Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om standardberedskabsplan for sygehuse (Sygehusberedskabscirkulære nr. 3)

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om standardberedskabsplan for sygehuse

(Sygehusberedskabscirkulære nr. 3)

I sygehusberedskabscirkulære nr. 2 af 14. juli 1977 pegede styrelsen på vigtigheden af tilvejebringelse af koordinerede beredskabsplaner for de enkelte sygehuse og amtskommunernes sygehusvæsen og oplyste, at den under styrelsen nedsatte arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af beredskabsplaner, jfr. sygehusberedskabscirkulære nr. 1 af 7. april 1976, bilag 2, havde udarbejdet udkast til en standardberedskabsplan, der var udsendt til samtlige sygehusforvaltninger og drøftet på et seminar med forvaltningscheferne på Civilforsvarets Højskole den 14.- 15. april 1977.

Der foreligger nu udarbejdet en endelig standardberedskabsplan for sygehuse. Planen er tiltrådt af Civilforsvarsstyrelsens sygehusberedskabsudvalg med repræsentanter for Amtsrådsforeningen i Danmark, Foreningen af Sygehusadministratorer i Danmark og Den almindelige danske Lægeforening.

Som anført i sygehusberedskabscirkulære nr. 2 gør hensynet til det samlede amtskommunale beredskab og det nationale beredskab det nødvendigt, at sygehusberedskabsplaner på visse punkter opbygges efter ensartede retningslinier. Standardberedskabsplanen er derfor udarbejdet som en rammeplan, der skal tjene som vejledning og danne grundlag for udarbejdelse af de enkelte sygehusplaner. Disse planer må i øvrigt opbygges efter og tilpasses lokale forhold, afhængig af strukturen på de enkelte sygehuse.

Med henblik på en nærmere præsentation af standardberedskabsplanen for sygehuse afholder Foreningen af Sygehusadministratorer i Danmark under medvirken af Civilforsvarsstyrelsen et orienteringsmøde torsdan den 26. januar 1978 på Glostrup sygehus for chefer og souschefer ved sygehusforvaltninger og sygehuse. Ved mødet vil der blive redegjort for standardberedskabsplanens opbygning, forudsætninger og formål.

For de medarbejdere ved sygehusene og sygehusforvaltningerne, der er beskæftiget med beredskabsspørgsmål, og som skal anvende standardplanen i det fortsatte arbejde med beredskabsplanlægningen, har styrelsen tilrettelagt en kursusrække i foråret 1978 på Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev. Kurserne er en fortsættelse af de indledende kurser for beredskabsmedarbejdere ved sygehuse og sygehusforvaltninger, der tidligere er afholdt på skolen, og således navnlig beregnet for de medarbejdere, der skal bistå beredskabsledelser med opbygning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger. Den nye kursusrække vil særligt omfatte en gennemgang af standardberedskabsplanens anvendelse i praksis.

Der er i 1978 foreløbigt planlagt følgende 3-dages kurser vedrørende beredskabsplanlægningen: 20.- 22. februar, 13.- 15. marts, 20.- 22. marts, 3.- 5. april, 24.- 26. april. Nærmere meddelelser om tilmelding, kursusplan m.v. vil blive udsendt i januar måned 1978.

Der vedlægges 2 eksemplarer af »Standardberedskabsplan«, idet man henstiller, at standardberedskabsplanen som nævnt ovenfor danner grundlaget for det fortsatte arbejde med tilvejebringelse af endelige beredskabsplaner for sygehusene.

Civilforsvarsstyrelsen anmoder samtidig om at blive holdt orienteret om de erfaringer, der indvindes ved de enkelte sygehuses arbejde med planen med henblik på eventuelle tilføjelser til eller ændringer i standardberedskabsplanen.

Det tilføjes, at standardberedskabsplanen med kommentarer vil blive udsendt herfra til samtlige sygehuse i løbet af januar 1978.

Schultz

/K.E. Fisker

---------------------------------------------------------------------

BILAG 1.

Standardberedskabsplan for Sygehuse

(udelades her)

---------------------------------------------------------------------

BILAG 2.

