Skrivelse om udbetaling af løn incl. rådighedstillæg og godtgørelse for tjenstlige udgifter, men excl. befordringsgodtgørelse til præster, der udsendes som feltpræster til Cypern
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om udbetaling af løn incl. rådighedstillæg og godtgørelse for tjenstlige udgifter, men excl. befordringsgodtgørelse til præster, der udsendes som feltpræster til Cypern
På foranledning af rigsrevisionen og Den danske Præsteforening har nærværende ministerium med finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, forhandlet spørgsmålet om, hvorvidt præster i folkekirken, der udsendes som feltpræster til Cypern under denne tjeneste kan oppebære rådighedstillæg i henhold til aftalerne herom af 27. august 1971 og 26. oktober 1973, godtgørelse for tjenestlige udgifter i henhold til aftale af 5. februar 1976, samt befordringsgodtgørelse i henhold til aftale af 10. marts 1977.
I overensstemmelse med udfaldet af disse forhandlinger vil der ved udsendelse af præster som feltpræster til Cypern som hidtil blive udbetalt dem den fulde løn som præster i folkekirken, heri medregnet eventuelt rådighedstillæg. Endvidere vil der blive udbetalt godtgørelse for tjenstlige udgifter, hvorimod der under udsendelsen som feltpræst ikke længere vil blive ydet befordringsgodtgørelse, således som det hidtil har været tilfældet.
P.M.V.
E.B.
Ellinor Bagger
fm.