. 2+: ikke frembrudt. 1+:blank, nul, blank, blank. +1: alle blank. +2: blank, blank, blank, fire. +3: alle blank. +4: alle blank. +05: fire, blank, blank, fire, to. +6: blank, et, resten blank. +7: ikke frembrudt. +8: ikke frembrudt.

8-: ikke frembrudt. 7-; alle blank. 6-: fire, et, blank, nul, blank. 05-: seks, resten blank. 4-: et, resten blank. 3-: alle blank. 2-: alle blank. 1-: alle blank. -2: alle blank. -3: alle blank. -4: alle blank. -05: fire, fire, fire, fire, fire. -6: fire, fire, blank, et, blank. -7: fire, resten blank. -8: ikke frembrudt.

I eksemplet kan der være undertal af 2+ og stålkrone på -05.

Regler for indberetning på børnetandplejeområdet

(Til samtlige amtskommuner, kommuner og landets tandlæger)

Ifølge § 6 i lov nr. 217 af 19. maj 1971 om børnetandpleje, som ændret senest ved lov nr. 331 af 10. juni 1976, påhviler det kommunalbestyrelser og amtsråd at foretage indberetning om virksomheden i medfør af loven. Indberetningerne skal danne grundlag for den planlægning og evaluering på området, som til stadighed vil være nødvendig med henblik på børnetandplejens videre udbygning og strukturering. Til dette formål kræves kendskab til to faktorer. Den ene består i børnetandplejens omfang og struktur; en årlig beretning herom indsendes af amtsrådene, Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser til sundhedsstyrelsen. Den anden faktor består i tandsygdommens og tandstillingsfejlenes forekomst; indberetning herom afgives årligt til sundhedsstyrelsen af de enkelte børnetandplejer og af privat praktiserende tandlæger, som behandler børn, som er omfattet af børnetandplejeloven. Regler for disse indberetninger er i henhold til lovens § 6 fastsat i det følgende.

I. BØRNETANDPLEJENS OMFANG OG STRUKTUR.

Ved skoleårets skift sender sundhedsstyrelsen to typer skemaer, Skema A og Skema B, til samtlige amtsråd og skema B tillige til Københavns og Frederiksbergs kommunalbestyrelser. Skema A er afset til oplysninger om eventuel amtskommunal virksomhed på børnetandplejeområdet i det forløbne skoleår. Skemaet udfyldes af amtsrådet respektive amtskonsulenten i børnetandpleje. Skema B er afset til oplysninger om de fungerende kommunale børnetandplejers struktur og drift i det forløbne skoleår, herunder oplysninger om antallet af børn under tandplejeordningen, personalestørrelse, klinikfaciliteter m.v. Skema B udfyldes af de enkelte børnetandplejers ledere.

Begge typer skemaer indsendes inden den 1. oktober til sundhedsstyrelsen, jfr. § 6 i indenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. august 1974 om børnetandpleje. Det indsendte materiale bearbejdes af sundhedsstyrelsen, der publicerer de væsentligste oplysninger, således at børnetandplejens omfang og struktur kan sammenlignes fra år til år.

For kommuner med dispensation fra bestemmelsen i børnetandplejens § 1, stk. 1, gælder indenrigsministeriets cirkulære af 9. september 1976 om børnetandpleje i kommuner med dispensation fra bestemmelsen i børnetandplejelovens § 1, stk. 1.

II. TANDSYGDOMMENES OG TANDSTILLINGSFEJLENES FOREKOMST.

Den centrale odontologiske statistik forudsætter anvendelse af elektronisk databehandling. Forskellige metoder kan benyttes til forsyning af edb-anlæg med data. En af de enkleste metoder er anvendelse af en optisk læser, det vil sige et elektronisk anlæg, som kan læse blyantskrevne tal og bogstaver. Denne metode indebærer, at de oprindelige data kan indlæses direkte i anlægget uden forudgående sammentælling, hulning af hulkort og kontrolhulning.

Til optegnelse af de kliniske fund ved de regelmæssige systematiske undersøgelser har sundhedsstyrelsen udarbejdet en særlig blanket. Blanketten er udformet således, at den er umiddelbart anvendelig såvel ved behandlingsplanlægningen for det enkelte barn som til indberetning med henblik på optisk indlæsning i et edb-anlæg.

Oftest undersøges børnene klassevis og som regel undersøges hver skoleklasse to gange i løbet af skoleåret. For det enkelte barn skal imidlertid kun en undersøgelses fund indberettes årlig. Indberetningen af det enkelte barns status foretages for DEN FØRSTE UNDERSØGELSE PÅ HVERT KLASSETRIN (i hvert skoleår). Den ovennævnte blanket findes derfor i to udgaver: En dobbeltkopiblanket og en enkelt. Dobbeltkopiblanketten benyttes ved den årlige undersøgelse (statusregistrering), hvis kliniske fund indberettes, idet den øverste hvide blanket i udfyldt stand udgør indberetningen, medens den gule kopiblanket forbliver i patientjournalen til brug for tandlægen. Enkeltblanketten benyttes ved undersøgelser (statusregistreringer), hvis kliniske fund ikke indberettes, og den røde blanket forbliver ligeledes i patientjournalen.

Indberetningspligten omfatter de i børnetandplejelovens § 7, stk. 2, omhandlede børn. Blanketterne indsendes til sundhedsstyrelsen omkring den 1. hver måned fra oktober til juli. Herved kan indlæsningen i edb-anlægget fordeles over flere perioder. Ved indsendelse bør alle blanketter ligge ens, og de må ikke foldes eller krølles.

Indberetningsmetoden er baseret på det enkelte barns data, ikke på sammentællinger eksempelvis for de forskellige klassetrin. Dette indebærer, at den indberettede datamængde bliver stor. En forudsætning for, at systemet under disse omstændigheder kan fungere er, at blanketterne udfyldes korrekt ved undersøgelserne (statusregistreringerne). Det er af afgørende betydning for en korrekt udfyldning, at den benyttede skrift kan identificeres af den optiske læseenhed, og at diagnostikken baseres på ensartede registreringskriterier. En udførlig vejledning herom er optaget som BILAG til nærværende regler.

Under den elektroniske databehandling udskilles ulæselige blanketter. Endvidere lokaliserer et fejlfindingsprogram de blanketter, der indeholder diagnosticerbare fejl. Fejlagtigt udfyldte blanketter returneres med anmodning om rettelse. Det statistisk bearbejdede matariale publiceres af sundhedsstyrelsen. Det er herved hensigten fortrinsvis at give oplysninger om forholdene for landet som helhed efter en fordeling af børnene med hensyn til køn og klassetrin, eventuel alder. Oplysning om tilsvarende forhold for de enkelte kommuner vil blive stillet til rådighed for kommunerne. Endvidere vil kommunerne i et vist omfang kunne anmode om specielle oplysninger; databehandlingens omkostninger må dog i sådanne tilfælde påregnes dækket af de pågældende kommuner.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 31. JULI 1977.

P.D.V.

Erik Randers Hansen

/Øhlenschlæger.

Ingen