Legislator Case Law & Legislation
C19771310510 DK

Cirkulæreskrivelse om international transport af letfordærvelige levnedsmidler (ATP)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1977 13105 Historic

Cirkulæreskrivelse om international transport af letfordærvelige levnedsmidler (ATP)

Med henvisning til skrivelse herfra af 13. januar 1977, K.K.4300-1976, jr. skrivelse af 26. juli 1977, K.K.2813-1977, skal meddeles, at landbrugsministeriet nu har fundet det nødvendigt at pålægge veterinærdirektoratet og de under direktoratet hørende instanser at påse - for så vidt angår udførsel af de af traktaten og den danske ATP-lovgivning omfattende levnedsmidler, jfr. § 1 i bekendtgørelse nr. 549 af 19. november 1976 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler - at sådanne transporter til lande, der har tiltrådt traktaten, foregår i ATP-godkendt materiel.

ATP-traktaten har den 22. november fået retslig gyldighed for Danmark og er i forvejen tiltrådt af Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Spanien, Jugoslavien, Sovjetunionen, samt efter 1. marts 1978 af Øatrig og efter 30. september 1978 af Italien.

Kontrollen skal gå ud på en konstatering af, hvorvidt transportmateriellet er ledsaget af gyldigt ATP-certifikat, der dækker materiel og vareparti, jf. § 36, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 549 af 19. november 1976 om toldvæsenets tilsvarende kontrol. Med hensyn til ATP-certifikatets udseende henvises til gengivelsen i bekendtgørelsens bilag 3. Transportmateriel vil endvidere være forsynet med kendingsmærke som angivet i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, sammenholdt med bekendtgørelsens bilag 2, samt et identifikationsmærke, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2, sammenholdt med bekendtgørelsens bilag 7. Identifikationsmærket kan indtil videre være erstattet af køretøjets indregistreringsnummer, der i så fald skal være anført i ATP-certifikatet.

Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med ATP-traktatens forskrifter af vedkommende stats kompetente myndigheder eller attesteret af denne myndighed, anerkendes, uanset at vedkommende stat endnu ikke måtte have tiltrådt traktaten. Det vil i sådanne tilfælde være tilstrækkeligt at konstatere, at certifikatet fremtræder som udstedt af en offentlig myndighed i vedkommende stat og med hensyn til udseende og indhold svarer til de sædvanligt brugte certifikater.

Såfremt transportmateriel ikke opfylder foranstående krav - alene bortset fra at være forsynet med identifikationsmærkeplade, som efter det foreliggende ikke er tildelt alt godkendt transportmateriel som følge af, en indentifikationsmærkepladsen ventes afløst af en certifikatmærkeplads - eller såfremt fragtføreren ikke er i stand til at forevise gyldigt originalt ATP-certifikat eller et certifikat der, jf. foranstående, overgangsvis kan ligestilles hermed, skal indladning i transportmidlet forhindres og eventuelt udstedte udførselscertifikater for de til eksport bestemte levnedsmidler tilbageholdes.

P.V.V.

K.Hermansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →