Cirkulære om ændringer i ligningsloven.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ændringer i ligningsloven.
Ligningsloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. februar 1977. I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 611 (vedligeholdelsesfradrag for tofamilieshuse) og lov nr. 614 (udvidet fremførsel af underskud), begge af 17. december 1976.
I det følgende redegøres der for den ved ændringslovene indførte nye regel og de ændringer, der er foretaget i de hidtidige bestemmelser.
1) Ligningslovens § 15G, stk. 1, 3 og 9 om vedligeholdelsesfradrag.
2) Ligningslovens § 15 om udvidet fremførsel af underskud.
Redegørelse for de enkelte bestemmelser.
ad 1) til ligningslovens § 15G, stk. 1, 3 og 9.
Ved den gennemførte ændring i ligningslovens § 15G er der åbnet mulighed for, at ejeren, der bebor den ene lejlighed i et tofamilieshus, skattemæssigt kan ligestilles med ejeren af en udlejningsejendom, for så vidt angår adgangen til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at kunne fradrage de faktisk afholdte udgifter til vedligeholdelse m.v.
Udgangspunktet er dog fortsat bestemmelsen i § 15G, stk. 1, hvorefter ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan foretage et standardfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fradrag, som skal dække alle udgifter vedrørende ejendommen udover prioritetsrenter og lignende samt pålignede ejendomsskatter, udgør 1 pct. af ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det pågældende kalenderår, dog mindst 400 kr. og højst 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed.
Efter den ny bestemmelse i ligningslovens § 15G, stk. 9, kan ejeren, der bor i sit eget tofamilieshus, vælge i stedet atfradrage de faktiske vedligeholdelsesudgifter efter dokumentation af udgiftens størrelse i lighed med, hvad der gælder for ejere af udlejningsejendomme. De faktiske udgifter, som omfattes af fradragsretten, er - udoverde egentlige vedligeholdelsesudgifter - udgifter til renovation, skorstensfejning, forsikringer, vej- og kloakgæld, vandafgift og bidrag til grundejerforening samt eventuelle udgifter til advokat eller revisor for administration af lejemålet.
Overgangen fra standardfradrag til fradrag for de faktiske vedligeholdelsesudgifter kan ske ved hvert årsskifte i forbindelse med udfyldelse af selvangivelsen for det pågældende år. Valget er bindende for ejeren.
I de tilfælde, hvor tofamilieshuset ejes af en sambeskattet hustru, foretages valget af manden, der også beskattes af ejendommens overskud, og valget er her bindende for hustruen. Dette får betydning, hvis ægtefællerne senere ophører med at være sambeskattede. Hvis hustruen skal optage ejendommen på sin selvangivelse, skal det ske med samme skattemæssige status vedrørende fradrag for vedligeholdelsesudgifter, som var gældende før ophøret af sambeskatningen.
Når ejendommen sælges, får den nye ejer som udgangspunkt standardfradrag efter hovedreglen i ligningslovens § 15G, stk. 1, og han må derefter afgøre, om han i stedet vil vælge fradrag for faktisk afholdte udgifter efter ligningslovens § 15G, stk. 9. I enkelte tilfælde vil valget af fradragsret for faktisk afholdte udgifter dog være bindende, uanset ejendommens overdragelse.
Overdrages ejendommen således til en samlevende ægtefælle, bibeholdes ejendommens skattemæssige status.
Efter en separation eller skilsmisse, hvor ejendommen udlægges til en af ægtefællerne, er ejendommens skattemæssige status uforandret.
Overtager en længstlevende ægtefælle ejendommen til hensidden i uskiftet bo, fortsætter længstlevende ægtefælle i førstafdødes skattemæssige stilling.
Falder ejendommen derimod i arv, sidestilles dette med et salg, således at arvingen som udgangspunkt har standardfradrag.
Hvis et tofamilieshus ejes i sameje af to ejere, der bebor hver sin lejlighed i ejendommen, kan hver vælge fradrag for de faktiske udgifter for sin del af ejendommen. Køber den ene ejer senere medejeren ud, skal hele ejendommen have samme skattemæssige status, som køberens lejlighed har.
Flytter ejeren fra et tofamilieshus, således at begge lejligheder er udlejet, får ejendommen status som udlejningsejendom, og der gives herefter fradrag for de faktiske vedligeholdelsesog driftsudgifter. Flytter ejeren senere tilbage til ejendommen, får denne igen samme skattemæssige status, som forelå før fraflytningen.
Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1976.
ad 2) til ligningslovens § 15.
Ligningslovens § 15 har i sin hidtidige affattelse åbnet adgang til at fremføre underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de følgende to indkomstår. Denne mulighed er nu udvidet, således at underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1976 og senere indkomstår, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest følgende fem indkomstår.
Ændringen vedrører kun længden af fremførelsesperioden, men ikke de øvrige principper vedrørende fradrag af underskud i den skattepligtige indkomst.
Ved lovændringen er periodeafgrænsningen tilsvarende udvidet i de tilfælde, der er omhandlet i kildeskattelovens § 31, stk. 1 og 2, og § 32, stk. 2, om fremførsel af underskud i dødsboer og ved skifte af uskiftede boer.
Som konsekvens af den udvidede fremførselsadgang er endvidere periodeafgrænsningen udvidet i selskabsskattelovens § 8, stk. 2, og § 15, stk. 5, som indeholder de tilsvarende bestemmelser for selskaber.
Lovændringen har som nævnt virkning for underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1976 og senere indkomstår.
Skattedepartementet, den 7. marts 1977.
Hans P. Gøtrik.
/O. Skau Wogensen.
Ingen