Specialnorm for bygningskonstruktioner Ingeniører (74)

Specialnorm for bygningskonstruktioner Ingeniører (74)

Forord

Denne specialnorm for bygningskonstruktioner, ingeniører, er udarbejdet af Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen i samarbejde med boligministeriets udvalg om teknikerregler der repræsenterer: Staten Amtsrådsforeningen Kommunernes Landsforening Københavns Kommune, og Boligselskabernes Landsforening.

Normen samt »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR)»regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og fastlægger de principper, som skal lægges til grund for aftaleforholdet ved en given opgave.

Det er forudsat, at normtekst og bemærkninger betragtes som en helhed, idet stoffets karakter af såvel tekniske som aftaleretlige bestemmelser har gjort den uhensigtsmæssigt at opretholde en sædvanlig sondring mellem norm- og bemærkningstekst.

Til yderligere uddybning af specialnormen samt til brug ved indgåelse af rådgivningsaftaler er der udarbejdet: Eksempelsamling med tegningsmateriale samt Aftaleformular med tilhørende vejledning

København juni 1977

for

Dansk Ingeniørforenings/Ingeniør-Sammenslutningens Honorarudvalg

Poul Bolet

Boligministeriets udvalg om teknikerregler

E. Engberg

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Alment 1.0 Grundlag 1.1 Arbejdsområde 1.2 Afgrænsning 1.3 Aftalegrundlag 2. Ydelser 2.0 Rådgivning incl. projektering 2.01.1 Byggeprogram 2.0.2 Dispensationsforslag 2.0.3 Projektforslag 2.0.4 Forprojekt 2.0.5 Hovedprojekt 2.0.6 Udførelse 2.9.6.1 Projektopfølgning 2.0.6.2 Byggeledelse 2.0.6.3 Fagtilsyn 2.0.6.4 Udvidet fagtilsyn 2.1 Rådgivning excl. projektering 2.2 Ydelser i øvrigt 3. Honorering 3.0 Honorarformer 3.1 Honorarformernes anvendelse 3.2 Honorarets beregning 3.2.1 Fast Honorar 3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder 3.2.3 Honorar efter regning 3.2.4 Honorar efter byggeudgift 3.2.4.1 Honorarberettiget byggeudgift (E) 3.2.4.2 Størrelsesfaktor (S) 3.2.4.3 Klassifikationsfaktor (K) 3.2.4.4 Basisprocent (B) 3.2.4.5 Særlige forhold 3.2.4.6 Projekteringsledelse 3.2.5 Skønsmæssigt fastsat honorar 3.2.6 Blandingshonorar 3.2.7 Delt honorar 3.3 Honorarets opdeling 3.4 Honorar ved genanvendelse Bilag A. Omkostningsindeks for rådgivning B. Totalrådgivning

1. ALMENT

1.0 Grundlag

Denne specialnorm er gældende sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR).

1.1 Arbejdsområde

Normen omfatter følgende kategorier af konstruktioner

1. Bygninger

2. Beholdere, bassiner og siloer

3. Tårne og master

1.2 Afgrænsning

Der skal i den enkelte aftale fastlægges, hvilke konstruktioner, der omfattes af aftalen. Denne norm omfatter for de konstruktioner, der er omfattet af aftalen, foruden den statiske behandling tillige øvrige bygningsfysiske forhold som lyd- og varmeisolering, regn- og vindtæthed, kondens etc.

Specielle akustiske forhold hører under specialnorm fo r bygningsinstallationer. Jordarbejde for bygninger, beholdere o.s.v. hører under denne specialnorm.

Terrænregulering samt veje og pladser kan høre under d enne specialnorm eller under specialnorm for anlægsarbejder. Konstruktioner, som indgår i anlægsarbejder, f.eks. bolværker (havne) og broer (veje) hører under specialnorm for anlægsarbejder.

Bygværkets funktionelle og æstetiske udformning er ikk e omfattet af ydelserne under denne norm.

Såfremt opgaven har en sådan karakter og omfang, at de t ikke er rimeligt at udpege en projekteringsleder, jvf. ABR 2.4.2, påhviler det den af rådgiverne, der har den grundlæggende projektering, at drage omsorg for, at den for projekteringens gennemførelse nødvendige bistand etableres. BEMÆRKNINGER ad 1.2

Afgrænsningen af de engagerede rådgiveres arbejdsområd er fastlægges i forståelse med klienten og projekteringslederen, jvf. ABR 2.4.2 femte afsnit.

Af aftalen skal bl.a. fremgå hvilke konstruktioner, he runder ikke bærende facader, tagisolering og tagdækning, gulve, skillevægge etc., der er omfattet af aftalen.

1.3 Aftalegrundlag

Der bør foretages en nøje fastlæggelse af forudsætning erne for den konkrete aftales indhold, herunder ydelsens omfang og honorargrundlag, således at parternes rettigheder og forpligtelser belyses bedst muligt, jfr. ABR 2.1.1. Endvidere bør det i den enkelte aftale angives, på hvilket økonomisk grundlag opgaven søges løst, og på hvilken nåde dette sikres gennem de forskellige ydelsesfaser. BEMÆRKNINGER ad 1.3

De overslag, der udarbejdes af ingeniøren ved afslutni ngen af hver af ydelsernes faser, er efter klientens godkendelse den økonomiske ramme for efterfølgende fase.

Kravene til projektets omfang, kvalitet og udstyr, som med stigende detaljeringsgrad angives i de enkelte faser, afpassen efter fasens økonomiske ramme.

2. YDELSER

Nedenfor er beskrevet de ydelser, som ingeniøren kan p ræstere gennem de forskellige faser fra byggeprogram til udførelse henholdsvis i afsnit 2.0 rådgivning incl. projektering og i afsnit 2.1 rådgifning excl. projektering.

Der må i den enkelte rådgivningsaftale fastlægges, om der skal udbydes på byggeprogram, på hovedprojekt eller på en af de mellemliggende faser samt om projekteringsledelse, jfr. ABR 2.4.2, henhører under nærværende ingeniør. BEMÆRKNINGER ad 2. ..... denne vurdering kan ofte først anlægges efter afslutning af byggeprogramfasen evt. dispositionsforslagsfasen. I så fald må rådgivningsaftalen udformes tilsvarende.

2.0 Rådgivning incl. projektering

Specialnormens ydelser kan på grundlag af programoplæg get præsteres i nedenstående faser

Byggeprogram

Dispositionsforslag

Projektforslag

Forprojekt

Hovedprojekt

Udførelse .....

Med denne faseopdeling tilsigtes en trinvis opbygning af projektet, således at klienten ved sin godkendelse af arbejdet i hver fase kan sikre sig, at grundlaget for det mere detaljerede arbejde i den efterfølgende fase er i overensstemmelse med alle fordringer til opgaven. BEMÆRKNINGER ad. 2.0

Programoplægget er klientens grundlæggende information soplæg i forbindelse med hans ønske om gennemførelse af en opgave. Programoplægget, der normalt formuleres af klienten, bør indeholde de principielle forudsætninger for opgaven. Ingeniøren kan i forbindelse med formuleringen af programoplægget bl.a. medvirke ved gennemgang af idegrundlaget og gennemførelse af foreløbige studier, herunder drifts-, vedligeholdelses- og anlægsøkonomiske undersøgelser, som kombineret med klientens oplæg herefter kan sammenfattes i programoplægget.

Såfremt de 6 ydelsesfaser sammenfattes til færre faser, skal det sikres, at der skabes et klart aftalegrundlag for godkendelse og for sikring af opgavens styring.

2.0.1 Byggeprogram

Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af klientens krav til opgaven. På grundlag af klientens programoplæg medvirker ingeniøren sammen med klienten og eventuelt andre rådgivere ved byggeprogrammets udarbejdelse.

I byggeprogrammet indgår fastlæggelse af opgavens økønomiske og tidsmæssige rammer samt oplysninger om parternes organisation, beslutningsprocedure og oplysninger af principiel karakter i relation til de tekniske muligheder for at gennemføre opgaven. BEMÆRKNINGER ad 2.0.1

Omfanget af byggeprogrammet varierer, bl.a. afhængigt af opgavens art, og må derfor aftales i hvert enkelt tilfælde mellem klienten og ingeniøren.

Et byggeprogram kan bestå af følgende punkter: Kort orientering om baggrunden for klientens ønske om opgaven, kombineret med en behovsanalyse.

Principielle oplysninger vedrørende byplanmæssige forhold. Oplysninger om servitutbestemmelser, matrikelkort, kortplan, tilslutningsmuligheder for forsyningen og afløb, samt om grundens udnyttelse og trafikale forhold.

