Specialnorm for bygningsinstallationer Ingeniører (74)

Specialnorm for bygningsinstallationer Ingeniører (74)

Forord

Denne specialnorm for bygningsinstallationer, ingeniører, er udarbejdet af Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen i samarbejde med boligministeriets udvalg om teknikerregler der repræsenterer

Staten

Amtsrådforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune og

Boligselskabernes Landsforening.

Normen samt »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR)» regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og fastlægger de principper, som skal lægges til grund for aftaleforholdet ved en given opgave.

Det er forudsat, at normtekst og bemærkninger betragtes som en helhed, idet stoffets karakter af såvel tekniske som aftaleretlige bestemmelser har gjort det uhensigtmæssigt at opretholde en sædvanlig sondring mellem norm- og bemærkningstekst.

Til yderligere uddybning af specialnormen samt til brug ved indgåelse af rådgivnngsaftaler er der udarbejdet

Eksempelsamling med tegningsmateriale samt

Aftaleformular med tilhørende vejledning.

København juni 1977

for

Dansk Ingeniørforenings/Ingeniør-Sammenslutningens Honorarudvalg

Poul Bolet

Boligministeriets udvalg om teknikerregler

E. Engberg

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Alment 1.0 Grundlag ................................................... 7 1.1.Arbejdsområde ............................................. 7 1.2 Afgrænsning ............................................... 7 1.3 Aftalegrundlag ............................................. 8 2. Ydelser 2.0 Rådgivning incl. projektering ............................. 8 2.0.1 Byggeprogram ............................................. 9 2.0.2 Dispositionsforslag .....................................10 2.0.3 Projektforslag ...........................................10 2.0.4 Forprojekt ...............................................11 2.0.5 Hovedprojekt .............................................11 2.06. Udførelse ...............................................12 2.0.6.1 Projektopfølgning ...............................12 2.0.6.2 Byggeledelelse ...................................12 2.0.6.3 Fagtilsyn .......................................14 2.0.6.4 Udvidet fagtilsyn ...............................15 2.1 Rådgivning excl. projektering .............................15 2.2 Ydelser i øvrigt ...........................................15 3. Honorering 3.0 Honorarformer .............................................17 3.1 Honorarformernes anvendelse ...............................17 3.2 Honorarets beregning .......................................18 3.2.1 Fast honorar .........................................18 3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder ...................19 3.2.3 Honorar efter regning ...............................19 3.2.4 Honorar efter byggeudgift ...........................22 3.2.4.1 Honorarberettiget byggeudgift (E) ...........22 3.2.4.2 Størrelsesfaktor (S) .........................25 3.2.4.3 Klassifikationsfaktor (K) ...................25 3.2.4.4 Basisprocent (B) .............................28 3.2.4.5 Særlige forhold .............................29 3.2.4.6 Projekteringsledelse .........................30 3.2.5 Skønsmæssigt fastsat honorar .........................30 3.2.6 Blandingshonorar .....................................30 3.2.7 Delt honorar .........................................30 3.3 Honorarets opdeling .......................................30 3.4 Honorar ved genanvendelse .................................31 Bilag A. Omkostnings indeks rådgivning .............................32 B. Totalrådgivning ...........................................33

1. Alment

1.0 Grundlag

Denne specialnorm er gældende sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR).

1.1 Arbejdsområde

Normen omfatter

1. VVS-anlæg

Installationer for varme, ventilation, sanitet, kloak, dræn og installationer for gas, trykluft, vacuum, ilt, særlige væsker, sprinkleranlæg, køling etc. og dertil hørende styrings- og kontrolanlæg, endvidere isolering af de nævnte installationer.

2. El-anlæg

Installtioner for bygningers forsyning med elektrisk belysning, kraft, svagstrøm og varme samt installationer for radio, TV, telefon og andre kommunikationer, styrings- og beskyttelsesanlæg, EDB, audiovisuelt udstyr etc.

3. Lydforhold (akustisk klima)

Lydisolering, stødæmpning og lydregulering.

1.2 Afgrænsning

Der skal i den enkelte aftale fastlægges, hvilke installationer og eventuelle andre bygningsdele, der omfattet af aftalen.

Hovedforsyningsledninger og hovedafløbsledninger i tilknyting til bygningsinstallationer hører under denne norm.

Vej- og pladsbelysningsanlæg knyttet til bygninger eller bygningsanlæg kan høre under denne specialnorm eller specialnorm for anlægsarbejder.

Tekniske anlæg i tilknytning til installationer under denne spcialnorm, f.eks. køkken-, maskin-, køle- og vandbehandlingsanlæg, elevatorer, hejseanlæg, escalatorer og andre anlæg for persontransport, conveyor og andre transportanlæg, f.eks. tranportører, rørpost etc., hører ligeledes under denne specialnorm.

Bygningsfysiske forhold som lyd- og varmeisolering ved de enkelte konstruktionselementer omfattet af aftalen om konstruktioner, hører under specialnorm for bygningskonstruktioner.

Bygværkets funktionelle og æstetiske udformning er ikke omfattet af ydelserne under denne norm.

Såfremt opgaven har en sådan karakter og omfang, at det ikke er rimeligt at udpege en projekteringsleder, jvf. ABR 2.4.2, påhviler det den af rådgiverne, der har den grundlæggende projektering, at drage omsorg for, at den for projekteringens gennemførelse nødvendige bistand etableres.

Ad 1.2

Afgrænsningen af de engagerede rådgiveres arbejdsområder faslægges i forståelse med klienten og projekteringslederen, jvf. ABR 2.4.2 femte afsnit.

Præsteres ydelser under denne norm af flere rådgivere, skal afgrænsningerne mellem disse nøje fastlægges i den enkelte aftale.

For specielle procesanlæg (bryggerianlæg, røntgenanlæg, elektromedicinske anlæg, sprøjetakabiner etc). træffes der særskilt aftale om ydelsesomfang og honorering.

1.3 Aftalegrundlag

Der bør foretages en nøje fastlæggelse af forudsætninger for den konkrete aftales indhold, herunder ydelsens omfang og honorargrundlag, således at parternes rettigheder og forpligtelser belyses bedst muligt jfr. ABR 2.1.1.

Endvidere bør det i den enkelte aftale angives, på hvilket økonomisk grundlag opgaven søges løst, og på hvilken måde dette sikres gennem de forskellige ydelsesfaser.

ad 1.3

De overslag, der udarbejdes af ingeniøreren ved afslutningen af hver af ydelsernes faser, er efter klientens godkendelse den økonimiske ramme for efterfølgende fase.

Kravene til projektets omfang, kvalitet og udstyr, som med stigende detaljeringsgrad angives i de enkelte faser, afpasses efter fasens økonomiske ramme.

2. YDELSER

Nedenfor er beskrevet de ydelser, som ingeniøren kan præstere gennem de forskellige faser fra byggeprogram til udførelse henholdsiv i afsnit 2,0 rådgivning incl. projektering og i afsnit 2.1 rådgivning excl. projektering.

Det må i den enkelte rådgivningsaftale fastlægges, om der skal udbydes på byggeprogram, på hovedprojekt eller på en af de mellemliggende faser samt om projekteringsledelse, jfr. ABR 2.4.2, henhører under nærværende ingeniør.

ad 2 . Denne vurdering kan ofte først anlægges efter afslutning af byggeprogramfasen evt. dispotionsforslagsfasen. I så fald må rådgivningsaftalen udformes tilsvarende.

2.0 Rådgivning incl. projektering

Specialnormens ydelser kan på grundlag af programoplægget præsteres i nedenstående faser

Byggeprogram

Dispositionsforslag

Projektforslag

Forprojekt

Hovedprojekt

Udførelse

Med denne faseopdeling tilsigtes en trinsvis opbygning af projektet, således at klienten ved sin godkendelse af arbejdet i hver fase kan sikre sig, at grundlaget for det mere detaljerede arbejde i den efterfølgende fase er i overensstemmelse med alle fordringer til opgaven.

ad 2.0

Programoplægget er klientens grundlæggende informationsoplæg i forbindelse med hans ønske om gennemførelse af en opgave. Programoplægget, der normalt formuleres af klienten, bør indeholde de principielle forudsætninger for opgaven. Ingeniøren kan i forbindelse med formuleringen af programoplægget bl.a. medvirke ved gennemgang af idegrundlaget og gennemførelse af foreløbige studier, herunder drifts-, vedligeholdelses- og anlægsøkonomiske undersøgelser, som kombineret med klientens oplæg herefter kan sammenfattes i programoplægget.

Såfremt de 6 ydelsesfaser sammenfattes til færre faser, skal det sikres, at der skabes et klart aftalegrundlag for godkendelses og for sikring af opgavens styring.

2.0.1 Byggepogram

Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af klientens krav til opgaven. På grundlag af klientens programoplæg medvirker ingeniøren sammen med klienten og eventuelt andre rådgivere ved byggeprogrammets udarbejdelse.

I byggprogrammet indgår fastlæggelse af opgavens økonomiske og tidsmæssige rammer samt oplysninger om parternes organisation, beslutningsprocedure og oplysninger af principiel karakter i relation til de tekniske muligheder for at gennemføre opgaven.

ad 2.0.1

Omfanget af byggeprogrammet varierer, bl.a. afhængigt af opgavens art, og må derfor aftales i hvert enkelt tilfælde mellem klienten og ingeniøren.

