Vejledning om beskatningen af færøske uddannelsessøgende i Danmark.
Statutory Text (3 Articles)
Artikel 11 lyder således
Studerende, lærlinge og lignende, der udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed midlertidigt opholder sig i en del af riget, beskattes ikke i denne del af riget af beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til underhold, studier eller uddannelse, eller af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser udført i den del af riget, hvor de midlertidigt opholder sig, forudsat at disse tjenesteydelser har forbindelse med de pågældendes studier eller uddannelse eller er nødvendige for deres ophold.
Fritagelsen er betinget af
a) at skatteyderen er eller umiddelbart før tilflytningen var hjemmehørende på Færøerne,
b) at opholdet i Danmark er midlertidigt, og
c) at opholdet udelukkende sker som studerende, lærling eller lign. (i det følgende betegnes opholdet som studieopholdet og den pågældende som den studerende).
Den omhandlede midlertidigheds-betingelse anses som regel for opfyldt, sålænge studiet pågår, og den samlede studietid - herunder ved eventuelt studieskift - holder sig inden for den for det pågældende studium normerede tid med tillæg af højst to år alt såfremt de faktiske forhold ved tilflytningen eller senere ikke viser, at den pågældende agter at blive i Danmark efter studiets afslutning. Forbliver den studerende i Danmark efter tidspunktet for studiets afslutning (eller udover normal studietids udløb. jfr. ovenfor) anses opholdets midlertidige karakter som ophørt fra og med dette tidspunkt - med den følge, at de i artikel 11 hjemlede skattebegunstigelser bortfalder for fremtiden. Artikel 11 gælder kun indtægter, der erhverves samtidig med, at studiet foregår her i landet, derimod ikke beløb der indtjenes før studiets påbegyndelse eller efter dets afslutning.
Fritagelsen omfatter alene de i artiklen nævnte indtægter (objektiv skattefrihed) og er således ikke en fritagelse for skattepligt overhovedet (subjektiv skattefrihed). Fritagelsen gælder uanset om den pågældende rent faktisk bliver undergivet færøsk beskatning.
Da det er en betingelse, at opholdet udelukkende sker i studieøjemed, kan artikel 11 ikke anvendes, hvis den pågældende forinden studiernes påbegyndelse har knyttet sig så nær til det danske samfund, at det ikke ved en samlet bedømmelse af hans forhold kan anses for godtgjort, at han har taget ophold i Danmark udelukkende med henblik på studier. Et ophold her i landet før studiernes påbegyndelse på indtil 3 måneder udelukker dog ikke, at artikel 11 finder anvendelse, selv om den pågældende i denne periode oppebærer skattepligtig lønindkomst.
Som studerende anses efter bestemmelsens formål ikke personer, der efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet område (en uddannelse nr. 2).
Kildeskattelovens § 8, stk. 2 (den såkaldte æturistregelæ) kan under delvis andre betingelser føre til yderligere skattefrihed for den færøske studerende her i landet, men kun inden for en periode på 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Følgende indtægter er fritaget for beskatning
1. Beløb modtaget fra Færøerne eller udlandet til underhold, studier eller uddannelse.
De studerende beskattes således ikke af beløb, som de modtager fra deres forældre på Færøerne til deres underhold. De beskattes derimod på sædvanlig måde af legater, som de modtager fra Danmark, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte.
2. Beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser udført i Danmark, forudsat at disse tjenesteydelser har forbindelse med de pågældendes studier eller uddannelse, dvs. er et led i studierne eller uddannelsen.
Tjenesteydelserne skal være nødvendige for studiets gennemførelse. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse, når pågældende påtager sig et arbejde, som nok kan anses for praktisk for den pågældendes uddannelse, men som ikke er et nødvendigt led i studiets gennemførelse. I dette tilfælde kan den nedenfor under 3) anførte regel finde anvendelse.
3. Beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser udført i Danmark, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige for den studerendes ophold.
De her omhandlede tjenesteydelser behøver ikke at have tilknytning til studierne. Ligningsrådet fastsætter årligt størrelsen af det beløb, der anses for nødvendigt til de pågældendes ophold. Beløbet - det såkaldte æfærøfradragæ - er for 1977 fastsat til 20.000 kr. (Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 482 af 6. oktober 1976, jfr. i øvrigt de årlige vejledende anvisninger fra ligningsrådet). Fradraget er ens for gifte og ugifte.
Maksimeringen gælder ikke de foran under pkt. 1. og 2. nævnte beløb, men såfremt en studerende modtager beløb, der omfattes af pkt. 1. eller 2., kan det her omtalte beløb nedsættes eller helt bortfalde, idet nødvendigheden af at tjene dette beløb til livets ophold bliver tilsvarende mindre.
Ægtefæller får kun eet fradrag, medmindre begge ægtefæller opfylder betingelserne for fradraget. Medens overførelse af fradraget til den studerendes ægtefælle hidtil i et vist omfang har været tilladt, kan dette ikke ske fra og med indkomståret 1978.
Der tilkommer udover færøfradraget den færøske studerende almindelige ligningsmæssige fradrag samt personfradrag.
Hans P. Gøtrik / E. Møller.
Vejledning om beskatningen af færøske uddannelsessøgende i Danmark.
Ifølge art. 11 i den dansk-færøske aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. af 24. september 1968 (den såkaldte æstudenterregelæ) er færøske studerende, lærlinge og lign., der udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed midlertidigt opholder sig i Danmark, i et vist omfang fritaget for dansk beskatning.
Ingen