Legislator Case Law & Legislation
C19770017509 DK

Cirkulære om forhold i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption for folkeskolens tjenestemænd. Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner og skolenævn)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1977 175 Historic

Cirkulære om forhold i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption for folkeskolens tjenestemænd. Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner og skolenævn)

På omstående sider er optrykt finansministeriets cirkulære af 4. juli 1977 om forholdene for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken i forbindelse med graviditet og fødsel samt adoption.

Til cirkulærets bestemmelser bemærkes

Ad § 2, stk. 2.

Bestemmelsen er ny.

Ad § 2, stk. 3.

Som udgangspunkt for beregningen af de omhandlede perioder anvendes den dato, på hvilken tjenestemanden er i stand til at genoptage tjenesten i fuldt omfang, og datoen for barnets udskrivelse fra sygehus, uanset om disse datoer falder på skolefridage. 14-ugers perioden og den periode, i hvilken barselsorloven anses for afbrudt, beregnes uden hensyn til skolefridage, som måtte ligge inden for perioderne. I særlige tilfælde kan datoen for, hvornår tjenesten kunne være genoptaget, forlanges dokumenteret ved lægeattest.

Ad § 5.

I skrivelsen, ved hvilken der meddeles tilladelse til tjenestefrihed, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 22. juni 1976 om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid for folkeskolens tjenestemænd m.fl., § 18, stk. 1, gives meddelelse om den nævnte medregning af tjenestefriheden i lønancienniteten og i pensionsalderen. Genpart af skrivelsen tilsendes amtskommunen.

Ad § 8.

De nævnte tvivlstilfælde, der vedrører folkeskolens tjenestemænd, forelægges undervisningsministeriet ved indsendelse gennem amtsrådet, jfr. skolestyrelseslovens § 47.

Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. september 1976 om tjenestefrihed ved adoption samt om afbrydelse af barselsorlov for folkeskolens tjenestemænd ophæves.

Undervisningsministeriet, den 17. august 1977

P.M.V.

E.B.

H. Folmer-Skov

eksp. sekr.

Bilag.

Bilaget udelades her.

Der henvises til FCIR 00138 19770704

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →