BBR-MEDDELELSE 1977 NO. 1 Retningslinier for brugen af bygnings- og enhedsanvendelseskoder i bygnings- og boligregistret

BBR-MEDDELELSE 1977 NO. 1 Retningslinier for brugen af bygnings- og enhedsanvendelseskoder i bygnings- og boligregistret

Anvendelseskoderne bruges først og fremmest til at beskrive den aktivitet, der foregår i bygninger og enhedr, det vil sige til at beskrive, hvad de mennesker, der bruger bygningen eller enheden foretager sig i disse. Herudover indgår bygningens art i nogle anvendelseskoder som et led i klassificeringen. Ejerforholdet til bygningen eller enheden er således normalt uden betydning for tildeling af anvendelseskoder.

Hvor der ikke foregår nogen aktivitet i bygningen eller enheder, f.eks. når denne står ubrugt under salgsforhandlinger og lignende, skal den sidst kendte anvendelse fremgår af den registrerede kode.

Den faktiske anvendelse skal registreres, uanset om bygningen eller enheden er opført med anden brug forøje. Således registreres det beboede stuehus til en i øvrigt nedlagt landbrugsejendom som et fritliggende enfamiliehus, altså med bygningsanvendelseskode 120 og ikke som stuehus til landbrugsejendom (110). Såfremt stalden til den nedlagte landbrugsejendom udlejes eller benyttes til lager, tildeles denne bygning kode 320, men står den imidlertid ubenyttet hen, registreres sidst kendte anvendelse, altså kode 210.

Anvendelseskoderne skal ajourføres i videst muligt omfang, idet man ved byggesagsbehandling, og hvor kommunen i øvrigt har relevant kontakt med ejereeller brugere, bør søge oplyst, om den faktiske anvendelse ændres.

Når en bygning ikke er opdelt på erhvervsenheder, det vil sige, når bygningens erhvervsenheder ikke er selvstændigt registreret, fordi beboelsesarealet udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, skal der altid registreres en anvendelseskode på bygningsniveau. Der må her skønnes over bygningens hovedsagelige anvendelse. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan man imidlertid, selv om bygningens beboelsesareal ikke udgør 5 pct. af det samlede bygningsareal, vælge at registrere de enkelte enheder til erhverv fuldt ud. Når enhedernes anvendelseskoder således herefter er registreret, er det ikke nødvendigt at tildele bygningen som sådan en anvendelseskode, idet denne tildeles maskinelt ud fra anvendelseskoderne på enhedsniveau (under hensyn til enhedernes andel af det samlede bygningsareal).

For visse bygninger giver anvendelseskoderne på enhedsniveau en mere detaljeret beskri af benyttelsen end bygningsanvendelseskoderne. Fortegnelsen over bygningsanvendelseskoder kan derfor ikke benyttes til indplacering af enheder og omvendt.

Såvel på enhedsniveau som på bygningsniveau skal de ikke specificerede restgrupper (190, 290, 390,.......) und Det vil sige, at man kun i de meget få undtaglesestilfælde, hvor aktiviteten ikke kan beskrives ved en af de øvrige koder, bør betegne bygningen eller enheden som: »anden bygning/enhed til....«.

Hvis anvendelseskoden kun delvist dækker den faktiske benyttelse, må dette ikke føre til, at man i stedet vælger restgruppen, idet notatlinjerne kan bruges som supplement til anvendelseskoderne. Notatlinjerne kan ligeledes, i det omfang kommunen er bekendt hermed, bruges til en angivelse af den specificerede anvendelse af en bygning indenfor de områder anvendelseskoden dækker - f.eks. lagerbygning. Endvidere gælder for landbrugsbygninger, at disse hovedsageligt registreres med bygningsanvendelseskode 210, mens notatlinjerne 01-03 oplyser bygningens anvendelse indenfor landbrugsdriften, f.eks. »maskinhus«, »stald«, »lade« etc. Specielt vedrørende landbrugsejendomme bemærkes, at der foretages en opdeling på bygninger efter anvendelsen, selvom bebyggelsen er sammenhængende. Er stuehuset således sammenbygget med drifts- og avlsbygninger, tildeles særskilte bygningsnumre. I notatlinje anføres tillige, at stuehuset ikke er fritliggende.

Var bygningen registreret under anvendelseskode 290, ville det ikke være muligt af registret at se, om det var en landbrugs- eller industribygning, hvorved en vigtig information bl.a. til brug for vurderingsopgaven ville være gået tabt.

I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at anvende restgrupperne. Her kan nævnes, at en pedel- eller forstanderlejlighed i en skole- eller institutionsbygning registreres med enhedsanvendelseskoden 190.

Benyttes en bygning som garage, indeholder fortegnelsen over bygningsanvendelseskoder dels en kode 310 for transport- og garageanlæg, dels en kode 910 for garager med plads til en eller to køretøjer. Således tildeles koden 910 til mindre bygninger til garageformål, f.eks. garager ved enfamiliehuset, mens garager med plads til 3 køretøjer og derover tildeles koden 310.

Ved registrets førstegangsetablering bruges koderne 910 »garage (med plads til en eller to køretøjer)», 920 »carport« og 930 »udhus« ikke ved registreringen af disse mindre bygninger anført på P-skemaer, men ved ajourføringen efter førstegangsindberetningen til BBR-registret tildeles bygningsnummer til disse bebyggelser, og herefter benyttes anvendelseskoderne 910, 920 og 930.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at der allerede ved etableringen foretages en særskilt registrering af kolonihavehus - bygningsanvendelseskode 540.

Anvendelseskoderne er en meget vigtig forudsætning for anvendelsen af registret bl.a. til den statistikproduktion, der skal foretages på grundlag af registret til brug for såvel administrative som mere planlægningsorienterede formål.

Det er derfor af betydning, at kvaliteten af anvendelsesregistreringen er så høj som muligt, samt at kommunerne i meget høj grad anvender samme retningslinjer for kategoriseringen såvel på bygnings- som på enhedsniveau.

Bilag I indeholder derfor en eksempelsamling over typiske bygninger og disses indplacering under bygningsanvendelseskoder. Eksempelsamlingen kan ligeledes benyttes ved tildelingen af anvendelseskoder til bolig- eller erhvervsenheder, idet dog bemærkes, at bygningsanvendelseskoderne 320 og 410 er underopdelt på enhedsniveauet.

Herudover spiller anvendelseskoderne en central rolle i den maskinelle kontrol af BBR's indhold, idet systemet er indrettet således, at der ud fra anvendelseskoden automatisk (via EDB) skønnes over pålideligheden af de øvrige oplysninger i registret.

Da det må forventes, at kravene til omfanget og detaljeringsgraden af de udtræk, registret kan producere, vil vokse i perioden efter, at registret er sat i drift, må der allerede nu forudses en udvidelse af anvendelseskoderne. Dette vil medføre en yderligere opdeling af de kategorier, i hvilke bygninger og enheder kan registreres nu. Derfor er det vigtigt at være særdeles omhyggelig med registreringen i etableringsfasen, ligesom man ikke bør være tilbageholdende med via notatlinjerne at give supplerende oplysninger om anvendelsen, da dette i givet fald vil lette en udvidelse af registreringen.

Endelig kan det bemærkes, at en opdeling også af rene erhvervsbygninger m.v. i enheder antagelig vil komme på tale i en senere fase af registrets udvikling.

Eksempelsamling og forklarende tekst vedr. tildelingen af bygningsanvendelseskoder i BBR.

EDB-system 110

BYGNINGER TIL HELÅRSBEBOELSE.

Stuehus til landbrugsejendom

Beboelsesbygning, der sædvanligvis benyttes af ejeren, og som er beliggende i tilknytning til en ejendom, hvor der drives landbrug.

EDB-system 120

Fritliggende enfamiliehus(parcelhus)

------------- -------------------- beboelse beboelse erhverv ------------- --------------------

Bygning, der alene indeholder een boligenhed eller bygning med blandet beboelse og erhverv, hvor boligarealet udgør over halvdelen.

EDB-system 130

Række- kæde- eller dobbelthus.

Rækkehus

------------------------------------------ bolig- bolig- bolig- bolig- enhed enhed enhed enhed ------------------------------------------

Dobbelthus

---------------------- bolig- bolig enhed enhed ----------------------

Kædehus

----------- bolig- enhed ------------------------ bolig enhed ------------------------- bolig enhed -----------------------

EDB-system 140

Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus).

Flerfamiliehus

----------------------- bolig- bolig 2. enhed enhed Tofamiliehus ----------------------- ------------- bolig- bolig- bolig- 1. enhed enhed enhed ----------------------- ------------- bolig- erhvervs- bolig- ST. enhed enhed enhed ----------------------- -------------

EDB-system 150

Kollegier

EDB-system 160

Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem).

Anvendelseskoden 160 tildeles beboelsesbygninger til institution for bl.a. åndsvage, syge, gamle eller børn og unge, når personkredsen, der tager ophold på institutionen normalt ikke kan forventes at vende tilbage til hidtidig adresse, og som følge heraf som hovedregel i CPR vil være registreret med institutionens adresse.

Koden omfatter tillige beboelsesbygninger til f.eks. højskoler, kostskoler, såfremt opholdet ikke er af rent midlertidig karakter.

For kollektivboliger, beskyttede boliger m.v. tildeles koden 160 kun, såfremt plejen og tilsynet er af et omfang, der giver bygningen en karakter af institution. Det følger heraf, at f.eks. pensionistboliger normalt tildeles en af koderne 120-140.

EDB-system 190

anden bygning til helårsbeboelse.

PRODUKTIONS OG LAGERBYGNINGER I FORBINDELSE MED LANDBRUG,

INDUSTRI, HÅNDVÆRK, OFFENTLIGE VÆRKER O.LIGN.

EDB-system 210

Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug,

gartneri, råstofudvinding o.lign.

Koden omfatter bl.a. bygninger til husdyrbrug, fjerkræavl, pelsfarm, stutteri, kennel, gartneri, frugtavl, planteskole, dambrug, sten-, grus-, tørve- og brunkulsudvinding.

Det bemærkes, at koden - i modsætning til de øvrige anvendelseskoder - omfatter alle bygninger (excl. beboelse) på ejendommen, der har tilknytning til de nævnte erhverv, og som er en forudsætning for udøvelse heraf.

EDB-system 220

Bygning til erhversmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m (fabrik, værksted o.lign.

I denne gruppe indplaceres bygninger, der benyttes til fremstillingsvirksomhed og forarbejdning samt lagervirksomhed i forbindelse hermed.

Som eksempler kan nævnes bygninger benyttet til bryggerivirksomhed (tappehal o.lign.) garveri-, trykkeri-, jernstøberi- og slagterivirksomhed, sko-, tobaks-, tekstil-, papir- og brødfabrikation, fotolaboratorium o.lign.

Selvstændige kontor- eller administrationsbygninger for virksomheder tildeles bygningsanvendelseskode 320.

EDB-system 230.

El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.

Af yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes rensningsanlæg, transformerstationer og vandtårne.

EDB-system 290

Anden bygning til landbrug, industri ect.

BYGNINGER TIL HANDEL, TRANSPORT, KONTOR, LIBERALE ERHVERV,

SERVICEVIRKSOMHED O.LIGN.

EDB-system 310

Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning banegårdsbygning).

I denne gruppe indplaceres lagerbygninger- og anlæg med tilknytning til transporterhvervene, som f.eks. kornsiloer, køle- og pakhuse på havne-, bane-, og lufthavnsarealer.

Egentlige garageanlæg - bortset fra garageanlæg, der benyttes af landbrugsbedrifter, der tildeles anvendelseskode 210 - indplaceres i denne gruppe, også selv om de er tilknyttet industrivirksomheder, kontorhuse o.lign.

Som yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes godsbanegårde, jernbanestationsbygninger, rutebilstationer, parkeringshuse, remiser, hangarbygninger, ankomst- og afgangshaller kontrol- og fyrtårne samt brand- og redningsstationer.

Bygninger bestemt for kommunikation som f.eks. telefon-, post- og telegrafvæsenets bygninger og bygninger benyttetr af telegram-, pressebureauer indplaceres tillige i denne gruppe.

EDB-system 320

Bygning til kontor, Handel, lager, herunder offentlig administration

I denne gruppe indplaceres bygninger benyttet til engros- og detailhandel som f.eks. auktionshaller, butikscentre, supermarkeder, varehuse, butiks- og forretningsbygninger, herunder tillige bygninger benyttet til forretning og beboelse, når forretningsarealet overstiger halvdelen af bygningens samlede areal (se tillige under kode 120).

Gruppen omfatter tillige bygninger, benyttet til liberale erhverv, som f.eks. rådgivende ingeniør og arkitektkontorer, lægehuse o-lign.

Enhver bygning bestemt for offentlig administration indplaceres i gruppen som f.eks. rådhuse, rets-, politi- og toldvæsenets bygninger, ministerialbygninger og ambassader.

Private administrations- og kontorbygninger indplaceres også i denne gruppe, tillige med bygninger anvendt af banker, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger samt børsbygninger.

Endelig indplaceres lagerbygninger i denne gruppe, når disse har tilknytning til kontor, handel og administration.

EDB-system 330

Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed.

Enhver bygning anvendt for hotel- og restaurationsvirksomhed, som f.eks. moteller, værtshuse, barer, pensionater o.lign. indplaceres i denne gruppe.

Opmærksomheden henledes på, at bygninger anvendt for anden servicevirksomhed ikke omfatter service- og tjenesteydelser under liberalt erhverv. Som eksempel på bygninger anvendt til anden servicevirksomhed kan nævnes renseri, barber, fotograf, diner transportable, rulleforretning, skønhedssalon, tank- og servicestationer samt offentligt toilet.

EDB-system 390

Anden bygning til transport, handel ect.

BYGNINGER TIL KULTURELLE FORMÅL SAMT INSTITUTIONER

EDB-system 410

Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.lign.

Som eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævneskoncert- og operahuse, kongresbygninger,kulturcentre, messehaller, forsamlings- og foreningshuse, missionshuse, synagoger, templer o.lign.

Bygninger tilknuttet kirker o.lign. samt lighuse, krematorier og kapeller placeres ligeledes i denne gruppe.

Det bemærkes, at bygninger, tilhørende foreninger anvendt til kontor eller administration tildeles anvendelseskode 320.

EDB-system 420

Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o.lign.).

Enhver bygning anvendt til undervisnings-, forsknings- og videnskabelige formål som f.eks. universitetsbygninger, tekniske skoler, handelsskoler, observatorier, planetarier, teknologiske~ og meteorologiske institutter indplaceres i denne gruppe.

Beboelsesbygninger tilknyttet kost- og højskoler tildeles anvendelseskode 160.

EDB-system 430

Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o.lign.

Beboelsesbygninger til personale (lægeboliger m.m. tildeles anvendelseskode 120-190.

EDB-system 440

Bygning til daginstitution.

Som eksempel kan nævnes børnehaver, vuggestuer, fritidshjem.

EDB-system 490

Bygning til anden institution, herunder kaserne,

fængsel o.lign.

BYGNINGER TIL FRITIDSFORMÅL

EDB-system 510

Sommerhus.

EDB-system 520

Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus og kolonihavehus (feriekoloni, vandrehjem o.lign.

EDB-system 530

Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.lig.)

EDB-system 540

Kolonihavehus.

Det bemærkes, at kolonihavehuse vil kolonihaveforeningen stå som skødehaver og være opført på ejendommens blad i tingbogen, hvorefter den enkelte kolonihaveejer ikke kan gøre sit hus til genstand for særskilt belåning med tinglysning på ejendommens blad i tingbogen.

EDB-system 590

Anden bygning til fritidsformål.

MINDRE BYGNINGER TIL GARAGEFORMÅL, OPBEVARING M.V.

EDB-system 910

Garage (med plads til 1 eller 2 køretøjer).

EDB-system 920

Carport.

EDB-system 930

Udhus.

Ingen