Mulige oplysninger om primære myndighedskrav, deklarationer m.v.

Undersøgelser af eventuelle særlige krav til miljø. Rapporter fra tidligere undersøgelser, forløbige bundundersøgelser (bæreevne, grundvand) samt en afklaring af forhold til eventuelle eksisterende bygninger.

Fastlæggeslse af rumbehov, herunder rumforbindelser, funktionsbeskrivelser, arealer og højder samt analyse af behovet for installationer.

Undersøgelse af evenuelle særlige krav til produktion.

Undersøgelse af, om der er særlige krav vedr. spændvidder, fri højder, belastninger af forskellig art, store enkeltkræfter og specielle krav til lydisolering m.v.

Oplysninger vedrørende krav til udvidelses- og/eller ændringsmuligheder.

I forbindelse æmed udarbejdelse af byggeprogrammet bør indgå en vurdering af projektets drifts-, vedligeholdelses- og anlægsøkonomiske forhold til relation til den angivne beløbsramme og den dermed forbundne standard.

2.0.2 Dispositionsforslag

Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens løsning, udarbejdet i samråd med klienten og i samarbejde med de øvrige rådgivere. Dispositionsforslaget skal give et helhedsbillede af opgavnes løsning og skal kunne danne grundlag for klientens videre beslutning.

Forslaget udarbejdes på grundlag af det godkendte byggeprogram og en miljømæssig, æsterisk, funktionel, teknisk og økonomisk vurdering.

I motiveringen for forslaget indgår vurderingen af relevante alternative konstruktionsprincipper. Forslaget fremlægges i form af skitser, der samarbejdes med bl.a. forslag til de tekniske installationer. Herunder tages hensyn til f.eks. teknikrum, skakte, kanaler og større gennemføringer.

Der tages initiativ til, at nødvendige bundundersøgelser og andre specialundersøgelser udføres.

Dispositionsforslag anskueliggøres ved teknisk vurdering, summarisk overslag og foreløbig tidsplan. BEMÆRKNINGER ad 2.0.2

Såfremt klienten ønsker alternative konstruktionspricipper gennemarbejdet, betales det særskilt.

2.0.3 Projektforslag

Projektforslaget er en videre udbygning af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget.

Der foretages en yderligere gennemarbejdning af konstruktionerne, og foreløbige hoveddimensioner angives.

Forhold, der har indflydelse på de øvrige rådgiveres udformning af projektet, afklares.

Til anskueliggørelse af projektforslaget udarbejder ingeniøren planer og snit af de væsentligste konstruktioner samt en bygningsbeskrivelse, der bl.a. gør rede for de konstruktive hovedprincipper og de foreslåede materialevalg.

Der udføres detaljeret overslag udarbejdet på grundlag af projektforslagets planer og beskrivelse, tidsplan for projektering, foreløbing tidsplan for udførelse samt fremsættes forslag til udbudsform.

Klientens godkendelse af projektforslaget er grundlaget for de bevillingsmæssige beslutninger. BEMÆRKNINGER ad 2.0.3 .....

Der skal i det enkelte overslag være taget stilling til, om projektforslagets overslag skal inkludere tillæg for usikkerhed i licitationssituationen, eller om denne først skal inddrages ved sammenbligning af de indkomne tilbud med overslaget.

Det skal ligeleldes i aftalen defineres, om overslaget skal baseres på dagpriser eller skal indeholde et skøn over prisudviklingen frem til et senere tidspunkt.

2.0.4 Forprojekt

Forprojektet er en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag i et sådant omfang, at det kan danne grundlag for principiel myndighedsgodkendelse. Der udarbejdes tegninger af typiske tegninger af typiske konstruktioner. Bygningsbeskrivelse, tidsplan og overslag fra projektforslaget føres a jour.

2.0.5 Hovedprojekt

Hovedprojektet er en entydig fastlæggelse af opgaven med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse, indhentning af tilbud og for kontrakt og udførelse.

Hovedprojektet består af hovedtegninger, detailtegninger m.v. (f.eks. for betonarbejder, nødvendige betonmålstegninger og armeringstegninger).

I tilslutning hertil udarbejdes fagbeskrivelser, der redegør for krav til materialer og udførelse. Ingeniøren udfører de endelige beregninger.

Hul- og afsætningsplaner, udarbejdet af de øvrige rådgivere, gennemgås for statiske problemer.

Ingeniøren medvirker ved udarbejdelsen af de til supplering af »Almindelige Betingelser for Arbejder og leverancer« af 29. november 1972, nødvendige særlige betingelser for arbejdet incl. tilbudsformularer og skitsetidsplan, der angiver entreprisernes begyndelses- og sluttidspunkt. Ved udbydelse i bunden licitation fremsættes forslag til tilbudsgivere.

Der ydes bistand i tilbudsfasen. Indkomne tilbud vurderes, og der indstilles på grundlag af a jourført overslag omfattende samtlige byggeudgifter og leverancer inden for eget regie.

Der ydes teknisk bistand ved forhandlinger om arbejdets overdragelse til entreprenør.

Hvis projektforslagets overslag på grund af forhold, som var eller burde være kendt på overslagstidspunktet efter indhentning af alle priser på samme tidspunkt, viser sig at være overskredet, revideres projektet i samarbejde mellem klienten og ingeniøren uden vederlag.

2.0.6 Udførelse

Ingeniørens ydelse under denne fase omfatter: projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn, herunder eventuelt udvidet fagtilsyn med konstruktionerne.

Klienten er forpligtet til at lade samtlige direktiver til entreprenør vedrørende de af ingeniøren projekterede arbejder meddele gennem ingeniøren. BEMÆRKNINGER ad 2.0.6

Hvis fagtilsynet overdrages til en anden rådgiver, må kompetence- og ansvarsforholdene mellem ingeniørens projektopfølgning og fagtilsynet nærmere fastlægges.

2.0.6.1 Projektopfølgning

Ingeniøren rådgiver sammen med projekteringslederen klienten med hensyn til omfanget og arten af byggeledelse og fagtilsyn.

Ingeniøren administrerer pågældende ydelser udført i hans regie.

Der tages initiativ til, at den fornødne specialkontrol gennenføres, jvf. 2.2.15. Ingeniøren foretager periodisk den fornødne projektopfølgning og godkender herunder prøver på materialer og på karakteristiske konstruktioners udførelse samt deltager i byggemøder og eventuelle andre koordineringsmøder for at sikre, at intentionerne, således som disse er fastlagt i tegninger og beskrivelser, bliver tilgodeset.

Der medvirkes ved udarbejdelse af og kontrol med budgetter, vurderes regningskrav, anvises a contobegæringer på grundlag af byggeledelsens og fagtilsynets kontrol og medvirkes ved udarbejdelse af endeligt byggeregnskab. Ingeniøren deltager i afleveringsforretning og det endelige eftersyn, forinden frigivelse af sikkerhedsstillelse.

2.0.6.2 Byggeledelse

Byggeledelsen varetager under projekteringslederens ledelse styringen af opgaven under opførelsen.

Hvor opgavens omfang, udbudsform eller ander forhold gør det nødvendigt, kan koordinering af produktionen under denne og øvrige specialnormer udføres af en til opgaven udpeget byggeleder.

Hvis der ikke udpeges en byggeleder, udføres dennes funktion af fagtilsynet under den rådgiver, der har projekteringsledelsen.

Byggeledelsen skal orienteres om alle meddelelser til og fra entreprenør.

Byggeledelsen skal orienteres om alle meddelelser til og fra entreprenør.

Byggelederen repræsenterer klienten overfor entreprenørerne med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse og har under projekteringslederens ledelse de beføjelser og forpligtelser, som er omhandlet i §§ 10 og 11 i »Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer« af 1972.

Byggeledelsens opgaver omfatter, hvor ikke andet er aftalt, følgende

a) Koordinering. Koordinering af rådgivernes samlede tilsynsvirksomhed og eventuel specialkontrol.

6b) Tidsmæssig styring.

Styring af den tidsmæssige og fysiske udførelse af opgaven ved koordinering af de forskellige entrepriser og leverancer. Opgaven omfatter ikke koordinering af underentrepriser. Koordinering af tidsplaner samt udarbejdelse af supplementer og revisioner hertil. Indkaldelse til og ledelse af byggemøder og andre koordineringsmøder samt udarbejdelse og udsendelse af referater herfra. Registrering af arbejdsforløbet i relation til tidsplaner og aftaler samt registrering af spilddage og forsinkelser.

Udarbejdelse af vejrapporter med henblik på registrering af spilddage.

Ledelse af afleveringsforretninger og kontrol med afhjælpning af mangler.

c) Økonomisk styring

Udarbejdelse og udsendelse af supplerende økonomiske aftaler med entreprenører på baggrund af de af fagtilsynbet udarbejdede koncepter hertil.

Budgetkontrol med afsatte beløb til supplerende arbejder.

Føring af byggeregnskab i form af dispositions- og anvisningsregnskab.

Påtegning af acontobegæringer og regninger.

Udarbejdelse af endeligt byggeregnskab.

Kontrol inden frigivelse af sikkerhedsstillelse. BEMÆRKNINGER ad 2.0.6.2

Omfanget af byggeledelsens arbejdsopgaver, kompetence og ansvarsforhold aftales i det enkelte tilfælde. Byggeledelsen forudsættes etableret senest samtidig med fagtilsynet. .....

Bestemmelserne om byggeledelse omfatter tre sæt forhold, i 2.0.6.2 benævnt a), b) og c).

a) drejer sig om rådgivernes fagtilsyn, som byggelederen skal koordinere. b) er den tidsmæssige og fysiske styring af opgaven, og c) vedrører den økonomiske kontrol. a) og c) vil der være behov for i samme omfang, som er er behov for fagtilsyn, d.v.s. som hovedregel ved alle opgaver, bortset fra mindre opgaver. Derimod bortfalder b) delvis ved een samlet hovedentreprise.

Byggeledelsens nærmere indhold og omfang og dermed tidsforbruget vil variere efter opgavernes art. Eksempelvis kan forhold som mange fagentrepriser, stort bygevolumen, komplicerede opførelsesforhold eller betydeligt tidspres give behos for en udbygget byggeledelse. i andre tilfælde kan byggeledelsen varetages af fagtilsynet, således som bestemmelserne åbner mulighed for.

Der kan være behov for at aftale flere eller færre ydelser end angivet i bestemmelserne. Som eksempel på en opgave, det kan være naturligt at overdrage til beggeledelsen, kan nævnes samordningen af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.

2.0.6.3 Fagtilsyn

Under opgavens udførelse kontrollerer fagtilsynet, at arbejdet udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalerne, hvad angår de ydelser, som ingeniøren har projekteret eller foreskrevet.

Hvor ikke andet er aftalt, omfatter fagtilsynet følgende opgaver: Løbende stikprøvevis tilsyn med ydelsernes omfang, kvalitet, tid og økonomi.

Stikprøvevis tilsyn med entreprenørers produktionskontrol iberegnet den produktion, der sker uden for byggepladsen. Sikring af at entreprenørerne får det gældende projektmateriale samt udvirkning af projektmaterialets ajourføring med henblik på rettelser på byggepladsen. Deltagelse i de byggemøder og koordineringsmøder, som beggelederen indkalder til.

Indkaldelse til og ledelse af eventuelle særlige fagmøder.

Medvirken ved koordinering af eventuel specialkontrol. Foretagelse i nødvendigt omfang af stikprøvevis opmåling og kontrol af udført arbejde som grundlag for egen vurdering og kontrol af og regnskabsmæssig gennemgang af acontobegæringer og regninger samt for afgivelse af fornødne oplysninger til byggeregnskab og økonomisk administration. Forvaltning af buydget for eventuelle ændringer i entrepriseomfang, vinterforanstaltninger, ekstrafunderinger o.l.

Udarbejdelse af rapporter til afgørelse af vejrforhold, bemanding samt særlige aftaler med entreprenører og bemærkninger om arbejdets udførelse m.m. Forberedelse og deltagelse i afleveringsforretninger og herunder udarbejdelse af mangel lister samt forståelse af kontrol med afhjælpning af mangler. Der foretages eftersyn ved frigivelse af sikkerhedsstillelse. BEMÆRKNINGER ad 2.0.6.3

Fagtilsynet omfatter i hovedsagen materiale- og udførelseskontrol. Klienten har behov herfor ved alle former for byggeri, også når arbejdet gennemføres i hovedentreprise. Ved små opgaver kan klienten eventuelt undlade fagtilsyn. Dette medfører ikke nogen udvidelse af ingeniørens ydelser og ansvar med hensyn til projektopfølgning, bortset fra, at ingeniøren må anvise a contobegæringer og regninger uden fagtilsynskontrol. I øvrigt vil opgavernes nærmere indhold og omfang og dermed tidsforbruget på fagtilsynet variere efter opgavernes størrelse og karakter.

2.0.6.4 Udvidet fagtilsyn

I særlige tilfælde kan aftales udvidet fagtilsyn. Omfanget af et udvidet fagtilsyn aftales i det enkelte tilfælde. BEMÆRKNINGER ad 2.0.6.4

Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, ud fra projektets art og entreprenørens forudsætninger for at gennemføre en forsvarlig produktionskontrol, om der er behov vor et udvidet fagtilsyn. Et sådant udvidet fagtilsyn henhører under 2.2 ydelser i øvrigt.

2.1 Rådgivning excl. projektering

Ved udbud i totalleverance på grundlag af byggeprogram, dispositionsforslag eller projektforslag kan ingeniøren supplere ydelserne i disse faser med nødvendige tillægsydelser for entreprisens udbydelse og kontrahering, herunder

Der udarbejdes teknisk beskrivelse, der belyser krav til udførelse og muligheden for alternativer. Beskrivelsen skal, hvor det er muligt, udformes som funktionskrav. Der udarbejdes særlige betingelser, herunder krav til tilbudsmaterialets omfang, terminer for tilbud, accept, projektering og udførelse samt retningslinier for, hvordan tilbydene vil blive bedømt.

Der ydes bistand ved indhentning af tilbud og vurdering af kvalitet, funktion og pris. Der foretages indstilling til klient og ydes bistand ved kontrahering.

Det kontrolleres, at entreprenørens hoveadprojekt er i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav. Der ydes assistance under udførelsen svarende til den i 2.0.6.1 projektopfølgning, 2.0.6.2 byggeledelse og 2.0.6.3 fagtilsyn beskrevne. BEMÆRKNINGER ad 2.1

Omfanget af ingeniørens bistand i forbindelse med rådgivning excl. projektering bør fastlægges i den enkelte aftale. .....

Ingeniørens tilsyn i forbindelse med udførelsen kan eventuelt aftales som et reduceret fagtilsyn i forhold til det i 2.0.6.3 beskrevne. Omfanget af et reduceret fagtilsyn fastlægges i den enkelte aftale, men kan eksempelvis omfatte stikprøvevis materiale- og udførelseskontrol, samt kontrol med den tidsmæssige afvikling af udførelsen.

2.2 Ydelser i øvrigt

Som tillægsydelser kan ingeniøren efter aftale med klienten præstere efterfølgende ydelser eller på klientens vejne forledige, at de præsteres af andre

2.2.1 Assistance ved programoplæg, se. 2.0 bemærkninger.

2.2.2 Undersøgelse, opmåling og optegning af eksesterende anlæg og bygninger. Forundersøgelser, herunder opmåling, nivellement og jordbundsundersøgelser. Afsætning.

2.2.3 Udarbejdelse af bygningsdelsoverslag eller overslag specificeret og beregnet efter klientens særlige fordringer.

2.2.4 Udarbejdelse af materiale til samt deltagelse i officielle forretninger, eksempelvis besigtigelses- og ekspropriationsforretninger samt forberedelse til og forhandlinger med myndigheder.

2.2.5 Udarbejdelse af modeller. Laboratorie- og modelforsøg.

2.2.6 Udarbejdelse af beskrivende mængdefortegnelse og opmåling af udført arbejde.

2.2.7 Udarbejdelse af detaljerede tidsplaner ud over de i 2.0 og 2.1 nævnte.

2.2.8 udarbejdelse af alternative projekter og gennemgang af projekter udarbejdet af andre. Udarbejdelse af ændringer i projektet, der skyldes krav fra klient, uforselige krav fra myndighederne eller uforudselige forhold i øvrigt, samt rettede tegninger efter byggeriets udførelse. BEKÆRKNINGER ad 2.2.8 om ændring af opgaven eller grundlaget for denne, se ABR 2.1.6.

2.2.9 Byggeledelse som omtalt i 2.0.6.2

2.2.10 Fagtilsyn som omtalt i 2.0.6.3.

2.2.11 udvidet fagtilsyn som omtalt i 2.0.6.4

2.2.12 Bistand for opfyldelse af specielle love, bestemmelser, cirkulærer, retningslinier m.v.

2.2.13 Assistance ved retslig strid mellem klient og entreprenør eller leverandør, ved vurdering, syn og skøn samt ved entreprenørs eller leverandørs konkurs eller ved likvidation.

2.2.14 Funktoinel udformning af bygværket eller dele deraf. BEMÆRKNINGER ad 2.2.14

Den funktionelle udformning af bygværket eller dele deraf kan eksempelvis omfatte bistand til udformning af planløsningen.

2.2.15 Supplerende undersøgelser i udgravning og specialkontrol, (undersøgelse af svejsesømme, kontrol af støjnivear, laboratorieundersøgelser o.l.).

2.2.16 Værkstedstegninger, afstivningstegninger, bukkelister o.l. BEMÆRKNINGER ad 2.2.16

Værkstedstegninger, afstivningstegninger, bukkelister o.l. udføres normalt af den enkelte entreprenør. Såfremt disse i den konkrete opgave mest hensigtsmæssigt præsteres af ingeniøren, træffes der særskilt aftale med klienten herom.

3. HONORERING

3.0 Honorarformer

Beregning af ingeniørhonorar sker ved anvendelse af nedennævnte honorarformer, der er nærmere beskrevet i ABR

3.1

Fast honorar.

Honorar baseret på fysiske enheder.

Honorar efte regning.

Honorar efter byggeudgift.

Skønsmæssigt fastsat honorar.

Blandingshonorar.

Delt honorar.

3.1 Honorarformernes anvendelse

Valget af honorarformen er afhængig dels af opgavens karakter, dels af hvor nøgagtig man kan definere ingeniørens opgave på det tidspunkt, hvor rådgivningsaftalen indgås. Ydelser i forbindelse med formulering af byggeprogram, jfr. 2.0.1, samt de unbder 2.2 nævnte ydelser i øvrigt honoreres efter regning, hvor andet ikke er aftalt. Honorering af ingeniørens ydelser i forslagt-, projekterings- og udførelsesfase som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. baseres på den honorarform, jfr. nedenfor 3.2.1-3.2.7 incl., som skønnes mest hensigtsmæssig på løsning af den foreliggende opgave.

Ingeniørens byggeledelse, jfr. 2.0.6.3, men kan under nærmere fastlagte forudsætninger aftales som et procenttillæg til f.eks. honorar efter byggeudgift. udvidet fagtilsyn honnoreres efter regning. Såfremt der er behov for udvidet tilsyn, må også fagtilsynet honoreres efter regning.

Ved udbud i totalleverance, jfr. 2.1, honoreres bygherrens ingeniør efter den af de i det efterfølgende anførte honorarformer, som skønnes mest hensigtsmæssig på den foreliggende opgave. Ved anvendelse af honorarformen honorar efter byggeudgift baseres aftalen på den i 3.3 anførte fordeling med tillæg for de nødvendige ydelser for entreprisens udbydelse og kontrahering.

For opgaver af særlig karakter som f.eks. forsknings- og udviklingsopgaver, ombygningsopgaver og usædvanligt komplicerede konstruktioner eller belastningsforudsætninger og for opgaver i øvrigt, som ikke kan defineres på forhånd, gælder, at ingeniørens ydelser i alle faser normalt honoreres efter regning, jfr. 3.2.3. BEMÆRKNINGER ad 3.1 .....

Når ingen aftale er truffet, honoreres bistanden vedrørende ydelserne 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. efter bygeudgift, jfr. 3.2.4.

3.2 Honorarets beregning

3.2.1 Fast honorar

Ved fast honorar forstås en mellem klienten og ingeniøren aftalt fast sum som honorar. Honoraret kan kun forlanges revideret, såfremt der sker ændringer i aftalens forudsætninger. BEMÆRKNINGER ad 3.2.1

Ved aftale om fast honorar er det en forussætning, at omfanget og indholdet af samt tidsplan for ingeniørens opgave er defineret.

I tilfælde, hvor honoraret for ingeniørens ydelser af såvel klient som ingeniør ønskes fastlagt som et fast honorar, men hvor der ikke ved aftalens indgåelse foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte støttelsen af et sådant fast honorar, kan der i aftalen optages bestemmelser om, at honoraret beregnes ud fra principperne angivet i 3.2.4, når det fornødne grundlag for udarbejdelse af detaljeret overslag over den faktiske byggeudgift foreligger, og der mellem klienten og ingeniøren er opnået enighed om dette overslag. Overslaget kan i almindelighed først fastlægges efter forslagsfasens afslutning.

3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder herved forstås et honorar, der fremkommer som et produkt af et enhedsbeløb og et antal fysiske enheder. BEMÆRKNINGER ad 3.2.2

Ved aftale om honorar baseret på fysiske enheder er det en forudsætning, at omfanget, indholdet af og tidsplan for ingeniørens opgave er defineret. Fysiske enheder, der lægges til grund for aftalen, kan f.eks. være kvadratmeter etageareal, kubikmeter bygningsvolumen og lignende.

3.2.3 Honorar efter regning

Honoraret beregnes som lønudgiften til medarbejdere og indehavere, som har arbejdet med opgaven, med tillæg af et dækningsbidrag. Ingeniøren har over for klienten ansvaret for, at de, som arbejder på opgaven, har de tilstrækkelige kvalifikationer, og at deres antal og kvalifikationer er afpasset efter opgavens krav.

Ved beregning af honoraret må der ikke regnes med en normeret timeløn, der er urimelig i forhold til den aflønning, der er sædvanlig for rådgivere med nødvendige kvalifikationer for udførelsen af opgaven. Dækningsbidraget omfatter den forholdsvise andel af ingeniørens kapacitetsomkostninger, renter, afskrivning samt avance. .....

Dækningsbidraget er et procenttillæg til lønudgiften og aftales inden for intervallet 150%-100%. .....

Lønudgiften til medarbejdere og indehavere fremkommer ved, at det antal timer, som hver person i henhold til førte timelister har arbejdet med opgaven, multipliceres med den normerede timeløn for den pågældende. Der skal dagligt føres timelister, der specificerer, hvor mange timer den pågældende har

a) beskæftiget sig med hver enkelt af virksomhedens opgaver,

b) holdt ferie,

c) været syg,

d) beskæftiget sig med arbejde, som ikke kan henføres til konkrete klientforhold. Rejsetid inden for normal arbejdstid føres på opgaven. Den normerede timeløn bestemmes som 12 gange den pågældendes månedsløn divideret med et normeret årligt antal arbejdstimer, for tiden fastsat til 1845. For deltidsbeskæftigede regnes ud fra vedkommendes forholdsvise andel i virksomhedens faktiske årlige antal arbejdstimer. .....

Ved månedsløn forstås det beløb, den pågældende får udbetalt pr. måned med tillæg af indeholdt skat samt sådanne beløb, der af virksomheden indbetales til pensionsordning for den pågældende og incl. lovbestemte ydelser som ATP, ferieløntillæg o.l. og med tillæg af 1/12 af sådanne løntillæg, som den pågældende måtte få for året som helhed. Dersom den nøjagtige størrelse af løntillægget først kan beregnes ved årets udgang, regnes der med et beløb, som fastsættes ud fra forholdet i det forrige regnskabsår. For overarbejde beregnes samme timeløn som normalt, idet eventuelle tillæg, der måtte blive ydet af virksomheden, kun medregnes i den bogførte udgift, såfremt det forud er aftalt med klienten.

Anvendes på opgaven elektronisk databehandling (EDB), afregnes lønudgiften til til medarbejdere og indehavere som ovenfor angivet, medens brug af EDB-anlæg og EDB-programmer godtgøres efter nærmere aftale.

Anvendes på opgaven efter aftale andet specialudstyr, afregnes dette som for elektronisk databehandling (EDB). BEMÆRKNINGER ad 3.2.3

Efter aftale med klienten kan ingeniøren fase for fase opstille budget for bistanden. Ingeniøren skal underrette klienten om ændringer til bydgettet, så snart det kan forudses, at en ændring vil være nødvendig. .....

Ved kapacitetsomkostninger forstås normalt kontor- og administrationsomkostninger samt EDB-udgifter ved den del af driften af rådgivningsvirksomheden, som ikke kan henføres til konkrete opgaver. F.eks. lønudgifter i forbindelse med virksomhedens administration, løn- og EDB-udgifter til udviklingsarbejde, udgifter til uddannelse, tillægsbetaling for overtid, udgifter til lønmodtagernes garantifond, lønudgifter ved deltagelse i konkurrencer o.l.

Ved aftale om dækningsbidraget for en given opgave skal der tages hensyn til opgavens karakter, herunder større eller mindre krav til ingeniørens ekspertise. Der skal desuden tages hensyn til ingeniørens ansvar og kontinuiteten i ingeniørens arbejde samt opgavens størrelse og varighed. Ved bistand i forbindelse med særlige opgaver kan der aftales et højere eller lavere dækningsbidrag end angivet, f.eks. hvor ansvaret forbundet med rådgivningen er usædvanligt stort.

Hvor der ikke er truffet anden aftale, udgør dækningsbidraget for de ydelser der afregnes efter regning, således

Program = 130% Forslag = 120% Projektering = 110% Fagtilsyn = 100%

Dækningsbidraget for forslag er kun gældende under forudsætning af, at projekteringen ikke overdrages til anden side. Såfremt dette bliver tilfældet (på grundlag af det udarbejdede forslag), reguleres dækningsbidraget til 130%. Dækningsbidraget for fagtilsyn er 100%.

Hvis klienten stiller fulde faciliteter til rådighed (kontor, kontorhold, telefom m.v.), udgør dækningsbidraget 75%. Stilles der delvise faciliteter til rådighed, kan dækningsbidraget aftales inden for intervallet 100%-75%.

Er tilsynet fuldtidsbeskæftiget af min. 1 års varighed og klienten stiller fulde faciliteter til rådighed, kan der eventuelt aftales en reduktion af dækningsbidraget. Reduktionens størrelse fastsættes i givet fald under hensyntagen til de opnåede besparelser i virksomhedens omkostninger. Hvis intet andet er aftalt, udgør dækningsbidraget 60%. BEMÆRKNINGER ad d)

Sådant arbejde kan f.eks. være indehavere, og ledende medarbejderes tid medgået til virksomhedsledelse. Vedrørende rejsetid uden for normal arbejdstid, se ABR 3.2.2 a).

Det årlige normerede antal arbejdstimer tages op til revision bl.a. under hensyntagen til ændringer i arbejdstid, ferietid m.v. Revisionen af det årlige normerede timetal kan dog kun ske i enheder på 12 timer.

Det angivne årlige normerede antal arbejdstimer kan afvige fra den enkelte virksomheds faktiske årlige antal arbejdstimer.

Ingeniøren skal på anmodning fremlægge en liste over de medarbejdere, som påtænkes sat på opgaven, med angivelse af deres kvalifikationer (uddannelse og anciennitet), jfr. 3.2.3, andet afsnit, og normerede timeløn. Såfremt klienten måtte ænske det, angives endvidere forholdet mellem den oplyste normerede timeløn og en timeløn opgjort som den normerede, men under forudsætning af overenskomstmæssig aflønning efter statens respektive overenskomster uden kvalifikationstillæg (§ 1 stk. 2 tillæg).

Såfremt en indehaver deltager aktivt ved opgaven, kan hans normerede timeløn maximalt opgøres til højeste løntrin for civilingeniører tillagt pensionsbidrag m.v. og med et kvalifikationstillæg på højst 25% af dette, medmindre andet aftales. Det samme gælder for en medarbejder, hvis løn indeholder en på forhånd aftalt del af virksomhedens overskud. .....

Aftale kan eksempelvis træffes ved ønsket forcering af opgaven eller hvor opgavens art kræver arbejde uden for normal arbejdstid.

3.2.4 Honorar efter byggeudgift

Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af byggeudgiften. Ved beregning af honoraret anvendes den i ABR 3.1.1.4 angivne beregningsformel

E x S x K x B H =--------------- hvor 100 H = Honorar E = Honorarberettiget byggeudgift S = Størrelsesfaktor K = Klassifikationsfaktor B = Basisprocent

Det således beregnede honorar dækker ydelserne som beskrevet i faserne 2.0.2- 2.0.5 samt 2.0.6.1.

3.2.4.1 Honorarberettiget byggeudgift (E)

Den honorarberettigede byggeudgift fremkommer ved tilbageføring af den faktiske byggeudgift som nærmere angivet nedenfor.

Den faktiske byggeudgift opgøres som summen af entreprenørudgifterne i henhold til slutopgørelser til de konstruktioner og bygnings- og/eller anlægsdele, som er projekteret af, eller hvortil der ydes faglig bistand fra ingeniøren. Den opgøres excl. merværdiafgift. Bygherreleverancer indgår med normal handelsværdi. .....

Ved udbud på hovedprojekt er den honorarberettigede byggeudgift til brug ved beregning af honorar for ydelserne under 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt summen af licitationsresultater og supplerende tilbud go leverancer excl. prisstigninger efter tilbudstidspunktet (licitationstidspunktet). Tilsvarende er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.6.1 projektopfølgning den faktiske byggeudgift. .....

Ved »normalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til licitationstidspunktet. Ved »unormalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse ikke følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til to måneder efter at det samlede hovedprojekt er afsluttet.

Såfremt udbud ikke finder sted på hovedprojekt, træffes der særligaftale om fastlæggelse af honorarberettiget byggeudgift.

Grundlaget for fastlæggelsen skal være, at det giver begge parter samme stilling som ved udbudpå 2.0.5 hovedprojekt, jfr. ovenfor.

Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift som g rundlag for aftale om honorering af færre faser end de, som dækkes af basisprocenten (jfr. 3.3), vil, alt efter hvilke faser rådgivningen omfatter, det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet være grundlaget for honorarberegningen.

Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift alene til honorering af fase 2.0.6.1 projektopfølgning, er den honorarberettigede byggeudgift lig den faktiske byggeudgift. Standses en opgave jfr. ABR, afsnit 7, og der mellem klient og ingeniør er truffet aftale om honorering efter honorarformen honorar efter byggeudgift, beregnes honoraret for det af ingeniøren indtil standsningen udførte arbejde af det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet. BEMÆRKNINGER ad 3.2.4.1

Den faktiske byggeudgift omfatter ikke omkostninger ti l administration, honorar, attester etc. Hvor en bygnings- og/eller anlægsdel projekteres under to eller flere specialnormer, foretages der en passende deling af byggeudgiften mellem specialerne; delingen fastsættes i forhold til de enkelte specialers arbejdsmæssige indsats og det dermed forbundne ansvar.

Deling af byggeudgiften kan eksempelvis forekomme i forbindelse med murværk, ikke bærende facader, klemlister, styringsanlæg m.v.

Summen af specialernes delbyggeudgifter kan normalt ik ke overstige den samlede byggeudgift til bygnings- og/eller anlægsdelen. Hvor honoreringen af en specialnorms ydelser ikke kan baseres på en byggeudgift, foretages en forhøjelse af normens honorarberettigede bygeudgift (f.eks. ved installationsnormens arbejde med skorstene, støbte ventilationskanaler, indretning af ventilations- og transformerrum o.l.).

I den enkelte aftale skal der træffes bestemmelse om e ventuel deling af byggeudgiften, jfr. specialnormernes pkt. 1.2.

Den forholdsvise deling mellem det beregnede honorar f or ydelserne 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt og det beregnede honorar for 2.0.6.1 projektopfølgning fastlægges i den enkelte aftale, se i øvrigt 3.3.

Er licitationsresultatet baseret på fast pris, beregne s den honorarberettigede byggeudgift ved en tilbageføring af den faktiske byggeudgift fra et tilnærmet tyngdepunkt for entreprenørens udgifter til licitationstidspunktet. Det tilnærmede tyngdepunkt beregnes på grundlag af den på licitationstidspunktet godkendte tidsplan. Tilbageføring sker ved simpel proportionering under anvendelse af et byggeindeks. Som byggeindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri (pr. 1. oktober 1974 = 184). Eventuelt kan der i aftalen fastlægges et andet indeks for tilbageføringen.

Beregningen sker på grundlag af

1. Månedsindeks gældende umiddelbart før dato for afho ldelse af licitation.

2. Månedsindeks gældende umiddelbart før forløbet af halvdelen af tidsrummet fra arbejdets overdragelse til entreprenør til arbejdets aflevering i henhold til AB 72, § 17.

For opgaver, udbudt på hovedprojekt til fast pris og m ed en samlet byggetid på mindre end 2 år, kan der træffes aftale om at tilbageføre specialnormernes faktiske byggeudgifter fra et fælles tyngdepunkt beliggende midt i byggeperioden.

Vedrørende korrektion af honorarberegningen på grund af særlige forhold, se 3.2.4.5.

Den anførte metode for tibageføring vedrørende licitationsresultat baseret på fast pris har som forudsøtning, at projektering og udførelse har et normalt forløb, d.v.s. at der ikke ved indgreb fra det offentlige eller ved klientens egne dispositioner gribes ind i den sædvanligt fortløbende projektering og udførelse. Det forudsættes ligeledes, at licitation afholdes umiddelbart efter hovedprojektets udarbejdelse, og at byggearbejdet påbegyndes umiddelbart efter licitationen. .....

Hvis omfanget og indholdet af samt tidsplan for ingeniørens opgave er defineret, kan der som honorarberettiget byggeudgift eventuelt benyttes en af begge parter godkendt overslagssum, der baseres på de forventede priser på licitationstidspunktet. Overslaget kan i almindelighed først fastlægges efter forslagsfasens afslutning.

3.2.4.2 Størrelsesfaktor (S)

Størrelsesfaktoren fastsættes således

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): kr. 200.000 1,7 500.000 1,6 1.000.000 1,5 2.000.000 1,4 5.000.000 1,2 15.000.000 1,0 35.000.000 og herover 0,85

Ved byggeudgifter, der ligger mellem de anførte intervaller, interpoleres retlinet. .....

Ved byggeudgifter mindre end kr. 200.000 sker honoreringen, hvor andet ikke er aftalt efter regning, jfr. 3.2.3. BEMÆRKNINGER ad 3.2.4.2

Nærværenbde tabel har som forudsætning byggeprisniveau pr. 1. okt. 1974.

Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede byggeudgift reguleres til nævnte byggeprisniveau ved anvendelse af et byggeprisindeks. Vælges det ved en sammensat opgave bestående af forskellige bygningskategorier, der projekteres og opføres under eet, at basere honorarberegningen på en sammenvejet klassifikationsfaktor, jfr. 3.2.4.3 fastsættes størrelsesfaktoren ud fra den samlede byggeudgift. Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri. Pr. 1. okt. 1974 var indekset 184. Eventuelt kan der i aftalen fastlægges andet indeks for reguleringen. For byggeudgifter større end 35.000.000 kr. kan der eventuelt træffes aftale om en størrelsesfaktor mindre end 0,85.

3.2.4.3 Klassifikationsfaktor (K) (* 1)

Klassifikationsfaktoren angiver opgavens svarhedsgrad og fastlægges særkskilt for hvert af de i 1.1 anførte arbejdsområder. Klassifikationsfaktoren er et mål for de krav, udarbejdelsen af projektet stiller til ingeniørens faglige kvalifikationer inden for området, for den nødvendige arbejdsmængde til udarbejdelse af projektet, og for det med opgavens løsning forbundne ansvar. Klassifikationsfaktoren består af en grundværdiandel og fem andele, hvis størrelse hver for sig er bestemt af opgavens tekniske forhold. Den resulterende klassifikationsfaktor fremkommer ved summation af grundværdiandelen og de nævnte andele. ..... Den resulterende klassifikationsfaktor andrager minimalt 0,55 og maksimalt 1,65. Såfremt den beregnede klassifikationsfaktor overstiger den maksimale grænse, må der træffes særlig aftale om honorarberegningen. .....

0. Grundværdiandel: 0,55

Grundværdien modsvarer en konstruktion af maksimal enkelhed i udformning, belastning og understøtningsbetingelser, med et stort gentagelsesmoment i konstruktionens principper, udformning og beregningsgrundlag, opbygget over et simpelt modulnet med ubearbejdet anvendelse af markedets standardelementer, uden bygningsfysiske krav og uden behov for tilpasning til arkitektarbejder og installationer.

1. Andele for andre tekniske forhold Bidraget fra de enkelte andele fastlæges inden for de intervaller, der i det følgende er angivet sammen med de forhold, der er bestemmende for andelens størrelse.

1.1 Grad af komplikation på grund af manglende eller ringe mulighed for anvendelse af ubearbejdede markedsførte standardelementer eller tilsvarende simple konstruktioner. 0-0,28 1.2 Grad af komplikation på grund af manglende eller ringe gentagelsesmoment i udformning og konstruktionsprincipper. 0-0,28 1.3 Grad af konplikation på grund af belastnings- og funderingsforhold. 0-0,28 1.4 Grad af komplikation på grund af bygningsfysiske krav. 0-0,28 1.5 Grad af komplikation på grund af tilpasning til installationer og detailudformning af bygningsarbejder. 0-0,28

BEMÆRKNINGER ad 3.2.4.3

Omfatter et arbejdsområde flere konstruktionstyper, må klassifikationsfaktoren om fornødent fastlægges på grundlag af individuelle vurderinger af de enkelte konstruktioner. Består en opgave af forskellige bygningskategorier, udregnes opgavens resulterende klassifikationsfaktor som et vejet gennemsnit af de enkelte bygningers klassifikationsfaktorer. Som vægte anvendes, hvor intet andet er aftalt, de respektive bygningskategoriers honorarberettigede byggeudgifter henført til samme tidspunkt.

Vedrørende eksempler på fastsættelse af andele, se eksemplesamling. Det bemærkes, at der specielt for konstruktionsnormen ikke er nogen direkte sammenhæng mellem eksempelsamlingens bygningskategorier og disses klassifikationskoefficientniveau og -spredning. For de i dag kendte opgaver, der egner sig til honorering efter honorarformen honorar efter byggeudgift, er den maksimale grænse for klassifikationsfaktoren 1,65.

Overstiger produktet af den resulterende klassifikationsfaktor og den fastsatte størrelsesfaktor 2,2 må der træffes særlig aftale om honorering og ydelser. Ved mere komplicerede opgaver, hvor den resulterende klassifikationsfaktor bliver større end 1,25, tilrådes det i normens prøveperiode for offentlige bygherrer at indhente bistand til klassifikationsvurderingen hos Boligministeriet eller Kommunernes Landsforening. Tilsvarende ved meget simple opgaver, hvor den resulterende klassifikationsfaktor er mindre end 0,70, tilrådes det ingeniøren at indhente bistand hos ingeniørorganisationerne. ..... BEMÆRKNINGER ad 1.4

Eksempelvis krav til materialer, varme- og lydisolering, temperatur-, fugt- og svindproblemer. BEMÆRKNINGER ad 1.5

Herunder eventuel tilpasning til eksisterende byggeri. 3.2.4.4. Basisprocenten (B)

For ydelserne i forslags-, projekterings og udførelsesfasen som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. er basisprocenten (B) = 5,8%. BEMÆRKNINGER ad 3.2.4.4

Basisprocenten (B), der er fastsat pr. 1. oktober 1974, reguleres i henhold til udviklingen af brøken

Omkostningsindeks for rådgivning Byggeindeks

Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indekset for Montagebyggeri.

Som omkostningsindeks for rådgivning anvendes indtil videre det i bilag A anførte indeks. Der foretages kun regulering, såfremt ændringen af ovennævnte brøk i forhold til værdien ved sidst foretagne regulering er større end 2%.

Honoraret beregnes ved anvendelse af den basisprocent, der er gældende på det til den honorarberettigede byggeudgift svarende tidspunkt, sædvanligvis licitationstidspunktet, jfr. 3.2.4.1

I aftalen kan træffes bestemmelse om, at en mere nøjagtig beregning skal foretages, såfremt regulering af basisprocenten finder sted i aftaleperioden. En sådan beregning kan foretages ved opdeling af ydelsen i intervaller svarende til reguleringstidspunkterne og beregning af forholdsvist honorar for den enkelte periode.

3.2.4.5 Særlige forhold

Ved opgaver med unormale organisatoriske og/eller administrative forhold, som f.eks. ænsket forcering af projekteringen, usædvanlig udbudsform og/eller organisation af udførelsen og tilsvarende, kan der aftales en korrektions af honoraret.

Hvor man for byggerier med honorarberettiget byggeudgift under den i 3.2.4.2 nævnte undergrænse ønsker at anvende honorar efter byggeudgift i stedet for honorar efter regning, må procenten aftales i den enkelte opgave på grundlag af de for opgaven nødvendige ydelser.

For det usødvanligt store og ensartede boligbyggeri kan der aftales en reduktion i det beregnede honorar. I de specielle tilfælde, hvor det forekommer uhensigtsmæssigt at aftale budgetansvar, jfr. 2.0.5, eksempelvis for store og langvarige opgaver med samtidig projektering og udførelse, kan der ved aftalens indgåelse træffes bestemmelse om udeladelse af budgetansvaret samt reduktion af procenthonoraret.

Reduktionen aftales normalt inden for intervallet 2-4% af det honorar, der beregnes for ydelserne, der præsteres under basisprocenten. BEMÆRKNINGER ad 3.2.4.5

Beskæftigelsesforholdene i byggefagene og/eller arbejdspladsens geografiske beliggenhed kan hver for sig påvirke licitationsresultatet, således at entreprisesummen bliver væsentlig afvigende fra et af klienten og ingeniøren fastlagt overslag.

Hvor sådanne forhold - eller ander forhold, der forventes i væsentlig grad at påvirke licitationsresultatet - kan påregnes at foreligge, kan der mellem klient og ingeniør indgås aftale om korrektion af den faktiske byggeudgift, der imødegår disse forhold. .....

Vedrørende grundlag for aftale om budgetansvar, se 2.0.3 bemærkninger. Om ansvar for overskridelser, se 2.0.5.

3.2.4.6 Projekteringsledelse

Honoraret for projekteringsledelsen beregnes som 5% af summen af samtlige honorarer til de tekniske rådgivere og specialkonsulenter.

Omfatter projekteringsledelsen ikke samtlige rådgivningens faser, jfr. ABR 2.3.1, beregnes hans honorar af delhonorarerne for de faser, hvor han medvirker.

Honoraret for projekteringsledelsen fremkommer ved procentvis fradrag i de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer og udbetales af klienten.

Honoraret forfalder til udbetaling proprotionalt med det udbetalte honorar til de øvrige rådgivere og specialkonsulenter.

Udpeges der ingen projekteringsleder blandt de tekniske rådgivere, sker der ingen fradrag i de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer. BEMÆRKNINGER ad 3.2.4.6

Honorarberegningen og honoraret for projekteringsledelsen, er fastsat under forudsætning af at de tekmiske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer beregnes efter honorarformen honorar efter byggeudgift og at projekteringslederen udpeges blandt de tekniske rådgivere.

3.2.5 Skønsmæssigt fastsat honorar

Herved forstås et honorar, der efter aftale mellem klient og ingeniør fastsættes af ingeniøren under hensyn til arbejdets art og økonomisk betydning. BEMÆRKNINGER ad 3.2.5

Honorarformen kan f.eks. anvendes ved honorarberegning for udviklingsarbejder, syns- og skønsforretninger, konsultationer o.l.

3.2.6 Blandingshonorar ved blandingshonorar forstås en honoreringsform, hvor den eller de enkelte bistandsydelser honoreres efter en kombination af forskellige honorarformer. BEMÆRKNINGER ad 3.2.6

Som et eksempel på et blandingshonorar kan anføres den honorarform, der fremkommer ved kombination af honorarformerne honorar efter regning samt honorar efter byggeudgift.

3.2.7 Delt honorar

Ved delt honorar forstås en honoreringsform, hvorefter forskellige dele af ingeniørens samlede bistand honoreres efter forskellige honorarformer.

3.3 Honorarets opdeling

For de ydelser, der præsteres inden for denne specialnorm som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1 incl,. vil fordelingen i

almindelighed være: Dispositionsforslag:15% Projektforslag :15% Forprojekt :10% Hovedprojekt :45% Projektopfølgning :15%

Fordelingen er vejledende og kan variere fra opgave til opgave. BEMÆRKNINGER ad 3.3

Fordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af ingeniørens a contoudbetalinger, jvf. ABR 3.4 samt at fastlægge størrelsen af ingeniørens honorar ved udskydelse og standsning af opgaver, jfr. ABR, afsnit 7.

Dersom ingeniøren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, og det aftales at honorere ingeniørens bistand efter honorarformen honorar efter byggeudgift, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbundne merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven.

3.4 Honorar ved genanvendelse

Hvis et projekt eller begrænsede dele deraf på et senere tidspunkt uden ændringer genanvendes til nye opgaver for samme klient, er honoraret, medmindre andet aftales, 25% af fuldt honorar (d.v.s. honoraret for ydelserne som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1), men beregnet af den aktuelle byggesum for pågældende projekt eller delprojekt som enkeltopgave. Honoraret dækker anvendelsen af projektet og det ansvar, der er forbundet med de i projektmaterialet indeholdte anvisninger og beregninger. .....

Ønsker klienten bistand til f.eks. varetagelse af forholdet til myndighederne, tilbudsfasen og projektopfølgning, træffes særlig aftale om honoreringen heraf. Såfremt der skal foretages ændringer i eller supplementer til projektmaterialet, honoreres dette efter regning. BEMÆRKNINGER ad 3.4

Ved »begrænsede dele« af projektet forstås projektdele, der naturligt kan udskilles af projektet. Et typisk eksempel vil være een eller flere bygninger, som indgår i det samlede projekt. Derimod tænkes ikke på dele af planudformning, konstruktioner, facadesystemer eller installationssystemer. bestemmelsen kan finde anvendelse ved opgaver, der udføres i etaper, såfremt udførelsen ikke sker kontinuerligt. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse ved samlede bygningskomplekser, der udføres under eet, idet gentagelsesmomentet her er kommpenseret af degressionen i størrelses- og klassifikationsfaktoren. Bestemmelsen omfatter ikke genanvendelse hos ny klient. Her må honoreringen fastlægges ved forhandling mellem parterne.

BILAG A

Omkostningsindeks for rådgivning

Indekset sammensættes af 2 delindeks, eet lønindeks (L), der indgår med 80% og reguleringspristallet (R), der indgår med 20%.

Lønindekset beregnes som følger på grundlag af overenskomstbruttoløn for de 5 yngste årgange af civilingeniører: sigma 1-5 Årlig bruttoløn Årligt effektivt timeantal

Den årlige bruttoløn udregnes efter den af Staten centrale lønanvisning anvendte formel som pr. 1. oktober 1974 lyder

(Årlig grundløn x d + t) x f + ATP + LG

Hvor f = 1.11325 = 1 + 0,1 + ( 360-24 ) ( ------- -0,05) x 0.015 ( 360 )

Det årlige effektive timeantal T er det i pkt. 3.2.3 anførte og reguleres som anført der.

Pr. 1. oktober 1974 andrager ovennævnte størrelser

d - Dyrtidsreguleringsfaktor :1.36 t - Ureguleret tillæg :3720 kr. f - Pensions- og særlig feriegodtgørelsesfaktor :1.11325 ATP - Arbejdsgivernes bidrag til ATP :228 kr. LG - Arbejdsgivernes bidrag til Lønmodtagernes Garantifond :15 kr. T = årligt effektivt timeantal = 1845 Lønindekset(L) bliver pr. 1. oktober 1974 i h.t. ovenstående :239.35 Reguleringspristallet (R) er pr. 1. oktober 1974 :141.9 L R Omkostningsindeks = 80 x------- + 20 ---- 239.35 141.9 d.v.s. pr. 1. oktober 1974 = 100

TOTALRÅDGIVNING

BILAG B

1. ALMENT

1.0 Efter ABR 2.2.2 forstås ved en »totalrådgiver« en rådgiver eller en gruppe af selvstændige rådgivere, der påtager sig løsningen af samtlige eller de væsentligste rådgivningsopgaver ved et projekt. BEMÆRKNINGER ad 1. De for totalrådgivning gældende regler finder analog anvendelse på tilfælde, hvor totalrådgiveren kun medvirker ved løsning af enkelte faser, jfr. ABR 2.3. Udgøres totalrådgiveren af en gruppe af selvstændige rådgivere, udgør disse i forhold til klienten een rådgiver.

1.1 De opgaver,som totalrådgiveren påtager sig at løse, opregnes i rådgivningsaftalen, jfr. ABR 2.1.1, og de for de enkelte dele af opgaven gældende specialnormer finder anvendelse på retsforholdet imellem rådgiveren og klienten.

1.2 Totalrådgiverens honorar udgør summen af honoraret for de opgaver, som totalrådgiveren har påtaget sig at løse.

2. YDELSER

2.0 Vedrørende ydelser, gælder specialnormer.

3. HONORERING

3.0 Såfremt der ikke træffes anden aftale, beregnes honoraret på grundlag af reglerne om delt rådgivning, d.v.s. i henhold til ABR samt specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskonstruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og EL). I den enkelte aftale kan der mellem parterne træffes bestemmelse om at basere honorarberegningen på opgavens samlede byggeudgift og een honorarprocent. Ved sådanne aftaler kan beregningerne baseres på de nedenfor under pkt. 3.1-3.1.3 incl. anførte pricipper.

3.1 Honorar efter byggeudgift

Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af den samlede byggeudgift. Ved beregning af honoraret anvendes følgende beregningsformel

E x S x P H = ---------, hvor 100 H = Honorar E = Honorarberettiget byggeudgift S = Størrelsesfaktor P = Procentsats

Det således beregnede honorar dækker ydelserne som beskrevet i faserne 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. i specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskonstruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og El).

3.1.1 Honorarberettiget byggeudgift (E)

Den honorarberettigede byggeudgift fremkommer ved tilbageføring af den faktiske byggeudgift som nærmere angivet nedenfor. Den faktiske byggeudgift opgøres som summen af entreprenørudgifterne i henhold til slutopgørelser. Den opgøres excl. merværdiafgift. Bygherreleverancer indgår med normal handelsværdi. .....

Ved udbud på hovedprojekt er den honorarberettigede byggeudgift til brug ved beregning af honorar for ydelserne under 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt summen af licitationsresultater og supplerende tilbud og leverancer excl. prisstigninger efter tilbudstidspunktet (licitationstidspunktet). Tilsvarende er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.6.1 projektopfølgning den faktiske byggeudgift. .....

Ved »unormalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse ikke følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til to måneder efter at det samlede hovedprojekt er afsluttet. Såfremt udbud ikke finder sted på hovedprojekt, træffes der særlig aftale om fastlæggelse af honorarberettiget byggeudgift.

Grundlagt for fastlæggelsen skal være, at det giver begge parter samme stilling som ved udbud på 2.0.5 hovedprojekt, jfr. ovenfor.

Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift som grundlag for aftale om honorering af færre faser end de, som dækkes af procentsatsen (jvf. 3.2), vil alt efter hvilke faser rådgivningen omfatter, det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet være grundlaget for honorarberegningen. Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift alene til honorering af fase 2.0.6.1 projektopfølgning, er den honorarberettigede byggeudgift lig den faktiske byggeudgift. Standsen en opgave, jfr. ABR, afsnit 7, og der mellem klient og rådgiver er truffet aftale om honorering efter honorarformen honorar efter byggeudgift, beregnes honoraret for det af rådgiveren indtil standsningen udførte arbejde af det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet. BEMÆRKNINGER ad 3.1.1

Den faktiske byggeudgift omfatter ikke

Grundkøbesum.

Grundomkostninger, når rådgiveren ikke præsterer ydelser i forbindelse med grundmodningen.

Financieringesomkostninger.

Gebyrer og afgifter.

Byggeriets administrative omkostninger.

Endvidere løst inventar og udstyr, dersom dette ikke fremstår i rådgiverens regie, og ikke har haft indflydelse på rådgiverens arbejdsmængde.

Den forholdsvise deling mellem det beregnede honorar for ydelserne 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt og det beregnede honorar for 2.0.6.1 projektopfølgning fastlægges i den enkelte aftale, se i øvrigt 3.2.

Er licitationsresultatet baseret på fast pris, beregnes den honorarberettigede byggeudgift ved en tilbageføring af den faktiske byggeudgift fra et tilnærmet tyngdepunkt for entreprenørens udgifter til licitationstidspunktet. Det tilnærmede tyngdepunkt beregnes på grundlag af den på licitationstidspunktet godkendte tidsplan. Tilbageføring sker ved simpel proportionering under anvendelse af et byggeindeks. Som byggeindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri (pr. 1. oktober 1974 = 184). Eventuelt kan der i aftalen fastlægges et andet indeks for tilbageføringen.

Beregning sker på grundlag af

1. Månedsindeks gældende umiddelbart før dato for afholdelse af licitation.

2. Månedsindeks gældende umiddelbart før forløbet af halvdelen af tidsrummet fra arbejdets overdragelse til entreprenør til arbejdets aflevering i henhold til AB 72, § 17.

Vedrørende korrektion af honorarberegningen på grund af særlige forhold, se specialnormer. Den anførte metode for tilbageføring vedrørende licitationsresultat baseret på fast pris har som forudsætning, at projektering og udførelse har et normalt forløb, d.v.s at der ikke ved indgreb fra det offentlige eller ved klientens egne dispositioner gribes ind i den sædvanlige fortløbende projektering og udførelse. Det forudsættes ligeledes, at licitation afholdes umiddelbart efter hovedprojektets udarbejdelse, og at byggearbejdet påbegyndes umiddelbart efter licitationen. .....

Hvis omfanget og indholdet af samt tidsplan for rådgiverens opgave er defineret, kan der som honorarberettiget byggeudgift eventuelt benyttes en af begge parter godkendt overslagssum, der baseres på de forventede priser på licitationstidspunktet. Overslaget kan i almindelighed først fastlægges efter byggeprogrammets endelige udformning.

3-1-2 Størrelsesfaktor (S)

Størrelsesfaktoren fastsættes således

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): kr. 2.000.000 1,55 5.000.000 1.35 10.000.000 1,20 15.000.000 1,15 20.000.000 1,10 35.000.000 1,00 50.000.000 0,95 100.000.000 og herover 0,90

Ved byggeudgifter, der ligger mellem de anførte intervaller, interpoleres retlinet. Ved byggeudgifter mindre end kr. 2.000.000 sker honoreringen, hvor andet ikke er aftalt, efter regning. BEMÆRKNINGER ad 3.1.2 nærværende tabel har som forudsætning byggeprisniveau pr. 1. okt. 1974. Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede byggeudgift reguleres til nævnte byggeprisniveau ved anvendelse af et byggeprisindeks. Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri. Pr. 1. okt. 1974 var indekset 184. Eventuelt kan der i aftalen fastlægges andet indeks for reguleringen. .....

For byggeudgifter større end 100.000.000 kr. kan der eventuelt træffes aftale om en størrelsesfaktor mindre end 0,90.

3-1-3 Procentsats (P)

For ydelserne i forslags-, projekterings- og udførelsesfasen som defineret i faserne 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. i specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskonstruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og El) aftales procentsatserne for de nedenfor anførte bygningskategorier normalt inden for følgende intervaller

Administrationsbygning: 10,0-12,0% Boligbyggeri : 7,2- 8,6% Børne- og ungdomsinst.: 8,8- 9,8% Plejehjem : 9,3-10,3% Skole : 9,3-10,3%

..... I specielle tilfælde kan der aftales procentsatser (P), som ligger uden for de angivne grænser for intervallerne. BEMÆRKNINGER ad 3.1.3

Procentsatserne er fastsat pr. 1. oktober 1974 og reguleres efter principperne som i specialnormerne, dog beregnes omkostningsindekset for rådgivning som et gennemsnit af arkitektnormens og ingeniørnormernes (bygningskonstruktioner og bygningsinstallationer) omkostningsindeks.

Opgavens nærmere placering inden for intervallet afhænger af opgavens relative sværhedsgrad. Ved vurderingen heraf kan parterne støtte sig til specialnormernes afsnit om klassifikationsfaktorer og til eksempelsamlingen. For administrationsbygninger vil opgaver af en svarhedgrad svarende til eksempel nr. 2 og 4 falde udenfor henholdsvis intervallets øvre og nedre grænse. Tilsvarende for boligbyggeri vil eksempel nr. 5 falde udenfor intervallets øvre grænse.

Ved totalrådgivning for kommunale byggeopgaver, som ved delt rådgivning er omfattet aftalen om fastlagte K-faktorer for almindeligt forekommende kommunale byggeopgaver, skal beregning af honorar for totalrådgivning ske på grundlag af de faste K-faktorer.

Ved totalrådgivning for statsstøttet boligbyggeri, skal honorarberegningen ske på grundlag af de faste K-faktorer, der i vejledningen til specialnormerne er fastsat for det støttede boligbyggeri.

Ved mere komplicerede opgaver, hvor den resulterende procentsats for de anførte bygningskategorier bliver større end de angivne intervallers øvre grænseværdier pr. 1.10.1974, tilrådes det i prøveperioden for offentlige bygherrer at indhente bistand til vurderingen hos

Boligministeriet eller Kommunernes Landsforening.

Tilsvarende ved meget simple opgaver, hvor den resulterende procentsats for de anførte bygningskategorier er mindre end de angivne intervallers nedre grænseværdier pr. 1.10.1974, tilrådes det rådgiveren at indhente bistand hos rådgiverorganisationerne.

3.2 Honorarets opdeling

For ydelserne som defineret i faserne 2.0.2 - 2.0.6.1 incl. i specialnormerne for Arkitektarbejder, Konstruktioner og Installationer (VVS og El) vil fordelingen i almindelighed være

Dispositionsforslag : 17% Projektforslag : 18% Forprojekt : 15% Hovedprojekt : 35% Projektopfølgning : 15%

Fordelingen er vejledende og kan variere fra opgave til opgave. BEMÆRKNINGER ad 3.2

Fordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af rådgiverens a conto udbetalinger, jfr. ABR 3.4, samt at fastlægge størrelsen af rådgiverens honorar ved udskydelse og standsning af opgaver, jfr. ABR afsnit 7. Dersom rådgiveren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, og det aftales at honorere rådgiverens bistand efter honorarformen honorar efter byggeudgift, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbundne merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven.

3.3 Honorar ved genanvendelse

Vedrørende honorar ved genanvendelse se specialnormer.

(* 1) 1. K-faktor for en række kommunale byggeopgaver fremgår af et særligt tillæg, der også indeholder en beskrivelse af opgaverne og vilkårerne for anvendelsen af de tilhørende K-faktorer.

(* 2) 2. K-faktorer for det almennyttige boligbyggeri fremgår af cirkulæreskrivelse fra boligstyrelsen om nye regler for teknisk rådgivning og bistand inden for det almennyttige byggeri m.v.