Et byggeprogram kan bestå af følgende punkter

Kort orientering om baggrunden for klientens ønske om opgaven, kombineret med en behovsanalyse.

Principielle oplysninger vedrørende byplanmæssige forhold. Oplysninger om servitutbestemmelser, matrikelkort, koteplan, tilslutningsmuligheder for forsyninger og afløb, samt om grundens udnyttelse og trafikale forhold.

Mulige oplysninger om primære myndighedskrav deklaratoner m.v.

Undersøgelse af eventuelle særlige krav til miljø.

Rapporter fra tidligere undersøgelser, foreløbig bundundersøgelser (bæreevne, grundvand) samt en afklaring af forhold til eventuelle eksisterende bygninger.

Fastlæggelse af rumbehov, herunder rumforbindelser, funktionsbeskrivelser, arealer og højder samt analyse af behovet for installationer.

Undersøgelse af eventuelle særlige krav til produktion.

Undersøgelse af, om der er særlige krav vedr. spændvidder, fri højder, belastninger af forskellig art. store enkeltkræfter og specielle krav til lydisolering m.v.

Oplysninger vedrørende krav til udvidelses- og/eller ændringsmuligheder.

I forbindelse emd udarbejdelse af byggeprogrammet bør indgå en vurdering af projektets drifts-, vedligeholdelse- og anlægsøkonomiske forhold i relation til angivne beløbsramme og den dermed forbundne standard.

2.0.2 Dispensationsforslag.

Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens løsning, udarbejet i samråd med klienten og i samarbejde med de øvrige rådgivere.

Dispositonsforslaget skal give et helhedsbillede af opgavens løsning og skal kunne danne grundlag for klientens videre beslutning.

Forslaget udarbejes på grundlag af det godkendte byggeprogram og en miljømæssig, æstetisk. funktionel, teknisk og økonomisk vurdering.

I motiveringen for forslaget indgår vurderingens af relevante alternative installationspricipper.

Forslaget fremlægges i form af skitser, der samarbejdes med bl.a. forslag til konstruktioner. Herunder udarbejes forslag til teknikrum og andre pladskrævende anlægskomponenter, placering af kanaler og øvrige føringsveje.

Der redegøres for de foretagne undersøgelser og gives en beskrivelse af de foreslåede installationsprincipper, bilagt summarisk overslag og foreløbig tidsplan.

ad 2.0.2

Såfremt klienten ønsker alternative installationsprincipper gennemarbejdet, betales det særskilt.

2.0.3 Projetforslag

Projektforslaget er en videre udbygning af det godkendte dispositionsforsla i en sådan grad, at alle for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget.

Der udarbejdes oversigtsplaner med angivelse af installationernes placering og omtrentlige pladskrav samt en beskrivelse af installationernes hovedprincipper med angivelse af den påregnede standard.

Forhold, der har indflydelse på de øvrige rådgivere udformning af projektet, afklares.

Der udføres detaljeret overslag udarbejdet på grundlag af projektforslagets planer og beskrivelse, tidsplan for projektering, foreløbig tidsplan for udførelse samt fremsættes forslag til udbudsform. Klientens godkendelse af projektforslaget er grundlaget for er bevillingsmæssige beslutninger.

ad 2.0.3

Der skal i det enkelte overslag være taget stilling til, om projektforslagets overslag skal inkludere tillæg for usikkerhed i licitationssituationen, eller om denne først skal inddrages ved sammenligning af de indkomne tilbud med overslaget.

Det skal ligeledes i aftalen defineres, om overslaget skal baseres på dagspriser eller skal indeholde et skøn over prisudviklingen frem til et senere tidspunkt.

2.0.4 Forprojekt

Forprojektet er en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag i et sådant omfang, at det kan danne grundlag for principiel myndighedsgodkendelse.

Der udarbejdes tegninger af typiske installationer.

Bygningsbeskrivelse, tidsplan og overslag fra projektforslaget føres a jour.

2.0.5 Hovedprojekt

Hovedprojektet er en entydig fastlæggelse af opgaven med en sådan detailleringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse, indhentning af tilbud og for kontrakt og udførelse.

Hovedprojektet består af plantegninger og diagrammer samt de detailtegninger, herunder hul- og afsætningsplaner (se dog 2.2.16), som er nødvendige for at fastslå projektets omfang og karakter.

I tilslutning hertil udarbejdes fagbeskrivelser, der redegør for krav til materialer og udførelse.

Ingeniøren udfører de enedelige beregninger.

Ingeniøren medvirker ved udarbejdelsen af de til supplering af »Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer« af 29. november 1972 nødvendige særlige betingelser for arbejdet incl. tilbudsformularer og skitsetidsplan, der angiver entreprisernes begyndelses- og sluttidspunkt.

Ved udbydelse i bunden licitation fremsættes forslag til tilbudsgivere.

Der ydes bistand i tilbudsfasen. Indkomne tilbud vurderes, og der indstilles på grundlag af a jourført overslag omfattende samlige byggeudgifter og leverance for eget regie.

Der ydes teknisk bistand ved forhandlinger og arbejdets overdragelse til entreprenør.

Hvis projektforslagets overslag på grund af forhold, som var eller burde være kendt på oveslagstidspunktet efter inhentning af alle priser på samme tidspunkt, viser sig at være overskredet, revideres projektet i samarbejde mellem klienten og ingeniøren uden vederlag.

2.0.6 Udførelse Ingeniørens ydelse under denne fase omfatter

projektopfølgning,

byggeledelse og

fagtilsyn, herunder eventuelt udvidet fagtilsyn med installationerne.

Klienten er forpligtet til at lade samtlige direktiver til entreprenør vedrørende de af ingeniøren projekterede arbejder meddele gennem ingeniøren.

ad 2.0.6

Hvis fagtilsynet overdrages til en anden rådgiver, må kompetence- og ansvarsforholdene mellem ingeniørens projektopfølgning og fagtilsynet nærmere fastlægges.

2.0.6.1 Projektopfølgning

Ingeniøren rådgiver sammen med projekteringslederen klienten med hensyn til omfanget og arten af byggeledelse og fagtilsyn.

Ingeniøren administrerer pågældende ydelser udført i hans regie.

Der tages initativ til, at den fornødne specialkontrol gennemføres, jfr. 2.2.15.

Ingeniøren foretager periodisk den fornødne projektopfølgning og godkender herunder prøver på materialer og på karakteristiske installationers udførelse samt deltager i byggemøder og eventuelle andre koordineringsmøder for at sikre, at intentionerne, således som disse er fastlagt i tegninger og beskrivelser, bliver tilgodeset.

Der medvirkes ved udarbejdelse af og kontrol med budgetter, vurderes regningskrav, anvises a contobegæringer på grundalg af byggeledelsens og fagtilsynets kontrol og medvirkes ved udarbejdelse af endeligt byggeregnskab.

Ingeniøren deltager i afleveringsforretning og det endelige eftersyn, forinden frigivelse af sikherhedsstillelse.

2.0.6.2 Byggeledelse

Byggeledelsen varetager under projekteringslederens ledelse styringen af opgaven under opførelsen.

Hvor opgavens omfang, udbudsform eller andre forhold gør det nødvendigt, kan koordinering af produktionen under øvrige specialnormer udføres af en til opgaven udpeget byggeleder.

Hvis der ikke udpeges en byggeleder, udføres dennes funktion af fagtilsynet under den rådgiver, der har projekteringsledelsen.

Byggeledelsen skal orienteres om alle meddelelser til og fra entreprenør.

Byggelederen repræsenterer klienten overfor entreprenørerne med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse og har under projekteringslederens ledelse de beføjelser og forpligtelser, som er omhandlet i §§ 10 og 11 i »Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer« af 1972.

byggeledelsens opgaver omfatter, hvor ikke andet er aftalt, følgende.

a) Korrdinering

Koordinering af rådgiverens samlede tilsynsvirksomhed og eventuel specialkontrol.

b) Tidsmæssig styring

Styring af den tidsmæssige og fysiske udførelse af opgaven ved koordinering af de forskellige entrepriser og leverancer. Opgaven omfatter ikke koordinering af underentrepriser.

Koordinering af tidsplaner samt udarbejdelse af supplementer og revisioner hertil. Indkaldelse til og ledelse af byggemøder og andre koordineringsmøder samt udarbejdelse og udsendelse af referater herfra. Reistrering af arbejdsforløbet i relatilon til tidsplaner og aftaler samt registrering af spilddage og forsinkelser.

Udarbejdelse af vejrraporter med henblik på registrering af spildage. Ledelse af afleveringsforretninger og kontrol med afhjælpning af mangler.

c) Økonomisk styring

Udarbejdelse og udsendelse af supplerende økonomiske aftaler med entreprenører på baggrund af de af fagtilsynet udarbejdede koncepter hertil.

Budgetkontrol med afsatte beløb til suplerende arbejder.

Føring af byggeregnskab i form af dispositions- og anvisningsregnskab.

Påtegning af a contobegæringer og regninger.

Udarbejdelse af endeligt byggeregnskab.

Kontrol inden frigivelse af sikkerhedsstillelse.

ad 2.0.6.2 Omfanget af byggeledelsens arbejsopgaver, kompetence og ansvarsforhold aftales i det enkelte tilfælde.

Byggeledelsen forudsættes etableret senest samtidig med fagtilsynet.

Bestemmelserne om byggeledelse omfatter tre sæt forhold, i 2.0.6.2 benævnt a) b) og c).

a) drejer sig om rådgiverens fagtilsyn, som byggelederen skal koordinere, b) er den tidsmæssige og fysiske styring af opgaven, og c) vedrører den økonomiske lontrol.

a) og c) vil der være behov for i samme omfang, som der er behov for fagtilsyn, d.v.s. som hovedregel ved alle opgaver, bortset fra mindre opgaver. Derimode bortfalder b) delvis ved een samlet hovedentreprise.

Byggeledelsens nærmere indhold og omfang og dermed tidsforbruget vil variere efter opgavernes art. Eksempelvis kan forhold som mange fagentrepriser, stort byggevolumne, komplicerede opførelsesforhold eller betydligt tidspres give behov for en udbygget byggeledelse. I andre tilfælde kan byggeledelsen varetages af fagtilsynet, således som bestemmelserne åbner mulighed for.

Der kan være behov for at aftale flere eller færre ydelser end angivet i bestemmelserne. Som eksempel på en opgave, det kan være naturligt at overdrage til byggeledelsen, kan nævnes samordningen af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.

2.0.6.3 Fagtilsyn

Under opgavens udførelse kontrollerer fagtilsynet, at arbejdet udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalerne, hvad angår de ydelser, som ingeniøren har projekteret eller foreskrevet.

Hvor ikke andet er aftalt, omfatter fagtilsynet følgende opgaver

Løbende stikprøvevis tilsyn med ydelsernes omfang, kvalitet, tid og økonomi.

Stikprøvevis tilsyn med entreprenørers produktionskontrol iberegnet den produktiomn, der sker udenfor bygeplandsen. Sikring af at entreprenørerne får det gældende projektmateriale samt udvirkning af projektmaterialets ajoruføring med henblik på rettelser på byggepladsen. Deltagelse i de byggemøder og koordineringsmøder, som byggelederen indkalder til.

Indkaldelse til og ledelse af eventuelle særlige fagmøder.

Medvirken ved koordinering af eventuel specialkontrol.

Foretagelse i nødvendigt omfang af stikprøvevis opmåling og kontrol af udført arbejde som grundlag for egen vurdering og kontrol af og regnskabsmæssig gennemgang af a contobegæringer og regninger samt for afgivelse af fornødne oplysninger til byggeregnskab og økonomisk administration.

Forvaltning af budget for eventuelle ændringer i entrepriseomfang, vinterforanstaltninger o.l.

Udarbejdelse af rapporter til afgørelse af vejrforhold, bemanding samt særlige aftaler med entreprenører og bemærkninger om arbejdets udførelse m.m.

Forberedelse og deltagelse i afleveringsforretninger og herunder udarbejdelse af mangellister samt forståelse af kontrol med afhjælpning af mangler.

Der foretages eftersyn ved frigivelse af sikkerhedsstillelse.

ad 2.0.6.3

Fagtilsynet omfatter i hovedsagen materiale- og udføreleskontrol. Klienten har behov herfor ved alle former for byggeri, også når arbejdet gennemføres i hovedentreprise.

Ved små opgaver kan klienten eventuelt undlade fagtilsyn. Dette medfører ikke nogen udvidelse af ingeniørens ydelser og ansvar med hensyn til projektopfølgning, bortset fra, at ingeniøren må anvise a cntobegæringer og regninger uden fagtilsynskontrol.

I øvrigt vil opgavernes nærmere indhold og omfang og dermed tidsforbruget på fagtilsynet variere efter opgavernes størelse og karakter.

2.0.6.4 Udvidet fagtilsyn

I særlige tilfælde kan aftales udvidet fagtilsyn.

Omfanget af et udvidet fagtilsyn aftales i det enkelte tilfælde.

ad 2.0.6.4

Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes, ud fra projektets art og entreprenørens forudsætniger for at gennemføre en forsvarlig produktionskontrol, om der er behov for et udvidet fagtilsyn. Et sådant udvidet fagtilsyn henhører under 2.2 ydelser i øvrigt.

2.1 Rådgivning exec. projektering

Ved udbud i totalleverance på grundlag af byggeprogram, dispositionsforslag eller projektforslag kan ingeniøren supplere ydelserne i disse faser med nødvendige tillægydelser for entreprisens udbydelse og kontrahering, herunder

De udarbejdes teknisk beskrivelse, der belyser krav til udførelse og muligheden for alternativer. Beskrivelsen skal, hvor det er muligt, udformes som funktionskrav.

Der udarbejdes særlige betingelser, herunder krav til tilbudsmaterialets omfang, terminer for tilbud, accept, projektering og udførelse samt retningslinier for, hvordan tilbudene vil blive bedømt.

Der ydes bistand ved indhentning af tilbud og vurdering af kvalitet, funktion og pris. Der foretages indstilling til klient og ydes bistand ved kontrahering.

Det kontrolleres, at entreprenørens hovedprojekt er i overensstemmelse med udbudsmateralets krav.

Der ydes assistance under udførelsen svarende til den i 2.0.6. 1 projektopfølgning, 2.0.6.2 bygeledelse og 2.0.6.3 fagtilsyn beskrevne.

ad 2.1

Omfanget af ingeniørens bistand i forbindelse med rådgivning excl. projekterings bør fastlægges i den enkelte aftale.

Ingeniørens tilsyn i forbindelse med udførelsen kan eventuelt aftales som et reduceret fagtilsyn i forhold til et i 2.0.6.3 beskrevne. Omfanget af et reduceret fagtilsyn fastlægges i den enkelte aftale, men kan eksempelvis omfatte stikprøvevis materiale- og udføreleskontrol, samt kontrol med den tidsmæssige afvikling af udførelsen.

2.2 Ydelser i øvrigt

Som tillægsydelser kan ingeniøren efter aftale med klienten præstere efterfølgende ydelser eller på klientens vegne foranledige, at de præsteres af andre

2.2.1 Assistance ved programoplæg, se 2.0 bemærkninger.

2.2.2 Undersøgelse, opmåling og optegning af eksisterende anlæg og bygninger.

Forundersøgelser, herunder opmåling, nivellement og jordbundsundersøgelser. Afsætning.

2.2.3 Udarbejdelse af bygningsdelsoverslag eller overslag specificeret beregnet efter klientens særlige fordringer.

2.2.4 Udarbejdelse af materiale til samt deltagelse i officielle forretninger, eksempelvis besigtelses- og ekspropriationsforretninger samt forberedelse til og forhandlinger med myndigheder.

2.2.5 Udarbejdelse af modeller. Laboratorie- og modelforsøg.

2.2.6 Udarbejdelse af deltaljerde tidsplaner ud over de i 2.0 og 2.1 nævnte.

2.2.8 Udarbejdelse af alternative projekter og gennemgang af projekter udarbedjet af andre. Udarbejelse af ændringer projektet, der skyldes krav fra klient, uforuseelige krav fra myndighederne eller uforudseelige krav fra myndighederne eller uforudseelige forhold i øvrigt, samt rettede tegninger efter byggeriets udførelse.

ad 2.2.8

Om ændring af opgaven eller grundlaget for denne, se ABR 2.1.6.

2.2.9 Byggeledelse som omtalt i 2.0.6.2.

2.2.10 Fagtilsyn sm omtalt i 2.0.6.3.

2.2.11 Udvidet fagtilsyn sm omtalt i 2.0.6.4.

2.2.12 Bistand for opfyldelse af specielle love, bestemmelser cirkulærer, retningslinier m.v.

2.2.13 Assistance ved retslig strid mellem klient og entreprenør eller leverandør, ved vurdering, syn og skøn, samt ved entreprenørs eller elveradnørs konkurs eller ved likvidation.

2.2.14 Funktionel udformning af bygværket eller dele deraf.

2.2.14

Den funktionelle udformning af bygværket eller dele deraf kan eksempelvis omfatte bistand til udformning af planløsningen.

2.2.15 Specialkontrol (undersøgelse af svejsesømme, kontrolmåling af ventialtionsanlæg, TV-kontrol af afløbsledninger, laboratorieundersøgelser o.l.).

2.2.16 Vrækstedstegninger.

ad 2.2.16

Tegninger for hulafsætninger og indstøbning af installationskomponenter i betonelementer udføres normalt af den enkelte entreprenør. Såfremt disse i den konkrete opgave mest hensigtsmæssigt præsteres af ingeniøren træffes der særskilt aftale med klienten herom.

2.2.17 Særlige undersøgelser vedrørende miljø- og klimamæssige forhold f.eks. vedrørende forurening, dagslysforhold, solindfald m.v.

2.2.18 Arbejder, der er nødvendige for at sætte virksomheder i drift, såsom udfærdigelse af instruktioner, regulativer, vedtægter, takster, tryksager, ansættelse af personale m.m.

3.Honorering

3.0 Honorarformer

Beregning af ingeniørhonorar sker ved anvendelse af nedennævnte honorarformer, der e nærmerebeskrevet i ABR, 3.1

Fast honorar.

Honorar baseret på fysisk enheder.

Honorar efter regning.

Honorar efter byggeudgift.

Skønsmæssigt fastsat honorar.

Blandingshonorar.

Delt honorar.

3.1 Honorarformernes anvendelse

Valget af honorarformen er afhængig dels af opgavens karakter, dels af hvor nøjagtigt man kan definere ingeniørens opgave på det tidspunkt, hvor rådgivningsaftalen indgås.

Ydelser i forbindelse med formulering af byggeprogram jfr. 2.0.1, samt de under 2.2 nævnte ydelser i øvrigt honoreres efter regning, hvor andet ikke er aftalt.

Rådgivning vedrørende lydforhold (akustisk klima) honoreres normalt i alle faser efter regning.

Honorering af ingeniørens ydelser vedrørene VVS-anlæg og El-anlæg i forslagsprojekterings- og udførelsesfase som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. baseres på den honorarform, jfr. nedenfor 3.2.1-3.2.7 incl., som skønnes mest hensigtsmæssig på løsning af den foreliggende opgave.

Ingeniørens byggeledelse, jfr. 2.0.6.2, og fagtilsyn, jfr. 2.0.6.3, men kan under nærmere fastlagte forudsætninger aftales som et procenttillæg til f.eks. honorar efter byggeudgift.

Udvidet fagtilsyn honoreres efter regning. Såfremt der er behov for udvidet tilsyn, må også fagtilsynet honoreres efter regning.

Ved udbud i totalleverance, jfr. 2.1., honoreres bygherrens ingeniør efer den af de i det efterfølgende anførte honorarformer, som skønnes mest hensigtsmæssig på den foreliggende opgave. Ved anvendelse af honorarformen honorar efter byggeudgift baseres aftalen på den i 3,3 anførte fordeling med tillæg for de nødvendige ydelser for entreprisens udbrydelse og kontrahering.

For opgaver af særlig karakter som f.eks. forsknings- og udviklingsopgaver, ombygningsopgaver og udsædvanligt komplicerede installationer og for opgaver i øvrigt, som ikke kan defineres på forhånd, gælder, at ingeniørens ydelser i alle faser normalt honoreres efter regning, jfr. 3.2.3.

ad 3.1

Når ingen aftale er truffet, honoreres bistanden vedrørende ydelserne 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. efter byggeudgift, jfr. 3.2.4.

3.2 Honorarets beregning

3.2.1 Fast honorar

Ved fast honorar forstås en mellem klienten og ingeniøren aftalt fast sum som honorar.

Honoraret kan kun forlanges revideret, såfremt der sker ændringer i aftalens forudsætninger.

ad 3.2.1

Ved aftale om fast honorar er det en forudsætning, at omfanget og indholdet af sAmt tidsplan for ingeniørens opgave er defineret.

i tilfælde, hvor honoraret for ingeniørens ydelser af såvel klient som ingeniør ønskes fastlagt som et fast honorar, men hvor der ikke ved aftalens indgåelse foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte størrelsen af et sådant fast honorar, kan der i aftalen optages bestemmelser om, at honoraret beregnes ud fra principperne angivet i 3.2.4, når det fornødne grundlag for udarbejdelse af detaljeret overslag over den faktiske byggeudgift foreligger, og der mellem klienten og ingeiøren er opnået enighed om dette overslag. Overslagegt kan i almindelighed først fatslægges efter forslagsfasens afslutning.

3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder

Herved forsåts et honorar, der fremkommer som et produkt af et enhedsbeløb og et antal fysiske enheder.

ad 3.2.2

Ved aftale om honorar baseret på fysisk enheder er dt en forudsætning, t omfanget, indholdet af tidsplan for ingeniørens opgave er defineret.

Fysisk enheder, der lægges til grund for aftalen, kan fl.eks. være m3 etageareal, m3 bygningsvolumne og lignende.

3.2.3 Honorar efter regning

Honoraret beregnes som lønudgiften til medarbejdere og indehavere, som har arbejdet med opgaven, med tillæg af et dækningsbidrag.

Ingeniøren har over for klienten ansvaret for, at de, som arbejder på opgaven, har de tilstrækkelige kvalifikationer, og at deres antal og kvalifikatoner er afpasset efter opgavens krav.

Ved beregning af honoraret må der ikke regnes med en normeret timeløn, der er urikelig i forhold til den aflønning, der er sædvanlig for rådgivfere med nødvendige kvalifikationer for udførelsen af opgaven.

Dækningsbidraget omfatter den forholdsvise andel af ingeniørens kapacitetsomkostninger, renter, afskrivninger samt avance.

Dækningsbidraget er et procenttillæg til lønudgiften og aftales inden for intervallet 150 %-100 %.

Lønudgiften til medarbejdere og indehavere fremkommer ved, at det antal timer, som hver person i henhold til førte timelister har arbejdet med opgaven, multipliceres med den normerede timeløn for den pågældende.

Der skal dagligt føres timelister, der specificerer, hvor mange timer den pågældende har

a) beskæftiget sig med hver enkelt af virksomhedens opgaver,

b) holdt ferie,

c) været syg,

d) beskæftiget sig med arbejde, som ikke kan henføres til konkrete klientforhold.

Rejsetid inden for normal arbejdstid føres på opgaven.

Den normerede timeløn bestemmes som 12 gange den pågældendes månedsløn divideret med et normeret årligt antal arbejdstimer, for tiden fastsat til 1845. For deltidsbeskæftigede regnes ud fra vedkommendes forholdsvise andel i virksomhedens faktieks årlige antal arbejstimer.

Ved månedsløn forstås det beløb, den pågældende får udbetalt pr. måned med tillæg af indeholdt skat samt sådanne beløb, der af virksomheden indbetales til pensionsordning for den pågældende og incl. lovbestemte ydelser som ATP, ferielønstillæg o.l. og med tillæg af 1/12 af sådanne løntillæg, som den pågældendemåtte få for året som helhed.

Dersom den nøjagtige størrelse af løntillægget først kan beregnes ved årets udgang, regnes der med et beløb, som fastsættes ud fra forholdene i det forrige regnskabsår.

For overarbejde beregnes samme timeløn som normalt, idet eventuelle tillæg, der måtte blive ydet af virksomheden, kun medregnes i den bogførte udgift, såfremt det forud er aftalt med klienten.

Anvendes på opgaven elektronisk databehandling (EDB), afregnes lønudgiften til medarbejdere og indehavere som ovenfor angivet, medens brug af EDB-anlæg og EDB-programmer godtgøres efter nærmere aftale.

Anvendes på opgaven efter aftale andet specialudstyr, afregnes dette som for elektronisk databehandling (EDB).

ad 3.2.3.

Efter aftale med klienten kan ingeniøren fase for fase opstille budget for bistanden. Ingeniøren skal underrette klienten om ændringer til budgettet, så snart det kan forudses, at en ændring vil være nødvendig.

Ved kapacitetsomkostninger forstås normalt kontor- og administrationsomkostninger samt EDB-udgifter ved den del af driften af rådgivningsvirksomheden, som ikke kan henføres til konkrete opgaver. F.eks. lønudgifter i forbindelse med virksomhedens administration, løn- og EDB-udgifter til udviklingsarbejde, udgifter til uddannelse, tillægsbetaling for overtid, udgifter til lønmodtagernes garantifond, lønudgifter ved deltagelse i konkurrencer o.l.

Ved aftale om dækningsbidraget for en given opgave skal der tages hensyn til opgavens karaktr, herunder større eller mindre krav til ingeniørens ekspertise. Der skal desuden tages hensyn til ingeniørens ansvar og kontinuiteten i ingeniørens arbejde samt opgavens størrelse og varihed.

Ved bistand i forbindelse med særlige opgaver kan der aftales et højere eller lavere dækningsbidrag end angivet, f.eks. hvor ansvaret forbundet med rådgivningen er usædvanligt stort.

Hvor der ikke er truffet anden aftale, udgør dækningsbidraget for de ydelser, der afregnes efter regning, således

Program = 130 % Forslag = 120 % Projektering = 110 % Fagtilsyn = 100 %

Dækningsbidraget for forslag er kun gældende under forudsætning af, at projekteringen ikke overdrages til anden side. Såfremt dette bliver tilfældet (på grundlag af det udarbejdede forslag), reguleres dækningsbidraget til 130 %.

Dækningsbidraget for fagtilsyn er 100 %. Hvis klienten stiller fulde faciliteter til rådighed (kontor, kontorhold, telefon m.v.), udgør dækningsbidraget 75 %.

STilles der delvise faciliteter til rådighed, kan dækningsbidraget aftales inden for intervallet 100 %-75 %.

Er tilsynet fuldtidsbeskæftiget af min. 1 års varighed, og klienten stiller fulde faciliteter til rådighed, kan der eventuelt aftales en reduktion af dækningsbidraget. Reduktionens størrelse fastsættes i givet fald under hensyntagen til de opnåede besparelser i virksomhedens omkostninger. Hvis intet andet er aftalt, udgør dækningsbidraget 60 %.

Ad d)

Sådant arbejde kan f.eks. være indehavere, og ledende medarbejderes tid medgået til virksomhedsledelse.

Vedrørende rejsetid uden for normal arbejdstid, se ABR 3.2.2 a).

Det årlie normerede antal arbejdstimer tages op til revision bl.a. under hensyntagen til ændringer i arbejdstid, ferietid m.v. Revisionen af det årlige normerede timeantal kan dog kun ske i enheder på 12 timer.

Det angivne årlige normerede antal arbejdstimer kan afvige fra den enkelte virksomheds faktiske årlige antal arbejdstimer.

Ingeniøren skal på anmodning fremlægge en liste over de medarbejdere, som påtænkes sat på opgaven, med angivelse af deres kvalifikationer (uddannelse og anciennitet), jfr. 3.2.3, andet afsnit, ognormerede timeløn. Såfremt klienten måtte ønske det, angives endvidere forholdet mellem den oplyste normerede timeløn og en timeløn opgjort som den normerede, men under forudsætning af overenskomstmæssig aflønning efter statens respektive overenskomster uden kvalifikationstillæg (§ 1 stk. 2 tillæg).

Såfremt en indehaver deltager ativt ved opgaven, kan hans normerede timeløn maximalt opgøres til højeste løntrin for cifilingeniører tillagt pensionsbidrag m.v. og med et kvalifikationstillæg på højst 25 % af dette, medmindre andet aftales. Det samme gælder for en medarbejder, hvis løn indeholder en på forhånd aftalt del af virksomhedens overskud.

Aftale kan eksempelvis træffes ved ønsket forcering af opgaven, eller hvor opgavens art kræver arbejdet uden for normal arbejdstid.

3.2.4 Honorar efter byggeudgift

Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af byggeudgiften. Ved beregning af honoraret anvendes den i ABR 3.1.1.4 angivne beregningsformel

E x S x K x B H = ------------- hvor 100

H = Honorar

E = Honorarberettiget byggeudgift

S = Størrelsesfaktor

K = Klassifikationsfaktor

B = Basisprocent

Det således beregnede honorar dækker ydelserne som beskrevet i faserne 2.0.2-2.0.5 samt 2.0.6.1.

3.2.4.1 Honorarberettiget byggeudgift (E)

Den honorarberettigede byggeudgift fremkommer ved tilbageføring af den faktiske byggeudgift som nærmere angivet nedenfor.

Den faktiske byggeudgift opgøres som summen af entreprenørudgifterne i henhold til slutopgørelser til installationer for henholdsvis varme, ventilation, sanitert, kloak m.v. og el m.v. for samtlige de til hvert anlæg hørende komponenter. Den opgøres excl. merværdiafgift.

Bygherreleverancer indgår med normal handelsværdi.

Ved udbud på hovedprojekt er den honorarberettigede byggeudgift til brug ved beregning af honorar for ydelserne under 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt summen af licitationsresultater og supplerende tilbud og leverancer excl. prisstigninger efter tilbudstidspunktet (licitationstidspunktet). Tilsvarende er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.6.1 projektopfølgning den faktiske byggeudgift.

Ved »normalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til licitationstidspunktet.

Ved »unormalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse ikke følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til to måneder efter at det samlede hovedprojekt er afsluttet.

Såfremt udbud ikke finder sted på hovedprojekt, træffes der særlig aftale om fastlæggelse af honorarberettiget byggeudgift.

Grundlaget for fastlæggelsen skal være, at det giver begge parter samme stilling som ved udbud på 2.0.5 hovedprojekt, jfr. ovenfor.

Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift som grundlag for aftale om honorering af færre faser end de, som dækkes af basisprocenten (jfr. 3.3), vil, alt efter hvilke faser rådgivningen omfatter, det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet være grundlaget for honorarberegningen.

Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift alene til honorering af fase 2.0.6.1 projektopfølgning, er den honorarberettigede byggeudgift lig den faktiske byggeudgift.

Standses en opgave jfr. ABR, afsnit 7, og der mellem klient og ingeniør er truffet aftale om honorering efter honorarformen honorar efter byggeudgift, beregnes honoraret for det af ingeniøren indtil standsningen udførte arbejde af det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet.

ad 3.2.4.1

Den faktiske byggeudgift omfatter ikke omkostninger til administration, honorar, attester etc.

I den honorargivende byggeudgift indgår bidrag og afgifter til offentlige myndigheder, når ingeniøren yder bistand, herunder deltagelse i forhandlinger, i forbindelse med de arbejder, der har relation til bidragene og afgifterne.

For bidrag og afgifter skal bistanden og den honorargivende andel være skriftligt aftalt på forhånd.

For specielle procesanlæg (bryggerianlæg, røntgenanlæg, elektromedicinske anlæg, sprøjtekabiner etc.) træffes der særskilt aftale om ydelsesomfang og honorering. hvor en bygnings- og/eller anlægsdel projekteres under to eller flere specialnormer, foretages der en passende deling af byggeudgiften mellem specialerne; delingen fastsættes i forhold til de enkelte specialers arbejdsmæssige indsats og det dermed forbundne ansvar.

Deling af byggeudgiften kan eksempelvis forekomme i forbindelse med murværk, ikke bærende facader, klemlister, styringsanlæg m.v.

Summen af specialernes delbyggeudgifter kan normalt ikke overstige den samlede byggeudgift til bygnings- og/eller anlægsdelen. Hvor honoreringen af en specialnorms ydelser ikke kan baseres på en byggeudgift, foretages en forhøjelse af normens honorarberettigede byggeudgift (f.eks. ved installationsnormens arbejde med skorstene, støbte ventilationskanaler, indretning af ventilations- og transformerrum o.l.).

I den enkelte aftale skal der træffes bestemmelse om eventuel deling af byggeudgiften, jfr. specialnormernes pkt. 1.2.

Den forholdsvise deling mellem det beregnede honorar for ydelserne 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt og det beregnede honorar for 2.0.6.1 projektopfølgning fastlægges i den enkelte aftale, se i øvrigt 3.3

Er licitationsresultatet baseret på fast pris, beregnes den honorarberettigede byggeudgift ved en tilbageføring af den faktiske byggeudgift fra et tilnærmet tyngdepunkt for entreprenørens udgifter til licitationstidspunktet. Det tilnærmede tyngdepunkt beregnes på grundlag af den på licitationstidspunktet godkendte tidsplan.

Tilbageføring sker ved simpel proportionering under anvendelse af et byggeindeks. Som byggeindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri (pr. 1. oktober 1974 = 184). Eventuelt kan der i aftalen fastlægges et andet indeks for tilbageføringen.

Beregning sker på grundlag af

1. Månedsindeks gældende umiddelbart før dato for afholdelse af licitation.

2. Månedsindeks gældende umiddelbart før forløbet af halvdelen af tidsrummet fra arbejdets overdragelse til entreprenør til arbejdets aflevering i henhold til AB 72, § 17.

For opgaver, udbudt på hovedprojekt til fast pris og med en samlet byggetid på mindre end 2 år, kan der træffes aftale om at tilbageføre specialnormernes faktiske byggeudgifter fra et fælles tyngdepunkt beliggende midt i byggeperioden. Vedrørende korrektion af honorarberegningen på grund af særlige forhold, se 3.2.4.5.

Den anførte metode for tilbageføring vedrørende licitationsresultat baseret på fast pris har som forudsætning, at projektering og udførelse har et normalt forløb, d.v.s. at der ikke ved indgreb fra det offentlige eller ved klientens egne dispositioner gribes ind i den sædvanligt fortløbende projektering og udførelse. Det forudsættes ligeledes, at licitation afholdes umiddelbart efter hovedprojektets udarbejdelse, og at byggearbejdet påbegyndes umiddelbart efter licitationen.

Hvis omfanget og indholdet af samt tidsplan for ingeniørens opgave er defineret, kan der som honorarberettiget byggeudgift eventuelt benyttes en af begge parter godkendt overslagssum, der baseres på de forventede priser på licitationstidspunktet. Overslaget kan i almindelighed først fastlægges efter forslagsfasens afslutning.

3.2.4.2 Størrelsesfaktor (S)

Størrelsesfaktoren fastsættes således

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): ----------------- -------------------- kr. 200.000 1,7 500.000 1,6 1.000.000 1,5 2.000.000 1,4 5.000.000 1,2 15.000.000 og herover 1,0

Ved byggeudgifter, der ligger mellem de anførte intervaller, interpoleres retlinet.

Ved byggeudgifter mindre end kr. 200.000 sker honoreringen, hvor andet ikke er aftalt, efter regning, jfr. 3.2.3.

ad 3.2.4.2

Nærværende tabel har som forudsætning byggeprisniveau pr. 1. okt. 1974.

Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede byggeudgift reguleres til nævnte byggeprisniveau ved anvendelse af et byggeprisindeks.

Vælges det ved en sammensat opgave bestående af forskellige bygningskategorier, der projekteres og opføres under eöt, at basere honorarberegningen på en sammenvejet klassifikationsfaktor, jfr. 3.2.4.3 fastsættes størrelsesfaktoren ud fra den samlede byggeudgift.

Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri. Pr. 1. oktober 1974 var indekset 184.

Eventuelt kan der i aftalen fastlægges andet indeks for reguleringen.

For byggeudgifter større end 15.000.000 kr. kan der eventuelt træffes aftale om en størrelsesfaktor mindre end 1,0.

3.2.4.3 Klassifikationsfaktor (K)*)

Klassifikationsfaktoren angiver opgavens tekniske sværhedsgrad og fastlægges særskilt for hver af de i 1.1 anførte arbejdsområder.

Klasifikationsfaktoren er et mål for de krav, udarbejdelsen af projektet stiller til, ingeniørens faglige kvalifikationer inden for området, for den nødvendige arbejdsmængde til udarbejdelse af projektet, og for det med opgavens løsning forbundne ansvar.

Klassifikationsfaktoren består af en grundværdiandel og to individuelt vurderede andele. Den resulterende klassifikationsfaktor fremkommer ved summation af grundværdiandelen og andelene.

Den resulterende klassifikationsfaktor andrager minimalt 0,70 og maksimalt 2,00. Såfremt den beregnede klassifikationsfaktor overstiger den maksimale grænse, må der træffes særlig aftale om honorarberegningen.

ad 3.2.4.3

Omfatter et arbejdsområde flere anlægstyper, må klassifikationsfaktoren om fornødent fastlægges på grundlag af individuelle vurderinger af de enkelte anlæg.

Består en opgave af forskellige bygningskategorier, udregnes opgavens resulterende klassifikationsfaktor som et vejet gennemsnit af de enkelte bygningers klassifikationsfaktorer. Som vægte anvendes, hvor intet andet er aftalt, de respektive bygningskategoriers honorarberettigede byggeudgifter henført til samme tidspunkt.

Vedrørende eksempler på fastsættelse af andele, se eksempelsamling.

For de i dag kendte opgaver, der egner sig til honorering efter honorarformen honorar efter byggeudgift, er den maksimale grænse for klassifikationsfaktoren 2,00.

Overstiger produktet af den resulterende klassifikationsfaktor og den fastsatte størrelsesfaktor for henholdsvis

VVS-anlæg 2,1 og

El-anlæg 2,5

må der træffes særlig aftale om honorering og ydelser.

Ved mere komplicerede opgaver, hvor den resulterende klassifikationsfaktor bliver større end 1,50 (for hospitalsbyggeris behandlingsbygninger dog 1,70), tilrådes det i normens prøveperiode for offentlige bygherrer at indhente bistand til klassifikationsvurderingen hos Boligministeriet eller Kommunernes Landsforening.

Tilsvarende ved meget simple opgaver, hvor den resulterende klassifikationsfaktor er mindre end 0,90 (for boligbyggeri dog 0,80), tilrådes det ingeniøren at indhente bistand hos ingeniørorganisationerne.

0. Grundværdiandel: 0,70

Grundværdiandelen er klassifikationsfaktoren for det funktionelt brugs- og planlægningsmæssigt samt teknisk enkleste anlæg

Ensartet opbygning af anlægget og enkleste tekniske forudsætninger.

Ukompliceret integration med andre installationer, idet de enkelte anlæg kun respekterer bygningens ydre begrænsning og er opbygget af markedets standardkomponenter.

Ingen særlige krav til reguleringsnøjagtighed, brug og miljø.

Simpleste beregningskrav, sags- og myndighedsbehandling.

1. Tillæg til grundværdiandelen for funktionelle brugs- og planlægningsmæssige forhold: 0,05-0,70

Tillægget beregnes som summen af

1.1 Planlægning af installationer ved bygninger, som skal anvendes til bolig, arbejdspladser eller maskinelle anlæg: 0,05-0,35

ad 1.1

Normalt et fast tillæg for den enkelte bygningskategori, fastsat efter vurdering af hvert forhold for sig, herunder også hensyntagen til miljø, arbejdsforhold m.v.

For de nedenfor anførte bygningskategorier er tillægget

Administrationsbygning = 0,20 Boligbyggeri = 0,10 Børne- og ungdomsinst. = 0,20 Plejehjem = 0,25 Skole og gymnasium = 0,25

For andre bygningskategorier fastsættes tillægget efter vurdering ud fra de ovenfor anførte tillæg.

1.2 Hensyntagen til bygningens opbygning af ens eller varierede rumenheder og til variation i udnyttelse: 0-0,25

ad 1.2

Ved vurderingen tages hensyn til, hvilken indflydelse de varierende rumenheder og disses udnyttelse har på de planlægningsmæssige forhold samt til omfanget af forhandlinger med brugere ud over programfasen (vedr. ændringer se 2.2.8).

1.3 specielle krav til kvalitet og finish: 0-0,10

2. Tillæg til grundværdiandelen for tekniske forhold: 0-1,40

Tillægget beregnes som summen af

2.1 Stort eller lille gentagelsesmoment i anlæggets principper, udformning og beregningsgrundlag: 0-0,15

ad 2.1

Ensartede eller varierende forhold for temperatur, luftfugtighed, belysningskrav m.v.

2.2 Mere end et anlæg/anlægstype inden for områderne varme, ventilation, sanitet, kloak samt lys-, kraft- og svagstrømsanlæg: 0-0,20

ad 2.2

Ved anlæg/anlægstype forstås flere uafhængige anlæg inden for samme anlægsområde, opbygget efter forskellige systemer.

Som eksempler kan nævnes varmeanlæg (vand-, damp-, elvarmeanlæg m.v.), ventilationsanlæg (udsugningsanlæg, do med befugtning, fuld aircondition m.m.) og svagstrømsanlæg, (div. kommunikationsanlæg, instrumenterings- og styringsanlæg - herunder funktionssammenknyttede styringsanlæg af begrænset omfang - o.lign.).

2.3 Integration mellem installationer og integration mellem installationer og bygningsdele: 0-0,20

ad 2.3

Herunder tages hensyn til pladsforhold og detaljeringsbehov.

2.4 Anvendelse af ikke standardkomponenter: 0-0,10

ad 2.4

Anvendelse af ikke standardkomponenter kan eksempelvis skyldes brugsmæssige ønsker, design, pladsforhold m.v.

2.5 Krav om fleksibilitet, der dels tilgodeser skiftende brugsmæssige udnyttelser, dels mulighed for senere ud- eller ombygninger alternativt anvendelse til andre brugsmæssige formål: 0-0,15

2.6 Bygnings- og forsyningsmæssige forhold, som kræver udvidede tekniske og/eller økonomiske beregninger og undersøgelser: 0-0,20

ad 2.6

Tilslutningsundersøgelser, beregning af solindfald, varmetabsberegninger for komplicerede facader, spændingsfalds- og lysberegninger, forhandlinger med forsyningsselskaber m.v.

2.7 Krav til anlæg med specifikke brugskrav (eksakt funktion, sikkerhed m.v.): 0-0,20

ad 2.7

Reguleringskrav til temperatur, luftfugtighed, kondensforhold, lufthastighed- og retning, belysningsniveau og specielle former for funktionssammenknyttede styringsanlæg, herunder eventuelle nøgleskemaer.

2.8 Anlæg, der ikke kan opnå myndighedsgodkendelse til sædvanlige terminer og som følge deraf kræver særlig løbende opfølgning, projektering og myndighedskontakt under udførelsen: 0-0,10

ad 2.8

Særlige krav fra arbejdstilsyn, brandmyndigheder, sundhedsmyndigheder, tarifforeningen, elrådet, DEMKO m.v.

2.9 Entreprise- og leverancemæssig opdeling inden for det enkelte fag efter aftale med klienten: 0-0,10

ad 2.9

Antal entrepriser har indvirkning på den projekteringsmæssige indsats, herunder spørgsmål om eventuelle bygherreleverancer.

3.2.4.4 Basisprocent (B)

For ydelserne i forslags-, projekterings- og udførelsesfasen som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. er basisprocenten (B) for

VVS-anlæg = 8,7% og for

El-anlæg = 7,6%.

ad 3.2.4.4

Basisprocenten (B), der er fastsat pr. 1. oktober 1974, reguleres i forhold til udviklingen af brøken

Omkostningsindeks for rådgivning ------------------------------- Byggeindeks

Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indekset for Montagebyggeri.

Som omkostningsindeks for rådgivning anvendes indtil videre det i bilag A anførte indeks.

Der foretages kun regulering, såfremt ændringen af ovennævnte brøk i forhold til værdien ved sidst foretagne regulering er større end 2 %.

Honoraret beregnes ved anvendelse af den basisprocent, der er gældende på det til den honorarberettigede byggeudgift svarende tidspunkt, sædvanligvis licitationstidspunktet, jfr. 3.2.4.1.

I aftalen kan træffes bestemmelse om, at en mere nøjagtig beregning skal foretages, såfremt regulering af basisprocenten finder sted i aftaleperioden. En sådan beregning kan foretages ved opdeling af ydelsen i intervaller svarende til reguleringstidspunkterne og beregning af forholdsvist honorar for den enkelte periode.

3.2.4.5 Særlige forhold

Ved opgaver med unormale organisatoriske og/eller administrative forhold, som f.eks. ønsket forcering af projekteringen, usædvanlig udbudsform og/eller organisation af udførelsen og tilsvarende, kan der aftales en korrektion af honoraret.

Hvor man for byggerier med honorarberettiget byggeudgift under den i 3.2.4.2 nævnte undergrænse ønsker at anvende honorar efter byggeudgift i stedet for honorar efter regning, må procenten aftales i den enkelte opgave på grundlag af de for opgaven nødvendige ydelser.

For det usædvanligt store og ensartede boligbyggeri kan der aftales en reduktion i det beregnede honorar.

I de specielle tilfælde, hvor det forekommer uhensigtsmæssigt at aftale budgetansvar, jfr. 2.0.5, eksempelvis for store og langvarige opgaver med samtidig projektering og udførelse, kan der ved aftalens indgåelse træffes bestemmelse om udeladelse af budgetansvaret samt reduktion af procenthonoraret.

Reduktionen aftales normalt inden for intervallet 2-4 % af det honorar, der beregnes for ydelserne, der præsteres under basisprocenten.

ad 3.2.4.5

Beskæftigelsesforholdene i byggefagene og/eller arbejdspladsens geografiske beliggenhed kan hver for sig påvirke licitationsresultatet, således at entreprisesummen bliver væsentlig afvigende fra et afklienten og ingeniøren fastlagt overslag. Hvor sådanne forhold - eller andre forhold, der forventes i væsentlig grad at påvirke licitationsresultatet - kan påregnes at foreligge, kan der mellem klient og ingeniør indgås aftale om korrektion af den faktiske byggeudgift, der imødegår disse forhold.

Vedrørende grundlag for aftale om budgetansvar, se 2.0.3 bemærkninger. Om ansvar for overskridelser, se 2.0.5.

3.2.4.6 Projekteringsledelse

Honoraret for projekteringsledelsen beregnes som 5,0 % af summen af samtlige honorarer til de tekniske rådgivere og specialkonsulenter.

Omfatter projekteringsledelsen ikke samtlige rådgivningens faser, jfr. ABR 2.3.1, beregnes hans honorar af delhonorarerne for de faser, hvor han medvirker.

Honoraret for projekteringsledelsen fremkommer ved procentvis fradrag i de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer og udbetales af klienten.

Honoraret forfalder til udbetaling proportionalt med det udbetalte honorar til de øvrige rådgivere og specialkonsulenter. Udpeges der ingen projekteringsleder blandt de tekniske rådgivere, sker der ingen fradrag i de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer.

ad 3.2.4.6

Honorarberegningen og honoraret for projekteringsledelsen er fastsat under forudsætning af, at de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer beregnes efter honorarformen honorar efter byggeudgift, og at projekteringslederen udpeges blandt de tekniske rådgivere.

3.2.5 Skønsmæssigt fastsat honorar

Herved forstås et honorar, der efter aftale mellem klient og ingeniør fastsættes af ingeniøren under hensyn til arbejdets art og økonomiske betydning.

ad 3.2.5

Honorarformen kan f.eks. anvendes ved honorarberegning for udviklingsarbejder, syns- og skønsforretninger, konsultationer o.l.

3.2.6 Blandingshonorar

Ved blandingshonorar forstås en honoreringsform, hvor den eller de enkelte bistandsydelser honoreres efter en kombination af forskellige honorarformer.

ad 3.2.6

Som et eksempel på et blandingshonorar kan anføres den honorarform, der fremkommer ved kombination af honorarformerne honorar efter regning samt honorar efter byggeudgift.

3.2.7 Del honorar

Ved delt honorar forstås en honoreringsform, hvorefter forskellige dele af ingeniørens samlede bistand honoreres efter forskellie honorarformer.

3.3 Honorarets opdeling

For de ydelser, der præsteres inden for denne specialnorm som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1 incl., vil fordelingen i almindelighed være

Dispositionsforslag: 15 % Projektforslag : 15 % Forprojekt : 10 % Hovedprojekt : 45 % Projektopfølgning : 15 %

Fordelingen er vejledende og kan variere fra opgave til opgave.

ad 3.3

Fordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af ingeniørens aö contoudbetalinger, jvf. ABR 3.4, samt at fastlægge størrelsen af ingeniørens honorar ved udskydelse og standsning af opgaver, jfr. ABR afsnit 7.

Dersom ingeniøren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, og det aftales at honorere ingeniørens bistand efter honorarformen honorar efter byggeudgift, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbundne merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven.

3.4 Honorar ved genanvendelse

Hvis et projekt eller begrænsede dele deraf på et senere tidspunkt uden ændringer genanvendes til nye opgaver for samme klient, er honoraret, medmindre andet aftales, 25 % af fuldt honorar (d.v.s. honoraret for ydelserne som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1), men beregnet af den aktuelle byggesum for pågældende projekt eller delprojekt som enkeltopgave. Honoraret dækker anvendelsen af projektet og det ansvar, der er forbundet med de i projektmaterialet indeholdte anvisninger og beregninger.

Ønsker klienten bistand til f.eks. varetagelse af forholdet til myndighederne, tilbudsfasen og projektopfølgning, træffes særlig aftale om honoreringen heraf.

Såfremt der skal foretages ændringer i eller supplementer til projektmaterialet, honoreres dette efter regning.

ad 3.4

Ved »begrænsede dele« af projektet forstås projektdele, der naturligt kan udskilles af projektet. Et typisk eksempel vil være eön eller flere bygninger, som indgår i det samlede projekt. Derimod tænkes ikke på dele af planudformning, konstruktioner, facadesystemer eller installationssystemer.

Bestemmelsen kan finde anvendelse ved opgaver, der udføres i etaper, såfremt udførelsen ikke sker kontinuerligt.

Bestemmelsen finder således ikke anvendelse ved samlede bygningskomplekser, der udføres under eöt, idet gentagelsesmomentet her er kompenseret af degressionen i størrelses- og klassifikationsfaktoren.

Bestemmelsen omfatter ikke genanvendelse hos ny klient. Her må honoreringen fastlægges ved forhandling mellem parterne.

BILAG A

Omkostningsindeks for rådgivning

Indekset sammensættes af 2 delindeks, eöt lønindeks (L), der indgår med 80 % og reguleringspristallet (R), der indgår med 20 %.

Lønindekset beregnes som følger på grundlag af overenskomstbruttolønnen for de 5 yngste årgange af civilingeniører

1-5 Årlig bruttoløn --------------------------- Årlig effektivt timeantal

Den årlige bruttoløn udregnes efter den af Statens centrale lønanvisning anvendte formel som pr. 1. oktober 1974 lyder

(Årlig grundløn x d + t) x f + ATP + LG 360 - 24 hvor f = 1.11325 = 1 + 0.1 + ---------- - 0.05 x 0.015 360

Det årlige effektive timeantal T er det i pkt. 3.2.3 anførte og reguleres som anført der.

Pr. 1. oktober 1974 andrager ovennævnte størrelser

d - dyrtidsreguleringsfaktor : 1.36 t - Ureguleret tillæg : 3720 kr. f - Pensions- og særlig feriegodtgørelesfaktor : 1.11325 ATP - Arbejdsgiverens bidrag til ATP : 288 kr. LG - Arbejdsgiverens bidrag til Lønmodtagernes Garantifond: 15 kr. T = årligt effektivt timeantal = 1845 Lønindekset (L) bliver pr. 1. oktober 1974 i.h.t. ovenstående : 239.35 Reguleringspristallet (R) er pr. 1. oktober 1974 : 141.9 L R Omkostningsindeks = 80 x ------ + 20 ---- d.v.s. pr. 1. oktober 1974 = 100

1. ALMENT

ad 1.

De for totalrådgivning gældende regler finder analog anvendelse på tilfælde, hvor totalrådgiveren kun medvirker ved løsning af enkelte faser, jfr. ABR 2.3.

Udgøres totalrådgiveren af en gruppe af selvstændige rådgivere, udgør disse i forhold til klienten eön rådgiver.

1.0 Efter ABR 2.2.2 forstås veden »totalrådgiver« en rådgiver eller en gruppe af selvstændige rådgivere, der påtager sig løsningen af samtlige eller de væsentligste rådgivningsopgaver ved et projekt.

1.1 De opgaver, som totalrådgiveren påtager sig at løse, opregnes i rådgivningsaftalen, jfr. ABR 2.1.1, og de for de enkelte dele af opgaven gældende specialnormer finder anvendelse på retsforholdet imellem rådgiveren og klienten.

1.2 Totalrådgiverens honorar udgør summen af honoraret for de opgaver, som totalrådgiveren har påtaget sig at løse.

2. YDELSER

2.0 Vedrørende ydelser, gælder specialnormer.

3. HONORERING

3.0 Såfremt der ikke træffes anden aftale, beregnes honoraret på grundlag af reglerne om delt rådgivning, d.v.s. i henhold til ABR specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskonstruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og El).

I den enkelte aftale kan der mellem parterne træffes bestemmelse om at basere honorarberegningen på opgavens samlede byggeudgift og eön honorarprocent. Ved sådanne aftaler kan beregningerne baseres på de nedenfor under pkt. 3.1-3.1.3 incl. anførte principper.

3.1 Honorar efter byggeudgift

Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af den samlede byggeudgift.

Ved beregning af honoraret anvendes følgende beregningsformel

E x S x P H = ---------, hvor 100

H = Honorar

E = Honorarberettiget byggeudgift

S = Størrelsesfaktor

P = Procentsats

Det således beregnede honorar dækker ydelserne som beskrevet i faserne 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. i specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskonstruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og El).

3.1.1 Honorarberettiget byggeudgift (E)

Den honorarberettigede byggeudgift fremkommer ved tilbageføring af den faktiske byggeudgift som nærmere angivet nedenfor.

Den faktiske byggeudgift opgøres som summen af entreprenørudgifterne i henhold til slutopgørelser. Den opgøres excl. merværdiafgift.

Bygherreleverancer indgår med normal handelsværdi.

Ved udbud på hovedprojekt er den honorarberettigede byggeudgift til brug ved beregning af honorar for ydelserne under 2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt summen af licitationsresultater og supplerende tilbud og leverancer excl. prisstigninger efter tilbudstidspunktet (licitationstidspunktet). Tilsvarende er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.6.1 projektopfølgning den faktiske byggeudgift.

Ved »unormalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse ikke følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret fo2.0.2 dispositionsforslag til og med 2.0.5 hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til to måneder efter at det samlede hovedprojekt er afsluttet.

Såfremt udbud ikke finder sted på hovedprojekt, træffes der særlig aftale om fastlæggelse af honorarberettiget byggeudgift.

Grundlaget for fastlæggelsen skal være, at det giver begge parter samme stilling som ved udbud på 2.0.5 hovedprojekt, jfr. ovenfor.

Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift som grundlag for aftale om honorering af færre faser end de, som dækkes af procentsatsen (jfr. 3.2), vil alt efter hvilke faser rådgivningen omfatter, det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet være grundlaget for honorarberegningen.

Benyttes honorarformen honorar efter byggeudgift alene til honorering af fase 2.0.6.1 projektopfølgning, er den honorarberettigede byggeudgift lig den faktiske byggeudgift.

Standses en opgave, jfr. ABR, afsnit 7, og der mellem klient og rådgiver er truffet aftale om honorering efter honorarformen honorar efter byggeudgift, beregnes honoraret for det af rådgiveren indtil standsningen udførte arbejde af det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet.

ad 3.1.1

Den faktiske byggeudgift omfatter ikke: Grundkøbesum.

Grundomkostninger, når rådgiveren ikke præsterer ydelser i forbindelse med grundmodningen.

Financieringsomkostninger.

Gebyrer og afgifter.

Byggeriets administrative omkostninger. Endvidere løst inventar og udstyr, dersom dette ikke fremstår i rådgiverens regie, og ikke har haft indflydelse på rådgiverens arbejdsmængde.

Den forholdsvise deling mellem det beregnede honorar for ydelserne 2.0.2 dispositionsfordslag til og med 2.0.5 hovedprojekt og det beregnede honorar for 2.0.6.1 projektopfølgning fastlægges i den enkelte aftale, se i øvrigt 3.2.

Er licitationsresultatet baseret på fast pris, beregnes den honorarberettigede byggeudgift ved en tilbageføring af den faktiske byggeudgift fra et tilnærmet tyngdepunkt for entreprenørens udgifter til licitationstidspunktet. Det tilnærmede tyngdepunkt beregnes på grundlag af den på licitationstidspunktet godkendte tidsplan. Tilbageføring sker ved simpel proportionering under anvendelse af et byggeindeks. Som byggeindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri (pr. 1. oktober 1974 = 184). Eventuelt kan der i aftalen fastlægges et andet indeks for tilbageføringen.

Beregning sker på grundlag af

1. Månedsindeks gældende umiddelbart før dato for afholdelse af licitation.

2. Månedsindeks gældende umiddelbart før forløbet af halvdelen af tidsrummet fra arbejdets overdragelse til entreprenør til arbejdets aflevering i henhold til AB 72, § 17.

Vedrørende korrektion af honorarberegningen på grund af særlige forhold, se specialnormer.

Den anførte metode for tilbageføring vedrørende licitationsresultat baseret på fast pris har som forudsætning, at projektering og udførelse har et normalt forløb, d.v.s. at der ikke ved indgreb fra det offentlige eller ved klientens egne dispositioner gribes ind i den sædvanlige fortløbende projektering og udførelse. Det forudsættes ligeledes, at licitation afholdes umiddelbart efter hovedprojektets udarbejdelse, og at byggearbejdet påbegyndes umiddelbart efter licitationen.

Hvis omfanget og indholdet af samt tidsplan for rådgiverens opgave er defineret, kan der som honorarberettiget byggeudgift eventuelt benyttes en af begge parter godkendt overslagssum, der baseres på de forventede priser på licitationstidspunktet. Overslaget kan i almindelighed først fastlægges efter byggeprogrammets endelige udformning.

3.1.2 Størrelsesfaktor (S)

Størrelsesfaktoren fastsættes således

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): ----------------- -------------------- kr. 2.000.000 1,55 5.000.000 1,35 10.000.000 1,20 15.000.000 1,15 20.000.000 1,10 35.000.000 1,10 50.000.000 0,95 100.000.000 og herover 0,90

Ved byggeudgifter, der ligger mellem de anførte intervaller, interpoleres retlinet.

Ved byggeudgifter mindre end kr. 2.000.000 sker honoreringen, hvor andet ikke er aftalt, efter regning.

ad 3.1.2

Nærværende tabel har som forudsætning byggeprisniveau pr. 1. okt. 1974.

Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede byggeudgift reguleres til nævnte byggeprisniveau ved anvendelse af et byggeprisindeks.

Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri. Pr. 1. okt. 1974 var indekset 184.

Eventuelt kan der i aftalen fastlægges andet indeks for reguleringen.

For byggeudgifter større end 100.000.000 kr. kan der eventuelt træffes aftale om en størrelsesfaktor mindre end 0,90.

3.1.3 Procentsats (P)

For ydelserne i forslags-, projekterings- og udførelsesfasen som defineret i faserne 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. i specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskonstruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og El) aftales procentsatserne for de nedenfor anførte bygningskategorier normalt indenfor følgende intervaller

Administrationsbygning: 10,0 - 12,0 % Boligbyggeri : 7,2 - 8,6 % Børne- og ungdomsinst.: 8,8 - 9,8 % Plejehjem : 9,3 - 10,3 % Skole : 9,3 - 10,3 %

I specielle tilfælde kan der aftales procentsatser (P), som ligger uden for de angivne grænser for intervallerne.

ad 3.1.3

Procentsatserne er fastsat pr. 1. oktober 1974 og reguleres efter principperne som i specialnormerne, dog beregnes omkostningsindekset for rådgivning som et gennemsnit af arkitektnormens og ingeniørnormernes (bygningskonstruktioner og bygningsinstallationer) omkostningsindeks.

Opgavens nærmere placering indenfor intervallet afhænger af opgavens relative sværhedsgrad. Ved vurderingen heraf kan parterne støtte sig til specialnormernes afsnit om klassifikationsfaktorer og til eksempelsamlingen. For administrationsbygninger vil opgaver af en sværhedsgrad svarende til eksempel nr. 2 og 4 falde udenfor henholdsvis intervallets øvre og nedre grænse. Tilsvarende for boligbyggeri vil eksempel nr. 5 falde udenfor intervallets øvre grænse.

Ved totalrådgivning for kommunale byggeopgaver, som ved delt rådgivning er omfattet af aftalen om fastlagte K-faktorer for almindeligt forekommende kommunale byggeopgaver, skal beregning af honorar for totalrådgivning ske på grundlag af de faste K-faktorer.

Ved totalrådgivning for statsstøttet boligbyggeri, skal honorarberegningen ske på grundlag af de faste K-faktorer, der i vejledningen til specialnormerne er fastsat for det støttede boligbyggeri.

Ved mere komplicerede opgaver, hvor den resulterende procentsats for de anførte bygningskategorier bliver større end de angivne intervallers øvre grænseværdier pr. 1.10.1974, tilrådes det i prøveperioden for offentlige bygherrer at indhente bistand til vurderingen hos Boligministeriet eller Kommunernes Landsforening.

Tilsvarende ved meget simple opgaver, hvor den resulterende procentsats for de anførte bygningskategorier er mindre end de angivne intervallers nedre grænseværdier pr. 1.10.1974, tilrådes det rådgiveren at indhente bistand hos rådgiverorganisationerne.

3.2 Honorarets opdeling

For ydelserne som defineret i faserne 2.0.2-2.0.6.1 incl. i specialnormerne for Arkitektarbejder, Konstruktioner og Installationer (VVS og El) vil fordelingen i almindelighed være

Dispositionsforslag: 17 % Projektforslag : 18 % Forprojekt : 15 % Hovedprojekt : 35 % Projektopfølgning : 15 %

Fordelingen er vejldende og kan variere fra opgave til opgave.

ad 3.2

Fordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af rådgiverens aö contoudbetalinger, jfr. ABR 3.4, samt at fastlægge størrelsen af rådgiverens honorar ved udskydelse og standsning af opgaver, jfr. ABR afsnit 7.

Dersom rådgiveren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, og det aftales at honorere rådgiverens bistand efter honorarformen honorar efter byggeudgift, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbundne merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven.

3.3 Honorar ved genanvendelse

Vedrørende honorar ved genanvendelse, se specialnormer.