Legislator Case Law & Legislation
C19770670009 DK

Cirkulære vedrørende opslag af tjenestemandsstillinger i staten (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1977 6700 Historic

Cirkulære vedrørende opslag af tjenestemandsstillinger i staten (* 1)

Hermed fremsendes finansministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten.

Bekendtgørelsen træder i stedet for økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse nr. 401 af 2. juli 1973 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten og indeholder i forhold til den hidtil gældende bekendtgørelse følgende ændringer

a) Bestemmelsen om opslag i cirkulæreskrivelse af 7. marts 1973 om betaling til tjenestemænd under midlertidig tjeneste i højere stilling, pkt. 1, sidste afsnit, jfr. også pkt. 6 i finansministeriets cirkulæreskrivelse af 8. marts 1976, når tjenestemandsstillinger besættes gennem midlertidig tjeneste i højere stilling, og hvor det må forventes, at den midlertidige tjeneste vil strække sig over et ikke ganske kortvarigt tidsrum, er indarbejdet i bekendtgørelsens § 1, stk. 3.

b) Bestemmelserne i budgetministeriets cirkulære nr. 264 af 28. marts 1973 om angivelse af krav til forudgående uddannelse i opslag af tjenestemandsstillinger er nu indarbejdet i bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

c) Bestemmelserne i lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. marts 1971 om benyttelse af formulering, hvorved der ikke skelnes mellem mandlig og kvindelig arbejdskraft ved avertering af stillinger og hverv, der efter deres art kan bestrides af såvel kvinder som mænd, jfr. også økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 28. marts 1973, er nu indarbejdet i bekendtgørelsens § 9, stk. 5.

d) Endelig er den tidligere bestemmelse i § 10, stk. 1, om forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet bortfaldet efter indgåelse af aftale den 15. august 1975 om nye ansættelsesområder, jfr. finansministeriets cirkulæreskrivelse af 10. september 1975.

I øvrigt skal man på foranledning af statstjenestemændenes centralorganisationer indskærpe, at nyoprettede stillinger søges klassificeret, så snart finansministeriets godkendelse af stillingens oprettelse foreligger, således at opslag ikke finder sted, før den lønmæssige placering er fastlagt.

Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § l2, stk. 2, ikke kan finde anvendelse i sådanne tilfælde, hvor årsagen til anvendelsen heraf alene er, at der ikke i tide er taget de nødvendige skridt til fastlæggelse af stillingens klassificering.

Endelig skal bemærkes, at opslaget bør tilstilles det lokale arbejdsformidlingskontor, såfremt der er grundlag for at antage, at dette vil kunne anvise egnet arbejdskraft.

Yderligere eksemplarer af bekendtgørelsen kan rekvireres afvedkommende ministerier i finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets betjentstue, Torvegade 2, 1400 København K., telefon (o1) 11 12 33, lokal 4202 og 4286.

P.M.V.é

E.B.é

J. Dreslingé

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →