Legislator Case Law & Legislation
C19770400832 DK

Meddelelse om fordelingen af kommunal driftsstøtte, der udbetales til almennyttige boligselskaber.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1977 4008 Historic

Meddelelse om fordelingen af kommunal driftsstøtte, der udbetales til almennyttige boligselskaber.

Til kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet.

Meddelelse om fordelingen af kommunal driftsstøtte, der udbetales til almennyttige boligselskaber.

1. I henhold til § 1, stk. 2, i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jfr. boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, kan kommuner yde lån efter lovens regler til enten landsbyggefonden til videre udlån til almennyttige boligselskaber inden for kommunens område eller til boligselskaberne.

Efter lovens § 1, stk. 4, fordeles halvdelen af lån, som kommunerne i hovedstadsområdet yder i medfør af stk. 2, efter reglerne i § 13, stk. 3, i lov om boligsikring.

2. I punkt 7 i boligministeriets cirkulære af 20. juni 1977 om ændringer i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbygger der der nærmere redegjort for afgrænsningen af hovedstadsområdet.

Afgrænsningen af hovedstadsområdet er fastsat således, at fordeling af lån, der er ydet til byggerier, som er finansieret efter reglerne i 1967-loven - det vil sige indtil 1. april 1975 - foretages i overensstemmelse med reglerne i § 71 i 1967-loven.

Hovedstadsområdet omfatter i disse tilfælde følgende kommuner

København, Frederiksberg, Gentofte, Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk og Værløse.

Hvis der ydes driftsstøttelån til byggerier, der er finansieret efter reglerne i 1975-loven, fordeles disse lån efter reglerne i denne lovs § 57, svarende til de kommuner i hovedstadsområdet, som har ydet støtte til finansiering af nybyggeri. Hovedstadsområdet udvides derfor ved fordeling af disse lån til at omfatte Københavns og Frederiksberg kommuner og samtlige kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.

3. Fordelingen foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, dog den refusion, der tilfalder kommunerne, vil blive anvist af hypotekbanken, der tilsvarende vil kræve indbetaling hos de kommuner, der skal refundere beløb.

Fordelingen sker på samme grundlag, som anvendes ved fordeling af boligsikringsudgifter i hovedstadsområdet. Der henvises herom til punkt 43 i boligministeriets cirkulære af 11. november 1976 om boligsikring.

Efter regnskabsårets afslutning må kommunerne foretage en opgørelse over afholdte udgifter til lån, som måtte være ydet i medfør af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, og modtagne indtægter - afdrag og renter - vedrørende de ydede lån.

En opgørelse over de samlede udgifter og indtægter i regnskabsåret henholdsvis vedrørende byggerier, der er finansieret efter reglerne i 1967-loven og byggerier, der er finansieret efter reglerne i 1975-loven, indsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K., såvidt muligt inden 15. maj.

Opgørelsen må være underskrevet af borgmesteren og af den ansvarlige leder af kommunens revision.

Halvdelen af udgifterne og indtægterne ifølge kommunens opgørelse vil som nævnt indgå i fordelingen efter reglerne, der er nævnt ovenfor.

Ove Hove

/H. E. Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →