Cirkulæreskrivelse om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (* 1) (Til samtlige ministerier m.v.)

Cirkulæreskrivelse om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (* 1)

(Til samtlige ministerier m.v.)

På given foranledning skal man understrege betydningen af, at der straks ved enhver tjenestemandsansættelse indhentes udførlige oplysninger om den pågældendes eventuelle tidligere ansættelsesforhold, således at der umiddelbart i forbindelse med ansættelsen kan ske fastsættelse af den pågældendes pensionsalder i henhold til tjenestemandspensionslovens regler.

I forbindelse med den nævnte pensionsalderfastsættelse henledes opmærksomheden på, at det tidsrum, i hvilket en tjenestemand tidligere efter sit fyldte 25. år har været statstjenestemand - herunder tjenestemand i Grønland - eller tjenestemand i folkeskolen - herunder den færøske folkeskole - folkekirken, folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes Landsstyre eller Grønlands landsråd eller har oppebåret rådighedsløn i medfør af § 32 i tjenestemandsloven, med hjemmel i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, automatisk indgår i den pågældendes pensionsalder efter nye regler, jfr. dog samme bestemmelses stk. 4 for så vidt angår nedsat tjenestetid, og stk. 5 for så vidt angår tjenestefrihed uden løn. Såfremt den pågældende endvidere er overgået direkte til sin nuværende tjenestemandsstilling fra en tjenestemandsstilling som foran nævnt, i hvilken han den 1. juli 1969 havde erhvervet pensionsalder efter de tidligere gældende regler, bevarer han i henhold til tjenestemandspensionslovenes § 35, stk. 1, ret til at få pensionsalderen beregnet efter disse regler med omregning efter samme bestemmelses stk. 2.

Det bemærkes endvidere i denne forbindelse, at pensionsbidrag incl. renter, der ved fratræden fra en tjenestemandsstilling som ovenfor nævnt eventuelt måtte være tilbagebetalt den pågældende efter hidtil gældende regler, i henhold til tjenestemandspensionslovens § 37, stk. 2, som en konsekvens af genansættelsen i tjenestemandsstilling vil være at indbetale på ny incl. et til eventuelt erlagt statsafgift svarende beløb og med renter 4 pct. p.a. (uden renters rente) af pensionsbidragene regnet fra den tidligere tjenestemandsansættelses ophør og indtil genansættelsen i tjenestemandsstilling.

Såfremt de nævnte pensionsbidrag ved den tidligere tjenestemandsansættelses ophør er blevet overført til anden pensionsordning og nu er indeholdt i en udtrædelsesgodtgørelse, der - som vilkår for forhøjelse af tjenestemandens pensionsalder - er indbetalt til statskassen, anses kravet i § 37, stk. 2, om tilbagebetaling imidlertid herigennem for fyldestgjort.

Såfremt der i øvrigt på baggrund af de om den pågældende tjenestemands forudgående ansættelsesforhold indhentede oplysninger må antages at være grundlag for en forhøjelse af pensionsalderen efter de herom i tjenestemandspensionsloven fastsatte regler, jfr. herved bilag I og II ,skal man endvidere anmode styrelsen om på eget initiativ

dels over for finansministeriet at rejse eventuelle spørgsmål om forhøjelse af pensionsalderen i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 2, stk. 5 og stk. 6, § 4 a, § 4 b, § 35, stk. 3 og § 35 a,

dels at fastsætte en eventuel forhøjelse af pensionsalderen i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 3, jfr. herved finansministeriets cirkulære af 14. november 1974 om medregning i pensionsalderen m.m. for tjenestemænd m.fl. af tidligere pensionsberettigende ansættelse i Finland, Norge og Sverige.

Såfremt der endvidere under tjenestemandsansættelsen bevilges tjenestemanden tjenestefrihed uden løn eller med nedsat løn, og såfremt der på baggrund af de om den pågældendes beskæftigelse under tjenestefriheden indhentede oplysninger må antages at være grundlag for hel eller delvis medregning i pensionsalderen af tjenestefriheden, skal man anmode styrelsen om på eget initiativ i forbindelse med tjenestefrihedens påbegyndelse over for finansministeriet at rejse spørgsmålet om medregning i pensionsalderen i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 5.

Man skal endelig henlede opmærksomheden på overgangsbestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 36, stk. 1, hvorefter tjenestemænd, der forud for 1. juli 1969 var tjenestemandsansat uden ret til pension, men som ved den nye lovs ikrafttræden automatisk opnåede pensionsret fra denne dato at regne, mod efterbetaling af pensionsbidrag efter de hidtidige regler kan få ansættelsestiden indtil 1. juli 1969 medregnet i pensionsalderen efter nye regler.

Såfremt der inden for styrelsens område måtte være ansat tjenestemænd, der omfattes af ovennævnte bestemmelse, og som endnu ikke er blevet udtrykkelig orienteret om denne adgang til pensionsalderforhøjelse, skal man henstille, at styrelsen snarest foranlediger, at de omhandlede tjenestemænd afgiver erklæring om, hvorvidt de ønsker at benytte sig af den i § 36, stk. 1, hjemlede mulighed for forhøjelse af pensionsalderen.

I bekræftende fald forudsættes det, at der ved styrelsens foranstaltning foretages beregning og indbetaling af det omhandlede efterbetalingsbeløb, hvorved dog bemærkes, at beløbet i givet fald vil kunne afdrages over et tidsrum, der i længde svarer til den tid, hvormed pensionsalderen forhøjes, dog maksimalt 10 år.

For så vidt der herefter ved pensionering måtte restere efterbetaling, foretages pensionsberegning på grundlag af en pensionsalder, der for så vidt angår ansættelsestid forud for 1. juli 1969 opgøres efter forholdet mellem det fulde efterbetalingsbeløb og den indbetalte del heraf.

Ved enhver forelæggelse for finansministeriet af spørgsmål vedrørende pensionsalderforhøjelse vedlægges de for sagen relevante bilag samt kopi af et for den pågældende udfyldt skema til brug ved fastsættelse/forhøjelse af pensionsalder i henhold til tjenestemandspensionsloven, jfr. vedlagte skema C, der fremtidig forudsættes anvendt ved enhver forelæggelse for finansministeriet.

For så vidt en tjenestemand forud for tjenestemandsansættelsen har haft pensionsberettigende ansættelse, der ikke indgår i pensionsalderen, f.eks. fordi ansættelsen er udført før det fyldte 25. år, eller fordi tjenestemanden ikke har ønsket pensionsalderen forhøjet på de givne vilkår, vil der eventuelt efter forelæggelse for finansministeriet kunne tillægges den pågældende forhøjet ansættelsestid med hjemmel i tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 3.

Finansministeriet skal dog henstille, at forslag om sådan tillæggelse af forhøjet ansættelsestid i almindelighed først forelægges for finansministeriet i forbindelse med en tjenestemands afsked på grund af alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden ham utilregnelig årsag, og kun i tilfælde, hvor den pågældende ved sin fratræden ikke har opnået den pensionsalder på mindst 10 år, der er en forudsætning for at kunne oppebære aktuel egenpension.

Yderligere eksemplarer af nærværende skrivelse med bilag samt skema kan rekvireres af vedkommende ministerium eller styrelse m.v. i finansministeriets betjentstue, Torvegade 2, 2. etage, 1400 København K., tlf. (O1) 11 12 33, lokal 4202 og 4286.

