Legislator Case Law & Legislation
C19770022909 DK

Cirkulære om stempelanholdelse. (Til de anholdelsespligtige myndigheder).

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

Kapitel 1.

DE ANHOLDESPLIGTIGE MYNDIGHEDER.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 1. Ifølge stempellovens § 32 er følgende myndigheder anholdelsespligtige

1. Ministerierne.

2. Justitssekretærerne ved højesteret, landsretterne og sø- og handelsretten med hensyn til de for retten fremlagte dokumenter samt dommerne ved underretterne.

3. Eksekutorer.

4. Politi- og anklagemyndighederne.

5. Landsskatteretten, statsskattedirektoratet samt amtsskatteinspektoraterne, jfr. fsv. ang. statsskattedirektoratet lov nr. 440 af 6/9-77 om ændring af lov om stempelafgift samt fsv. ang. amtsskatteinspektoraterne finansministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 20/3-73.

6. Chefen for skibsregistret samt cheferne for distriktskontorerne, for så vidt angår dokumenter, der ikke skal indsendes til skibsregistret.

7. Overregistrator ved aktieselskabsregistret som chef for dette register og som tilforordnet ved forsikrings-registeret.

8. Direktøren for patent- og varemærkevæsenet.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 2. Tinglysningsdommerne og chefen for skibsregistret er tillige stempelmærkeforhandlere, jfr. stempellovens § 22.

Stk. 2. For et dokument, som indleveres til tinglysning eller indførelse i skibsregistret, kan de i stk. 1 nævnte myndigheder foretage stempling efter reglerne i finansministeriets bekendtgørelse nr. 368 af 11/7-69 som ændret ved bekendtgørelse nr. 427 af 19/9-72, uanset at stemplingsfristen for dokumentet var overskredet ved indleveringen, jfr. stempellovens § 33, stk. 6. Følgende betingelser skal dog være opfyldt

1. Det pligtige stempel for dokumentet må ikke overstige 2.000 kr.

2. Overtrædelsen skal være af så underordnet betydning, at strafansvar efter myndighedernes skøn ikke bør gøres gældende.Som eksempler på tilfælde, hvor strafansvar bør gøres gældende, kan nævnes, at den afgiftspligtige tidligere har overtrådt stempelloven, eller at der på een gang indsendes et større antal dokumenter, som ikke er stemplet inden fristens udløb, og undladelsen indicerer, at den pågældende har villet forskaffe sig en ikke ubetydelig rentefordel.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 3. De øvrige i § 1 nævnte anholdelsespligtige myndigheder er normalt ikke tillige stempelmærkeforhandlere, men kan, jfr. stempellovens § 21, foretage stempling af dokumenter efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 6-7, jfr. cirkulærets § 2, stk. 2.

Stk. 2. Sådan stempling bør normalt kun foretages, når den afgiftspligtige ved dokumentets indsendelse har vedlagt eller påklæbet ukasserede stempelmærker svarende til afgiftsbeløbet og anmodet myndigheden om at foretage kassationen. Stemplingen må ikke ske således, at den kan give anledning til at anholde dokumentet efter reglerne nedenfor i §§ 4-5.

Stk. 3. De anholdelsespligtige myndigheder, som ikke tillige er stempelmærleforhandlere, kan foretage stemplingen uanset at stemplingsfristen for dokumentet er overskredet, hvis dokumentet er kommet myndigheden i hænde inden fristens udløb, jfr. § 7, stk. 7, i finansministeriets bekendtgørelse nr. 368 af 11/7-69 som ændret ved bekendtgørelse nr. 427 af 19/9-72.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 4. Stempelpligtige dokumenter, som er ustemplede eller for lavt stemplede, skal anholdes.

Stk. 2. Er et dokument stemplet med et højere beløb, end loven foreskriver, skal den anholdelsespligtige myndighed gøre den pågældende opmærksom på retten til at få det for meget erlagte godtgjort, jfr. stempellovens § 28.

Stk. 3. Er stemplet for et dokument beregnet på grundlag af parternes skønsmæssige værdiangivelse, jfr. stempellovens § 16, § 34, stk. 2, og § 57, stk. 3, og må den angivne værdi antages at være for lav, skal dokumentet anholdes som for lavt stemplet, jfr. stk. 1.

Stk. 4. Mangler den i stk. 3 nævnte værdiangivelse eller den angivelse af anpartsforholdet, som er krævet i stempellovens § 45 og § 73, stk. 2, skal dokumentet anholdes.

Stk. 5. Anholdelse af de i stk. 1, 3 og 4 nævnte grunde skal ikke ske, hvis dokumentet er kommet myndigheden i hænde inden stemplingsfristens udløb. Dokumentet må dog kun udleveres, såfremt stemplingen er bragt i orden inden udleveringen. Sker dette ikke, skal dokumentet anholdes.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 5. Et dokument, som ikke er stemplet eller er stemplet med nedsat afgift, fordi det slutter sig til et andet dokument, skal indeholde oplysning om stemplet til dette.

Stk. 2. Mangler oplysningen, skal dokumentet anholdes, medmindre det andet dokument forevises for den anholdelsespligtige myndighed og er behørigt stemplet. I så fald forsyner myndigheden dokumentet med fornøden påtegning.

Stk. 3. Giver et dokument som nævnt i stk. 1 oplysning om et stempel, der må antages at være for lavt, skal dokumentet anholdes.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 6. Bekræftede genparter af stempelpligtige dokumenter skal bære påtegning om det stempel, der er anvendt til dokumentet. Det samme gælder ubekræftede genparter, der er fremlagt for en ret eller vedlagt en ansøgning til en offentlig myndighed.

Stk. 2. Mangler påtegningen, skal genparten anholdes, medmindre dokumentet forevises for den anholdelsespligtige myndighed og er behørigt stemplet. I så fald forsyner myndigheden genparten med fornøden påtegning.

Stk. 3. Giver en genpart som nævnt i stk. 1 oplysning om et stempel, der må antages at være for lavt, skal genparten anholdes.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 7. Et dokument, som først er stemplet efter stemplingensfristens udløb, skal anholdes, medmindre stemplingen er sket ved skattedepartementets eller en stempelmyndigheds resolution eller er foretaget af en anholdelsespligtig myndighed.

Stk. 2. Et dokument, hvis stempling er foretaget i strid med de regler, som i øvrigt er fastsat i bekendtgørelsens §§ 6-7, jfr. cirkulærets § 2, stk. 2, skal anholdes, medmindre stemplingen er foretaget af en anholdelsespligtig myndighed.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

§ 8. De anholdte dokumenter og genparter sendes til den stempelmyndighed, som efter § 1, stk. 2, i finansministeriets bekendtgørelse nr. 368 af 11/7-69 som ændret ved bekendtgørelse nr. 427 af 19/9-72, skal fastsætte afgiften.

Skattedepartementet, den 17. november 1977.

Hans P. Gøtrik.

/B. Helsted.

Cirkulære (1 sp) 1977 229 Valid

Cirkulære om stempelanholdelse. (Til de anholdelsespligtige myndigheder).

Cirkulæret træder i stedet for cirkulære nr. 145 af 15. juli 1969 om stempelanholdelse som ændret ved cirkulære nr. 195 af 14. september 1972 og cirkulære nr. 48 af 20. marts 1973.

Cirkulæret sammenfatter de tidligere cirkulærer om stempelanholdelse, og betingelserne for visse myndigheders ret til at stemple ustemplede dokumenter og for lavt stemplede dokumenter, der hidtil har været begrænset til tilfælde, hvor det pligtige stempel ikke overstiger 200 kr., udvides til tilfælde, hvor stemplet ikke overstiger 2.000 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →