Vejledning til den mellem Danmark og Tanzania den 6. maj 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskat.

Vejledning til den mellem Danmark og Tanzania den 6. maj 1976 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskat.

Indledning.

1. Den 6. maj 1976 blev der afsluttet en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning m.m., mellem Danmark og Tanzania.

Overenskomsten indeholder en række bestemmelser, der medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler i tilfælde, hvor en skatteyder ellers ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra Danmark og Tanzania.

Overenskomsten følger i store træk den af OECD i 1963 udarbejdede modelkonvention, som også er lagt til grund i de nyere aftaler, som Danmark har indgået med andre lande.

I det følgende vil der navnlig blive gjort bemærkninger til de artikler, der afviger fra modelkonventionen, eller som har særlig betydning.

Ikrafttræden.

(Artikel 30)

2. Overenskomsten trådte i kraft den 31. december 1976 og finder anvendelse for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret fra og med den 1. januar 1977, og af formue, der ansættes for året 1977, og af følgende år. Samtidig ophører dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem England (Storbritannien og Nordirland) og Danmark af 27. marts 1950, som med visse ændringer har fundet anvendelse på Tanganyika og Zanzibar ved notevekslinger af 17. januar 1959 og 31. oktober 1960 og på Tanzania ved notevekslinger af 13. marts 1964 og 4. august 1964, at være gældende mellem Danmark og Tanzania.

Skatter.

(Artikel 2).

3. De skatter, der omfattes af overenskomsten er i Tanzania de indkomstskatter, der er omfattet af den tanzanianske indkomstskattelov (Income Tax Act.). Der er ingen formueskat i Tanzania. I Danmark omfatter overenskomsten indkomstskatterne til staten (herunder folkepensionsbidragene og bidraget til dagpengefonden), de kommunale og amtskommunale indkomstskatter samt formueskatten til staten.

Endvidere finder overenskomsten anvendelse på alle andre skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidigt måtte blive indført som tillæg til eller i stedet for gældende skatter.

Definitioner.

(Artikel 3-5).

4. Vedrørende definitionerne i art. 3 skal det fremhæves, at overenskomsten for begge lande gælder kontinentalsoklen, medens den - for så vidt angår Danmark - ikke gælder for Færøerne og Grønland, jfr. art. 3, stk. 1, a) og b).

5. Efter art. 5, stk. 2, g) vil stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde med en varighed af mere end 6 måneder udgøre et fast driftssted, medens der efter modelkonventionen kræves 12 måneder.

Fordeling af beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat.

(Artikel 6-23).

6. Bestemmelserne følger i store træk modelkonventionen, og afvigelserne fra denne skyldes hovedsagelig de særlige forhold, der gør sig gældende i Tanzania som et udviklingsland.

7. Som en tilføjelse til modelkonventionen bestemmer art. 7, stk. 3, at hvor et foretagende i en af staterne har fast driftssted i den anden stat og sælger varer eller tilbyder tjenester af samme art som de, der sælges fra det faste driftssted, kan foretagendets fortjeneste henføres til det faste driftssted, medmindre foretagendet kan godtgøre, at, sådanne salg eller tjenester ikke kan henføres til det faste driftssted. Der er således tale om en omvendt bevisbyrde.

8. Art. 8, stk. 1, der alene omhandler luftfart, er indholdsmæssigt i overensstemmelse med OECDs modelkonvention art. 8, stk. 1.

Art. 8, stk. 2 vedrørende skibsfart afviger derimod indholdsmæssigt i betydelig grad fra den tilsvarende bestemmelse i modelkonventionen, idet det bestemmes, at fortjeneste, oppebåret ved international skibsfart, kan beskattes i begge de kontraherende stater i overensstemmelse med hvert lands interne lovgivning. Såfremt rederiet er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og oppebærer skibsfartsindtægter i den anden kontraherende stat, beregnes skatten på grundlag af 5 pct. af bruttofragtindtægten og nedsættes herefter med halvdelen. Et dansk rederi, der oppebærer fragtindtægter i Tanzania vil herefter blive beskattet med for tiden 26 5/8 pct. af 5 pct. af bruttofragtindtægten i Tanzania. Dobbeltbeskatningen ophæves under anvendelse af bestemmelserne i art. 24.

9. Beskatningsretten til aktieudbytter (art. 10) er, som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til en kildeskat på 15 pct. Denne procentsats finder anvendelse, uanset om udbyttemodtagerne er et selskab eller ikke.

10. Også beskatningsretten til renter (art. 11) er, som i modelkonventionen, tillagt bopælslandet, men kildelandet er berettiget til en kildeskat på 12 1/2 pct.

11. Royalties (art. 12) kan ifølge modelkonventionen alene beskattes i modtagerens bopælsstat, medens denne overenskomst giver kildelandet ret til at beskatte royalties med 20 pct. Det er derfor i stk. 5 - svarende til art. 11, stk. 5 om renter - bestemt, hvorfra royalties skal anses at hidrøre.

12. Beskatningsretten til fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, erhvervsformue i faste driftssteder og aktiver, som hører til et fast sted, tilkommer ifølge art. 13 i overensstemmelse med modelkonventionens regler den stat, hvori aktivet befinder sig. Fortjeneste ved afståelse af skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, jfr. art. 23, stk. 3, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de nævnte kan kun beskattes i afhænderens bopælsstat.

13. Eksperthonorarer (art. 14) er ikke omtalt i modelkonventionen. Bestemmelsen giver bopælslandet ret til at beskatte sådanne honorarer, medens kildelandet maksimalt kan beskatte honorarerne med 20 pct. Vederlag for tjenesteydelser af denne art er ikke undergivet begrænset skattepligt i Danmark (som kildeland).

Bestemmelsen i art. 14 gør det muligt for Tanzania at beskatte disse eksperthonorarer, der nærmere defineres i artiklens stk. 3, som kildeland, idet bestemmelserne i art. 7 og art. 15 ellers ville have haft til resultat, at honorarerne normalt kun ville kunne beskattes i Danmark.

Art. 14, stk. 5, indeholder - på samme måde som rente- og royaltybestemmelserne - regler om, hvorfra eksperthonorarer skal anses at hidrøre.

14. Artikel 15 om beskatning af indkomst ved frit erhverv er i overensstemmelse med modelkonventionens art. 14. Beskatningsretten tilkommer herefter bopælsstaten, medmindre den skattepligtige har et fast sted i kildestaten. I så fald kan kildestaten beskatte den del af indkomsten, der kan henføres til det faste sted.

15. Artikel 16 om beskatning af vederlag for personlige tjenesteydelser svarer til modelkonventionens artikel 15, således at hovedreglen er, at beskatningsretten tilkommer den stat, hvori arbejdet er udført.

I artikel 16, stk. 2, findes den såkaldte "183-dages regel", hvorefter vederlag som en person, der er hjemmehørende i den ene kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, beskattes i bopælsstaten, når modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår. Det er en betingelse, at vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og at det ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Ifølge stk. 3 tilkommer beskatningsretten til vederlag for arbejde om bord på skib eller luftfartøj i international trafik den stat, hvori virksomhedens virkelige ledelse har sit sæde.

Af stk. 3, sidste pkt. fremgår, at vederlag for arbejde om bord på et luftfartøj, der benyttes i international trafik af SAS, til personer, der er hjemmehørende i Danmark, kun kan beskattes i Danmark.

16. Artikel 17 giver - i overensstemmelse med modelkonventionen - beskatningsretten til bestyrelseshonorarer m.v. til den stat, hvori selskabet er hjemmehørende.

17. Kunstnere og sportsfolks honorarer (artikel 18) kan beskattes i den stat, hvori virksomheden udøves. Dette gælder, selvom indtægten ikke tilfalder de pågældende selv, men en anden person, jfr. artiklens stk. 2. Ifølge stk. 3 kan sådanne indkomster dog kun beskattes i udsendelsesstaten, såfremt der er tale om besøg, der helt eller i alt væsentligt er støttet af offentlige midler fra denne stat.

18. Private pensioner og lignende, der er vederlag for tidligere tjenesteydelser, kan kun beskattes i modtagerens bopælsstat, jfr. artikel 19, stk. 1.

Ifølge artikel 19. stk. 2, kan udbetalinger efter socialforsikringslovgivningen i en af staterne beskattes i denne stat. Eksemplevis vil dansk folkepension være omfattet af denne bestemmelse, således at den begrænsede skattepligt kan opretholdes.

19. Artikel 20 indeholder bestemmelser om offentlige lønninger og pensioner svarende til modelkonventionen.

20. Artikel 21 indeholder regler om beskatning af studerende m.v. Bestemmelsens stk. 1 svarer indholdsmæssigt til modelkonventionens regler.

Bestemmelsens stk. 2 åbner dog mulighed for, at en studerende i et vist omfang kan tage beskæftigelse i en af staterne, uden at der bliver tale om beskatning i den stat, hvor arbejdet er udført. Betingelserne herfor er, at arbejdsperiodens eller -periodernes samlede længde inden for et kalenderår ikke må overstige 183 dage, at arbejdet har direkte forbindelse med uddannelsen, samt at den studerende ikke var hjemmehørende i den stat, hvor arbejdet er udført, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

Opmærksomheden henledes på, at stipendiater fra Tanzania i overensstemmelse med den bemyndigelse, der er tillagt ministeren for skatter og afgifter i tekstanmærkningerne til de årlige finanslove, også kan fritages for beskatning af stipendier modtaget fra Danmark.

21. Ifølge artikel 22 kan indkomster, der ikke er omtalt i andre artikler i overenskomsten, kun beskattes i bopælslandet.

22. Artikel 23 om beskatning af formue er i overensstemmelse med modelkonventionens artikel 22. Som nævnt finder der for tiden ingen formuebeskatning sted i Tanzania.

Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning.

(Artikel 24).

23. Begge lande skal som hovedregel benytte den såkaldte "credit-metode" til ophævelse af dobbeltbeskatning. Reglen svarer til ligningslovens § 33.

Art. 24, stk. 4, omhandler de tilfælde, hvor bopælsstaten skal følge "exemptionsmetoden". Metoden finder anvendelse, når indkomst eller formue kun kan beskattes i kildestaten. Nedslag beregnes efter samme principper som i ligningslovens § 33A ("ny exemption"). Metoden anvendes i forbindelse med artiklerne 8, stk. 1 (luftfart), 13, stk. 2, andet afsnit (afståelse af skibe og fly i international trafik), 20 (offentligt hverv) og 23, stk. 3 (formuebeskatning af skibe og fly i international trafik).

Stk. 5 indeholder specielle regler, hvorefter Danmark skal give credit også for sådanne tanzanianske skatter, som i henhold til tanzanianske lovbestemmelser er blevet eftergivet eller nedsat udfra udviklingssynspunkter.

Gensidig bistand.

24. I artikel 27 findes en bestemmelse om udveksling af oplysninger. Henvendelse til Tanzania om oplysninger skal ske gennem skattedepartementet.

Overenskomsten fastsætter derimod ikke pligt til bistand med hensyn til inddrivelse af skatter.

Forskellige bestemmelser.

25. Artikel 25 indeholder en ikke-diskriminationsbestemmelse. Artikel 26 giver regler for indgåelse af gensidige aftaler, herunder i tilfælde, hvor en person anser sig beskattet i strid med overenskomsten. Endelig indeholder artikel 28 en regel om privilegier for diplomater m.v.

Overenskomstens praktisering.

26. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen. Forskudsregistreringen for indkomståret 1977 vil på begæring kunne ændres, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid med overenskomsten.

27. Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering skal forelægges for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 3. marts 1977.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.

Ingen