Cirkulærskrivelse om dødsattester

Cirkulærskrivelse om dødsattester

Cirkulærskrivelse om dødsattester.

I. Dødsattestblanketten og dens udfyldelse.

I forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 279 af 26. maj 1976 om ligsyn m.v., som træder i kraft den 1. april 1977, er der ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 7. februar 1977 om dødsattester, som træder i kraft samme dato, foreskrevet en ny blanket - formular nr. 1231 (grå) - til brug ved lægers udfærdigelse af dødsattester.

Den ny blanket træder i stedet for de ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 430 af 15. december 1965 om dødsattester foreskrevne blanketter og finder således anvendelse ved ethvert dødsfald, herunder også dødfødsel . Vedrører dødsattesten et dødfødt barn, skal den være forsynet med et kryds i rubrikken »dødfødt«. De særlige blanketter til brug ved ligsynsmænds udfærdigelse af dødsattester er bortfaldet, idet ligsyn efter den nye ligsynslov altid skal foretages af en læge. Det gælder som hidtil, at dødsattester udleveres i tilklæbet stand og kun må åbnes af embedslægen.

Dødsattestblanketten indeholder 4 underskriftsrubrikker, benævnet A, B, C og D. Rubrik A skal benyttes i tilfælde, hvor lægen ikke skønner, at dødsfaldet har politimæssig interesse, og vil således være den rubrik, hvori lægen normalt underskriver. Er dødsfaldet af lægen indberettet til politiet, og er der af politiet derefter givet lægen meddelelse om, at der ikke er anledning til foretagelse af retslægeligt (medico-legalt) ligsyn, skal lægens underskrift afgives i rubrik B. Begravelsesmyndigheden kan på grundlag af en dødsattest, der af lægen er underskrevet i rubrik A eller rubrik B tillade såvel jordfæstelse som brænding af liget.

Ved udstedelse af dødsattest efter retslægeligt ligsyn - der foretages af politiet og embedslægen i forening - skal ingen af de to fornævnte underskriftsrubrikker benyttes, men derimod rubrikkerne C og D, idet embedslægen underskriver i rubrik C og politiet i rubrik D til bekræftelse af at der intet er til hinder for, at liget begraves eller brændes.

II.Begravelsesmyndighedens kontrolvirksomhed .

A. I justitsministeriets bekendtgørelse nr. 46 af 7. februar 1977 om lægers adgang til at foretage ligsyn og udstede dødsattest er det i § 1 fastsat, at en læge ikke må foretage ligsyn og udstede dødsattest, når den afdøde

1) har været lægens nuværende eller tidligere ægtefælle,

2) er lægens barn, stedbarn, plejebarn eller adoptivbarn,

3) er lægens slægtning i opstigende linie, eller

4) på dødstidspunktet tilhørte lægens husstand,

Efter henstilling fra justitsministeriet skal man anmode de som begravelsesmyndighed fungerende præster og kordegne om at have opmærksomheden henvendt på tilfælde, hvor det af dødsattesten, dødsanmeldelsen eller de iøvrigt for begravelsesmyndigheden foreliggende oplysninger fremgår, at den dødsattestudstedende læge har overtrådt den nævnte bestemmelse, eller hvor der er grund til mistanke herom, og i sådanne tilfælde omgående foretage indberetning til politiet - bilagt dødsattesten, således at der kan afholdes retslægeligt ligsyn, hvis bestemmelsen er overtrådt. Forinden en ny - af embedslægen og politiet underskrevet - dødsattest foreligger, eller der er fremkommet meddelelse fra politiet om, at bestemmelsen ikke er overtrådt, må den i kirkeministeriets bekendtgørelse af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding § 6, stk. 1, omtalte attest ikke udstedes af begravelsesmyndigheden.

B. I tilslutning til den fornævnte bekendtgørelse har sundhedsstyrelsen på foranledning af justitsministeriet i cirkulære af 10. marts 1977 til landets læger henstillet, at en læge undlader at foretage ligsyn og udstede dødsattest vedrørende andre personer, som han har et særligt tilknytningsforhold til. Som sådanne særlige tilknytningsforhold nævnes slægtsskabsforhold til personer, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 1, f.eks. søskende og børnebørn, nære venskabsforhold, uægteskabelige forbindelser, svogerskabsforhold samt tilfælde, hvor lægen er indsat i afdødes testamente eller som begunstiget i afdødes livsforsikringspolice.

Efter forhandling med justitsministeriet skal man anmode begravelsesmyndighederne om at medvirke ved kontrollen af, at den nævnte henstilling er overholdt, således at begravelsesmyndigheden i tilfælde, hvor den rent faktisk bliver bekendt med, at en læge ved udstedelsen af en dødsattest har tilsidesat henstillingen, underretter embedslægen herom . Prøvelse af anmodningen om begravelse eller ligbrænding skal i et sådant tilfælde ikke standses, medmindre der er holdepunkter for mistanke om et kriminelt forhold, I så fald skal der i stedet straks ske indberetning til politiet - bilagt dødsattesten, og forinden der foreligger en ny - af embedslægen og politiet underskrevet - dødsattest, eller der er fremkommet meddelelse fra politiet om, at der intet er til hinder for, at liget begraves eller brændes, må den i kirkeministeriets fornævnte bekendtgørelse af 1. december 1975 § 6, stk. 1, omtalte attest ikke udstedes af begravelsesmyndigheden.

C. Det påhviler som hidtil begravelsesmyndigheden at foretage fornøden berigtigelse eller supplering af fejlagtigt eller mangelfuldt udfyldte dødsattester, jfr. herved kirkeministeriets cirkulære af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding afsnit III, stk. 4.

----

Nærværende cirkulærskrivelse træder fra den 1. april 1977 i stedet for kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 27. januar 1975 om dødsattester.

Et antal eksemplarer af cirkulærskrivelsen vedlægges til omdeling blandt stiftets præster og kordegne.

Jørgen Peder Hansen

/Kai Winther eksp.sekr.

Til biskopperne.

Ingen