Legislator Case Law & Legislation
C19771109232 DK

Meddelelse om begæring om referatforbud og dørlukning i sager om alvorlig seksualkriminalitet. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1977 11092 Historic

Meddelelse om begæring om referatforbud og dørlukning i sager om alvorlig seksualkriminalitet. (* 1)

Efter retsplejelovens § 31, stk. 3 kan retten ved kendelse undtagelsesvis helt eller delvis forbyde offentlig gengivelse af forhandlinger i offentlige retsmøder, hvis der er særlig grund til at antage, at offentlig gengivelse ufornødent vil krænke nogen, der ikke er sigtet under sagen.

Endvidere kan retten efter retsplejelovens § 29, stk. 4, nr. 1 undtagelsesvis beslutte, at dørene skal lukkes, når der er særlig grund til at antage, at offentlige forhandling ville tilføje nogen en ufornøden krænkelse. Dørene bør dog, jfr. stk. 5 ikke lukkes i tilfælde, hvor det er tilstrækkeligt at anvende reglerne i § 31, stk. 3.

Betingelserne for anvendelse af disse regler vil ofte være til stede i sager om forbrydelser mod kønssædeligheden. Den forurettede kvinde i sager om voldtægt og voldtægtslignende forhold, vil således typisk kunne udsættes for en ufornøden krænkelse ved retsreferater fra sådanne sager. Et navneforbud vil undertiden være tilstrækkeligt til at hindre krænkelsen. Dette gælder dog ikke, hvis identiteten i forvejen er åbenbaret eller antydet eller iøvrigt bekendt, eller hvis identificering kan ske på en anden måde end ved nævnelse af navnet.

For at beskytte de forurettede, der ofte ikke selv vil være opmærksomme på muligheden for at begære referatforbud eller dørlukning, skal jeg anmode om, at anklageren - som det formentlig allerede i vidt omfang sker - rejser spørgsmålet herom overfor retten, når der er grundlag herfor. Spørgsmålet rejses - såvidt muligt efter forudgående samråd med den forurettede - ved det første retsmøde i sagen og påny ved domsforhandlingens begyndelse.

Per Lindegaard.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →