Cirkulære om medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7A.

Cirkulære om medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7A.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7A om bemyndigelse for ministeren for skatter og afgifter til at indrømme skattefrihed for retten til at tegne medarbejderaktier og -andelsbeviser blev indsat ved lov nr. 286 af 9. juni 1971.

Om de nærmere betingelser for at opnå skattefritagelse er der ikke tidligere udsendt cirkulære; men der er givet orientering om bevillingspraksis ved offentliggørelse af de godkendte medarbejderaktieordninger.

Nærværende cirkulære indeholder en redegørelse for de vilkår for udstedelse af aktier m.v., som efter praksis kan godkendes ved skattefritagelse efter § 7A, samt nogle skattemæssige konsekvenser i tilknytning til disse aktier.

Medarbejderordninger, hvorefter de ansatte kan købe aktier af selskabets beholdning af egne aktier til favørkurs, sidestilles med ordninger, der giver medarbejderne tegningsret.

Til ansatte i selskabet kan også medregnes ansatte i datterselskaber og i datterdatterselskaber.

For at opnå godkendelse af en medarbejderaktieordning skal adgangen til at erhverve aktier stå åben for alle ansatte i virksomheden, og således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret; men begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, anerkendes. Således kan adgangen til at tegne aktier være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller til denne knyttede virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt - og tegningsrettens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab-datterselskab), efter arbejdets varighed (heltid - deltid), efter anciennitet eller efter en kombination af disse kriterier.

Medarbejderen skal på tegningstidspunktet være ansat i uopsagt stilling i selskabet, undtagelse kan dog gøres for dem, der er ansat på tegningstidspunktet, men på grund af alder opsagt til pensionering.

Ved godkendelsen påses det, at tegningsrettens omfang står i et rimeligt forhold til de enkelte medarbejderes aflønning i selskabet, og der må være fastsat et maksimumsbeløb for den enkeltes tegningsadgang.

I tilfælde af overtegning må der ske reduktion efter derom på forhånd fastsatte regler.

For det tilfælde, at medarbejderne ikke fuldt ud tegner den aktiepost, der stilles til deres disposition, må der være truffet bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med restbeløbet. Det kan være bestemt, at aktiekapitalen alene skal udvides med de af medarbejderne tegnede beløb, at medarbejderne i en supplerende tegningsrunde kan tegne yderligere aktiebeløb, at restbeløbet kan tegnes af de hidtidige aktionærer, eller eventuelt at beløbet kan tegnes af en fond. En sådan fond skal opfylde følgende af handelsministeriet opstillede betingelser

a) Fondens formål må udelukkende være at erhverve og efterhånden tilbyde medarbejderne aktier til favørkurs,

b) Fondens formål må ikke kunne ændres,

c) Fondsbestyrelsen skal være uafhængig af selskabsledelsen, og selskabets ledelse må hverken med hensyn til stemmer eller antal udgøre et flertal i fondsbestyrelsen.

d) Fonden må ikke besidde en større portefølje af aktier, end at denne kan afvikles inden for det regnskabsår, hvor emissionen besluttes, samt det derpå følgende regnskabsår.

Ufravigelige krav ved godkendelsen er det, at medarbejderen personlig udnytter sin tegningsret, og at han ikke i en periode af 5 år ved salg, pantsætning eller på anden måde kan disponere over aktierne. Dette skal sikres ved båndlægning i et pengeinstitut. Båndlæggelsesperioden regnes fra tegningsfristen udløb og ved køb fra erhvervelsestidspunktet. Båndlæggelsen skal hæves før periodens udløb i tilfælde af medarbejderens død eller alvorlige invaliditet. Båndlæggelsen omfatter også friaktier, provenu ved salg af tegningsret og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte aktier. Udbytte udbetales til medarbejderen i båndlæggelsesperioden, ligesom renter af et båndlagt provenu.

Det er en ufravigelig betingelse for godkendelse, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse f.eks. med hensyn til udbytte og stemmeret, og et vilkår alene gældende for medarbejderne om tilbagesalgspligt til selskabet kan ikke anerkendes.

Af hensyn til skatteligningen stilles der ved godkendelsen krav om, at der efter udløbet af det indkomstår, hvori aktierne erhverves, af selskabet gives en række praktiske oplysninger vedrørende medarbejdernes aktieerhvervelser.

Tilladelse i medfør af § 7A gives normalt kun for et år ad gangen, men undtagelsesvis kan tilladelsen gives med virkning for medarbejdernes aktieerhvervelse i det år, aktieemissionen er besluttet eller tilbud om køb fremsat, og det derpå følgende regnskabsår.

En tilladelse i medfør af § 7A til, at værdien af den fordel, som medarbejderne opnår ved at erhverve aktier til underkurs, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, medfører ikke i andre henseender fravigelse fra gældende beskatningsregler.

Afhænder et selskab som led i en medarbejderaktieordning aktier af selskabets beholdning af egne aktier til de ansatte til en lavere kurs end den kurs, aktierne er erhvervet til, skal selskabet opgøre en avance svarende til forskellen mellem aktiernes værdi i handel og vandel på afhændelsestidspunktet og den kurs, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, medens selskabet som en driftsudgift kan anføre forskellen mellem handelsværdien og den kurs, medarbejderne har erhvervet aktierne til.

Skattedepartementet, den 25. februar 1977.

Hans P. Gøtrik.

/O. Skau Wogensen.

Ingen