Cirkulære om vejafmærkning. (Til politi og vejmyndigheder)

Cirkulære om vejafmærkning. (Til politi og vejmyndigheder)

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Almindelige bestemmelser.................................... 2

Færdselstavler (ad bekendtgørelsens kapitel 1).............. 3-18

U. Undertavler.............................................. 4

A. Advarselstavler.......................................... 4

B. Vigepligtstavler......................................... 7

C. Forbudstavler............................................ 10

D. Påbudstavler............................................. 14

E. Oplysningstavler......................................... 15

Kant- og baggrundsafmærkning m.m............................

(ad bekendtgørelsens kapitel 3)............................. 18-19

N. Kantafmærkning........................................... 18

O. Baggrundsafmærkning...................................... 18

P. Færdselsfyr.............................................. 18

Afmærkning på kørebanen m.m. (ad bekendtgørelsens kapitel 4) 19-25

Q. Længdeafmærkning......................................... 19

R. Pilafmærkning............................................ 22

S. Tværafmærkning........................................... 22

T. Afmærkning for standsning og parkering................... 24

V. Tekst og symboler på kørebanen m.m....................... 24

Signalanlæg (ad bekendtgørelsens kapitel 5)................. 25-26

X. Gadesignaler............................................. 25

Y. Vognbanesignaler......................................... 26

Z. Blinksignaler............................................ 26

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelser om vejvisningstavler (bekendtgørelsens kapitel 2) udsendes af ministeren for offentlige arbejder.

Almindelige bestemmelser

1. Ved bekendtgørelse nr. 138 af 22. april 1977 har justitsministeriet fastsat nye bestemmelser om vejafmærkning.

Dette cirkulære indeholder nærmere bestemmelser om afmærkningens anvendelse og administration.

Bestemmelser vedrørende bekendtgørelsens kapitel 2. »Vejvisningstavler« udsendes dog af ministeren for offentlige arbejder, der endvidere i vejregler fastsætter bestemmelser om kravene til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling.

2. Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i vejafmærkningsbekendtgørelsen, eller som er godkendt af justitsministeriet. Vej- og gadenavneskilte, husnumre og lignende betragtes i denne forbindelse ikke som vejafmærkning.

3. Færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejes udnyttelse eller indretning, træffes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen, jfr. færdselslovens § 92.

Den nødvendige afmærkning tilvejebringes og bekostes af vedkommende vejbestyrelse, jfr. færdselslovens § 96, stk. 1.

Før afmærkningen etableres eller bestående afmærkning ændres, skal vejbestyrelsen indhente samtykke fra politiet, jfr. færdselslovens § 95, stk. 3. Et sådant samtykke er dog ikke nødvendigt ved opstilling og ændring af vejvisningstavler og kant- og baggrundsafmærkning, men politiet kan af færdselssikkerhedsmæssige grunde forlange sådan afmærkning fjernet eller ændret.

For andre afmærkningsformer kan der også gælde særlige regler. Herom henvises til cirkulærets enkelte afsnit.

4. Opstår der uenighed mellem politi og vejbestyrelse om afmærkningen, afgøres sagen af justitsministeriet, jfr. færdselslovens § 96, stk. 2. Uenighed vedrørende anvendelsen af vejvisningstavler samt tvivlsspørgsmål vedrørende vejreglerne afgøres dog af ministeren for offentlige arbejder.

5. Ved pludselig opstået skade på offentlig vej eller bro, kan vejbestyrelsen uden forudgående samtykke foretage den nødvendige afmærkning. Politiet skal snarest underrettes om forholdet.

6. Ved vejarbejde kan afmærkning ligeledes foretages uden forudgående samtykke fra politiet, bortset fra afmærkning, der vedrører ubetinget vigepligt i vejkryds og hastighedsbegrænsning.

Vejarbejde skal være forsvarligt afmærket. Selve arbejdsstedet skal være tydeligt afmærket med spærrebomme, markeringskegler eller lignende. Politiet skal underrettes, når afmærkningen er etableret og kan forlange denne ændret, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden.

Ved større vejarbejde skal politiet underrettes, når arbejdet er afsluttet.

7. Politiet skal foranledige, at manglende afmærkning etableres, og at uhensigtsmæssig afmærkning udbedres.

8. Den følgende del af cirkulæret følger inddelingen i vejafmærkningsbekendtgørelsen og henviser til de enkelte bestemmelser i denne.

Færdselstavler.

Ad § 1.

Færdselstavler må kun anvendes, hvor det er nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden eller trafikafviklingen. Inden der træffes beslutning om anvendelse af en færdselstavle, skal det overvejes, om tavlen skal suppleres med eller eventuelt kan erstattes af vejvisningstavler, kant- og baggrundsafmærkning eller afmærkning på kørebanen.

Der skal ved beslutning om anvendelse af færdselstavler tages hensyn til, at unødig anvendelse generelt kan svække respekten for tavlerne. Dette hensyn gælder især anvendelse af advarsels- og forbudstavler.

Tavlerne skal have en sådan størrelse og anbringes på en sådan måde, at de under hensyn til vejforholdene og trafikkens hastighed umiddelbart opfattes i tilstrækkelig afstand. Færdselstavler skal være retroreflekterende eller belyste. På vejstrækninger, hvor det er tilladt at køre med positionslys i lygtetændingstiden, må færdselstavler dog ikke anvendes uden særskilt belysning, medmindre vejbelysningen gør dem tilstrækkelig synlige. Færdselstavler, der angiver ubetinget vigepligt, skal uanset belysning være retroreflekterende. Anvendelsen af belyste eller retroreflekterende færdselstavler må ikke ske på en sådan måde, at nogle færdselstavler vanskeliggør opfattelsen af andre lige så vigtige færdselstavler det pågældende sted. Særlig skal tavler, som angiver ubetinget vigepligt, være mindst lige så stærkt belyste eller retroreflekterende som andre tavler i umiddelbar nærhed.

Ad § 2.

Når lystavler anvendes, kan en ændring af færdselstavlernes normale udseende være nødvendig. Således kan lyspunkttavler være udført med hvide lysende tal på mørk baggrund i stedet for sorte tal på hvid baggrund. Anvendelse af tavler med ændret udseende skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af justitsministeriet.

Tavler, der angiver vigepligtsforhold ved vejkryds, skal altid være synlige.

Ad § 3.

Færdselstavler skal placeres, så de både i lys og mørke umiddelbart opfattes inden for en sådan afstand, at trafikanterne får tilstrækkelig tid til at reagere over for de forhold, som tavlerne vedrører. Hvor der ofte er tæt trafik, skal placeringen så vidt muligt vælges således, at andre trafikanter ikke skjuler tavlerne. Tavlerne skal normalt placeres næsten vinkelret på den færdselsretning, de er gældende for. I særlige tilfælde (f.eks. ved Y-kryds og lokalkørebaner) kan de drejes mod den kørebane, de gælder for. Tavlerne må ikke opsættes, så de væsentligt forringer oversigten.

Færdselstavler, der vedrører forskellige forhold, skal opsættes med en sådan indbyrdes afstand, at trafikanterne kan nå at opfatte hver enkelt tavles betydning.

På samme stander må der for samme færdselsretning normalt kun opsættes 2 tavler med tilhørende undertavler. Tavler på samme stander skal så vidt muligt angå samme forhold. Det kan således være hensigtsmæssigt at opsætte en advarselstavle på samme stander som en forbudstavle, når forbudet er begrundet med den fare, der advares mod. Der kan undtagelsesvis som en midlertidig foranstaltning opsættes 3 tavler på samme stander.

På stander med tavle, der angiver ubetinget vigepligt, højrevigepligt eller jernbaneoverkørsel, må der ikke opsættes andre tavler, hvis disse gør det vanskeligt umiddelbart at opfatte de først nævnte tavler. Tavlekombinationen må ikke kunne give anledning til tvivl hos trafikanterne.

Færdselstavler skal som hovedregel placeres i højre side af vejen i færdselsretningen. På motorveje skal færdselstavler dog normalt placeres ved begge sider af kørebanen. Placering ved begge sider af kørebanen skal i øvrigt i almindelighed ske på veje med tættere trafik, hvor der er mere end en vognbane i den pågældende færdselsretning.

Tavlerne skal endvidere placeres ved begge vejsider, hvor vejforholdene i særlige tilfælde gør placering i højre side alene utilstrækkelig. Tavlerne må kun placeres ved venstre side alene eller alene ophænges over kørebanen, hvor afmærkningen ved denne placering bliver så tydelig for de trafikanter, den henvender sig til, at en tavle i højre side fuldt forsvarligt kan undværes. Placering ved venstre side alene kan endvidere ske, hvor der kan være tvivl om, hvilken kørebane tavlen gælder for.

Ad § 4.

Færdselstavler gælder normalt for al trafik på kørebane og cykelsti i retning mod tavlen. Skal en tavle ophængt over kørebanen kun gælde for en enkelt vognbane forsynes den normalt med undertavle med nedadrettet pil for at tydeliggøre, at tavlen kun gælder for den vognbane, den er ophængt over.

Tavlen skal normalt placeres midt over den pågældende vognbane.

Undertavler.

Ad § 5.

Undertavler må kun anvendes, hvis betydningen ikke kan angives med en hovedtavle alene, medmindre andet er bestemt.

Der skal så vidt muligt anvendes symboler i stedet for tekst. Symboler, der ikke er vist i bekendtgørelsen på undertavler eller andre tavler, må dog kun anvendes efter godkendelse af justitsministeriet.

Ad § 5, stk. 2.

Når E 63 Parkering anvendes til angivelse af parkeringsrestriktion uden for parkeringsplads eller afmærket parkeringsareal, skal undertavlen have hvid bund.

Udstrækning af parkeringsplads eller afmærket parkeringsareal angives med vandrette pile på undertavle med hvid bund.

Ad § 5, stk. 3.

Vedrørende anvendelsen af undertavlerne U 1 - U 5 henvises til bemærkningerne til de enkelte tavlegrupper.

A. Advarselstavler.

Ad § 6.

Advarselstavler må normalt kun opsættes, hvor faren ikke kan erkendes på rimelig afstand.

Undertavlerne U 3 og U 4 må ikke anvendes sammen med advarselstavler.

Ad § 7, stk. 1 og 2.

Uden for tættere bebygget område og på alle større veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, skal tavlerne normalt opsættes 150-250 m foran farestedet. Tavler, der på en sådan vejstrækning opsættes i anden afstand, skal forsynes med undertavle, der angiver afstanden. På motorveje opsættes advarselstavler normalt ved begge sider af kørebanen ca. 200 m og 400 m foran farestedet. Afstanden til dette angives på undertavle.

Inden for tættere bebygget område, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t eller lavere, opsættes tavlerne normalt 50 m foran farestedet. Hvor trafikanterne ikke eller kun vanskeligt kan erkende farestedets beliggenhed, skal afstanden angives på undertavle. Dette skal altid gøres, når afstanden er større end 100 m.

Ad § 8.

A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt.

Tavlen skal opsættes følgende steder

1. Hvor oversigtsforholdene er dårlige. Oversigtsforholdene skal anses som dårlige, hvis oversigten ad den mere betydende vej fra de sidste 3 m af sidevejen er kortere end stopsigt ved den normale hastighed på den mere betydende vej. Vedrørende stopsigt henvises til vejreglerne. De 3 m regnes fra kanten af den nærmeste gennemgående vognbane på den vigtigere vej. Oversigten måles mellem punkter, der ligger 1 m over midten af vognbanerne. Der tages for begge vejes vedkommende kun hensyn til vognbaner, ad hvilke kørsel frem mod krydset er lovlig.

2. På motorveje før tilkørselsbane og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.

3. Før vejkryds med unormale vigepligtsforhold.

Tavlen forsynes med undertavle UB 10.

4. Andre steder, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, hvis særlige forhold begrunder det, f.eks. antallet af færdselsuheld.

A 15 Farligt vejkryds med højrevigepligt.

Tavlen opsættes foran kryds, som ikke kan erkendes på tilstrækkelig afstand. Det må imidlertid normalt foretrækkes, at der i sådanne kryds indføres ubetinget vigepligt. A 15 anvendes ikke foran kryds, hvor færdslen reguleres af gadesignaler.

A 16 Rundkørsel.

Tavlen opsættes kun i særlige tilfælde, hvor trafikanterne vanskeligt kan se, at de kommer til en rundkørsel. Hvor det er påkrævet at advare om den ubetingede vigepligt over for trafikken i rundkørslen, skal B 12 Forvarsling for ubetinget vigepligt opsættes.

A 17 Fodgængerfelt.

Uden for tættere bebygget område skal tavlen opsættes foran alle fodgængerfelter, som ikke ligger ved vejkryds, samt ved fodgængerfelter i vejkryds, når fodgængerfeltet krydser en vej, over for hvilken den krydsende vej har ubetinget vigepligt.

I tættere bebygget område anvendes A 17 kun i særlige tilfælde.

Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter.

A 17 med undertavle »Gågade« skal opsættes på veje, der indmunder i eller krydser gågader. Tavlen opsættes umiddelbart foran gågaden og kan forvarsles med afstandsangivelse.

A 18 Modkørende færdsel.

Tavlen skal opsættes, hvor en kørebane afmærket med E 19 Ensrettet færdsel fortsætter i en kørebane med dobbeltrettet færdsel, og i øvrigt hvor en længere vejstrækning med ensrettede kørebaner efterfølges af en vejstrækning med dobbeltrettet kørebane.

Tavlen skal være forsynet med undertavle med afstandsangivelse, selv om den er opsat i den normale afstand.

Tavlen skal gentages uden undertavle eller med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Tavlen kan gentages på strækningen med dobbeltrettet kørebane. Dette bør især ske, hvor strækningen forbinder to strækninger med ensrettede kørebaner. Inden for tættere bebygget område er gentagelse og afstands- eller strækningsangivelse ikke påkrævet, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane.

A 18 kan suppleres med eller erstattes af E 16 Vognbaneforløb, hvis det skønnes hensigtsmæssigt at give trafikanterne oplysning om vognbaneantallet.

A 19 Lyssignal.

Tavlen opsættes, hvor oversigten til signalet er utilstrækkelig, eller hvor signalet i øvrigt vanskeligt kan erkendes af trafikanterne inden for tilstrækkelig afstand.

A 21 Cyklister.

Tavlen opsættes, hvor cyklister eller knallertkørere uden for vejkryds krydser kørebanen, eller hvor cyklister eller knallertkørere skal benytte kørebanen efter en vejstrækning, hvor dette ikke har været tilfældet.

Hvor cyklister eller knallertkørere krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A 21 forsynes med undertavle »Krydsende cyklister«. Tavlen opsættes ved begge sider af kørebanen, medmindre overhaling er forbudt på vejstrækningen, eller vejen er smal og ringe trafikeret.

Ved vejkryds anvendes tavlen kun, hvor cyklisters eller knallertkøreres placering i krydset er unormal.

A 22 Børn.

Tavlen kan anvendes foran adgange til skoler, fritidshjem, legepladser og lignende, hvor mange børn krydser vejen. Som adgang regnes også vej eller sti, der hovedsagelig tjener som adgang til institutionen.

A 22 skal normalt forsynes med undertavle, der angiver årsagen til tavlens opstilling, f.eks. »Skole«, »Skolepatrulje«, »Idrætsplads« eller »Legeplads«.

Om afmærkning ved skoler med skolepatrulje henvises til bestemmelserne i justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. februar 1976, der er opretholdt indtil videre. Legegader skal afmærkes med A 22 med undertavle »Legegade«.

Etablering af legegader må kun ske i udprægede boligområder, hvor der ikke nær den pågældende gade findes legemuligheder.

Der må således normalt ikke oprettes legegader i parcelhuskvarterer.

Gaden må ikke fremtræde for trafikanterne som egnet til gennemkørsel, og den motoriserede trafik, der lovligt må benytte legegaden, skal have et meget begrænset omfang.

A 23 Ryttere.

Tavlen opsættes kun, hvor ryttere ofte krydser kørebanen eller rider ud på denne. Tavlen opstilles især på steder, hvor der er dårlige oversigtsforhold. Ved vejkryds må tavlen kun opsættes, hvis den motorkørende færdsel på sidevejen, som rytterne kommer fra, er helt ubetydelig.

A 26 Dyrevildt.

Tavlen opsættes især på veje med hurtig trafik, hvor dyrevildtveksler krydser kørebanen. Findes flere veksler på samme vejstrækning, anvendes A 26 med undertavle med strækningsangivelse. Såfremt der er behov for at gentage tavlen på strækningen, skal gentagelsestavlen så vidt muligt opsættes ca. 200 m foran et sted, hvor en dyrevildtveksel krydser kørebanen.

A 27 Kreaturer.

Tavlen opsættes normalt kun, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af dårlige oversigtsforhold frembyder fare. Tavlen skal fjernes eller tildækkes uden for de perioder, hvor der dagligt drives kreaturer.

A 31 Glat vej.

Tavlen opsættes især uden for tættere bebygget område, hvor belægningen er unormal glat i vådt føre eller ved tilsmudsning af jord, grus, landbrugsaffald eller lignende, og hvor trafikanterne ikke trods rimelig agtpågivenhed kan forudse dette.

A 31 kan desuden opsættes hvor der er særlig stor risiko for rim- eller isdannelse.

Tavlen skal suppleres med undertavle, når det ikke er selve belægningens glathed i vådt føre, der frembyder fare. På undertavlen kan f. eks. anføres: »Jordkørsel«, »Løst grus«, »Aquaplaning« og »Isglat«. Ordet »Isglat« kan på undertavlen suppleres med snekrystalsymbol. Hvor der kun i visse perioder er risiko for glat vej, må tavlen ikke være synlig uden for disse perioder.

Politiet kan give landmænd, entreprenører og andre tilladelse til opstilling af tavlen et bestemt sted på en vej i forbindelse med mark-, entreprenørarbejde eller lignende.

Tavler for glathed på grund af tilsmudsning skal fjernes eller tildækkes, når vejen er tilstrækkelig renset.

A 32 Ujævn vej.

Tavlen opsættes kun, hvor der forekommer farlige ujævnheder på vejen, og hvor sikker kørsel kræver nedsættelse af hastigheden i forhold til den, der i øvrigt er normal på vejstrækningen.

Hvis tavlen kun advarer mod ujævnheder uden for den del af vejen, der benyttes af motorkørende, skal det ved undertavle angives, hvor vejen er ujævn, f.eks. »På cykelsti«.

A 33 Løse sten.

Tavlen anvendes ved nyanlagte kørebanebelægninger, men i almindelighed ikke ved permanent grus- og skærvebelægning eller andre steder, hvor muligheden for stenslag er åbenbar.

A 34 Stenskred.

Tavlen opsættes, hvor nedfaldende sten gør det farligt at opholde sig på vejen, eller kan ligge på vejen til fare for den kørende trafik.

A 39 Vejarbejde.

Tavlen skal opsættes, når vejarbejdet medfører, at der i perioder er personale, materiel eller materialer på den del af kørebanen, som trafikanterne benytter.

Den anvendes tillige, når kørebanen på grund af vejarbejde er unormal, f.eks. som følge af manglende belægning, eller fordi der køres tæt på udgravninger eller afspærringer, bag hvilke der foregår vejarbejde. Hvor tavle A 39 anvendes ved vejarbejde, der er uden betydning for trafikken på kørebanen, skal tavlen, såfremt den kan ses fra kørebanen, forsynes med undertavle, f. eks. med teksten »På cykelsti«, »På fortov«.

A 41 - A 42 Vejsving.

Tavlerne opsættes især ved vejsving, der ikke kan gennemkøres forsvarligt med den hastighed, der er normal for den forudliggende strækning, og hvor dette ikke umiddelbart kan opfattes af trafikanterne inden for en tilstrækkelig afstand.

Er den hastighed, hvormed svinget i normalt vådt føre kan gennemkøres, væsentlig lavere end den, der er normal for den forudliggende vejstrækning, kan tavlen forsynes med undertavle UA 41 Hastighedsangivelse . Den angivne hastighed skal godkendes af justitsministeriet.

A 43 Indsnævret kørebane.

Tavlerne opsættes ved væsentlige indsnævringer på veje med hurtig og tæt trafik, samt på andre veje, hvor en indsnævring ikke er tydelig på tilstrækkelig afstand, jfr. tillige C 51 Overhaling forbudt.

Tavlen kan i særlige tilfælde anvendes, selv om kørebanen ikke indsnævres, f.eks. hvor vejtræer, master, rækværker m.m. bevirker, at kørebanen virker særlig smal.

Hvor vognbaneantallet reduceres ved indsnævringen, kan tavlen erstattes af tavle E 16 Vognbaneforløb.

A 43 kan i særlige tilfælde suppleres med UA 43.

UA 43 Fri bredde.

Bredden angives i meter med højst een decimal. Breddeangivelsen skal normalt være den faktiske bredde. Hvis kørebanen har skarpe sving eller unormal tværhældning, skal der dog tages hensyn hertil ved breddeangivelsen.

Breddeangivelsen må ikke være mindre end 2,5 m. Ved mindre bredder skal i stedet anvendes tavle C 41 Vognbredde.

A 46 Stejl nedkørsel og Stejl stigning.

Tavlerne opsættes kun ved hældninger, der er større end 5 pct., og kun hvor hældningen i forbindelse med vejforløbet indebærer en særlig fare.

Hældningen angives i hele pct.

A 71 - 75 Spor og jernbaneoverkørsler.

Tavlerne anvendes efter regler fastsat af ministeren for offentlige arbejder.

A 91 Oplukkelig bro.

Tavlen skal opsættes foran oplukkelige broer på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, samt hvor broen eller et rødt blinksignal ved denne ikke kan ses på tilstrækkelig afstand.

Tavlen kan også opsættes umiddelbart over eller under rødt blinksignal ved broen.

Ved broer, som kun oplukkes sjældent, skal en eventuel tavle tildækkes eller fjernes, når oplukning ikke finder sted. Dette gælder dog ikke for tavler, der er opsat umiddelbart over eller under et rødt blinksignal.

A 92 Havnekaj.

Hvor tavlen opsættes umiddelbart på kanten af kaj eller lignende, skal den suppleres med baggrundsafmærkning.

Ved normal opstilling forsynes tavlen altid med undertavle med afstandsangivelse.

A 95 Sidevind.

Tavlen opsættes kun på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, og kun på særlige steder, f.eks. broer og dæmninger, hvor sidevind kan frembyde fare, fordi den ofte er væsentlig kraftigere end på den forudgående vejstrækning.

Tavlen kan suppleres med vindpose.

A 96 Lavtgående fly.

Tavlen opsættes kun, hvor synet af pludselig opdukkende luftfartøjer eller støjen fra sådanne kan forskrække trafikanterne.

A 99 Anden fare.

Tavlen må kun opsættes med undertavle, der angiver farens art. Undertavler skal, så vidt det er muligt, være udført med symboler. Anvendelse af symboler, som ikke findes i bekendtgørelse om vejafmærkning, skal godkendes af justitsministeriet.

Tavlen må kun i nødstilfælde anvendes til advarsel mod en fare, der kan angives med en af de øvrige advarselstavler, og skal i dette tilfælde snarest muligt udskiftes med den rigtige tavle.

B. Vigepligtstavler.

Ad §§ 9 og 10.

Vigepligtsforholdene i et kryds bestemmes af politimesteren med samtykke af vedkommende vej myndighed(er).

I. Afgørelse af vigepligt i vejkryds.

A. Almindelige vejkryds.

1. Der skal etableres ubetinget vigepligt ved indmundinger i hovedveje.

Hvor to hovedveje skærer hinanden i et almindeligt 4-benet kryds, fortsætter den mest betydende vej som hovedvej gennem krydset, medens der pålægges de kørende på den anden vej ubetinget vigepligt.

2. Medmindre særlige omstændigheder foreligger, skal der etableres ubetinget vigepligt ved indmundinger i veje, der er præget af gennemkørende trafik. Hvor kryds mellem sådanne veje er signalreguleret, kan man dog undlade at etablere ubetinget vigepligt, hvis vejene er af omtrent samme betydning.

3. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan der etableres ubetinget vigepligt også i andre kryds med ikke ubetydelig færdsel.

Ved vurdering af, hvilken trafikretning der i givet fald skal pålægges ubetinget vigepligt, tages navnlig hensyn til, om en af vejene for trafikanterne fremtræder som mere betydende.

Der tages desuden hensyn til trafikafviklingen og til vigepligtsforholdene i de omkringliggende kryds.

B. Knækket prioritet.

Kryds med ubetinget vigepligt, hvor den trafik, der ikke har ubetinget vigepligt, foretager højre- eller venstresving (»knækket prioritet«), skal normalt undgås.

Disse vigepligtsforhold må normalt kun etableres, hvis de indmundinger, hvorfra de kørende vil få ubetinget vigepligt, har lav trafikbelastning og fremtræder som ubetydelige for trafikanterne. Ved afgørelsen må desuden tages hensyn til, at ulykkesrisikoen for fodgængere og cyklister, der skal krydse den mere betydende vej, kan tale imod en sådan løsning.

C. Kryds med spids vinkel, accelerationsbaner og sammenløb.

I kryds, hvor to trafikstrømme løber sammen i en spids vinkel, må der ved fastlæggelsen af vigepligten tages hensyn til, at udsynet skråt bagud til højre særlig for lastbilers vedkommende kan være stærkt begrænset.

Ved accelerationsbaner og ved sammenløb af to ensrettede kørebaner, skal der kun etableres ubetinget vigepligt, hvis vejudformningen er således, at trafikstrømmene ikke kan flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3 og stk. 4.

D. Særligt om rundkørsler.

Der skal etableres ubetinget vigepligt ved indmundinger i rundkørsler, også når de indmundende veje er hovedveje.

Såfremt det af hensyn til trafikafviklingen skønnes nødvendigt med anden vigepligt ved en rundkørsel, skal spørgsmålet forelægges justitsministeriet.

E. Fuldt stop.

Afmærkning af Stop ved vejkryds skal godkendes af justitsministeriet.

Godkendelse vil kun kunne forventes ved kryds uden for tættere bebygget område, og kun hvor sidevejstrafikken vanskeligt kan opfylde den ubetingede vigepligt uden at standse op før indkørsel i krydset.

Justitsministeriet vil i denne forbindelse lægge vægt på, om oversigten ad den mere betydende vej fra de sidste 5 m af sidevejen er kortere end stopsigt ved den normale hastighed på den mere betydende vej. Vedrørende stopsigt henvises til vejreglerne. De 5 m regnes fra kanten af den nærmeste gennemgående vognbane på den vigtigere vej. Oversigten måles mellem punkter, der ligger 1 m over midten af vognbanerne. Der tages for begge vejes vedkommende kun hensyn til vognbaner, ad hvilke kørsel frem mod krydset er lovlig.

Der vil også blive taget hensyn til antallet af færdselsuheld, trafikbelastningen, krydsets udformning m.m.

II. Afmærkning af kryds.

Der må ved vigepligtstavler kun anvendes undertavle med afstandsangivelse samt UB 10 Unormale vigepligtsforhold.

B 11 Ubetinget vigepligt.

1. Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens § 26, stk. 2, afmærkes (hvor der ikke etableres Fuldt stop ) med både tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinie, hvor andet ikke er bestemt. På mindre betydende veje kan ubetinget vigepligt indtil videre afmærkes alene med vigelinie.

Tavle B 11 Ubetinget vigepligt opstilles dog altid i følgende tilfælde

a. Indmunding i hovedvej.

b. Hvor tavle A 11 er opstillet på den krydsende vej.

c. Indmunding af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt, undtagen ved mindre betydende T-kryds.

d. Indmunding i rundkørsel.

e. Indmunding, hvor de kørende ikke kan se krydset i rimelig afstand, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende.

f. Indmunding i kryds med »knækket prioritet«.

g. Ved tilkørselsbane til motorvej og lignende tilkørselsbane til anden vej, hvor der undtagelsesvis pålægges de kørende ubetinget vigepligt.

h. Indmunding, hvor andre forhold, især uheldsrisiko, begrunder det.

i. Hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinie, og hvor denne derfor udelades.

j. Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinie anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

2. Hvor ubetinget vigepligt følger af færdselslovens § 26, stk. 3, kan afmærkning udelades, hvor den ubetingede vigepligt tydeligt fremgår af vejudformningen. Ved udkørsel fra vej over fortov eller cykelsti kan afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane ved at være udført i niveau med denne vejs fortov og eventuelle cykelsti. Endvidere skal udkørslens karakter af en overkørsel være fremhævet for trafikken på sidevejen, f.eks. ved at fortovets belægning er ført igennem overkørslen, at overkørslen i øvrigt er udført i en belægning, der afviger tydeligt fra sidevejens belægning, at sidevejens tværprofil er indsnævret, eller at overkørslen tydeligt er hævet op over sidevejens niveau.

På markveje og lignende, herunder jord- og grusveje, der fremtræder som åbenbart mindre betydende i forhold til den vej, de indmunder i, er afmærkning af den ubetingede vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, i almindelighed unødvendig.

Ved jord- og grusvejes indmunding i hovedvej skal der dog anvendes tavle B 11 og eventuelt vigelinie, medmindre vejen kun fører til en enkelt ejendom, og denne ikke er en institution eller virksomhed, der besøges af mange ikke lokalkendte trafikanter.

Hvor afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, skønnes nødvendig, finder de foran anførte bestemmelser om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

B 11 opsættes foran eller på linie med S 11 Vigelinie så nær vejkrydset som muligt. Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller en udkørsel, skal den dog placeres foran fortovet.

B 11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt, samt hvor forholdene i øvrigt taler for det, f.eks. normalt på indmundinger, der er krummet til højre, eller som har mere end een vognbane med færdselsretning mod krydset.

UB 10 Unormale vigepligtsforhold.

Undertavlen skal anvendes på alle indmundinger i kryds med knækket prioritet. Den kan desuden anvendes på andre indmundinger, hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, hvem der har ubetinget vigepligt.

På de veje, der har ubetinget vigepligt anvendes UB 10 under B 11 eller B 13, men normalt ikke under B 12 eller B 14. På den mere betydende vej opsættes UB 10 under A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Umiddelbart før krydset opsættes UB 10 alene eller under B 16 Hovedvej , hvis vejen er hovedvej.

Tavlen udføres, så den viser et simplificeret diagram af krydset.

B 12 Forvarsling for ubetinget vigepligt.

Tavlen skal anvendes i følgende tilfælde

a. hvor trafikken på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt.

b. hvor det er vanskeligt at se tavle B 11 i rimelig afstand, og krydset ikke er forvarslet ved orienteringstavle.

c. i øvrigt hvor forholdene taler for det, f.eks. på veje med mere end to vognbaner eller med hurtigkørende trafik.

Tavlen anvendes ikke foran signalreguleret kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et sådant kryds, anvendes tavle A 19 Lyssignal.

Om forvarsling på den mere betydende vej henvises til bestemmelserne ovenfor vedrørende A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt.

B 13 Stop ved vejkryds.

Fuldt stop skal afmærkes med såvel tavle B 13 Stop ved vejkryds som S 13 Stoplinie. Stoplinie kan dog udelades, hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning.

Vedrørende placeringen af B 13 og S 13 henvises til bestemmelserne vedrørende B 11 og S 11, der finder tilsvarende anvendelse.

B 14 Forvarsling for stop ved vejkryds.

Bestemmelserne ovenfor vedrørende anvendelse af B 12 finder tilsvarende anvendelse.

B 15 Sammenfletning.

Tavlen skal opstilles ved alle egentlige accelerationsbaner og ved sammenløb af motorveje, hvor trafikanterne skal flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3 og stk. 4, sidste pkt.

Ved andre sammenløb af kørebaner anvendes tavlen kun, hvor særlige forhold gør det påkrævet, uanset om trafikanterne skal flette.

Tavlen opstilles normalt i rabatspidsen mellem vognbanerne, så den kan ses af trafikanterne i de trafikstrømme, der skal flette sammen. Hvor denne placering ikke er mulig, opstilles den, eventuelt med afstandsangivelse, så nær sammenløbet som muligt, men kun ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted.

B 16 Hovedvej.

Tavlen skal opsættes på hovedveje efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 2 km.

B 17 Hovedvej ophører.

Tavlen skal opsættes, hvor en hovedvej ophører, men ikke hvor trafikken på hovedvejen andre steder pålægges ubetinget vigepligt eller flettepligt.

B 18 Hold tilbage for modkørende.

Tavlen kan anvendes til at understrege eller angive afvigelse fra reglen om, at hvis en vej er delvis spærret, skal det køretøj i hvis side af kørebanen spærringen er, om nødvendigt standse og lade det mødende køretøj passere, jfr. færdselslovens § 20, stk. 1. Den kan endvidere anvendes andre steder, hvor en kort vejstrækning er for smal til, at to biler kan passere hinanden.

Tavlen må kun anvendes, hvor der fra det sted, hvor tavlen er opsat, er fri oversigt inden for en afstand, der er dobbelt så stor som længden af den smalle strækning. Normalt skal tavle B 19 opsættes ved den anden ende af den smalle strækning.

B 19 Modkørende skal holde tilbage.

Tavlen må kun anvendes, hvor B 18 er opsat ved den anden ende af den smalle strækning. Den må kun opsættes umiddelbart ved begyndelsen af den smalle strækning, og må ikke forvarsles.

C. Forbudstavler.

Ad § 12, stk. 1.

En forbudstavles betydning må ikke udvides ved anvendelse af undertavle i andre tilfælde end de, der er nævnt under de enkelte hovedtavler i bekendtgørelsens § 13.

Betydningen kan indskrænkes ved anvendelse af undertavle. Indskrænkningen må dog, bortset fra de i bekendtgørelsens § 13 nævnte tilfælde, ikke være således, at forbudets indhold kan angives med en anden hovedtavle.

Undertavle, der angiver tidsmæssig begrænsning af forbud, må ikke anvendes ved tavlerne C 11 - C 12 og C 51 - C 59 . Skal disse forbud være tidsbegrænsede, skal tavlerne fjernes, tildækkes eller være indrettet således, at tavlerne kun er synlige, når forbudet er gældende.

Hvis et forbud kun skal gælde for en enkelt vognbane, ophænges tavlen over den pågældende vognbane og forsynes med undertavle med nedadrettet pil, hvor dette er nødvendigt for at tydeliggøre tavlens betydning. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan forbud for enkelte vognbaner i stedet angives ved forbudstavler indlagt i pilene på E 16 Vognbaneforløb.

Forbudstavler kan ligeledes angives på tavle E 15 Vognbaner ved kryds og på vejvisningstavler især på orienteringstavler. Denne afmærkning må dog kun anvendes til forvarsling eller supplering af en forbudstavle, der er udført og opstillet på normal måde.

Ad § 13.

C 11 - C 12. Forbud mod sving og vending.

Tavlerne C 11 og C 12 skal opsættes umiddelbart foran eller i det vejkryds, hvor forbudet er gældende. Tavlerne kan forvarsles med stræknings- eller afstandsangivelse. Der må ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

C 11 kan anvendes til forvarsling af C 19 Indkørsel forbudt. I sådanne tilfælde kan tavlen uden afstandsangivelse opstilles op til 50 m før krydset.

Tavlerne C 11,2 og C 12 skal så vidt muligt opsættes ved venstre side af kørebanen eller ophænges over denne.

Tavlerne kan med undertavle U 2 angive, at forbudet er gældende for en strækning. Tavlen skal uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse 0 - x m, således at tavlen kan ses af trafikanter, der svinger ind fra sidevejen.

C 11 kan erstattes af D 11 Påbudt kørselsretning. C 11 anvendes især, hvor svingning til mindre betydende sideveje er forbudt, medens D 11 fortrinsvis anvendes i større vejkryds.

C 19 Indkørsel forbudt.

Tavlen må kun anvendes, hvor trafik i modsat retning er tilladt.

C 19 anvendes normalt kun ved ensrettede kørebaner, men kan dog i særlige tilfælde opstilles, hvor vejstrækningen efter tavlen ikke er ensrettet, f.eks. ved ind- og udkørsler til parkeringspladser.

Der må ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen tilladt«. Denne undertavle må dog kun anvendes, hvor vejstrækningen efter C 19- tavlen ikke er ensrettet.

Hvis cykel- og knallertkørsel skal være tilladt mod kørselsretningen, kan C 19 ikke anvendes. I stedet anvendes C 22,1 Motorkøretøj, traktor og motorredskab forbudt, jfr. E 19 Ensrettet færdsel.

På større veje opstilles tavlen ved begge sider af den ensrettede kørebane.

Hvor D 15 Påbudt passage til højre er opsat på midterrabat, helle og lignende, der adskiller modsat rettet færdsel, kan påbudet fremhæves ved opsætning af C 19 til venstre for D 15.

Fælles bestemmelser for tavlerne C 21 - C 43.

Tavlerne opsættes normalt ved begge ender af en vejstrækning, men kan anvendes for den ene færdselsretning alene.

C 21 kørsel i begge retninger forbudt skal dog altid opstilles, så den gælder for begge færdselsretninger.

Forbudene kan ved anvendelse af undertavle begrænses til f.eks. kun at gælde gennemkørsel eller kun gælde i bestemte perioder.

Tavlerne kan forvarsles med undertavle med afstandsangivelse, hvilket normalt skal ske ved det sidste vejkryds, hvor en hensigtsmæssig omkørsel er mulig.

Ved kombination af symbolerne på tavlerne C 22 - C 26 må der på samme tavle højst anvendes 3 symboler og højst 2 symboler, hvis tavlen bl.a. gælder for motorkørende.

C 41 Vognbredde.

Tavlen anvendes normalt ved indsnævringer, hvor kørebanen kun har een vognbane, og denne er så smal, at køretøjer med større bredde end den angivne ikke kan passere.

Tavlen kan dog også anvendes, hvor der er to smalle vognbaner med modsat rettet færdsel, men hvor trafikmængden og indsnævringens længde medfører, at man ikke vil tillade køretøjer med bredde over den angivne.

Ved beregningen af den tilladte bredde skal der anvendes en tolerance på 20 cm til faste genstande eller rabat og 40 cm mellem mødende køretøjer med den største tilladte bredde. Er der sving på den smalle strækning, eller har kørebanen unormal tværhældning, skal tolerancen forøges.

Bredden angives i meter med højst en decimal.

Der angives ikke større vognbredde på tavlen end 2,4 m. Hvis afmærkning af større bredder er nødvendig, anvendes tavle A 43 med undertavle UA 43.

C 42 Vognhøjde.

Tavlen skal anvendes i alle tilfælde, hvor den fri højde over kørebanen er under 4,2 m. Tavlen kan dog udelades på private veje, der ikke er private fællesveje.

Fastsættelsen af den tilladte vognhøjde skal ske på en sådan måde, at et køretøj med denne højde uden risiko kan passere begrænsningen. Der skal således altid regnes med en tolerance på mindst 20 cm. Højden angives i meter med højst en decimal.

Hvor den fri højde ikke er den samme for hele kørebanen, kan der opsættes flere C 42- tavler. Teksten på hver tavle skal da angive den tilladte vognhøjde under det sted, hvor tavlen er placeret.

C 43 Vognlængde.

Længden angives i hele meter.

C 51 Overhaling forbudt.

1. Uden for tættere bebygget område gælder følgende regler

Tavlen skal anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud, som ikke følger af færdselslovens § 23. Tavlen skal således anvendes i forbindelse med spærrelinie på steder, hvor overhaling ikke er forbudt efter færdselslovens § 23, men spærrelinien forhindrer biler i at overhale hinanden. Dette gælder dog ikke for korte spærrelinier foran vejkryds.

Tavlen opstilles endvidere, hvor et forbud efter færdselslovens § 23 vanskeligt kan opfattes af trafikanterne.

Hvor C 51 anvendes til supplering af spærrelinie, opsættes den ca. 100 m før spærreliniens begyndelse med strækningsangivelse 100 - x m. Det er i almindelighed ikke nødvendigt at gentage tavlen, hvis afstribningen eller vejforholdene i øvrigt gør det tydeligt for trafikanterne, hvor overhalingsforbudet er gældende. Når C 51 anvendes foran indsnævringer for at lette sammenfletning eller vognbaneskift, opsættes den ca. 200 m før det sted, hvor indsnævringen begynder, med strækningsangivelse 200 - x m. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at placere C 51 på samme stander som E 16 Vognbaneforløb eller A 43 Indsnævret kørebane.

Hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, at forbudet stadig er gældende, skal C 51 gentages mindst for hver 500 m. C 51 skal opsættes ved begge sider af kørebanen.

2. Inden for tættere bebygget område finder ovenstående bestemmelser ikke anvendelse. Tavlen anvendes kun i begrænset omfang inden for tættere bebygget område.

C 52 Overhaling med lastbil forbudt.

C 52 opsættes med undertavle 100 - x m ved begge sider af kørebanen ca. 100 m før det sted, hvorfra forbudet skal gælde.

Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.

C 53 Ophør af overhaling forbudt.

Tavlen kan udelades, hvor C 51 med strækningsangivelse er opsat 200 m eller mindre foran det sted, hvor overhalingsforbudet ophører.

C 53 kan ligeledes udelades, hvor C 51 med strækningsangivelse er opsat i større afstand, hvis afstribningen eller vejbygningen gør det tydeligt for trafikanterne, hvor forbudet er ophørt.

C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt.

Tavlen kan udelades, hvor C 52 med strækningsangivelse er opsat 200 m eller mindre foran det sted, hvor forbudet ophører.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning.

Vedrørende fastsættelsen af lokale hastighedsbegrænsninger henvises til justitsministeriets cirkulære nr. 88 af 14. april 1977 om lokale hastighedsbegrænsninger.

Tavlen skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 50 m efter disses afslutning. I øvrigt skal tavlen så vidt muligt gentages mindst for hver 500 m (for motorveje 1.000 m).

Lokal hastighedsbegrænsning ophæves bl. a. af E 42 Motorvej , E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område , og E 56 Ophør af tættere bebygget område.

Skal en lokal hastighedsbegrænsning gælde forbi en af disse tavler, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område, da dette efter de internationale bestemmelser vil betyde, at den på C 55- tavlen angivne hastighedsbegrænsning gælder for hele området efter E 55.

Forvarsling anvendes ikke ved C 55. I stedet kan hastigheden, hvor der er behov for det, nedtrappes med f.eks. 20 km for hver 200 m.

C 55 skal på veje med mere end een vognbane for samme færdselsretning opsættes ved begge sider af kørebanen.

C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsing.

Tavlen kan udelades, hvor C 55 med strækningsangivelse er opsat 200 m eller mindre foran det sted, hvor hastighedsbegrænsningen ophører. Dette gælder dog ikke, når den angivne lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning, således at ophøret af den lokale hastighedsbegræsning medfører en lavere tilladt hastighed.

Hvis det ikke af forholdene på stedet tydeligt fremgår, at man befinder sig inden for tættere bebygget område, kan tavlen C 56 forsynes med undertavle med bysymbolet fra tavle E 55.

Tavlen kan opsættes alene i venstre vejside på bagsiden af C 55- tavlen for den modsatte færdselsretning. Dette gælder dog ikke, når den lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning.

C 59 Ophør af forbud.

Tavlen anvendes, dels hvor der er behov for at angive ophør af flere forbud på samme sted, dels hvor der er behov for at angive ophør af et forbud, der ikke kan angives ved en af tavlerne C 53 , C 54 eller C 56. Hvis et forbud skal gælde efter C 59, skal forbudstavlen anbringes på samme stander som ophørstavlen, eller umiddelbart efter denne. Standsnings- og parkeringsforbud ophæves ikke ved C 59.

C 61, C 62, E 63, UC 61, UC 62, UC 63, og UC 60,1-3. Standsning og parkering.

I. Tavler vendt mod kørselsretningen (forsiden).

C 61 Standsning forbudt.

Tavlen anvendes, hvor der etableres standsningsforbud med eller uden begrænsninger.

C 62 Parkering forbudt.

Tavlen anvendes, hvor der etableres parkeringsforbud med eller uden begrænsninger.

Hvis C 61 er opsat, og standsningsforbudet i en periode ændres til parkeringsforbud, anvendes UC 62 i stedet for C 62.

E 63 Parkering.

Tavlen anvendes, hvor parkering er tilladt med eller uden begrænsning.

E 63 uden begrænsning anvendes kun ved parkeringspladser og ved parkeringsarealer, der er afgrænset med afstribning.

Undertavle til E 63 har hvid bund, når parkeringsarealet ligger på kørebanen uden at være afmærket på denne.

Hvis tilladt parkering ønskes begrænset til bestemte tidsrum, og der er opsat C 61 eller C 62, anvendes UC 63 i stedet for E 63.

UC 61, UC 62 og UC 63.

Til begrænsning af hovedtavlens restriktioner anvendes normalt de i § 5 beskrevne undertavler U 3 og U 4 under hovedtavlen. Se også UC 60, 1-3 Piltavler.

I særlige tilfælde kan anvendes undertavle med tekst. Der kan f.eks. til C 61 anvendes teksterne »Af- og pålæsning tilladt« og »Ud- og indstigning tilladt«.

Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen gælder, angives med tavlerne UC 62 og UC 63.

En restriktion, der gælder hele tiden, bortset fra den tid, hvor en mere restriktiv bestemmelse er gældende, angives med UC 62 eller UC 63 uden angivelse af klokkeslet eller ugedage.

Hvor der angives forskellige restriktioner, anføres den strengere restriktion øverst.

UC 60, 1-3 Piltavler.

Disse undertavler eller tilsvarende pile på anden undertavle skal altid anvendes på forsiden ved opsætning af C 61 og C 62, samt hvor E 63 tillader begrænset parkering på kørebanen uden afmærkning på denne.

II. Tavler vendt bort fra kørselsretningen (bagsiden).

Hvor restriktionerne er de samme før og efter en tavle, skal for- og bagside være ens.

Hvor restriktionerne ikke er de samme før og efter en tavle, udelades hovedtavlen på bagsiden. De restriktioner, der gælder efter tavlen, angives på bagsiden med UC 61, UC 62 eller UC 63 uden pilangivelse.

Hvor en tavles bagside ikke er synlig for trafikanterne, vises intet. Det samme gælder, hvis tavlen undtagelsesvis opsættes parallelt med kørselsretningen, og restriktionerne ikke er de samme før og efter tavlen.

UC 60, 5 og UC 60, 6 Standsning og parkering på rabat forbudt.

Disse tavler kan anvendes under C 61 og C 62. Endvidere kan UC 60, 6 anvendes under B 16 Hovedvej.

C 68 Områdetavle.

Tavlen opsættes på alle veje, som fører ind i området. Anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører standsning og parkering, skal godkendes af justitsministeriet.

Tavlen kan forvarsles på indfaldsveje med angivelse af afstanden til områdets begyndelse.

C 69 Ophør af område.

Tavlen opsættes på alle veje, som fører ud af området. Den opsættes normalt som bagside til C 68.

C 91 og C 92.

Tavlerne kan opsættes som forvarsling med afstandsangivelse på undertavle. Er der risiko for kødannelse, kan der opsættes flere tavler med ca. 250 meters indbyrdes afstand.

D. Påbudstavler.

Ad § 15.

Undertavlerne U1, U2 og U3 må ikke anvendes ved påbudstavler bortset fra D 55 Mindste hastighed og D 56 Ophør af mindste hastighed.

Ad § 16.

D 11 Påbudt kørselsretning.

Tavler med vandret pil skal anbringes umiddelbart efter det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Der må ikke foran tavlen findes trafik, der kører mod pilens retning.

Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge.

Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger. I sådanne tilfælde kan i stedet afmærkes med 0 41-42 Retningspile.

Ved kryds med mindre betydende sideveje skal der normalt anvendes C 11 Svingning forbudt, i stedet for D 11.

Til forvarsling eller supplering af D 11 kan anvendes C 11 Svingning forbudt, E 11 Ophængt pileafmærkning, E 15 Vognbaner ved kryds, G 11 Portalorienteringstavle, G 14 Diagramorienteringstavle, G 15 Vognbaneorienteringstavle og R 11 Vognbanepile.

D 15 Påbudt passage og D 16 Valgfri passage.

Tavlerne anvendes navnlig til afmærkning på heller og rabatter. De understreger eller angiver en afvigelse fra reglen i færdselslovens § 15, stk. 4, hvorefter helleanlæg, færdselsfyr og lignende skal passeres til højre.

Tavlerne er ikke påkrævet, hvor vejforløbet gør det naturligt at køre venstre om en helle, og hvor afmærkningen på kørebanen tilkendegiver, at der må køres venstre om hellen. Tavlerne er heller ikke påkrævet hvor kant- og baggrundsafmærkning eller vejvisning angiver, at hellen må passeres til venstre, jfr. dog N 43.

Ved vejarbejde kan tavlerne benyttes til supplering af N 42 kantafmærkningsplader eller 0 43, 44 og 45 Spærrebomme.

Hvor der i særlige tilfælde er behov for forvarsling, kan der anvendes E 16 Vognbaneforløb med afstandsangivelse.

D 15 med pil til højre må ikke anvendes, hvor der er modgående færdsel på kørebanen til højre for tavlen. Hvor dette er tilfældet, anvendes N 42 Kantafmærkningsplader.

D 16 anvendes især, hvor trafikanterne efter at have passeret hellen kan køre videre ad samme vej. Kørebanen til højre for tavlen skal være ensrettet.

D 21-D 27.

Tavler for påbudt sti kan opsættes ved venstre side af stien, f.eks. i rabat mellem kørebane og sti.

D 21 Cykelsti.

Tavlen kan udelades, når stien på grund af vejbygningen tydeligt fremtræder som en cykelsti, eller stien er afmærket med V 41 Cykelsymbol.

Hvor knallerter uden for tættere bebygget område ikke må benytte cykelstien, opsættes D 21 med undertavle »Knallert forbudt«.

Hvor knallerter inden for tættere bebygget område skal benytte cykelstien, opsættes D 21 med undertavle »Knallert på cykelstien«.

UD 21,1.

Undertavlen anbringes under D 21. Denne afmærkning skal også benyttes i de tilfælde, hvor det er tilladt - men ikke påbudt - at benytte cykelsti i venstre vejside. Der vil senere blive fastsat nærmere bestemmelser for dobbeltrettede cykelstier.

UD 21,2.

Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D 21 med undertavle UD 21,2 opstilles i højre vejside. D 21 med undertavle UD 21,2 med pil til højre kan benyttes for at angive cykelsti i højre side.

D 22 Gangsti og D 23 Ridesti.

Tavlerne kan udelades, hvor stiens karakter tydeligt fremgår af vejbygningen.

D 26 Delt sti.

Tavlen kan erstattes af symboler på stien, medmindre det er et fortov, der opdeles for cyklister og gående.

D 27 Fællessti.

Tavlen anvendes især ved separate stier. Ved almindelige cykelstier, som efter færdselslovens § 10 må benyttes af fodgængere, anvendes D 21 Cykelsti.

D 55 Mindste hastighed.

Etablering af mindste hastighed skal godkendes af justitsministeriet.

D 56 Ophør af mindste hastighed.

Tavlen kan udelades, når D 55 er opsat med strækningsangivelse højst 200 m før ophørsstedet.

E. Oplysningstavler.

Ad § 19.

E 11 Ophængt pilafmærkning.

Tavlen anvendes, hvor det findes nødvendigt at gøre trafikanterne opmærksom på R 11 Vognbanepile, eller for at understrege bestemmelsen i færdselslovens § 16, stk. 1.

Hvor der vejvises med G 11 Portalorienteringstavle , anbringes pilene på denne tavle, og E 11 udelades.

E 11 kan erstattes af eller suppleres med E 15 Vognbaner ved kryds.

E 11 ophænges normalt midt over den vognbane, den gælder for.

E 15 Vognbaner ved kryds.

Tavlen anvendes som erstatning for eller til supplering af E 11 Ophængt pilafmærkning.

E 15 kan erstattes af G 15 Vognbaneorienteringstavle med tilsvarende pildiagram.

Tavlen udføres normalt således, at antallet af pileskafter er det samme som antallet af vognbaner umiddelbart før krydset. Hvis en afstandsangivelse findes påkrævet, skal denne angives som afstanden til krydset.

I særlige tilfælde kan tavlen udføres således, at den også viser vognbaneforløbet fra tavlen til krydset. Hvis afstandsangivelse findes påkrævet, skal den i dette tilfælde angive afstanden til det sted, hvor ændringen i vognbaneantallet begynder.

Rabatter og længdeafmærkning må kun angives, hvor dette giver trafikanterne en væsentlig bedre orientering end den normale tavle.

Rabatter angives med sort omgivet af hvid kontur, og længdeafmærkning angives med hvidt.

E 16 Vognbaneforløb.

Tavlen anvendes især, hvor antallet af vognbaner formindskes, jfr. tillige C 51 Overhaling forbudt.

E 16 kan dog også anvendes, når antallet af vognbaner forøges eller forbliver uændret, men hvor vognbanerne har et unormalt forløb, f.eks. når der ved vejarbejde køres på venstre side af en midterrabat.

Vognbanerne for den modsatte færdselsretning kan angives. Hvor tavlen anvendes på almindelige tresporede veje, udføres den midterste pil med spids i begge ender.

Det er normalt unødvendigt at angive vognbanelinier på tavlen. De skal dog angives, når tavlen anvendes ved indsnævringer, hvor der er afstribet med vognbanelinier på en sådan måde, at kørende i den vognbane, der ophører, skal krydse vognbanelinien under iagttagelse af bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 2, om vognbaneskift.

Tavlen opstilles, hvor ændringen i vognbaneforløbet begynder. Den kan forvarsles med afstandsangivelse. Ved angivelse af rabatter og længdeafmærkning gælder de samme bestemmelser, som anført under E 15.

Som midlertidig afmærkning f.eks. ved vejarbejde udføres tavlen med sorte pile på gul bund, længdeafmærkning anføres med sort og rabatter med hvidt omgivet af sort kontur.

E 17 Fodgængerfelt.

Der henvises til bemærkningerne nedenfor ad S 17 Fodgængerfelt.

E 18 Blind vej.

Tavlen kan opstilles ved begyndelsen af en vej, hvor det ikke fremgår for trafikanterne, at vejen ender blindt. Den bør navnlig anvendes, hvor vejforholdene gør det nærliggende at forsøge at benytte vejen til gennemkørende færdsel.

Hvor vejen fortsætter i en sti, kan dette angives ved en tyndere hvid streg med symboler for de trafikantarter, der må benytte stien.

Ved ubetydende blinde sideveje kan tavlen i forbindelse med gadenavneskilte anvendes i mindre størrelse med vandret symbol.

E 18 kan med undertavle »Lukket område« opstilles ved begyndelsen af en adgangsvej til et boligområde eller lignende, såfremt vejen er den eneste, der fører til og fra området.

E 19 Ensrettet færdsel.

Tavlen opstilles ved alle vejkryds på ensrettede veje, bortset fra det kryds, hvor den ensrettede vej ender. På veje med midterrabat, tilkørsler, lokalgader og lignende anvendes tavlen kun, hvor særlige forhold gør det påkrævet.

Hvor vejen ikke er ensrettet for visse trafikantarter f.eks. cyklister og knallertkørere, kan E 19 opsættes med undertavle, der angiver undtagelsen.

E 21 Cyklistvejledning.

Der kan på tavlen anvendes vejvisningsmål til angivelse af egnede ruter for cyklister og knallertkørere.

E 22 Anbefalet rute for særlige køretøjer.

Tavlen anvendes især før vejstrækninger, hvor kørsel eller gennemkørsel med de pågældende køretøjer er forbudt. Den kan dog også anvendes alene til vejledning for disse køretøjer. Vejvisningsmål kan anføres på tavlen.

E 23 Vejledning for invalide.

Tavlen anvendes ved adgange, der er særlig egnede for handicappede. Den kan forsynes med pil og vejvisningsmål. Tavlen kan endvidere anvendes som undertavle til E 63 Parkering, opsat ved T 63 Parkeringsbås, når der er båse afmærket med det samme symbol.

E 26 Fodgængertunnel eller fodgængerbro.

Hvis tunnel eller bro ikke fører til den anden side af kørebanen, angives forholdet på undertavle.

E 41 Hastighedsangivelse ved frakørsel.

Tavlen anvendes ved frakørsler med unormalt skarpe sving. Den angivne hastighed skal godkendes af justitsministeriet.

E 42 Motorvej.

Tavlen skal anvendes, dels hvor motorvejen er en direkte fortsættelse af det almindelige vejnet, dels på tilkørsler til motorveje.

Den opstilles på det sted, hvorfra kørsel skal være forbudt for de trafikanter, der ikke må køre på motorvej.

Er der på dette sted ikke rimelig omkørselsmulighed, skal den forvarsles med afstandsangivelse ved et foranliggende vejkryds.

E 43 Motortrafikvej.

Tavlen skal opstilles, hvor motortrafikvejen begynder samt efter hvert kryds med vej eller sti, der er åben for trafikanter, der ikke må benytte motortrafikvejen.

Vedrørende forvarsling gælder samme bestemmelse som for motorvej.

Motortrafikveje udlægges af justitsministeriet, jfr. færdselslovens § 91.

Sideveje til motortrafikveje skal afmærkes som sideveje til hovedveje.

E 44 Motorvej ophører.

Tavlen skal opsættes og forvarsles i ca. 400 meters afstand, hvor motorvejen ophører.

Ved frakørsler anvendes tavlen kun, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motorvejen forlades. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en frakørsel med to vognbaner fortsætter i en vej med midterrabat.

E 45 Motortrafikvej ophører.

Tavlen skal opsættes og forvarsles i ca. 200 meters afstand, hvor motortrafikvejen ophører.

På sideveje og frakørsler anvendes den kun, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motortrafikvejen forlades.

E 47 Krybespor.

Den mindste hastighed, der angives på tavlen, skal vælges således, at der bliver en rimelig fordeling af trafikken mellem krybesporet og resten af vejen.

Tavlen opsættes ved krybesporets begyndelse og forvarsles i ca. 200 meters afstand.

E 48 Blød rabat.

Tavlen må i den viste udførelse kun anvendes, hvor rabatten ikke kan bære en personbil.

Tavlen kan anvendes med lastbilsymbol, hvor rabatten kan bære køretøjer med indtil 3,5 tons totalvægt.

E 49 Høj kant.

Tavlen anvendes, hvor der er bratte kanter på langs ad kørebanen, eller hvor der er en væsentlig højdeforskel mellem kørebane og rabat.

Symbolet skal spejlvendes, når den venstre del af kørebanen er lavere end den højre.

Tavlen anvendes især ved vejarbejder.

Hvis den anvendes, efter den øvrige vejarbejdsafmærkning er fjernet, skal den normalt forsynes med strækningsangivelse og gentages med højst 500 meters afstand.

E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område.

Teksten på tavle E 55 angiver normalt navnet på den lokalitet, der ligger umiddelbart efter tavlen, og på tavle E 56 den lokalitet, der ligger umiddelbart før tavlen.

Bestemmelserne i justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. juni 1974 om afmærkning af tættere bebygget område opretholdes indtil videre i det omfang, de ikke er ændrede ved bestemmelserne ovenfor ad C 55 Lokal hastighedsbegrænsning og C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.

E 61,1-2 Busholdeplads.

Færdselslovens bestemmelser for busstoppested gælder kun, hvor disse tavler er opsat. Tavlerne tillader busser at standse, selv om der på strækningen er standsningsforbud angivet ved tavle C 61 Standsning forbudt.

Vedrørende busholdeplads ud for spærrelinie henvises til Q 44.

E 63 Parkering.

Der henvises til bestemmelserne i afsnit C om standsning og parkering.

Kant- og baggrundsafmærkning m.m.

N. Kantafmærkning.

Ad § 39.

N 41 Kantafmærkningspæle.

Pælene anvendes til at tydeliggøre kørebanekantens forløb.

De opstilles i rabatten nær kørebanekanten.

Afstanden til kørebanekanten skal så vidt muligt være den samme på den samme vejstrækning.

N 42 kantafmærkningsplader.

Pladerne anvendes især ved indsnævringer og i vejsving samt ved faste genstande nær kørebanen og ved vejarbejde.

Hvor der er behov for det, kan de suppleres med tavle D 15 Påbudt passage, anbragt over en eller flere af en række kantafmærkningsplader.

N 43 Spidsmarkering.

Pladen anvendes i helle- og rabatspidser mod færdselsretningen, især hvor kørebanerne på de to sider af hellen fører til forskellige veje, f.eks. ved frakørsler.

Hvor trafikanterne efter at have passeret hellen kan køre videre ad samme vej, må den kun anvendes under tavle D 16 Valgfri passage.

N 44 Markeringskegler.

Keglerne anvendes især ved vejarbejder af kortere varighed, f.eks. ved afstribningsarbejder.

N 45 Markeringsbrikker.

Brikkerne anvendes, hvor der ikke er behov for en kraftigere afspærring. De må kun ophænges på langs af kørebanen.

N 46 Markeringslygter.

Lygterne anvendes sammen med andet afspærringsmateriel for at tydeliggøre afspærringen i mørke. Lygterne skal normalt anvendes på steder, hvor der færdes mange fodgængere og cyklister.

O. Baggrundsafmærkning.

Ad § 42.

0 41-42 Retningspile.

Dobbeltrettede retningspile anvendes ved T-kryds over for vejudmundinger. Ved kryds med knækket prioritet kan enkeltrettede retningspile anvendes til at angive retningen for hovedtrafikken.

Enkeltrettede retningspile anvendes endvidere i vejsving, hvor kantafmærkning ikke er tilstrækkelig.

Retningspilen skal opsættes således, at den tydeligt kan opfattes af trafikanterne inden for en tilstrækkelig afstand før svinget. Der kan anvendes flere retningspile gennem svinget.

0 43, 44 og 45 Spærrebomme.

Bomme med skrå striber anvendes ved bratte indsnævringer, f.eks. til tværafspærring ved vejarbejder.

Bomme med lodrette striber anvendes til afspærring på langs af kørebanen, afspærring på cykelsti eller fortov, samt hvor vej eller sti ender. De kan desuden anvendes i stedet for bomme med skrå striber på mindre betydende veje.

P. Færdselsfyr.

Ad § 43.

P 11 Hellefyr.

Hellefyr kan især anvendes til at markere midterheller og deleheller, hvor det er nødvendigt, at afmærkningen kan ses fra alle retninger.

Når hellefyret skal kunne passeres til venstre, skal der umiddelbart ved søjlen afmærkes med D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage, medmindre fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, eller det af afmærkningen på kørebanen og vejanlægget tydeligt fremgår, at fyret må passeres til venstre.

D 15 og D 16 skal være særskilt belyst, når der er lys i hellefyret.

Afmærkning på kørebanen m.m.

Ad § 44.

Afmærkning på kørebanen er et af de vigtigste midler til gennemførelsen af en sikker og hensigtsmæssig trafikregulering.

Der må imidlertid tages hensyn til, at det under forskellige vejr- og lysforhold kan være vanskeligt for trafikanterne at opfatte en sådan afmærkning.

Afmærkning på kørebanen, som indeholder et forbud eller påbud, skal derfor normalt suppleres med færdselstavler eller eventuelt vejvisningstavler med færdselsregulerende betydning. Tavler kan dog undlades, hvis det ifølge færdselslovens bestemmelser eller vejbygningen tydeligt fremgår, hvilke færdselsregler der gælder det pågældende sted.

Linier på kørebanen kan være smalle eller brede.

Smalle linier skal have en bredde på 10-15 cm og brede linier 20-50 cm. Brede linier skal dog altid være mindst dobbelt så brede som smalle linier, der findes på samme vejstrækning. Afstanden mellem dobbeltlinier skal være den samme som bredden af en smal linie.

På samme vejstrækning skal smalle linier have samme bredde. Brede linier behøver ikke at have samme bredde, hvis de vedrører forskellige forhold. Det er således ikke påkrævet, at f.eks. Stoplinie eller Afslutning af svingbane har samme bredde som Bred kantlinie.

Ad § 45, stk. 1.

Gul afmærkning må som midlertidig regulering kun anvendes ved Q »Længdeafmærkning«, og R »Pilafmærkning«. Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at supplere eller erstatte den gule farve med gule færdselssøm, jfr. nedenfor ad § 45, stk. 2.

Ad § 45, stk. 2.

Afmærkning med farve kan suppleres med eller erstattes af færdselssøm.

Færdselssøm i sølvfarve kan benyttes til hvid afmærkning.

Gule søm må ikke anvendes til supplering af eller erstatning for T 61 Standsningsforbud og T 62 Parkeringsforbud.

Bortset fra midlertidig afmærkning med gule søm må færdselssøm kun anvendes som erstatning for farve, hvor kørebanebelægningen gør afmærkning med farve uhensigtsmæssig, således som det f.eks. vil være tilfældet på brosten.

Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

Q. Længdeafmærkning.

Ad § 46.

Længdeafmærkning anvendes til adskillelse af vognbaner med modsatte færdselsretninger (midtlinie), til adskillelse af vognbaner med færdsel i samme retning (delelinie), til afgrænsning af den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende og til afgrænsning af særlige baner (kantlinie) samt til opdeling af stier.

Afstanden mellem to linier, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m.

Hvor Q 44 Spærrelinie anvendes som midtlinie, skal den være en del af en dobbeltlinie. Det samme gælder Q 42 Varslingslinie, undtagen hvor den anvendes i stedet for Q 44 Spærrelinie (se under Q 42 ). Undtaget er også midlertidig afmærkning med gule linier.

Ved dobbeltlinier kan hver af linierne være en vognbanelinie, en varslingslinie eller en spærrelinie. Der må dog ikke anvendes dobbeltlinier bestående af to vognbanelinier.

Afgørelsen af, hvilke linier der skal anvendes i dobbeltlinien, skal ske under hensyn til forholdene i den vognbane, der ligger nærmest den enkelte linie.

Q 41 og Q 42.

Ved vognbanelinier og varslingslinier skal længden af streg og mellemrum afpasses efter vejforholdene og den hastighed, hvormed der normalt køres det pågældende sted.

Q 41 Vognbanelinie.

Linien skal have kort streg og langt mellemrum i forholdet 1:2.

Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal vognbanelinien, der begrænser den vognbane, der ophører, normalt afbrydes inden vejindsnævringen begynder. Reglen i færdselslovens § 18, stk. 4, finder anvendelse på den strækning, der ikke er forsynet med vognbanelinie.

Ved bratte indsnævringer og lignende, hvor en sammenfletning efter færdselslovens § 18, stk. 4, undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssig, skal vognbanelinien dog føres helt igennem. Reglen i færdselslovens § 18, stk. 2, finder anvendelse ved krydsning af vognbanelinien.

Q 42 Varslingslinie.

Linien skal have lang streg og kort mellemrum i forholdet 2: 1.

Længden af en varslingslinie skal normalt være 100 m på veje, hvor der køres med højere hastighed end 60 km/t, og 50 m på veje, hvor hastigheden er 60 km/t eller lavere.

Hvis afstanden mellem 2 spærrelinier for samme kørselsretning er kortere end disse længder, skal der afmærkes med spærrelinie på hele strækningen.

Hvis afstanden fra en spærrelinie til en efterfølgende varslingslinie for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinien forlænges til denne spærrelinie.

Varslingslinie, som forvarsler spærrelinier ved opmarchbåse, kan dog gøres kortere end angivet ovenfor. Dette gælder navnlig på mindre betydende veje i tættere bebygget område. Varslingslinien kan i disse tilfælde udelades.

Enkelt varslingslinie kan i følgende tilfælde anvendes som midtlinie i stedet for dobbeltlinie, hvor der indgår en eller to spærrelinier

1. På to-sporede veje med en bredde, der er mindre end 5,60 m. Afmærkningen må kun anvendes, hvis der på vejen er længere strækninger, hvor der ikke er tilstrækkelig oversigt. Der må ikke på den pågældende vejstrækning anvendes spærrelinie. Overgang til spærrelinie må først ske, hvor vejens tværprofil ændres væsentligt, ved ophør af tættere bebygget område eller ved kryds med en væsentlig større vej. Kantlinie anvendes ikke på disse vejstrækninger.

2. På veje inden for tættere bebygget område med mange ind- og udkørsler.

3. På fire-sporede veje inden for tættere bebygget område i stedet for dobbelt spærrelinie, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner. Det gælder dog kun, hvis parkeringen har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Afmærkningen må ikke anvendes som midtlinie ved opmarchbåse.

Til begrænsning af reversible vognbaner anvendes dobbelt varslingslinie. Etablering af reversible vognbaner skal godkendes af justitsministeriet.

Q 44 Spærrelinie.

På hovedlandeveje, landeveje og vigtigere kommuneveje skal spærrelinie anvendes som midtlinie på strækninger, hvor overhaling er forbudt efter færdselslovens § 23, stk. 1, pkt. 2 og 3. Spærrelinie skal desuden anvendes til afgrænsning mod vognbaner for den modsatte færdselsretning, hvor der etableres overhalingsforbud med tavle C 51.

Spærrelinie kan dog udelades i særlige tilfælde, f.eks. ved vejarbejde.

Ved afgørelsen af, om spærrelinie skal anvendes foran eller på uoverskuelig bakke eller i vejkurve, jfr. færdselslovens § 23, stk. 1, nr. 3, skal oversigten anses for »begrænset«, når oversigten mellem to punkter beliggende 1 m over vejens midtlinie er kortere end dobbelt stopsigt ved den tilladte hastighed. Vedrørende stopsigt henvises til vejreglerne.

På veje med 4 eller flere vognbaner, hvor der ikke findes midterrabat, skal dobbelt spærrelinie anvendes som midtlinie.

I særlige tilfælde kan varslingslinie anvendes i stedet for spærrelinie, jfr. ovenfor ad Q 42.

Enkelt spærrelinie anvendes navnlig som delelinie ved opmarchstrækninger.

I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinie anvendes dobbeltlinie bestående af spærrelinie og vognbanelinie. En sådan afmærkning skal godkendes af justitsministeriet.

Spærrelinie skal erstattes af varslingslinie på steder, hvor det ønskes tilladt de kørende at krydse linien. Tilladelsen til krydsning af linien kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinie bestående af spærrelinie og varslingslinie.

Varslingslinie kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinie i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinie efter reglen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning. En sådan afmærkning kan anvendes for at give busser mulighed for at standse på steder, hvor der er mindre end 3 m mellem bussen og linien. Hvor denne løsning ikke findes forsvarlig, må problemet søges løst ved anlæg af buslommer, flytning af stoppested eller lignende.

Det kan i særlige tilfælde, hvor kørende ikke må krydse linien, være hensigtsmæssigt at føre en spærrelinie ubrudt gennem et kryds eller en del af et kryds. Krydsningen kan også her gøres enkeltrettet som anført ovenfor. Når denne afmærkning anvendes i vejkryds, skal der suppleres med tavle for svingningsforbud, påbudt kørselsretning eller indkørsel forbudt.

Q 45 Spærreflade.

I vejkryds afbrydes spærreflader, hvor der er krydsende trafik. Punkteret begrænsningslinie uden afbrydelse af skraveringen anvendes kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinie skal udføres som varslingslinie.

Helt hvide spærreflader anvendes ved små arealer, hvor skravering er vanskelig eller vil virke vildledende.

Q 46 Ubrudt kantlinie.

Ubrudt kantlinie anvendes fortrinsvis ved rabatter, nødspor, busbaner og cykelstier. På kørebaner med dobbeltrettet færdsel, må kantlinie kun anvendes, hvor der tillige anvendes midtlinie.

I de tilfælde, hvor ubrudt kantlinie anvendes til at begrænse den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, er bredden af belægningen til højre for kantlinien bestemmende for, om linien skal være bred eller smal, jfr. bekendtgørelsen vedrørende Q 46-47.

Hvor cyklister og knallertkørere benytter kørebanen, skal kantlinien være bred, når arealet til højre for linien er så bredt, at cyklister og knallertkørere kan anvende denne del af kørebanen.

Hvor parkering finder sted i et sådant omfang, at cyklister og knallertkørere ofte er nødsaget til at overskride kantlinien, bør der indføres standsnings- eller parkeringsforbud. Det kan ved afmærkning med V 41 Cykelsymbol eller D 21 Cykelsti tilkendegives, at reglerne for cykelsti finder anvendelse for den del af belægningen, der ligger til højre for den brede kantlinie. Etablering af cykelsti på denne måde må kun ske undtagelsesvis, og kun hvor den normale afgrænsning af cykelsti med kantsten eller lignende ikke kan gennemføres.

Q 47 Punkteret kantlinie.

Punkteret kantlinie anvendes fortrinsvis ved rene svingbaner, krybespor, parkeringsarealer, buslommer samt i vejkryds og ved vigtigere ind- og udkørsler.

Ved rene svingbaner sker afgrænsningen fra vognbaner for andre retninger i krydset ved anvendelse af bred punkteret kantlinie. Ved opmarchbåse kan den sidste del af linien dog udføres som bred ubrudt kantlinie eller spærreflade. I særlige tilfælde, hvor vognbaneopdelingen er således, at en bred linie vil virke vildledende, kan den dog erstattes af en smal linie.

En ren svingbane skal så vidt muligt være lukket på den måde, at den brede punkterede linie begynder ved kantsten, ubrudt kantlinie, midterrabat, begrænsningslinie for spærreflade eller dobbelt spærrelinie. Denne afmærkning skal gennemføres således, at de kørende, der skal ligeud, har mulighed for i god tid at anbringe sig i den rette vognbane.

I særlige tilfælde, især ved tætliggende kryds, kan den brede punkterede linie dog begynde, hvor svingbanen har den fulde bredde, således at den ligger i fortsættelse af en vognbanelinie eller begynder umiddelbart efter krydset. Hvor en ren svingbane undtagelsesvis ikke er lukket, skal standsningsforbudet i bekendtgørelsens § 46 understreges med tavle C 61 Standsning forbudt.

Ad § 47

Linier på stier er smalle enkeltlinier.

Punkteret linie på sti skal have streg og mellemrum af samme længde. Den skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

Ubrudt linie på sti kan anvendes til opdeling af en sti i baner for forskellige færdselsarter, herunder til opdeling af et fortov i cykelsti og gangsti, og hvor oversigten for cyklister eller knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti er utilstrækkelig, f.eks. ved stiunderføringer.

R. Pilafmærkning.

Ad § 48.

R 11-R 14 Vognbanepile.

Pilenes størrelse og indbyrdes afstand skal afpasses efter hastigheden og vejforholdene det pågældende sted.

Rene højre- eller venstresvingsbaner skal altid afmærkes med pile. Pilafmærkning er dog ikke påkrævet ved forgreninger eller frakørselsbaner, der er afmærket med frakørselstavler.

Pilafmærkning af vognbaner, hvor både ligeudkørsel og svingning er tilladt, er kun påkrævet, når disse baner ikke ligger længst til højre eller venstre.

I ligeudbaner er pilafmærkning normalt ikke nødvendig. En sådan afmærkning kan dog være hensigtsmæssig, dels for at fremhæve den placering færdselsloven foreskriver, dels for at understrege forbud angivet ved tavler, dels til oplysning for trafikanterne på den krydsende vej.

Ved rene svingbaner skal pilafmærkning på kørebanen suppleres med tavle E 11 ophængt pilafmærkning, E 15 Vognbaner ved kryds eller vejvisningstavler med tilsvarende pile, medmindre vognbaneforløbet i rette tid gør det åbenbart for de kørende, at der foreligger en ren svingbane.

Supplering med tavler skal i øvrigt ske overalt, hvor pilafmærkning på kørebanen alene ikke giver trafikanterne tilstrækkelig mulighed for rettidigt at placere sig i de rigtige vognbaner. Dette gælder især lysregulerede kryds med X 12 Pilsignaler.

Ved kryds, hvor den normale opdeling af kørebanen er uhensigtsmæssig, kan der undtagelsesvis anbringes to vognbanepile ved siden af hinanden uden adskillelse ved delelinie, såfremt banen er så bred, at der er plads til to personbiler.

Svagt bøjede pile i selve krydset kan benyttes til at angive placeringen for svingende færdsel.

R 13 Dobbelte vognbanepile.

Denne afmærkning anvendes i vognbaner, hvor en hensigtsmæssig regulering af færdslen gør det nødvendigt, at vognbanen skal benyttes af de kørende, der skal svinge ved et af de to på hinanden følgende kryds.

R 14 Vognbanepile med svingningsforbud.

Forbudet mod svingning skal tillige være angivet ved forbuds- eller påbudstavle.

R 15 Pile for vognbaneskift.

Pilene må kun anvendes, hvor en vognbane ophører, uden at vognbanelinien afbrydes, jfr. under Q 41. Der må ikke forekomme modkørende trafik i den vognbane, som pilene peger mod.

S. Tværafmærkning.

Ad § 50.

Om de nærmere regler for ubetinget vigepligt henvises til bestemmelserne om vigepligtstavler.

S 11 Vigelinie.

Ved vejindmundinger, hvor den kørende har ubetinget vigepligt efter reglen i færdselslovens § 26, stk. 2, skal der afmærkes med vigelinie. Den ubetingede vigepligt kan dog tilkendegives med tavle B 11 alene, hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinie, f.eks. ved vejarbejde. S 11 anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Vigelinie placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes kant på den krydsende vej, afhængig af kørehastigheden på denne vej. Linien kan placeres i vognbanekanten, hvis oversigten fra køretøjer, der holder ved linien, herved forbedres væsentligt, eller inden for tættere bebygget område, hvis kørehastigheden på den krydsende vej er lav. Linien må aldrig placeres således, at der opstår væsentlige ulemper for cyklister og knallertkørere på den mere betydende vej, f.eks. hvor de kører på cykelsti, særligt areal til højre for kantlinie eller i højresvingsbane. Vigelinie placeres normalt før et eventuelt fodgængerfelt, jfr. under S 17.

I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinie, skal denne placeres foran fortov eller gangsti.

S 13 Stoplinie.

Stoplinie må kun anvendes i forbindelse med tavle B 13 Stop ved vejkryds, ved gadesignal eller ved rødt blinksignal.

Stoplinie må ikke anvendes i kryds, hvor trafikken på visse tider reguleres ved tegngivning af politiet. Såfremt det ved sådanne kryds findes nødvendigt at afmærke de steder, hvor de kørende skal standse, anvendes smal punkteret linie med streg og mellemrum af samme længde.

Ved placering af stoplinie i forbindelse med tavle B 13 finder bestemmelserne om placering af vigelinie tilsvarende anvendelse.

S 16 Afslutning af svingbane.

Linien skal have streg og mellemrum af samme længde.

Ved venstresvingsbaner skal den placeres således, at køretøjer, der holder ved S 16 , ikke er til ulempe for modkørende færdsel. Hvis de kørende har ubetinget vigepligt over for færdsel på den vej, svingbanen fører ind på, må køretøjer, der holder ved S 16 , heller ikke være til ulempe for kørende færdsel på denne vej.

Afslutning af venstresvingsbaner skal placeres på en sådan måde, at køretøjer, der holder ved linien, har bedst mulig oversigt i krydset.

Afslutning af højresvingsbaner med S 16 skal ske på en sådan måde, at cyklister, der skal køre ligeud, passerer S 16 til højre for denne. Såfremt dette ikke er muligt, må der ikke afmærkes med S 16.

S 17 Fodgængerfelt.

Fodgængerfelt må i almindelighed kun etableres, hvis antallet af fodgængere i forvejen er stort det pågældende sted.

Ved vejkryds, hvor der tillige skal afmærkes med vigelinie, skal fodgængerfelt normalt anbringes efter vigelinien. Anbringes fodgængerfeltet før vigelinien, skal afstanden til denne normalt være så stor, at en almindelig personbil, der holder ved vigelinien, ikke hindrer fodgængeres passage i fodgængerfeltet.

Fodgængerfelter ved udgange fra institutioner og virksomheder skal normalt placeres nogle meter ved siden af udgangen.

Hvor gående ofte krydser en vej umiddelbart ved siden af et fodgængerfelt, kan der opsættes rækværk.

Fodgængerfelt uden signalregulering.

Ureguleret fodgængerfelt må ikke etableres, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/t. Det må normalt ikke etableres, hvor der i en stor del af dagtimerne kun er få fodgængere.

Ureguleret fodgængerfelt må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q 44 Spærrelinie . Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinie. Ureguleret fodgængerfelt må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særlig tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

Hvor etablering af fodgængerfelt findes påkrævet, skal det så vidt muligt placeres i forbindelse med vejkryds.

Hvor gangsti fører over et større areal med belægning f.eks. parkeringsplads kan fodgængerfelt anvendes til angivelse af gangstiens forløb.

Signalreguleret fodgængerfelt.

Bortset fra vejkryds med signalregulering anvendes signalregulering af fodgængerfelt, hvor det undtagelsesvis findes nødvendigt at etablere et fodgængerfelt på en vej med hurtig eller meget tæt trafik, eller hvor der kun i en del af dagtimerne er mange fodgængere.

Signalreguleret fodgængerfelt må ikke placeres så nær et kryds, at det kan give anledning til tvivl, om hovedsignalerne gælder fodgængerfeltet eller krydset. Hvis der et sådant sted er behov for et signalreguleret fodgængerfelt, må krydset signalreguleres og fodgængerfeltet placeres i krydset.

Gadesignaler ved fodgængerfelt uden for vejkryds skal søges fuldt trafikstyret og skal så vidt muligt være samordnet med eventuelle andre gadesignaler på den pågældende vej.

Belysning af fodgængerfelt.

Fodgængerfelt og det tilgrænsende fortov skal være belyst enten ved vejbelysning eller ved separat belysning, således at afmærkningen på kørebanen og gående i og ved fodgængerfeltet tydeligt kan ses inden for en rimelig afstand.

Færdselstavler og gult blinklys.

Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen suppleres med tavle E 17 Fodgængerfelt , der skal være særskilt belyst. Tavlen kan dog udelades ved fodgængerfelt, der ligger umiddelbar efter en vige- eller stoplinie.

I forbindelse med fodgængerfelt, der uden for vejkryds ligger på en vej med flere vognbaner for samme færdselsretning, vil det ofte være særligt hensigtsmæssigt at ophænge tavle E 17 over kørebanen.

Tavle E 17 kan suppleres med gult blinklys, når tavlen undtagelsesvis - særlig på veje med tæt trafik - ikke umiddelbart kan opfattes inden for en tilstrækkelig afstand.

Der henvises i øvrigt til bestemmelserne vedrørende tavle A 17 .

T. Afmærkning for standsning og parkering.

Ad § 51.

T 61 og T 62.

Gul afmærkning må kun benyttes til understregning, forlængelse eller afkortning af forbud efter færdselslovens § 29, og kun hvor der er et særligt færdselsmæssigt behov for det.

Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges ved gul afmærkning, skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes. Det er dog i almindelighed tilstrækkeligt, at den gule afmærkning føres hen til fodgængerfelt, udkørsel fra cykelsti eller ejendom eller til hjørneafrunding ved vejkryds.

Hvor to strækninger med standsnings- eller parkeringsforbud efter færdselslovens § 29 ligger tæt ved siden af hinanden, skal begge strækninger afmærkes, hvis det findes nødvendigt at afmærke den ene. Afmærkes således f.eks. et busstoppested, der ligger tæt ved et vejkryds, skal den gule afmærkning fortsætte til hjørneafrundingen.

Den gule afmærkning må ikke placeres til venstre for en kantlinie eller erstatte denne, men kan f.eks. ved busstoppested på veje uden kantsten anbringes umiddelbart til højre for kantlinien.

T 63 Parkeringsbås.

Ved placering af parkeringsbåse skal der tages hensyn til den fare og ulempe, som ind- og udkørsel i båsene frembyder for den kørende færdsel.

V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.

Ad § 52.

V 11 Trekantsymbol og V 12 STOP.

Symbolerne kan anvendes før kryds til supplering af den øvrige afmærkning.

Ved trekantsymbol skal afstanden til vigelinie anføres, hvis denne afstand er mere end 50 m. Ved STOP skal afstanden til stoplinien anføres, hvis denne er mere end 10 m.

Symbolerne anvendes normalt kun, hvor det ikke er muligt at anbringe tavler på en sådan måde, at de i tilstrækkelig afstand umiddelbart fremtræder tydeligt for de kørende.

V 15 Rutesymbol.

Symbolet kan anvendes til supplering af vejvisningstavler, hvor disse alene ikke giver trafikanterne tilstrækkelig orientering.

V 41 Cykelsymbol.

Bane, der er afgrænset med Q 46 i stedet for rabat, kantsten eller lignende, skal for at være cykelsti afmærkes med V 41 eller D 21. Symbol eller tavle skal placeres efter hvert vejkryds og i øvrigt med passende mellemrum.

Cykelsymbol kan tillige anvendes til at angive cyklisters og knallertkøreres placering i vejkryds, især hvor denne afviger fra den placering, der er angivet i færdselslovens § 49, stk. 3.

V 41 kan suppleres med pil, der angiver de retninger som skal følges af cyklister og knallertkørere, der har placeret sig ved symbolet. Pilene skal være væsentlig mindre end de, der gælder for motorkørende.

V 42 Busbane.

Teksten »BUS« skal anføres i busbanen efter hvert vejkryds og i øvrigt med passende mellemrum.

V 43 Parkeringssymbol.

Symbolet anvendes, hvor det i særlige tilfælde er nødvendigt at tydeliggøre, at arealet kan anvendes til parkering, f.eks. hvor en parkeringsbane kan forveksles med en svingbane eller anden særlig bane.

Signalanlæg.

Ad § 54.

Signalernes placering, størrelse og lysstyrke skal være således, at de umiddelbart kan opfattes af trafikanterne inden for en tilstrækkelig afstand.

X. Gadesignaler.

Ad § 55.

Gadesignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, der har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.

Signalerne kan endvidere anvendes, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

Endelig kan gadesignaler anvendes på vejstækninger, der er for smalle til mødende trafik.

Gadesignaler skal altid være i drift. Når dette undtagelsesvis ikke er tilfældet, skal de fjernes, tildækkes eller lysåbningerne forsynes med et hvidt kryds. Dette gælder også når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres.

Signalernes tidsintervaler skal være afpasset således, at en trafikstrøm får rimelig tid til at forlade krydset, før det tillades en krydsende trafik at køre frem.

Følgende tider skal overholdes med en tolerance på 5 pct.

1. Rødt + gult 2 sekunder 2. Gult 4 sekunder 3. Grønt mindst 6 sekunder 4. Grøn pil mindst 4 sekunder

De under punkt 1 og 2 angivne tider kan dog i særlige tilfælde f.eks. ved glat føre forlænges til henholdsvis 2,5 sekunder og 5 sekunder.

Ved gadesignaler, der reguleres i forbindelse med jernbaneoverkørsler, kan disse tider afkortes ved togpassage.

Ad § 56.

X 11 Hovedsignal.

Hovedsignaler skal placeres således, at trafikanter, der kører mod krydset, kan se mindst 2 signaler, hvoraf mindst et signal skal være placeret således, at det under normale forhold ikke dækkes af forankørende eller krydsende køretøjer.

Trafikanter, der holder ved stoplinien, skal kunne se mindst et signal.

Der skal normalt anbringes et signal i højre vejside, medens et andet signal skal placeres i venstre side efter krydset. Ved vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafik, er et signal i højre vejside tilstrækkeligt.

X 12 Pilsignal.

Pilsignal anvendes enten som 3-lyssignal eller som enkelt pil ved siden af tilsvarende farve i hovedsignalet. 3-lyssignal med pile anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt. Grøn pil anvendes kun, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer krydsende færdsel.

Rød pil kan anvendes til at forbyde kørsel i den pågældende retning.

I særlige tilfælde kan der i anlæg, som reguleres i forbindelse med jernbaneoverkørsel, anvendes rød pil, som kun tændes ved togpassage.

Der må ikke anvendes kombinerede pile.

X 16 Cyklistsignal.

Cyklistsignal må kun anvendes, hvor der er cykelsti.

X 18 Fodgængersignal.

Fodgængersignal må kun anvendes ved afmærket fodgængerfelt, hvor der er signalregulering for den kørende færdsel.

X 19 Bussignal.

Bussignal må kun anvendes, hvor busser kører i en busbane.

Y. Vognbanesignaler.

Ad § 57.

Y 17 Vognbanesignal.

Vognbanesignal anvendes til regulering af trafikretningen ved reversible vognbaner. Vognbanerne afstribes med dobbelte varslingslinier.

Vognbanesignal kan endvidere benyttes til at lede trafikken ind i bestemte vognbaner eller standse den.

Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af justitsministeriet.

Z. Blinksignaler.

Ad § 58.

Z 72 Rødt blinksignal.

Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler anvendes efter regler fastsat af ministeren for offentlige arbejder.

Ved oplukkelige broer anvendes to blinkende røde lys, der placeres ved siden af hinanden og skiftevis tændes og slukkes. Anden anvendelse af rødt blinksignal skal godkendes af justitsministeriet.

Z 93 Gult blinksignal.

Gult blinksignal anvendes især ved vejarbejder og til afmærkning af genstande på vej. Ved genstande uden for kørebanen anvendes dog N 46 Markeringslygter, med fast eller blinkende hvidt lys.

Gult blinksignal anvendes endvidere i særlige tilfælde ved fodgængerfelter, jfr. bestemmelserne vedrørende S 17.

Z 95 Blåt blinksignal.

Blåt blinksignal anvendes, hvor det skønnes nødvendigt at afmærke færdselsuheldssteder og brandsteder.

Uden for tættere bebygget område skal signalet opsættes ca. 200 m foran farestedet. Hvis der kun er eet signal til rådighed, kan det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge sider.

Blinksignalet skal så vidt muligt suppleres med tavle A 99 Anden fare med undertavle »Ulykke« eller »Brand«, der opsættes ca. 150 m foran farestedet.

Ved farestedet kan tavle D 15 Påbudt passage opsættes for at angive, til hvilken side farestedet skal passeres. Passage til højre må kun påbydes, hvor der ikke er modkørende færdsel på kørebanen til højre for tavlen.

I særlige tilfælde kan tavle C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med teksten 20 km og undertavle 0-300 m eller tavle C 61 Standsning forbudt med undertavle 0-500 m opsættes ved tavle A 99 . Bortset fra tavle D 15 opsættes blinksignal og tavler i højre vejside. Inden for tættere bebygget område kan de anførte opstillingssteder og afstande ændres efter forholdene på stedet.

Afmærkningsmateriellet rekvireres hos vejdirektoratet, der også afholder udgifterne til anskaffelse og reparation af materiellet.

Justitsministeriet, den 14. oktober 1977.

Erling Jensen.

/Ole Freiesleben.

Ingen