Meddelelse vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser.(* 1)

Meddelelse vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser.(* 1)

Efter l. 227 26.5.1976 kan der af statskassen ydes erstatning for personskade og i forbindelse hermed for skade på tøj og lignende samt for tab af forsørger, som forvoldes ved en overtrædelse af borgerlig straffelov, samt i visse andre særlige tilfælde, jfr. §§ 1 og 2. Staten kan endvidere yde erstatning for tingsskade f.eks. ved tyveri eller hærværk, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven begået af personer, som er anbragt i en institution under kriminalforsorgen, i døgninstitution efter bistandsloven eller i institutioner for psykisk afvigende, hvadenten forholdet er begået under ophold i institutionen, f.eks. overfor en medindsat, under undvigelse eller under lovligt fravær, jfr. lovens kap. 2. Erstatning ydes ikke i det omfang, skaden er dækket af private forsikringer eller af det offentlige, f.eks. i medfør af sociallovgivningen.

Loven er omtalt i Dansk Politi 1977 s. 114-115 (1977 nr. 4) og i Juristen og Økonomen 1977 s. 191.

Ifølge justitsministeriets cirkulærskrivelse af 28. oktober 1976 videresender politiet ansøgninger om erstatning til det nævn, der træffer afgørelse herom. Er den sag, som begrunder erstatningskravet, forsat under behandling hos politiet, anklagemyndigheden eller ved domstolene, fremsendes ansøgningen normalt først ved sagens afslutning. Er sagen afgjort ved dom, fremsendes den først, når dommen er endelig for så vidt angår skyldsspørgsmålet. Fremsætter ansøgeren anmodning om forskudsvis udbetaling af erstatning, fremsendes begæringen til nævnet, selv om sagen ikke er færdigbehandlet.

For at opnå erstatning er det i almindelighed en betingelse, at forholdet er anmeldt til politiet, og at der er nedlagt påstand om erstatning under en evt. straffesag mod skadevolderen.

Med henblik på at sikre, at personer, der er berettiget til at fremsætte erstatningskrav i henhold til loven, gøres bekendt med muligheden derfor, fastsættes nedenstående retningslinier. Der tilsigtes ikke herved ændringer i den sædvanlige fremgangsmåde med hensyn til politiets behandling af erstatningskrav under straffesager.

1. Ved behandling af anmeldelser om straffelovsovertrædelser, der har medført personskade, henledes skadelidtes opmærksomhed på muligheden for at opnå erstatning af statskassen, og at det i almindelighed er en betingelse herfor, at der under en evt. straffesag mod skadevolderen er nedlagt påstand om erstatning. Samtidig udleveres et ansøgningsskema, og anmelderen gøres bekendt med, at ansøgningen normalt først kan indsendes, når sagen er afsluttet, således at han - som i andre erstatningstilfælde - må sætte sig i forbindelse med politiet for at høre, om gerningsmanden er fundet, og om sagen vil blive rejst. Er gerningsmanden ikke identificeret indenfor en måned, kan ansøgningen straks indsendes til nævnet; ellers afventes sagens afslutning I begge tilfælde kan der fremsættes anmodning om forskudsvis betaling, men en ansøgning herom kan kun undtagelsesvis ventes imødekommet.

Samme regler gælder ved behandlingen af straffelovsovertrædelser, som har medført døden.

2. I sager om uagtsomt manddrab eller betydelig legemsskade forvoldt af motorkøretøjer, hvor skaden vil være dækket af skadevolderens ansvarsforsikring, undlades den under 1. beskrevne vejledning.

3. Tingsskade som følge af straffelovensovertrædelser vil ofte være dækket af privat forsikring. Dette gælder f.eks. ved indbrudstyveri, brugstyveri og brandstiftelse. Hvis skaden ikke kan antages at være dækket af forsikring, forholdes som nævnt under 1., såfremt gerningsmanden falder indenfor den i indledningen nævnte persongrupppe (institutionsanbragte, afsonere, varetægtsarrestanter).

Per Lindegaard.