Legislator Case Law & Legislation
C19771151254 DK

Skrivelse om omdannelse af rifler af kaliber 22 til et glatløbet haglgevær. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1977 11512 Valid

Skrivelse om omdannelse af rifler af kaliber 22 til et glatløbet haglgevær. (* 1)

I en skrivelse hertil har De i tilslutning til tidligere brevveksling rettet henvendelse om justitsministeriets praksis med hensyn til de krav, der stilles, for at et skydevåben kan anses for ubrugbargjort. De har vedlagt noget materiale vedrørende plombering af rifler.

I den anledning skal man efter brevveksling med rigspolitichefen meddele, at justitsministeriet ikke finder grundlag for at ændre sin hidtidige praksis, hvorefter der kræves gennemsavning af våbnet på langs.

Baggrunden for justitsministeriets praksis er, at gennemsavning af våbnet på langs efter justitsministeriets opfattelse er den eneste form for ubrugbargørelse, hvorved man fuldstændig sikrer sig imod, at våbenet på ny gøres brugbart.

Det tilføjes dog, at rifler af kaliber 22, som i forvejen kan optage og affyre såvel haglpatroner og kugleammunition, ved fjernelse af riffelgangssystemet kan omdannes til et glatløbet haglgevær, som efter våbenlovens § 1, stk. 2, litra a, frit kan besiddes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →