Vejledning til den mellem Danmark og den Socialistiske Republik Rumænien den 13. december 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat.

Artikel 12 indeholder derfor en særlig bestemmelse om provisionsindtægter. De kan beskattes i bopælslandet, dog således at der i kildestaten kan ske en beskatning med 4 pct. Danmark er for tiden ikke i stand til at udnytte denne beskatningsret. Artiklen indeholder endvidere bl.a. en definition af udltrykket "provisionsindtægter" og en bestemmelse om, hvorfra provisionsindtægter skal anses at hidrøre.

10. Medens royalties ifølge modelkonventionen alene kan beskattes i modtagerens bopælsstat, har kildestaten ifølge artikel 13 ret til at beskatte royalties med 10 pct. Heller ikke denne beskatningsret er Danmark for tiden i stand til at udnytte, medens Rumænien normalt beskatter royalties med en kildeskat på 20 pct. Der er i artikel 13, stk. 5 - svarende til artikel 11, stk. 5, vedrørende renter - fastsat regler om, hvorfra royalties skal anses at hidrøre.

11. Beskatningsretten til fortjenste ved afståelse af fast ejendom, erhvervsformue i faste driftssteder og aktiver, som hører til et fast sted, tilkommer ifølge artikel 14 i overensstemmelse med modelkonventionens regler den stat, hvori aktivet befinder sig. Fortjeneste ved afståelse af skibe, luftfartøjer eler jernbane- og vejbefordringsmidler beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de nævnte kan kun beskattes i bopælsstaten.

12. Ifølge artikel 15 kan beskating af indkomst ved frit erhverv også ske i kildestaten, såfremt udøveren er tilstede i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår.

13. Artikel 16 om beskatning af vederlag for personlige tjenesteydelser svarer til modelkonventionens artikel 15, således at hovedreglen er, at beskatningsretten tilkommer den stat, hvori arbejdet er udført.

I artikel 15, stk. 2, findes den såkaldte "183-dages regel", hvorefter vederlag, som en person, der er hjemmehørende i den ene kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, beskattes i bopælsstaten, når modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår. Det er en betingelse, at vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og at det ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Ifølge stk. 3 tilkommer beskatningsretten til vederlag for arbejde om bord på skib eller luftfartøj eller i jernbane- og vejbefordringsmidler i international trafik den stat, hvori virksomhedens virkelige ledelse har sit sæde.

Af artiklens stk. 3, 2. pkt. fremgår, at vederlag for arbejde om bord på et luftfartøj, der benyttes i international trafik af SAS, til personer, der er hjemmehørende i Danmark, kun kan beskattes i Danmark.

14. Artikel 17 giver - i overensstemmelse med modelkonventionen - beskatningsretten til bestyrelseshonorarer m.v. til den stat, hvori selskabet er hjemmehørende.

15. Kunstneres og sportsfolks honorarer (artikel 18) kan beskattes i den stat, hvori virksomheden udøves. Dette gælder, selvom indtægten ikke går til de pågældende selv, men til en anden person, jfr. artiklens stk. 2. Ifølge stk. 3 kan disse indkomster dog kun beskattes i udsendelsesstaten, såfremt der er tale om aktiviteter, der er udført inden for rammerne af kulturaftalen af 29. august 1967 mellem Danmark og Rumænien.

16. Private pensioner og lignende, der er vederlag for tidligere tjenesteydelser - samt livrenter kan kun beskattes i bopælsstaten, jfr. artikel 19, stk. 1. Beløb, der udbetales ifølge socialforsikringslovgivningen i en af staterne kan beskattes i kildestaten, jfr. artikel 19, stk. 2. Artiklens stk. 3 indeholder en definition af udtrykket "livrente".

17. Artikel 20 indeholder bestemmelser om offentlige lønninger og pensioner svarende til modelkonventionens artikel 19. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at personer, der er ansat af rumænske erhvervsdrivende statsforetagender ikke anses for ansat af den rumænske stat eller rumænsk offentlig myndighed, således at spørgsmålet om beskatningen af disse personers indtægter skal afgøres efter reglerne i artiklerne 16, 17 og 19.

18. Artikel 21 indeholder en "professorregel", ifølge hvilken beskatning af professorvederlaget for en periode af højst 2 år fra tidspunktet for påbegyndelsen af deres virksomhed kun kan ske i bopælsstaten.

Reglen gælder også ophold i forskningsøjemed.

19. Ifølge artikel 22 er uddannelsessøgende fritaget for beskatning i studielandet af beløb, de modtager til brug for deres underhold eller uddannelse, såfremt disse beløb stammer fra kilder uden for studielandet. Ifølge artiklens stk. 2 er uddannelsessøgende ligeledes i et vist omfang fritaget for beskatning af lønindtægter. Størrelsen af det beløb, som må anses for nødvendigt fastsættes hvert år af ligningsrådet.

20. Artikel 24 indeholder modelkonventionens bestemmelse om beskating af formue (artikel 22). I artiklens stk. 3 er det fastslået, at også jernbane- og vejbefordingsmidler i international trafik samt tilbehør hertil kun formuebeskattes i den stat, hvori indtægterne ved driften af disse befordringsmidler kan beskattes.

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.

(Artikel 25)

21. Rumænien skal som bopælsstat ophæve dobbeltbeskatning ved anvendelse af en creditregel ("fuld credit").

Danmark skal som bopælsstat i de tilfælde, hvor indkomst eller formue kan beskattes i Rumænien ophæve dobbeltbeskatning ved anvendelse af creditreglen i artikel 25, stk. 2, der svarer til bestemmelsen i ligningslovens § 33. I de tilfælde, hvor indkomst eller formue kun kan beskattes i Rumænien som kildestat, ophæves dobbeltbeskatningen efter den såkaldte "nye exemptions-metode", der svarer til ligningslovens § 33A. Metoden anvendes i forbindelse med artiklerne 8 (transport-virksomheder), 14, stk. 3, (afståelse af befordringsmidler i international trafik) og 20 (offentlig hverv).

Forskellige bestemmelser.

22. Artikel 26 indeholder en ikke-diskrimineringsbestemmelse. Artikel 27 giver regler for indgåelse af gensidige aftaler, herunder i tilfælde, hvor en person anser sig beskattet i strid med overenskomsten. Endelig indeholder artikel 29 en regel om privilegier for diplomater m.v.

23. I artikel 28 findes en bestemmelse om udveksling af oplysninger. Henvendelse til Rumænien om oplysninger skal ske gennem skattedepartementet.

Overenskomsten fastsætter derimod ikke pligt til bistand til inddrivelse af skatter.

Overenskomstens praktisering.

24. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen. Forskudsregistreringer for indkomståret 1978 vil på begæring kunne ændres, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt de er foretaget i strid med overenskomsten.

25. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering skal forelægges for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 14. december 1977.

Hans P Gøtrik.

/ E. Møller.

Vejledning til den mellem Danmark og den Socialistiske Republik Rumænien den 13. december 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat.

Indledning.

1. Den 13. december 1976 blev der afsluttet en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m. mellem Danmark og Rumænien. Overenskomsten indeholder en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens regler i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra Danmark og Rumænien.

Overenskomsten følger i store træk den af OECD udarbejdede modelkonvention, som også er lagt til grund i de nyere aftaler, som Danmark har indgået med andre lande.

I det følgende vil der kun blive gjort bemærkninger til de artikler, der har særlig betydning, eller som afviger fra modelkonventionen.

Ikrafttræden.

(Artikel 31).

2. Overenskomsten træder i kraft den 28. december 1977 og har virkning for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret fra og med den 1. januar 1974 og formue, der er ansat pr. 31. december 1974 eller senere.

Skatter.

(Artikel 2).

3. De skatter, der omfattes af overenskomsten er i Rumænien indkomstskatterne vedrørende fysiske og juridiske personer og i Danmark indkomstskatterne til staten (herunder folkepensionsbidragene og bidrag til dagpengefonden), de kommunale og amtskommunale indkomstskatter samt formueskatten til staten.

Endvidere finder overenskomsten anvendelse på alle andre skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidigt måtte blive indført som tillæg til eller i stedet for gældende skatter.

Der er ikke hjemmel i dansk skattelovgivning til at beskatte rumænske statsforetagender, der ikke etableres her i landet som aktieselskab eller lign., selvom beskatningsretten med hensyn til disse statsforetagenders indtægter ved overenskomsten er tillagt Danmark.

Definitioner.

(Artikel 3-5).

4. Almindelige definitioner findes i artikel 3. Udtrykket "hjemmehørende" er defineret i artikel 4 og begrebet "fast driftssted" i artikel 5. Det bemærkes, at overenskomsten for Danmarks vedkommende omfatter kontinentalsoklen, medens den ikke gælder for Færøerne og Grønland, jfr. artikel 3, stk. 1b). Overenskomsten kan dog ifølge artikel 30 udvides til at omfatte disse dele af riget.

Endvidere skal fremhæves, at udtrykket international trafik - foruden skibs- og lufttransport - omfatter transport med jernbane og vejbefordringsmidler, jfr. artikel 3, stk. 1i).

Ifølge artikel 5, stk. 3d) vil der ikke være tale om fast driftssted, når et foretagende efter lukning af en lejlighedsvis afholdt, midlertidig udstilling bortsælger de udstillede varer.

Fordeling af beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat.

(Artikel 6-24).

5. Artikel 7 er i overensstemmelse med modelkonventionens regler om beskating af fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

6. Et foretagendes fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed samt ved virksomhed i forbindelse med driften af jernbaner og vejbefordringsmidler i international trafik beskattes ifølge artikel 8 i den stat, hvori ledelsen har sit sæde.

Beskatningsretten til de af SAS oppebårne indtægter er nærmere omtalt i artikel 8, stk. 4. Herefter finder bestemmelserne i artiklens stk. 1 kun anvendelse på de indtægter, der kan henføres til DDL's deltagelse i SAS.

7. Beskatningen af aktieudbytter (artikel 10) sker i princippet i overensstemmelse med modelkonventionen, dvs. med 15 pct. i kildestaten, dog således at kildestaten skal begrænse sin udbytteskat til 10 pct. for så vidt angår moderselskaber, der ejer mindst 25 pct. af det udbyttebetalende selskabs aktiekapital.

8. Renter kan ifølge artikel 11 beskattes med 10 pct. i kildestaten. Danmark er for tiden ikke i stand til at udnytte denne beskatningsret, medens Rumænien opkræver en kildeskat på normalt 15 pct. af rentebeløbet.

Det er i artikel 11, stk. 7, bestemt, at renter, der af en låntager i en af staterne betales til den anden stat eller en offentlig myndighed i denne stat, som ikke er skattepligtig, er fritaget for beskatning i låntagerens stat. Det samme gælder, når långiveren er en person, der har bopæl i den anden stat i det omfang renterne vedrører et lån, der er garanteret, sikret eller indirekte finansieret af denne stat eller en offentlig myndighed i denne stat.

9. Rumænien opkræver en særlig skat på 15 pct. af visse indtægtsarter, der tilflyder fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted uden for Rumænien. Denne skat opkræves bl.a. af provisionsindtægter.

Ingen