KOMMENTAR

TIL

STANDARDBEREDSKABSPLAN FOR SYGEHUSE

I. STANDARDPLANENS FORMÅL.

Den foreliggende standardplan er en rammeplan, der er udarbejdet således, at den kan danne grundlaget for udarbejdelse af beredskabsplaner for samtlige sygehuse, idet detaljeringsgraden vil være afhængig af strukturen på det enkelte sygehus.

Standardplanen sondrer ikke mellem freds- og krigstidskatastrofer, idet alene indsatsen i den givne situation vil være bestemmende for, hvilke foranstaltninger sygehuset skal iværksætte.

Standardplanen er opbygget således, at sygehusberedskabet på de enkelte sygehuse kan tilrettelægges efter ensartede principper. Dette er nødvendigt, når de enkelte sygehusberedskabsplaner skal koordineres i et samlet sygehusberedskab for amtskommunen.

II. BEREDSKABSPLANENS OPBYGNING OG SYSTEMATIK.

I såvel freds- som krigstid er udgangspunktet sygehusenes daglige kapacitet. Denne kapacitet kan forøges ved iværksættelse af et katastrofeberedskab, som vil være afhængig af bl.a. sygehusets størrelse og mulighederne for visitering af patienter til andre sygehuse. Såfremt behovet for sygehuskapacitet stiger yderligere, kan den forhåndenværende bygningsmasse udnyttes optimalt med henblik på at øge sengetallet og sygehusets behandlingsmuligheder. Denne situation betegnes som sygehusenes maximumskapacitet.

Yderligere sengekapacitet kan etableres ved at oprette sygehusannekser.

Ved et sygehusanneks forstår man et sengeafsnit, der indrettes i bygninger i nærheden af et bestående sygehus og drives i tilknytning til og i administrativt fællesskab med dette.

Der kan endvidere blive tale om, at der i alle amtskommuner skal udpeges lokaliteter, der er egnede til anvendelse som sygehuse under beredskabsforhold, dels til supplering af eksisterende sygehuse og dels til erstatning for eksisterende sygehuse, idet der må planlægges ud fra en forudsætning om, at udflytning fra eksisterende sygehuse af patienter, personale og materiel til andre lokaliteter helt eller i et vist omfang kan blive nødvendig. Disse sygehuse benævnes under et som beredskabssygehuse.

Der forefindes oplagret i alt 48 sygehusenheder, der hver omfatter et fuldt udstyret sygehus med 200 senge. Disse sygehusenheder fordeles til de enkelte amtskommuner til anvendelse i amtskommunernes sygehusberedskab.

Det kan i en beredskabssituation blive aktuelt at evakuere patienter, personale og materiel fra sygehusene, og beredskabsplanerne må derfor indeholde en anvisning på, hvordan evakueringen skal foregå.

Ovennævnte forhold vil være typiske for de sygehuse, der indgår i sygehusberedskabet, og kan systematiseres i følgende 5 hovedforanstaltninger

1. Etablering af katastrofeberedskab.

2. Etablering af sygehusets interne maximumskapacitet.

3. Etablering af sygehusannekser.

4. Etablering af beredskabssygehuse.

5. Iværksættelse af evakueringsforanstaltninger.

Disse hovedforanstaltninger er grundelementerne i beredskabsplanen og indgår i selve etableringen af beredskabet samtidig med, at de er retningsgivende for systematiseringen og registreringen af de ressourcer, som skal beskrives i planen.

Standardberedskabsplanen er opdelt i 5 hovedafsnit

1. Definitioner.

2. Skematiske oversigter.

3. Organisation.

4. Beredskabets etablering - foranstaltninger.

5. Beredskabets etablering - instrukser.

Afsnittet vedrørende definitioner skal sikre, at læseren ikke er i tvivl om planens terminologi.

I afsnittet »Skematiske oversigter« og »Organisation« beskrives og systematiseres de ressourcer, der er til rådighed for sygehusberedskabet under de respektive hovedforanstaltninger. Organisationsafsnittet skal endvidere beskrive de funktioner, som skal udføres, når beredskabet er etableret.

Afsnit 4 og 5 omhandler beredskabets etablering og skal entydigt beskrive de ordrer, der i en given situation gives og modtages.

Generelt kan det siges, at beredskabsplanen omhandler en beskrivelse af beredskabets etablering (afsnit 4 og 5) og en beskrivelse af den baggrundsviden, der er nødvendig for såvel sygehusberedskabets etablering som dets funktion (afsnit 2 og 3). Denne sondring er væsentlig, idet der må lægges vægt på, at etableringsfasen beskrives ved en præcis og entydig ordregang, der på kortest mulig tid bringer sygehuset op på det ønskede beredskabsniveau.

I afsnit 4 og 5 er hovedforanstaltningerne opdelt i enkeltforanstaltninger og delforanstaltninger, og beredskabsledelsen kan ved hjælp af disse effektuere netop de foranstaltninger, som situationen kræver.

Beredskabsledelsen behøver således ikke nødvendigvis at iværksætte en hovedforanstaltning som et samlet hele, men kan udvælge del- og enkeltforanstaltninger efter behov. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at en sådan flexibilitet er absolut nødvendig.

Beredskabsledelsen skal nødvendigvis være helt fortrolig med beredskabsplanen, og dennes ide og indhold bør også efter behov meddeles andre personalegrupper.

I en beredskabssituation er det dog tilstrækkeligt, at hver enkelt afdeling betjener sig af den instruks, der omhandler den pågældende afdeling, samt den tilsvarende del af organisationsplanen, hvor afdelingens ressourcer beskrives, og hvoraf det fremgår, hvordan afdelingen fungerer efter beredskabets etablering.

Sagt på en anden måde - skal der for hver afdeling udarbejdes en »del-plan«, som omfatter følgende hovedpunkter

1. En instruks, der præcis beskriver, hvad afdelingen skal foretage på en given ordre med henblik på den hurtigst mulige etablering af det ønskede beredskabsniveau.

2. En beskrivelse af afdelingens ressourcer (personale, lokaler, materiel m.v.).

3. En beskrivelse af den funktion, som afdelingen skal udøve, når beredskabet er etableret.

Disse »del-planer« bør udarbejdes i nært samarbejde med de pågældende afdelinger og bør fra begyndelsen indgå i planlægningsarbejdet.

I henhold til ovenstående vil beredskabsledelsens funktion bestå i at etablere det fornødne beredskab i henhold til planens afsnit 4 og 5 og derefter sørge for, at beredskabet efter etableringen fungerer i henhold til planens afsnit 2 og 3, idet det forudsættes, at sygehusets afdelinger selv er fortrolig med netop deres funktion, når etableringsfasen er overstået.

Man har fundet det formålstjentligt at lade bedriftværnet indgå i beredskabsplanen, dels fordi der i stor udstrækning trækkes på de samme ressourcer og dels fordi bedriftværnet skal kunne fungere under samtlige hovedforanstaltninger.

III. BEMÆRKNINGER TIL BEREDSKABSPLANENS HOVEDAFSNIT.

1. DEFINITIONER.

Det vil i dette afsnit være nødvendigt at redegøre for beredskabsplanens nummersystematik. Systematikken skal sikre, at der er en logisk sammenhæng mellem planens forskellige afsnit, og endvidere sikre, at beredskabsplaner for amtets forskellige sygehuse kan koordineres til en samlet plan for amtet som helhed.

Afsnittet skal endvidere indeholde en alfabetisk oversigt over og forklaring på beredskabsplanens terminologi med henblik på at sikre, at planen ikke indeholder udtryk og begreber, som er læseren ubekendt.

2. SKEMATISKE OVERSIGTER.

Afsnit 2 og 3 kunne i og for sig godt have været samlet til et afsnit, som skulle beskrive beredskabsorganisationen. Arbejdsgruppen har imidlertid anset det for formålstjenligt at samle skematiske oversigter i et separat afsnit af hensyn til overskueligheden.

I indholdsfortegnelsen er angivet nogle eksempler på, hvad afsnittet skematiske oversigter kan indeholde, men det bør bemærkes, at grænsen mellem dette afsnit og organisationsafsnittet er flydende, og det må være forholdene på de enkelte sygehuse, der vil være afgørende for, hvor de skematiske overstiger ønskes placeret.

3. ORGANISATION.

I dette afsnit er sygehusets forskellige afdelinger og funktioner opdelt i hovedgrupper, og man har tilstræbt at følge den opdeling, som sædvanligvis bruges på sygehusene.

Herudover indeholder afsnittet en beskrivelse af organisationen i bedriftværnet og den statslige ambulancetjeneste, ligesom de organisatoriske forhold i en evakueringssituation forudsættes beskrevet her.

Organisationsafsnittet har to hovedformål

1. at beskrive de ressourcer, som sygehusberedskabet kan råde over i den pågældende beredskabssituation

2. at beskrive sygehusberedskabets funktioner i beredskabssituationen.

Dette afsnit tager altså sigte på at give sygehuspersonalet den nødvendige baggrundsviden, der sætter dem i stand til dels at effektuere de ordrer, som beskrives i de følgende to afsnit, og dels at kunne fungere selvstændigt i det etablerede beredskab.

Når man i nummersystematikken for dette afsnit har taget hensyn til hovedforanstaltningerne, skyldes det den omstændighed, at de organisatoriske forhold kan være forskellige alt afhængig af den hovedforanstaltning, der iværksættes.

4. BEREDSKABETS ETABLERING.

Afsnittene 4 og 5 omhandler begge beredskabets etablering, og som det tidligere er anført, er det hensigten med disse afsnit at give en præcis beskrivelse af de ordrer, der gives og modtages i etableringsfasen.

Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er dette afsnit opdelt i de vedtagne hovedforanstaltninger og disse igen underopdelt i følgende enkeltforanstaltninger

1. Beredskabsledelse

2. Personel

3. Lokaliteter

4. Forsyninger

5. Patientudskrivning

6. Nødbehandlingsafsnit

7. Modtagefunktion

8. Kommunikationssystem

9. Registrering

10. Oplysningscentral

11. Ordenstjeneste

12. Ambulancetjeneste

13. Bedriftværn

14. Børnepasning

15. Omsorgstjeneste.

Af bilag I fremgår det i hvilket omfang, der er sammenhæng mellem enkeltforanstaltninger og hovedforanstaltninger.

5. BEREDSKABETS ETABLERING - INSTRUKSER.

Det er af væsentlig betydning, at hver afdeling forsynes med en instruks, der nøje beskriver de funktioner, afdelingen skal udføre med henblik på en hurtig etablering af beredskabet.

Afdelingerne er nummereret efter samme system, som findes i organisationsafsnittet.

Ved hjælp af instruksen og den del af organisationsafsnittet, som vedrører den pågældende afdeling, vil afdelingen være i stand til dels at etablere beredskabet gennem effektuering af de fra beredskabsledelsen modtagne ordrer, dels at kunne fungere i beredskabssituationen efter de i organisationsafsnittet fastlagte rutiner.

IV. SLUTBEMÆRKNINGER.

Som anført i det foregående skal den foreliggende standardplan betragtes som en retningslinie for udarbejdelse af beredskabsplaner for sygehuse. Planen kan selvsagt ikke beskrive en beredskabsplans mange detaljer, som vil være stærkt afhængige af de lokale forhold, og de anførte eksempler skal derfor hovedsageligt tjene til belysning af planens systematik.

BILAG I

HOVEDFOR- ETABLE- ETABLE- ETABLE- ETABLE- IVÆRK- ANSTALT- RING RING AF RING RING SÆTTELSE NINGER: AF SYGEHU- AF AF FA KATA- SETS IN- SYGEHU- BERED- EVAKUE- STROFE- TERNE ANNEKSER SKABS- RINGSFOR BEREDSKAB MAKSIMUMS- SYGEHUSE ANSTALT- KAPACITET NINGER ENKELTFOR ANSTALT NINGER: 1 2 3 4 5

--------------------------------------------------------------------

1. BEREDSKABS LEDELSE X X X X X 2. PERSONEL X X X X X 3. LOKALITETER X X X X X 4. FORSYNINGER X X X X 5. PATIENTUD SKRIVNING X X X 6. NØDBEHANDLINGS AFSNIT X X 7. MODTAGEFUNK TION X X X 8. KOMMUNIKATIONS SYSTEM X X X X X 9. REGISTRERING X X X 10. OPLYSNINGS CENTRAL X X X X 11. ORDENSTJENESTE X X X X X 12. AMBULANCETJE NESTE X 13. BEDRIFTSVÆRN X X X X 14. BØRNEPASNING X X X 15. OMSORGSTJENESTE X X X

--------------------------------------------------------------------

Ingen