P. M. V.

E. B.

S. Chidekel

Bilag I

Oversigt pr. 1. september 1977

over generelle udtalelser fra lønningsrådet

om tillæggelse af forhøjet

lønanciennitet, pensionsalder og ansættelsestid

i henhold til tjenestemandslovgivningen

Lønningsrådet har i generelle udtalelser over for finansministeriet anbefalet, at finansministeriet - uden forelæggelse af de enkelte sager for rådet til udtalelse - træffer afgørelse i sagerne efter de af rådet i generelle udtalelser anførte retningslinier.

I det følgende er der givet en oversigt over de bestemmelser i tjenestemandslovgivningen, der indeholder hjemmel til, at afgørelser træffes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet med angivelse af de af rådet henhold hertil indtil 1. september 1977 afgivne generelle udtalelser, tillige med henvisninger til eventuelle herom udsendte cirkulærer m.v.

Opmærksomheden henledes på, at disse retningslinier alene er af vejledende karakter for finansministeriet ved afgørelsen af de for finansministeriet forelagte sager, og derfor kan fraviges ved afgørelsen af konkrete sager, hvor særlige forhold måtte gøre sig gældende.

Tvivlstilfælde, der måtte opstå, vil af finansministeriet blive forelagt lønningsrådet til udtalelse.

Da oversigten er udarbejdet pr. 1. september 1977, skal man - med henblik på styrelsernes overvejelser af, om der måtte være grundlag for at forelægge konkrete sager for finansministeriet - henlede opmærksomheden på, at der i tiden efter denne dato af lønningsrådet kan være afgivet yderligere generelle udtalelser samt være sket enkelte ændringer i de allerede afgivne udtalelser.

Oversigt over generelle udtalelser fra lønningsrådet om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet, pensionsalder og ansættelsestid m.v. i henhold til tjenestemandslovgivningen (pr. 1. september 1977).

I. Pensionsforhold

A) Tillæggelse af forhøjet ansættelsestid

(tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 3)

Ifølge § 2, stk. 1, er en tjenestemand berettiget til egenpension, når han efter 10 års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i § 4 kan medregnes i pensionsalderen, bliver afskediget på grund af alder, svagelighed eller anden ham utilregnelig årsag. Har den pågældende imidlertid forud for sin tjenestemandsansættelse været omfattet af en pensionsordning, der har været knyttet til beskæftigelse, som ikke efter § 4 kan medregnes i pensionsalderen, kan det efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at sådan beskæftigelse medregnes som ansættelsestid efter stk. 1 med indtil 10 år (stk. 3).

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at det er en betingelse for at tage sådan virksomhed, som ikke indgår i pensionsalderen, i betragtning, at den pågældende »som led i sin beskæftigelse har været omfattet af en med denne beskæftigelse forbundet pensionsordning«.

Lønningsrådet har i henhold hertil afgivet følgende generelle udtalelser

1) Rådet har udtalt, at finansministeriet indtil videre kan træffe afgørelse om medregning som ansættelsestid af beskæftigelse, som har været omfattet af en pensionsordning, hvortil der ifølge overenskomst eller aftale er ydet stats- eller kommunefinansieret tilskud som bidrag til præmiebetaling (L.R. 210/69, 39 og 82/70).

Af lønningsrådets dagsorden fremgår, at der skal være ydet stats- eller kommunefinansieret tilskud til præmiebetalingen i hele det tidsrum, der medregnes som ansættelsestid, og at pensionsberettigende deltidsbeskæftigelse vil kunne medregnes forholdsmæssigt som ansættelsestid. Pensionsberettigende beskæftigelse forud for det fyldte 25. år vil også kunne medregnes som ansættelsestid.

2) Medlemstid i Lægernes Pensionskasse forud for tjenestemandsansættelse som overlæge eller em bedslæge vil kunne medregnes som ansættelsestid (P. 2483/70). Udtalelsen er afgivet inden tjenestemandspensionsloven blev ændret ved lov nr. l38 af 26. april 1972 og har derfor i hovedsagen nu kun betydning for så vidt angår beskæftigelse forud for det fyldte 25. år, idet beskæftigelse efter denne alder i almindelighed vil kunne medregnes med hjemmel i § 4 a i pensionsalderen.

3) Pensionsberettigende beskæftigelse i Det danske Missionsselskab vil kunne medregnes som ansættelsestid (L.R. 119/76).

Sager om medregning som ansættelsestid af anden form for pensionssikret beskæftigelse før tjenestemandsansættelsen f.eks. ansættelse i privat virksomhed i øvrigt forelægges indtil videre, d.v.s. i hvert fald indtil der foreligger et bredere erfaringsgrundlag, enkeltvis for lønningsrådet. I sådanne tilfælde tages der ved afgørelsen bl.a. hensyn til vedkommende pensionsordnings beskaffenhed f.eks. størrelsen af pensionsbidraget i pct. af lønnen, pensionens størrelse i forhold til den tilsvarende statslønning o.s.v. (L.R. 35/72).

B) Tillæggelse af forhøjet pensionsalder.

a) § 4, stk. 2.

Ifølge § 4, stk. 2, kan det efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som tjenestemandspensionsloven.

Af bemærkninger til lovforslaget fremgik, at til dette stillingsområde hører

dels stillinger, hvortil er knyttet medlemskab af en statsunderstøttet pensionskasse eller pensionsfond,

dels pensionsberettigende ansættelse ved tilskudsinstitutioner, hvis personale på et selvstændigt hjemmelsgrundlag er tilsikret pensionsrettigheder på linje med, hvad der gælder for statstjenestemænd efter en pensionsordning, hvortil udgifterne dækkes fuldt ud gennem statstilskuddet til institutionens drift (f.eks. Finseninstitutet),

dels kommunale tjenestemandsstillinger og

dels pensionsordninger af lignende beskaffenhed som tjenestemandspensionsordningen omfattende personale med tjenestemandslignende ansættelsesvilkår inden for områder, hvor opgaver af offentlig karakter varetages af virksomheder, som ikke er inkorporeret i den offentlige forvaltning (f.eks. telefonselskaberne og private jernbaneselskaber).

Lønningsrådet har i henhold hertil afgivet følgende generelle udtalelser

l) Rådet har udtalt, at finansministeriet kan træffe bestemmelser om medregning som pensionsalder af tjeneste, der har været forbundet med ret til pension fra en statsgaranteret pensionsordning eller fra et koncessioneret telefonselskab eller en

privat jernbane samt af tjeneste under ansættelse i kommunal tjenestemandsstilling.

De omhandlede statsunderstøttede pensionskasser er følgende

Pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler.

Pensionskassen for tekniske undervisningsvirksomheder

og handelsskoler m.v.

Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler.

Pensionskassen for tjenestemænd ved Samfundet og

Hjemmet for Vanføre.

Børneforsorgens Pensionskasse (nu Pensionsordningen

af1976).

Pensionskassen for tjenestemænd ansatte under Nationalforeningen til Tuberkulosens bekæmpelse.

Pensionsfonden af 1951.

Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen. Det kgl. Teaters pensionsfond.

Pensionskassen af 1950 for forskellige private kirkelige institutioner.

Kolonien Filadelfias pensionskasse.

Sydfynske jernbaners pensionskasse.

(nu nedlagt) Slangerupbanens pensionsfond.

Pensionsfonden for Danmarks Radios tjenestemænd.

Apotekervæsenets pensionsordning.

Til statsgaranterede pensionsordninger henregnes endvidere

Finseninstitutet og Radiumstationen.

Mødrehjælpsinstitutionerne. (nu nedlagt)

Af lønningsrådets dagsorden fremgår, at der efter bestemmelsen i § 4, stk. 2, såvel kan tillægges tjenestemænd forhøjet pensionsalder efter de nye regler som efter de ældre regler med ret til omregning i henhold til tjenestemandspensionslovens § 35, stk. 2, idet sidstnævnte dog kun kan ske i tilfælde, hvor tjenestemanden under sin forudgående beskæftigelse var ansat på tjenestemandsvilkår den 1. juli 1969 og havde erhvervet pensionsalder efter tilsvarende regler som de tidligere for statstjenestemænd gældende.

Pensionsalderforhøjelsen betinges i tilfælde, hvor den pågældende har fået udbetalt udtrædelsesgodtgørelse fra den tidligere pensionsordning af, at godtgørelsen indbetales til statskassen m.v. I tilfælde, hvor der er tale om overgang fra en kommunal tjenestemandsstilling m.v., og hvor den pågældende ikke har fået udbetalt udtrædelsesgodtgørelse, tages der forbehold om beløbsoverførsel efter reglerne i cirkulære nr. 4l af 15. februar 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v.

I tilfælde, hvor tjenestemanden er overgået fra en statsgaranteret pensionskasse, i hvilken den pågældende havde valgt at svare et i forhold- til optagelsesalderen nedsat pensionsbidrag, har rådet anbefalet, at pensionsalderforhøjelsen betinges af, at der i pensionen til sin tid skal foretages en hertil svarende reduktion af den del af pensionen, der svarer til forholdet mellem medlemstiden i pensionskassen forud for 1. juli 1969 og den i alt opnåede pensionsalder (i form af samlet medlems- og tjenestemandstid) på pensioneringstidspunktet (L.R. 111/74).

2) Rådet har udtalt, at finansministeriet kan træffe bestemmelse om medregning som pensionsalder af tjeneste under ansættelse i en tjenestemandsstilling som amtsfuldmægtig eller amtskontorchef (L.R. 73/72). Amtsfuldmægtige og amtskontorchefer har en statstjenestemandslignende løn- og pensionsordning.

3) Rådet har anbefalet, at finansministeriet kan træffe bestemmelse om medregning i pensionsalderen af pensionsberettigende ansættelse på tjenestemandslignende vilkår ved Jysk Nervesanatorium mod overførsel af udtrædelsesgodtgørelse fra Pensions- og Livrenteinstituttet (L.R. 30/76).

Institutionen, der er selvejende, har et pensionsregulativ, der i det væsentlige følger tjenestemandspensionslovens principper. Institutionen har genforsikret i Pensions- og Livrenteinstituttet.

(Spørgsmålet om individuelle beløbsoverførsler ved overgang mellem staten m.v. og institutionen efter regler svarende til dem, der er fastsat i cirkulære nr. 41 af 15. februar 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v., er under overvejelse.)

b) § 4, stk. 5.

Ifølge § 4, stk. 5, kan der efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet træffes bestemmelse om, hvorvidt perioder, i hvilke der gives en tjenestemand tjenestefrihed uden løn, kan indgå i pensionsalderen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at det ikke har været hensigten med denne bestemmelse at søge tilvejebragt grundlag for pensionsmæssig medregning af tjenestefri perioder i videre udstrækning, end det efter tidligere bevillingspraksis var muligt.

Lønningsrådet har i henhold til bestemmelsen afgivet følgende generelle udtalelser

1) Rådet har anbebefalet, at finansministeriet i fremtidige tilfælde kan bevilge tjenestefrihed med bevarelse af pensionsalderen, når en tjenestemand midlertidigt varetager en anden stilling i staten uden for sit hidtidige ansættelsesområde eller i en kommune, et koncessioneret selskab eller i anden offentlig virksomhed.

Tilfælde, som måtte indeholde tvivl, forudsættes dog forelagt rådet.

Endvidere har rådet anbefalet, at ministeriet kan tillade, at tjenestemænd, der den 30. juni 1969 stod uden for nummer for at varetage opgaver, der efter fast praksis berettigede til medregning af tiden i anciennitetsmæssig henseende, bevarer pensionsalderen på betingelse af indbetaling af et beløb svarende til pensionsbidrag for tiden uden for nummer indtil 30. juni 1969. (L.R. 8l - 84/7l).

Ved administrationen heraf lægges bl.a. vægt på betydningen for det offentlige af det arbejde, tjenestemanden udfører under tjenestefriheden, og på, at han ikke under tjenestefriheden er tilknyttet anden pensionsordning eller modtager lønmæssig kompensation for afsavn af sådan.

2) Rådet har anbefalet, at der i pensionsalderen kan ske medregning af den tid, hvori en lærer under tjenestefrihed fra en tjenestemandsstilling i folkeskolen gør tjeneste som timelærer eller fast vikar m.v. med fuldt timetal i folkeskolen eller anden skoleform, der modtager sædvanligt statstilskud, idet det dog er en forudsætning for medregningen, at den enkelte ansættelse har strakt sig over hele tjenestefrihedsperioden og har haft en varighed af mindst 1/2 år (L.R. 118/74).

3) Rådet har anbefalet, at finansministeriet kan yde tjenestefrihed med bevarelse af pensionsalder i tilfælde, hvor en tjenestemand under tjenestefriheden udfører arbejde i internationale organisationer m.v., herunder FN-organisationer, private, internationale organisationer, der medvirker i bistandsarbejdet til udviklingslandene, samt danske hjælpeorganisationer, som det offentlige yder støtte til, f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke. Sager, der ikke klart ligger inden for tidligere normeringslovpraksis, skal dog forelægges rådet særskilt.

Spørgsmålet bør ifølge rådet tilstræbes afklaret i forbindelse med tjenestefrihedens påbegyndelse, men tjenestemanden bør have adgang til at kunne udskyde sit valg til senere, dog således at det i alle tilfælde senest skal træffes ved udgangen af det 3. år, og således at et een gang truffet valg må anses for bindende for tjenestemanden. (L.R. 70/76).

I tilfælde, hvor tjenestemanden under tjenestefriheden er tilknyttet vedkommende internationale organisations pensionsordning, tages der forbehold om, at den eventuelle pension fra den internationale organisation skal fradrages i den tjenestemandspension, der måtte komme til udbetaling (L.R. 81/70 m.fl.) eller i vedkommendes eventuelle tjenestemandsløn.

I tilfælde, hvor der tillægges en tjenestemand pensionsalder mod overførsel af en udtrædelsesgodtgørelse fra en international organisation, bør der ske overførsel af hele udtrædelsesgodtgørelsen, medmindre denne indeholder elementer, der klart er de indbetalte egenpensionsbidrag og arbejdsgiverbidrag uvedkommende.

Eventuelle sager om medregning i pensions alderen af tjeneste som EF-kommissær under tjenestefrihed uden løn skal dog forelægges rådet forud for EF-tjenstgøringens påbegyndelse (L.R. 70/76).

4) Rådet har anbefalet, at finansministeriet kan tillade, at pensionsalderen bevares i tilfælde, hvor en tjenestemand under tjenestefrihed har ansættelse som lærer og forsker og lignende i de øvrige nordiske lande eller i andre lande, med hvilke udveksling finder sted.

Tilfælde, som måtte indeholde tvivl, er dog forudsat forelagt rådet (L.R. 80/71).

Der er her tale om udveksling af lærere og forskere i henhold til de med en lang række andre lande indgåede aftaler eller efter henstilling fra Nordisk Råd til de respektive regeringer.

5) Rådet har anbefalet, at finansministeriet kan bevilge tjenestemænd tjenestefrihed med løn til studieformål i overensstemmelse med hidtidig praksis og med bevarelse af pensionsalderen, idet dog sager, der giver grundlag for tvivl, skal forelægges særskilt for rådet (L.R. 86/70 m.fl.).

Efter tidligere praksis kunne der bevilges tjenestefrihed til færdiggørelse af et større videnskabeligt værk, studieophold samt deltagelse i faglige kurser m.v., idet man ved afgørelsen af spørgsmålet om, i hvilket omfang løn kunne oppebæres, samt om eventuelle vikarudgifter kunne dækkes af staten, og om tjenestefriheden skulle kunne medregnes i lønanciennitet og pensionsalder, har lagt vægt på følgende

Styrelsens interesse i formålet med den ansøgte tjenestefrihed, tjenestefrihedens længde sammenholdt med en eventuel tidligere tjenestefrihed til lignende formål, muligheden for at dække eventuelle vikarudgifter inden for rammerne af eksisterende bevillinger samt tjenestemandens økonomiske forhold. Sidstnævnte forhold har især haft betydning ved studieophold i udlandet, idet man i sådanne tilfælde har sammenholdt de med studieopholdet forbundne udgifter - ude som hjemme - med den pågældendes indtægtsforhold, herunder størrelsen af eventuelle stipendier og lignende tilskud.

(Finansministeriet har i 1.L. 946/71 bemyndiget undervisningsministeriet til på grundlag heraf at træffe afgørelse om bevarelse af pensionsalderen (og lønanciennitet) i tilfælde, hvor en tjenestemand har tjenestefrihed for at virke som kandidatstipendiat på Danmarks Lærerhøjskole.)

6) Rådet har anbefalet, at tjenestemandsansatte juridiske kandidater, for hvem tjenestetiden nedsættes med henblik på virksomhed som juridisk medhjælper på advokatkontor svarende til de tidligere gældende regler i normerings- og klassificeringsloven af 1958, i et tidsrum af indtil 7 år og som hovedregel inden for en anciennitet af under 8 år kan få den ansættelsestid, i hvilken de har nedsat tjenestetid, medregnet efter § 4, stk. 5, i pensionsalderen uden afkortning (L.R. 23/7l).

En hertil svarende generel bestemmelse er optaget under § 3 i ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulære nr. 69 af 23. april 1971 om aflønning af samt beregning af løn- og pensionsanciennitet for tjenestemandsansatte juridiske kandidater, der har nedsat tjenestetid med henblik på virksomhed som juridisk medhjælp på advokatkontor.

7) Rådet har anbefalet, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis tillægges tjenestemænd, der bestrider kommunale lønnede tillidshverv, og som i den anledning har fået bevilget tjenestefrihed uden løn, pensionsalder for den tjenestefri periode (L.R. 80/70).

En hertil svarende generel bestemmelse er optaget under § 6 i økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse nr. 215 af 31. maj 1972 om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse af ombud samt hverv som medlem af folketinget m.v.

8) Rådet har anbefalet, at der gives tilladelse til bevarelse af pensionsalder under tjenestefrihed til varetagelse af ombud, herunder- hverv som medlem af folketinget (L.R. 31/72). En hertil svarende generel bestemmelse er ligeledes optaget under § 6 i ovennævnte bekendtgørelse af 3l. maj 1972.

9) Rådet har anbefalet, at finansministeriet kan tillade, at tjenestemænd, der har fået bevilget tjenestefrihed uden løn for at varetage lønnede hverv som sekretariatsledere eller sekretærer og lignende i forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer, bevarer pensionsalderen (L.R. 77/71 m.fl.).

10) Rådet har anbefalet, at tjenestemænd i folkeskolen efter ansøgning af Danmarks Lærerforening og mod godtgørelse af vikarudgifter kan få bevilget tjenestefrihed med bevarelse af pensionsalderen til som medlemmer- af lærerforeningens hovedstyrelse at udføre virksomhed, der står i forbindelse med varetagelse af hvervet som medlem af hovedstyrelsen eller af faste udvalg, der er nedsat af denne.

Når særlige forhold taler derfor, kan tilsvarende tjenestefrihed gives tjenestemænd, der varetager hverv som formand for en - organisation inden for lærerforeningen. Medregning af sådan tjenestefrihed før 1. juli 1969 i pensionsalderen har kun virkning mod efterbetaling af pensionsbidrag.

Hertil svarende bestemmelser er optaget under § 10 i undervisningsministeriets cirkulære nr. 138 af 22. juni 1976 om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid for folkeskolens tjenestemænd m.fl.

Af lønningsrådets dagsorden fremgår, at statstjenestemænd ifølge praksis, som er udviklet inden for etaterne, efter ansøgning mod delvis godtgørelse af afholdte lønudgifter kan få bevilget tjenestefrihed med bevarelse af pensionsalder til udførelse af virksomhed, som står i forbindelse med varetagelse af organisationsarbejde (L.R. 106/74).

(Tjenestefrihed med løn kan gives tjenestemænd i folkeskolen, der er medlemmer af lærerforeningens repræsentantskab og hovedstyrelse, for deltagelse i disse samt i forretningsudvalg og andre af hovedstyrelsen nedsatte faste udvalg, samt til tjenestemænd, der er medlemmer af forhandlingsudvalg, til deltagelse i forhandlingsmøder i centraladministrationen, jfr. det nævnte cirkulære.

Tjenestefrihed med løn kan ifølge praksis på tilsvarende måde gives statstjenestemænd til deltagelse i forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationers hovedbestyrelses-, forretningsudvalgs- og delegeretmøder samt kongresser, generalforsamlinger og dertil svarende mødevirksomhed. Endvidere kan sådan tjenestefrihed i almindelighed gives medlemmer af forhandlingsudvalg under deltagelse i forhandlingsmøder med vedkommende centralstyrelser. Tjenestefrihed med løn indgår automatisk i pensionsalderen.)

11) Rådet har anbefalet, at der ved behandlingen af sager om tjenestefrihed for tjenestemænd i Grønland følges samme praksis med hensyn til bevarelse af pensionsalder som for tjenestemænd hernede. (L.R.G./72).

I den grønlandske pensionslovs § 3, stk. 6, er optaget en bestemmelse svarende til tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 5.

12) Rådet har anbefalet, at tjeneste med nedsat tjenestetid på grund af helbredsmæssige forhold uafkortet indgår i pensionsalderen. Tilladelse til nedsættelse af tjenestetiden med indtil halvdelen i indtil 3 måneder med bibeholdelse af fuld løn kan efter indhentet udtalelse fra nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager gives tjenestemænd, der af helbredsmæssige grunde midlertidigt er ude af stand til at udføre fuld tjeneste. Nedsættelse af tjenestetiden udover 3 måneder kan ske efter indhentet udtalelse fra finansministeriet, der samtidig tager stilling til tjenestemandens lønmæssige stilling. Tjenestemænd, der er delvis utjenstdygtige på grund af tilskadekomst i tjenesten, kan ligeledes opnå tilladelse til nedsættelse af tjenestetiden for begrænset tid eller indtil videre med bibeholdelse af fuld løn (L.R. 87/1973).

Hertil svarende bestemmelser er optaget i § 6 i økonomi- og budgetministeriets cirkulære nr. 163 af 5. juli 1973 om statstjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom og i undervisningsministeriets cirkulære nr. 96 af 19. april 1974 om forhold i forbindelse med sygdom for folkeskolens tjenestemænd.

13) Rådet har anbefalet, at der i forbindelse med adoption ydes tjenestefrihed uden løn med bevarelse af pensionsalderen for et tidsrum af 3 måneder, hvor ansøgningen herom er begrundet i et af adoptionsmyndigheden stillet krav (L.R. 84/75).

Styrelserne er i cirkulæreskrivelse nr. 131 af 16. juni 1976 blevet bemyndiget til at foretage sådan medregning ved tjenestefrihed, der påbegyndes efter 1. juli 1975 eller som endnu ikke var afsluttet denne dato.

c) § 4 a.

Ifølge § 4 a kan det efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat på overenskomstvilkår inden for de i § 4, stk. 1, nævnt områder (staten, folkeskolen, folkekirken, folketinget, Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands landsråd) eller i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed. Forhøjelse af pensionsalderen er betinget af, at tjenestemanden under sin ansættelse på overenskomstvilkår har været medlem af en pensionsordning, hvortil der er ydet bidrag af ham selv og vedkommende institution og af, at der til statskassen sker overførsel af den udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer ham fra den hidtidige pensionsordning.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at der for sygeplejersker og læger på grund af de særlige forhold bør ske medregning i pensionsmæssig henseende af hele det tidsrum, hvori de efter det fyldte 25. år har virket som sygeplejerske og læge, og herunder har været aktivt medlem af vedkommende pensionskasse, medens der for andre overenskomstansatte grupper vil kunne være grundlag for at medregne kortere afbrydelser i den forudgående offentlige ansættelse på overenskomstvilkår, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende har været ansat under en international organisation, som den danske stat er tilsluttet, og under sådan ansættelse har opretholdt aktivt medlemskab af pensionskassen.

Lønningsrådet har i henhold til denne bestemmelse afgivet følgende generelle udtalelser

1) Rådet har tilsluttet sig, at finansministeriet tillægger tjenestemænd, som ansættes efter 1. juli 1969, forhøjet pensionsalder efter de nye regler for det eller de tidsrum, hvori de pågældende forud for tjenestemandsansættelsen under offentlig ansættelse på overenskomstvilkår har været aktivt medlem af en til denne knyttet pensionsordning efter det fyldte 25. år, dog således at deltidsbeskæftigelse på overenskomstvilkår kun medregnes forholdsmæssigt i pensionsalderen, og i øvrigt mod overførsel til statskassen af den udtrædelsesgodtgørelse, som tilkommer tjenestemanden fra den tidligere pensionsordning. I tilfælde, hvor tjenestemanden allerede tidligere har fået udtrædelsesgodtgørelse udbetalt helt eller delvis fra pensionskassen, må denne indbetales til statskassen som vilkår for pensionsalderforhøjelsen.

For så vidt angår de i tidsrummet 1. juli 1969-30. september 1973 tjenestemandsansatte professorer og overlæger m.v. har rådet dog anbefalet, at der tillægges de pågældende

a) forhøjet pensionsalder i overensstemmelse med den hidtidige praktisering af bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 6, (jfr. nærmere side l7 ff) i de tilfælde, hvor de pågældende ikke allerede har fået dette tillagt,

b) yderligere forhøjet pensionsalder i henhold til § 4 a - såfremt de måtte ønske det - svarende til det tidsrum, hvori de under overenskomstansættelse efter det fyldte 25. år har været betalende medlem af en pensionskasse, med fradrag i dette tidsrum af pensionsalderforhøjelsen efter a), dog således at der ikke skal finde modregning sted af pensionsalderforhøjelsen efter a) i det omfang, hvori de ikke derved får mulighed for at opnå højeste pensionsalder ved afgang som 70-årig, og

c) eventuel yderligere pensionsalderforhøjelse efter § 4, stk. 6, i det omfang, hvori de ikke efter den hidtidige praktisering af bestemmelsen i § 4, stk. 6, suppleret med § 4a, vil kunne opnå højeste pensionsalder ved afgang som 70-årig. (L.R. 97/73).

2) Rådet har anbefalet, at finansministeriet træffer bestemmelse om medregning i pensionsalderen efter de nye regler af pensionsberettigende ansættelse ved en sygekasse efter overenskomsten mellem Sammenslutningen af sygekasser med fastansat personale og Dansk Funktionærforbund under forudsætning af, at der er betalt bidrag såvel af den pågældende selv som af sygekassen, og at der finder overførsel sted til statskassen af den hertil svarende del af tilbagekøbsværdien af den for den pågældende i Pensionsforsikringsanstalten tegnede pensionsforsikring. (L.R. 60/77).

3) Rådet har endvidere anbefalet, at der tillægges tjenestemænd forhøjet pensionsalder efter § 4a på grundlag af regulativlønnet tjeneste- m.v. efter det fyldte 25. år som

a) regulativlønnet revalideringskonsulent under forudsætning af, at vedkommende herunder har været optaget i den kollektive pensionsordning for revalideringskonsulenterne og på betingelse af, at der sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelse til statskassen fra Statsanstalten for Livsforsikring (L.R. l26/72),

b) regulativlønnet docent ved musikkonservatorier, under forudsætning af, at vedkommende herunder har været optaget i den kollektive pensionsordning for docenterne, og på betingelse af, at der sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelse til statskassen fra Statsanstalten for Livsforsikring. I tilfælde, hvor den pågældende docent ikke har haft det fulde for docenterne fastsatte pligtige undervisningstimetal, sker der kun forholdsmæssig medregning af tjenesten i pensionsalderen (L.R. l8/ 73),

c) reglementsansat specialmedarbejder under udenrigsministeriet m.v. under forudsætning af, at vedkommende herunder har været optaget i den kollektive pensionsordning for specialmedarbejderne og på betingelse af, at der sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelse til statskassen fra Statsanstalten for Livsforsikring,

d) fuldmægtig eller konsulent under administrationsdepartementet m.v. under forudsætning af, at vedkommende herunder har været omfattet af den i Statsanstalten for Livsforsikring etablerede kollektive pensionsordning og på betingelse af, at der sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelsen til statskassen (eller mod tilbagebetaling fra den pågældende tjenestemand af den ham udbetalte tilbagekøbsværdi med renter),

e) honorarlønnet kredsdyrlæge under veterinærdirektoratet under forudsætning af, at den pågældende herunder har været omfattet af den mellem landbrugsministeriet og Den Danske Dyrlægeforening aftalte midlertidige ordning om indbetaling af pensionsbidrag på 5 pct. plus 10 pct. af honoraret på spærrede bank- eller sparekassekonti, og på betingelse af, at der finder overførsel sted af beløbene fra de spærrede konti til statskassen,

f) timelønnet børnehaveklasseleder under Esbjerg- kommunes skolevæsen under forudsætning af, at de pågældende herunder har været betalende medlem af en i Kommunernes Pensionsforsikring A/S etableret pensionsordning, hvortil Esbjerg kommune bidrog med 8 pct. af lønnen, mod at de selv betalte 4 pct. af samme, idet det bør være en betingelse for pensionsaldertillæggelsen, at der finder overførsel sted af udtrædelsesgodtgørelsen for de pågældende fra Kommunernes Pensionsforsikring A/S,

g) kontraktansat erhvervsvejleder under forudsætning af, at vedkommende herunder har været optaget i den kollektive pensionsordning for erhvervsvejledere og på vilkår, at der sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelse til statskassen fra Statsanstalten for Livsforsikring. (L.R. 86/74),

h) kontraktansat officer m.v. under forudsætning af, at vedkommende herunder har været optaget i en pensionsordning, hvortil han selv har bidraget med mindst 5 pct. af lønnen og staten med 10 pct. af samme, og på vilkår, at der sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelse til statskassen (L.R. 60/74),

i) som kontraktansat befalingsmand af reserven i- civilforsvarskorpset, under forudsætning af at vedkommende herunder har været optaget i en pensionsordning, hvortil han selv har bidraget med mindst 5 pct. af lønnen og staten med 10 pct. af samme og i øvrigt på betingelse af, at der sker overførsel af udtrædelsesgodtgørelse til statskassen (L.R. 62/ 76).

d) § 4 b.

Ifølge § 4 b kan det efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at der i pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været ansat som tjenestemand under EF under forudsætning af, at der fra EF sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder under EF, eller at der fra den pågældende selv sker indbetaling med renter til statskassen af den udtrædelsesgodtgørelse, der blev udbetalt ham ved hans fratræden fra stillingen i EF.

Ansøgning herom skal indgives senest 1 år efter tjenestemandsansættelsen.

Lønningsrådet har ikke afgivet generelle udtalelser i henhold til denne bestemmelse.

e) § 4, stk. 6.

Ifølge § 4, stk. 6, kan det i tilfælde, hvor en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer, efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at pensionsalderen forhøjes med indtil 10 år. Ved afsked på grund af alder eller ved opgørelse af krav på opsat pension medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.

Lønningsrådet har i henhold hertil afgivet følgende generelle udtalelser

l) Rådet har anbefalet, at finansministeriet indtil videre tillægger professorer indtil 10 års forhøjet pensionsalder til opnåelse af højeste pension ved afsked med det fyldte 70. år i tilfælde, hvor den pågældendes alder ved tjenestemandsansættelsen og den økonomiske værdi af eventuel udtrædelsesgodtgørelse fra pensionsforsikring eller lignende gør det rimeligt. (L.R. 77/70).

Af lønningsrådets dagsorden fremgår, at det for at kunne sikre ret til mulig ægtefællepension efter tjenestemandsreglerne vil være nødvendigt, at der ved ansættelsen af professorer tillægges dem mindst 3 års forhøjet pensionsalder.

2) Rådet har endvidere anbefalet, at der tillægges overlæger og - embedslæger i lønramme 37 indtil 10 års forhøjet pensionsalder i tilfælde, hvor de pågældendes alder ved tjenestemandsansættelsen og den økonomiske værdi af udtrædelsesgodtgørelsen fra deres pensionsforsikring i Lægernes Pensionskasse gør det rimeligt. (L.R. 26/70).

Ordningen har efter drøftelse mellem finansministeriet og Den alm. danske Lægeforening nærmere været administreret således, at overlæger og embedslæger, der forud har været betalende medlem af Lægernes Pensionskasse, har fået forhøjet deres pensionsalder efter § 4, stk. 6, i det omfang, det har været nødvendigt, for at de kunne opnå en samlet pensionsalder efter de nye regler på 33 år ved afgang som 70-årig, dog således at der højst er blevet tillagt dem 10 års pensionsalder og mindst 3 års forhøjet pensionsalder for at berettige dem til ægtefællepension. Tilsvarende retningslinier er fulgt for professorer, der har haft en pensionsforsikringsordning eller lignende forud for udnævnelsen til professor.

I forbindelse med fastsættelsen af retningslinier for anvendelsen af den senere bestemmelse i § 4 a har lønningsrådet - som anført ovenfor side 14 - anbefalet, at de i tidsrummet 1. juli 1969 - 30. september 1973 tjenestemandsansatte professorer og overlæger m.v. fortsat kan få tillagt forhøjet pensionsalder i overensstemmelse med den midlertidige praktisering af § 4, stk. 6, i de tilfælde, hvor de pågældende ikke allerede har fået dette tillagt, samt at de vil kunne få yderligere pensionsalderforhøjelse efter § 4, stk. 6, i det omfang, de ikke efter den midlertidige praktisering af bestemmelsen, suppleret med § 4 a, vil kunne opnå højeste pensionsalder ved afgang som 70-årig.

3) Rådet har anbefalet, at tjenestemænd i 37. eller højere lønramme, der er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer den 1. oktober 1973 eller senere, og som ikke ved pensionsaldertillæggelse efter § 4 a vil få mulighed for at opnå højeste pensionsalder ved afgang som 70-årige, af finansministeriet tillægges yderligere forhøjet pensionsalder i henhold til § 4, stk. 6, på indtil 10 år, dog ikke udover, hvad der er nødvendigt til opnåelse af højeste pensionsalder ved afsked ved det fyldte 70. år (L.R. 97/73).

f) § 35, stk. 3.

Ifølge § 35, stk. 3, kan det, når særlige forhold taler derfor, efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at virksomhed forud for ansættelse som tjenestemand tages i betragtning ved beregningen af pensionsalder efter de ældre regler, såfremt sådan virksomhed er udført under ansættelse inden for staten, folkeskolen og folkekirken efter det fyldte 30. år.

Bestemmelsen er en overgangsregel, der kun kan anvendes på personer, der var tjenestemænd den 1. juli 1969 og havde erhvervet pensionsalder efter de ældre regler, d.v.s. havde været tjenestemænd den 1. juli 1969 i mindst 5 år (L.R. 22/70).

Lønningsrådet har ikke afgivet generelle udtalelser i henhold til denne bestemmelse. Sagerne forelægges enkeltvis for rådet.

g) § 35. a. (Tidligere tillægsbevillingslov 1970/71, tekstanmærkning nr. 2 til § 26).

Ifølge § 35 a kan der efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet i de enkelte tilfælde træffes bestemmelse om tildeling af forhøjet pensionsalder og eventuel tillæggelse af pensionsret efter de forud for den 1. juli 1969 gældende regler til tjenestemænd, som uden at være omfattet af bestemmelserne i § 35 var ansat i tjenestemandsstilling den 1. juli 1969, og som efter de på dette område fulgte retningslinier kunne have fået tillagt forhøjet pensionsalder, såfremt forslag herom var blevet fremsat inden den 1. juli 1969.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at bestemmelsen bl.a. kan anvendes på tjenestemænd, som ikke havde erhvervet pensionsalder efter de ældre regler den 1. juli 1969, men hvor det alligevel må anses for rimeligt, at deres pensionsmæssige stilling fastlægges med udgangspunkt i de regler, der var gældende på ansættelsestidspunktet.

Lønningsrådet har ikke afgivet generelle udtalelser i henhold til denne bestemmelse. Sagerne forelægges enkeltvis for rådet.

h) Fastansatte lærere ved Danmarks - sygeplejerskehøjskole.

Det faste lærerpersonale ved sygeplejerskehøjskolen er ikke statstjenestemænd, men efter tidligere bevillingslovpraksis kunne der tillægges dem pensionsret og forhøjet pensionsalder efter de for statstjenestemænd gældende regler.

Lønningsrådet har i en generel udtalelse anbefalet, at finansministeriet i fremtidige tilfælde tillægger faste lærere med pensionsret ved sygeplejerskehøjskolen forhøjet pensionsalder i analogi med tjenestemandspensionslovens regler efter tilsvarende retningslinier som for tjenestemænd (L.R. 63/70 m.fl.).

i)-§-19-og-§-l9-a. Nordiske statsborgere og andre udenlandske professorer og lignende.

Ifølge § l9 kan det efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, som har ansættelse inden for staten, folkeskolen og folkekirken på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i tjenestemandspensionsloven.

Ifølge § l9 a kan det endvidere efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at fremmede statsborgere, som har ansættelse i stillinger som professor eller lignende stillinger, der forudsætter en videnskabelig uddannelse, på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i tjenestemandspensionsloven.

Lønningsrådet har i henhold hertil i generelle udtalelser anbefalet, at finansministeriet kan bestemme, at nordiske statsborgere, der er eller har været ansat på tjenestemandslignende vilkår i følgende stillinger i pensionsmæssig henseende kan behandles efter reglerne i tjenestemandspensionsloven, dog tidligst med virkning fra 1. juli 1969 og kun for det tidsrum, hvori de kunne og ville have været ansat som tjenestemænd, såfremt de havde haft dansk indfødsret

1) som professor eller lignende stillinger, der forudsætter en videnskabelig uddannelse (L.R. l25/72).

Udtalelsen anvendes analogt på andre fremmede statsborgere i tilsvarende stillinger.

2) som lærer i folkeskolen (L.R. 6l/74)

3) som forsorgsassistent eller socialrådgiver i staten (L.R. 91/76)

4) som stedfortræder for afdelingsleder (med tjenestemandslignende aflønning efter lønramme 11) eller på lignende vilkår i andre tilsvarende stillinger under åndssvageforsorgen (L.R. 66/76)

5) som præst i folkekirken (L.R. 29/76)

6) som biblioteksassistent (L.R. 79/75)

j) § 2, stk. 3, i civilarbejderloven, (som ændret ved lov nr. l38 af 26. april 1972)

Ifølge § 2, stk. 3, kan det efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at den tid, hvori en af civilarbejderloven omfattet person har forrettet tjeneste ved internationale organisationer m.v. eller hos de udsendte forsvarsattacheer, medregnes ved opgørelsen af pensionsalderen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at baggrunden for bestemmelsen er, at civilarbejderloven ikke giver adgang til at indrømme det af loven omfattede personel tjenestefrihed, hvorfor de pågældende må søge afsked af forsvarets tjeneste i den periode, de gør tjeneste ved internationale organisationer m.v. eller hos de udsendte forsvarsattacheer.

Lønningsrådet har i henhold hertil givet tilslutning til, at finansministeriet kan tillade, at det tidsrum, hvori en af civilarbejderloven omfattet person har forrettet tjeneste ved internationale organisationer m.v. eller hos de udsendte forsvarsattacheer, medregnes ved opgørelsen af pensionsalderen under forudsætning af, at der har fundet direkte overgang sted fra civilarbejderstillingen til stillingen under den internationale organisation m.v. og tilbage til civilarbejderstillingen, og i øvrigt på vilkår, at der ikke har været knyttet pensionsrettigheder til stillingen under den internationale organisation m.v., således at der, hvor dette har været tilfældet, kun kan finde medregning sted af tiden i pensionsalderen mod fradrag af pensionen fra den internationale organisation m.v. i den pension, eventuelt løn, som måtte komme til udbetaling i civilarbejderstillingen (L.R. 20/73).

k) § 9 i loven om åremålsansættelse- m.v. Ifølge § 9 kan det for personer, der ikke forud for ansættelse i åremålsstilling er ansat som tjenestemænd, efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmes, at pensionsalderen forhøjes med indtil det dobbelte af åremålsansættelsens længde, og at hvert tjenesteår i åremålsstilling indgår i pensionsalderen med indtil 2 år.

Lønningsrådet har ikke afgivet nogen generel udtalelse i henhold til denne bestemmelse. Sagerne forelægges enkeltvis for rådet (L.R. 85/72).

C) Fastsættelse af pensionslønramme.

Ifølge § 2, stk. 5, i civilarbejderloven fastsættes der for ansatte, der aflønnes på anden måde end svarende til tjenestemænd, efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelser om, til hvilke af de for tjenestemandsstillinger fastsatte lønrammer de pågældende i pensionsmæssig henseende vil være at henføre.

Lønningsrådet har i generelle udtalelser fastsat pensionslønrammer for følgende personalegrupper under civilarbejderloven

lønramme skalatrin Ufaglærte kvindelige

timelønnede arbejdere ...... 3 7 - 10

(11. trin tidligst

fra 1/11-77)

Ufaglærte mandlige timelønnede arbejdere .......... 3 Faglærte timelønnede arbejdere .................... 7 Overenskomstlønnede kontorassistenter ............. 1 - 3 Overenskomstlønnede assistenter ................... 7 - 9 Kasernebibliotekarer .............................. 9 Overenskomstlønnede translatører ............... 13 - 21 - 23 Overenskomstlønnede overassistenter ............ 15 Overenskomstlønnede kontorfuldmægtige .......... 20 Overenskomstlønnede afdelingsledere .............. 24 Overenskomstlønnede radiotelegrafister ........... 9 - 17

II. Lønningsforhold.

A) Prøveansættelse som tjenestemand. (§ 6, stk. 2, i tjenestemandsloven).

Ifølge § 6, stk. 2, kan der efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet fastsættes undtagelser fra reglen om, at første varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve.

Lønningsrådet har i en generel udtalelse anbefalet, at der gøres følgende undtagelser

l) Efter vedkommende ministers nærmere bestemmelse ved ansættelse i tjenestemandsstilling som professor.

2) Efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse ved ansættelse af militære tjenestemænd.

3) I særlige tilfælde ved ansættelse i anden tjenestemandsstilling end forannævnt efter bestemmelse af finansministeren på grundlag af indstilling fra vedkommende minister (L.R. l6/72).

En hertil svarende bestemmelse er optaget under § 3 i økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 20. marts 1972 om ansættelse som tjenestemand på prøve i staten med senere varig ansættelse for øje.

B) Lønningsanciennitet under tjenestefrihed. (§ 58, stk. 4, i tjenestemandsloven).

Ifølge § 58, stk. 4, kan der efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet fastsættes bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed eller under nedsat tjeneste.

Lønningsrådet har i henhold hertil afgivet følgende generelle udtalelser

1) Rådet har anbefalet, at finansministeriet kan bevilge tjenestefrihed med bevarelse af lønancienniteten, når tjenestemand midlertidigt varetager en anden stilling i staten uden for sit hidtidige ansættelsesområde eller i en kommune, et koncessioneret selskab eller i anden offentlig virksomhed, idet dog tilfælde, som måtte indeholde tvivl, forudsættes forelagt rådet.

Samtidig har rådet anbefalet, at finansministeriet kan tillade, at tjenestemænd, der den 30. juni 1969 stod uden for nummer for at varetage opgaver, der efter fast praksis berettigede til medregning af tiden i anciennitetsmæssig henseende, bevarer lønancienniteten. (L.R. 8l-84/7l).

Det fremgår af lønningsrådets dagsorden, at man bl.a. bør lægge vægt på, om den pågældende for beskæftigelsen under tjenestefriheden har oppebåret samme løn som i sin egen tjenestemandsstilling og ikke har været omfattet af anden pensionsordning eller modtaget lønmæssig kompensation for afsavn af sådan.

2) Rådet har anbefalet, at der ydes tjenestefrihed med bevarelse af lønanciennitet til udførelse af arbejde i internationale organisationer, herunder private internationale organisationer og danske organisationer, som f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke, som det offentlige yder støtte til, og som medvirker i bistandsarbejdet til udviklingslandene. Sager, der ikke klart ligger inden for den bestående praksis, skal dog forelægges rådet særskilt (L.R. 8l/70 m.fl.).

Rådet har endvidere anbefalet, at der i tilfælde, hvor tjenestemænd stilles til rådighed for EF kommissionen, bevilges dem tjenestefrihed med løn og med bevarelse af lønancienniteten, således at alene sager, der giver grundlag for tvivl, forelægges rådet. Tjenestefriheden indgår automatisk i pensionsalderen (L.R. 76/74).

3) Rådet har anbefalet, at finansministeriet kan tillade, at lønanciennitet bevares under tjenestefrihed for at tjenstgøre som lærer og forsker og lignende i de øvrige nordiske lande eller i andre lande, med hvilke udveksling finder sted, idet dog tilfælde, som måtte indeholde tvivl, er forudsat forelagt rådet (L.R. 80/7l).

4) Rådet har anbefalet, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis af finansministeriet kan bevilges tjenestemænd tjenestefrihed med løn med henblik på studieformål og med bevarelse af lønningsancienniteten, således at kun sager, der giver grundlag for tvivl, forelægges rådet (L.R. 86/70 m.fl.).

Af lønningsrådets dagsorden fremgår, at tjenestefrihed til studieformål kan bevilges til færdiggørelse af et større videnskabeligt værk, studieophold samt deltagelse i faglige kurser m.v. Ved afgørelsen af spørgsmålet om, i hvilket omfang løn kan oppebæres, samt om eventuelle vikarudgifter kan dækkes af staten, lægges vægt på styrelsens interesse i formålet med den ansøgte tjenestefrihed, tjenestefrihedens længde sammenholdt med eventuel tidligere tjenestefrihed til lignende formål, muligheden for at dække eventuelle vikarudgifter inden for rammerne afeksisterende bevillinger, samt tjenestemandens økonomiske forhold. Sidstnævnte forhold har især betydning ved studieophold i udlandet, idet man i sådanne tilfælde sammenholder de med studieopholdet forbundne udgifter - ude som hjemme - med den pågældendes indtægtsforhold, herunder størrelsen af eventuelle stipendier og lignende tilskud.

5) Rådet har anbefalet, at tjenestemandsansatte juridiske kandidater, for hvem tjenestetiden nedsættes med henblik på virksomhed som juridisk medhjælper på advokatkontor svarende til de tidligere gældende regler i normerings- og klassificeringsloven af 1958 i et tidsrum af indtil 7 år, som hovedregel inden for en anciennitet under 8 år, aflønnes med 80 pct. af den løn incl. tillæg for merarbejdsforpligtelse, som de pågældende ville have oppebåret, såfremt tjenestetiden ikke havde været nedsat, og at lønancienniteten bevares under den nedsatte tjenestetid i henhold til § 58, stk. 4. (L.R. 23/7l).

En hertil svarende generel bestemmelse er optaget i ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulære nr. 69 af 23. april 1971 om aflønning af samt beregning af løn- og pensionsanciennitet for tjenestemandsansatte juridiske kandidater, der har nedsat tjenestetid med henblik på virksomhed som juridisk medhjælp på advokatkontor.

6-7) Rådet har anbefalet, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis tillægges tjenestemænd, der bestrider kommunale lønnede tillidshverv (som f.eks. borgmester, rådmand eller formand for kommunale udvalg), og som i den anledning har fået bevilget tjenestefrihed uden løn, lønanciennitet for den tjenstfri periode (L.R. 80/70).

Endvidere har rådet anbefalet, at der gives tilladelse til bevarelse af lønanciennitet under tjenestefrihed ved varetagelse af ulønnet ombud samt hverv som medlem af folketinget (L.R. 3l/72).

Dertil svarende generelle bestemmelser er optaget under § 6 i økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse nr. 2l5 af 3l. maj 1972 om afholdelse afudgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse af ombud, samt hverv som medlem af folketinget m.v.

8) Rådet har anbefalet, at finansministeriet under en bevilget tjenestefrihed uden løn kan tillade, at tjenestemænd, der måtte blive ansat i forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer i lønnede stillinger som sekretariatsledere eller sekretærer og lignende, bevarer lønancienniteten (L.R. 77/7l m.fl.).

9) Rådet har anbefalet, at der gives tjenestemænd i folkeskolen tjenestefrihed med løn uden krav om godtgørelse af vikarudgifter samt med medregning af tiden i lønancienniteten, for at de

a) som medlemmer af lærerforeningens repræsentantskab og hovedstyrelse kan deltage i møder i disse samt i forretningsudvalg og andre af hovedstyrelsen nedsatte faste udvalg.

b) som medlemmer af forhandlingsudvalg under lærerforeningen kan deltage i forhandlingsmøder i centraladministrationen.

Rådet har endvidere anbefalet, at der mod godtgørelse af vikarudgifter efter ansøgning fra lærerforeningen kan gives tjenestemænd tjenestefrihed med bevarelse af lønanciennitet til udførelse af anden virksomhed, som står i forbindelse med varetagelse af hvervet som medlem af hovedstyrelsen eller af de af denne nedsatte faste udvalg. Når særlige grunde taler derfor, kan sådan tjenestefrihed også gives for varetagelse af hverv som formand for en organisation inden for lærerforeningen. Disse retningslinier kan også få virkning for tjenestefrihed før 1. juli 1969 mod efterbetaling af pensionsbidrag.

Hertil svarende bestemmelser er af undervisningsministeriet udsendt i et cirkulære nr. l38 af 22. juni 1976 om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid for folkeskolens tjenestemænd m.fl.

Af lønningsrådets dagsorden fremgår, at statstjenestemænd ifølge praksis, som er udviklet inden for etaterne, kan få bevilget tjenestefrihed med løn

a) Til deltagelse i forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationers hovedbestyrelses-,

forretningsudvalgs- og delegeretmøder samt i kongresser, generalforsamlinger og dertil svarende

mødevirksomhed.

b) Til deltagelse som medlemmer af forhandlingsudvalg i forhandlingsmøder med vedkommende centralstyrelse.

Mod delvis godtgørelse af afholdte lønudgifter kan der bevilges statstjenestemænd tjenestefrihed med bevarelse af lønancienniteten til udførelse af anden virksomhed, som står i forbindelse med varetagelse af organisationshverv (L.R. 106/74).

10) Rådet har anbefalet, at der ved behandlingen af sager om