Legislator Case Law & Legislation
C19771200409 DK

Cirkulære om afholdelse af udgifter til tjenestelig porto. (Til Provsterne).

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1977 12004 Historic

Cirkulære om afholdelse af udgifter til tjenestelig porto. (Til Provsterne).

Som bekendt er det i ministeriets cirkulære af 11. april 1924 fastsat, at provster og præster ved brug af særlige rekvisitionsblanketter på posthusene kan få udleveret frimærker til tjenstlig korrespondance. Frimærkerne udleveres uden kontant betaling, idet kirkeministeriets postgirokonto debiteres for udgiften.

De samlede udgifter ved denne ordning er i de senere år vokset betydeligt og udgør nu en følelig belastning på kirkeministeriets konto på finansloven - for året 1976/77 ca. 1,4 mill. kr.

Som en følge af det af regeringen indgåede forlig med nogle af folketingets partier om den økonomiske politik er kirkeministeriets budgetteringsramme på finansloven for finansåret 1977/78 og de følgende finansår blevet forholdsmæssigt betydeligt reduceret, hvilket har bevirket, at flere bevillinger, f.eks. bevillingen til tilskud til restaurering af kirker, har måttet nedskæres.

Under disse omstændigheder er der truffet bestemmelse om, at udgifter til præsters tjenstlige porto ikke længere kan afholdes af statskassen, men som andre kontorholdsudgifter skal afholdes af vedkommende kirkelige kasse.

Med hensyn til godtgørelse for de portoudgifter, som er forbundet med varetagelse af hvervet som provst, bemærkes, at opgørelse herover af provsterne må fremsendes til stiftsøvrigheden, som afholder udgiften forskudsvis mod senere refusion i forbindelse med refusion af udgifter til protokoller, papir m.v.

Man anmoder om, at eventuelle beholdninger af rekvisitionsblanketter indsendes direkte til ministeriet.

Landets posthuse er af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet underrettet om den hidtidige ordnings bortfald.

Nærværende cirkulære træder i kraft 1. oktober 1977. Det bedes tilsendt præster og menighedsråd i provstiet.

Kirkeministeriet, den 30. september 1977.

Jørgen Peder Hansen

/N.Holm

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →