Meddelelse om strafpåstanden i visse sager om overtrædelse af lov om civilforsvaret og lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde. (* 1)

Meddelelse om strafpåstanden i visse sager om overtrædelse af lov om civilforsvaret og lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde. (* 1)

Ved l. 325 26.6.1975 og l. 326 af s.d. er der sket forskellige ændringer i loven om civilforsvaret, der nu er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse 468 20.9.1976, og i loven om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, der nu er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse 473 20.9.1976. Disse ændringer tilsigter først og fremmest at tilvejebringe en harmonisering af reglerne om straf og disciplinærmidler for samtlige grupper af værnepligtige.

Ved lovændringerne er de tidligere bestemmelser om, at straffen i tilfælde af andengangs domfældelse for nægtelse af at udføre tjeneste ikke kan fastsættes til kortere tid end den resterende tjenestetid faldet bort. For så vidt angår loven om civilt arbejde er endvidere reglen om, at tiltale kræver justitsministeriets beslutning ophævet.

I § 42, stk. 1 i civilforsvarsloven og § 6, stk. 1 i civilværnepligtsloven er der fastsat straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år bl.a. for den, der

1. nægter at gøre civilforsvarstjeneste/udføre civilt arbejde

2. udebliver fra tjenestestedet.

Når anmeldelse modtages om, at en værnepligtig ikke har givet møde til aftjening af civilforsvarspligt eller til udførelse af civilt arbejde, skal det søges konstateret, om undladelsen af at give møde skyldes, at den værnepligtige fuldstændig vægrer sig mod at gøre civilforsvarstjeneste/udføre civilt arbejde. Hvis dette er tilfældet, rejses tiltale efter stk. 1, nr. 1) i de anførte lovbestemmelser, ellers efter nr. 2).

Om undladelsen af at give møde, herunder flere gentagne undladelser, skal ses som udtryk for en total nægtelse, må, når det ikke fremgår af sigtedes egen forklaring om bevæggrunden, bero på en vurdering af samtlige oplysninger i sagen, herunder værnepligtsmyndighedernes erklæring om spørgsmålet.

Efter forhandling med justitsministeriet og indenrigsministeriet fastsættes herved følgende retningslinier for anklagemyndighedens påstand i sager om nægtelse og udeblivelse.

1. Overfor den, der tiltales efter stk. 1 nr. 1) i de nævnte bestemmelser for nægtelse af at gøre tjeneste/udføre arbejde, nedlægges i førstegangs tilfælde påstand om bøde.

2. Overfor den, der efter at være dømt for overtrædelse af stk.1, nr. 1) i de nævnte bestemmelser for nægtelse af at gøre tjeneste/udføre arbejde, påny sættes under tiltale herfor, nedlægges påstand om fastsættelse af en ubetinget frihedsstraf, der svarer til tjenestetidens længde.

3. Overfor den, der tiltales efter stk. 1, nr. 2) i de nævnte bestemmelser for udeblivelse ved ikke at møde frem på tjenestestedet efter indkaldelse, nedlægges påstand om bøde. Dette gælder i almindelighed også i gentagelsestilfælde.

Opmærksomheden henledes på, at den, der anden gang dømmes for at nægte at gøre tjeneste/udføre arbejde, ifølge § 43, stk. 2 i civilforsvarsloven og § 7, stk. 2 i civilværnepligtsloven hjemsendes og ikke senere indkaldes. Da der således er knyttet retsvirkninger af væsentlige betydning til en afgørelse efter stk. 1, nr. 1) i de tidligere nævnte lovbestemmelser, skal jeg anmode om, at sager, der angår sådanne overtrædelser altid indbringes for retten. I andre tilfælde vil bødeforelæg kunne anvendes.

Denne meddelelse erstatter min cirkulærskrivelse 27.6.1973 (43/73-3) om strafudmåling - Jehovas vidner og civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 17.4.1975 til samtlige civilforsvarskommissioner, politidirektøren i København og samtlige politimestre om vejledende bestemmelser om straffesager mod værnepligtige udenfor CF-korpset. Rigsadvokatens meddelelse 11.4. og 19.7. og min cirkulærskrivelse 26.8.1970 (43/70-6) er ophævet.

Per Lindegaard.

(* 1) Kundgjort i Meddelser fra Rigsadvokaten. (Medd.nr. 10/77)