Cirkulære om kortlægning og planlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet).

KAPITEL 1.

Indledning.

KAPITEL 1.

Indledning.

Miljøbeskyttelsesloven pålægger amtsrådene, hovedstadsrådet og kommunalbestyrelerne en række opgaver med hensyn til planlægning af miljøbeskyttelen, herunder at »søge sikret de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for besvarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv«.

samtidig skal det gennem region- og kommuneplanlægningen tilstræbes, at arealanvendelse fastlægges på en sådan måde, »at forureningen af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter og beboelse«.

Den samordning af miljøbeskyttelse og fysisk planlægning, der her lægges op til, er nærmere omhandlet i miljøbeskyttelseslovens kap. 9, hvorefter amtsrådene med bistand fra kommunalbestyrelserne, ved kortlægning af forureningskilder og forureningsbelastninger skal tilvejebringe det vurderingsgrundlag med hensyn til miljøbeskyttelse og forebyggelse af forurening, som skal indgå i planlægningen af arealanvendelsen.

Samtidig med vedtagelsen af loven om kommuneplanlægning (lov nr. 287 af 26. juni 1975) blev der foretaget ændringer i et antal andre love, herunder i miljøbeskyttelseslovens kap. 9 §§ 61 og 62 om kortlægning og planlægning med sigte på at tydeliggøre sammenhængen mellem planlægningen efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og regionplanlægningen og den øvrige fysiske planlægning.

I forbindelse med den igangværende regionplanlægning har der imidlertid vist sig behov for en nærmere konkretisiring af kap. 9. Det gælder især bestemmelsen om udarbejdelse af planer for den fremtidige beliggenhed af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, idet retningslinier for beliggenheden af sådanne virksomheder også skal indgå i region- og kommuneplanlægningen, jfr. lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1 nr. 3, lov om regionplanlægning i hovedstaden § 2, stk. 1 nr. 4, og kommuneplanlovens § 3, stk. 2 nr. 6.

Dette cirkulære sigter på, med udgangspunkt i kap. 9's bestemmelser, at angive rammerne for den tids- og indholdsmæssige koordinering af kortlægningen og planlægningen indenfor miljøområdet med faserne i regionplanlægningen og kommuneplanlægningen. Til yderligere støtte for amtskommunerne og kommunerne i denne planlægningsvirksomhed er der i cirkulærets kap. 4 med tilhørende bilag foretaget en vejledende afgrænsning af virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Ved lovændringen, som trådte i kraft den 10. juli 1975 (bekendtgørelse nr. 320 af 27. juli 1975), vedtoges følgende affattelse af miljøbeskyttelseslovens kortlægnings- og planlægningsbestemmelser i kap. 9, §§ 61 og 62

» § 61. Amtsrådet foretager med bistand fra kommunalbestyrelserne en kortlægning af forureningskilderne inden for amtskommunens område og af den forurening, omgivelserne udsættes for. Kortlægningen tjener til støtte for amtsrådet og andre myndigheder i forbindelse med miljøbeskyttelsen.

Stk. 2. Når kortlægningen er udført, udarbejder amtsrådet med bistand fra kommunalbestyrelserne planer for den fremtidige beliggenhed af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Planerne skal omfatte etablering eller udbygning af spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstaltninger, lossepladser o. lign. indretninger til oplagring eller behandling af affaldsprodukter.

Stk. 3. Planerne, nævnt i stk. 2 skal baseres på hensynet til omgivelsernes sårbarhed over for forurening, hensynet til de enkelte områders fremtidige anvendelsesmuligheder og behovet for de pågældende virksomheders placering inden for området.

Stk. 4. I hovedstadsområdet udføres amtsrådets opgaver efter stk. 1-3 i stedet af hovedstadsrådet.

KAPITEL 2.

Lovene om lands- og regionplanlægning og kommuneplanlægning, samt

KAPITEL 2.

Lovene om lands- og regionplanlægning og kommuneplanlægning, samt

andet lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen.

Efterfølgende oversigt over lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen berører kun den del af lovgivningen indenfor miljøministeriets område, som har en direkte sammenhæng hermed. Hensynet til omgivelserne, til den økologiske balance samt beskyttelse og udnyttelse af naturressoucer implicerer også andre interesser, det gælder bl.a. etablering af og beskyttelse af skovområder, såvel ud fra rekreative som driftsøkonomiske interesser. Landbrugsinteresserne, som administreres af landbrugsministeriet, er også væsentlige at nævne, hvor den igangværende klassificering af landbrugsjord vil give et bedre grundlag for at inddrage hensynet til jordens dyrkningsmæssige værdi i overvejelser om planlægningen af arealanvendelsen, herunder lokaliseringen af særligt forurenende virksomheder og anlæg.

1. Lov om lands- og regionplanlægning og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet.

Ifølge § 7, stk. 1 i lov om lands- og regionplanlægning og § 2, stk. 1 i lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet skal regionplanerne indeholde retningslinier for en lang række forhold af afgørende betydning for arealanvendelsen, herunder »beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav«. Regionplanen for hovedstadsområdet skal endvidere indeholde hovedretningslinier for den væsentligte regionale sektorplanlægning, herunder for vejanlæg, vandforsyning og spildevandsafledning.

Lovene anvender udtrykket retningslinier som en tilkendegivelse af, at regionplanerne er oversigtlige og kun skal angive rammerne for den mere detaljerede planlægning. Regionplanerne er ikke umiddelbart bindende for borgerne, men kun for amtsrådenes henholdsvis hovedstadsrådets og kommunalbestyrelsernes planlægning og administration.

2. Kommuneplanloven.

Ved en kommuneplan fastlægges ifølge § 3 i lov om kommuneplanlægning hovedstrukturen i kommunen, herunder bymønstret og centerstrukturen med angivelse af oplande. Denne hovedstruktur skal fastlægges inden for rammerne af regionplanlægningen ved en sammenfattende planlægning af en række nærmere angivne forhold bl.a., »beliggenheden af virksomhed m.v.,hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.«

For de enkelte dele af kommunen skal der foretages en konkretisering af kommuneplanens hovedstruktur, hvorved der bl.a. foretages en fordeling af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, forsyningen med institutioner og tekniske anlæg, serviceanlæg, trafiksytemer m.v.

Arealanvendelsen vil derefter blive endeligt fastlagt gennem udarbejdelsen af lokalplaner, jfr. lovens § 18. Først når en lokalplan er vedtaget (eller godkendt) og offentligt bekendtgjort, er den bindende for borgerne.

For at kommuneplanlægningen så vidt muligt ikke skal præjudicere regionplanlægningen, er det bestemt, at der ikke vedtages kommuneplaner, før det foreligger godkendte regionplaner. I mellemtiden skal den med loven tilsigtede rammestyring af lokalplanlægningen ske gennem tilvejebringelse af midlertidige rammer for lokalplanlægningen som aftales mellem kommunerne og miljøministeriet i samarbejde med amtsrådene og som i medfør af kommuneplanlovens § 15 godkendes af miljøministeriet. De midlertidige rammer forudsættes baseret på den hidtil udførte kommunale byplanlægning.

3.Lov om by- og landzone.

By- og landzoneloven (lovbekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1975) har til formål ved en opdeling af landet i by- og landzone

- at sikre en planmæssig udvikling af bebyggelsen med henblik på en økonomisk hensigtsmæssig investering i bygge- og bymodning,

- at bidrage til, at der til enhver tid forefindes et passende udbud af bygge- og bymodnet jord, og

- at beskytte det åbne land og medvirke til, at bebyggelsen ikke sker i strid med hensynet til befolkningens rekreative interesser og hensynet til bevarelsen af landskabelige værdier.

Ved brug af zoneloven kan myndighederne forhindre en tilfældig spredning af bebyggelse i tilfælde, hvor den overordnede planlægning og de tekniske forudsætninger ikke er tilvejebragt. Ny bebyggelse må således ikke uden tilladelse fra amtsråd (hovedstadsrådet) opføres i landzone medmindre den er erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som landbrug. Det er også muligt at friholde arealer omkring en stærk forurenende virksomhed, som af zonelovsmyndigheden tillades placeret i landzone, jfr. punkt 24 i cirkulære af 25 april 1973 om by- og landzoner.

4. Naturfredningsloven.

Fredningsplanudvalgene skal ifølge naturfredningslovens § 35 foretage landskabsanalyser og udarbejde vejledende retningslinier til støtte for andre myndigheders planlægning og administration. Naturfredningsloven blev i 1972 ændret, således at fredningsplanmyndighederne, jfr. § 1, stk. 2, nr. 4 skal »medvirke til, at det menneskelige miljø ikke forringes gennem forurening«.

Ved den seneste ændring af naturfredningsloven (lov nr. 297 af 26. juni 1975) er det, jfr. § 36 fastslået, at fredningsplanudvalgene udarbejder planer for landskabets beskyttelse ved fredning, erhvervelse for det offentlige eller på anden måde samt for, hvorledes lovens formål i øvrigt kan tilgodeses. Der er videre, jfr. § 36, stk. 2, givet miljøministeren beføjelser til at fastsætte regler for planlægningens gennemførelse og for samarbejdet mellem udvalgene og andre myndigheder.

Grundlaget for en samordning med anden planlægning er hermed blevet udbygget og miljøministeriet har netop udsendt en vejledning om fredningssektorens bidrag til regionplanlægningen. Ifølge denne vejledning udarbejder fredningsplanudvalgene ideskitser til regionplanlægningen, som bl.a. bør indeholde en udpegning og beskrivelse af de vigtigste naturområder beliggende i regionen, herunder naturområder af national betydning (naturparker, som tillige er oplæg til en statslig naturparkplanlægning som et led i landsplanlægningen), naturområder af overvejende regional betydning og naturområder af overvejende lokal betydning.

Ved den nærmere fastlæggelse af arealanvendelsen vil der indenfor sådanne områder være en særlig miljømæssig interesse i at undgå lokalisering af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

Det er i øvrigt vedrørende evt. lokalisering af forurenende virksomhed i det åbne land, gennem § 43, stk. 1 bestemt, at følgende anlæg må kun etableres med fredningsplanudvalgenes tilladelse

1. oplagspladser, der ikke er nødvendige for landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet samt lossepladser og

2. pelsdyrfarme og dambrug.

5. Råstofloven.

Lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet trådte i kraft den 1. oktober 1972.

Der forventes i folketingssamlingen 1976-77 fremsat forslag til ny råstoflov, der bl.a. vil indeholde bestemmelse om kortlægning af råstoffer og om råstofplanlægningen. En vejledning om administration og planlægning i tiden indtil råstofplanlægningen er gennemført, forventes snarest udsendt. Råstofkortlægningen og -planlægningen indgår i grundlaget for afvejningen af arealinteresserne i den sammenfattende planlægning, jfr. § 7, stk. 2 i lov om lands- og regionplanlægning og kommuneplanlovens § 3, stk. 2, hvorefter region- - henholdsvis kommuneplanerne skal indeholde retningslinier for anvendelsen af arealer til råstofudnyttelse.

6. Vandforsyningsloven.

Lov om ændring af lov om vandforsyning (lovbekendtgørelse nr. 524 af 26. september 1973) trådte i kraft 1. oktober 1974, samtidig med miljøbeskyttelsesloven.

Efter vandforsyningslovens § 6 påhviler det amtsrådene (hovedstadsrådet) med bistand fra kommunalbestyrelserne at iværksætte undersøgelser over de vandmængder, der vil være til rådighed for kommunernes vandforsyning. På grundlag heraf udarbejder amtsrådene planer for den fremtidige vandforsyning, hvorefter ministeren, jfr. vandforsyningslovens § 7, på det grundlag udarbejder samlede planer for landets vandforsyning.

Den hydrogeologiske basiskortlægning til undersøgelse af grundvandsressourcer vil samtidig kunne bidrage med oplysninger, som kan medvirke til lokaliseringen af råstofforekomster.

Den afvejning mellem forskellige arealanvendelsesinteresser, der skal ske i forbindelse med regionplanlægningen, indebærer, jfr. miljøbeskyttelseslovens kp. 9, hensyntagen til og beskyttelse af vandforsyningsinteresser.

KAPITEL 3.

Koordinering af kortlægning og planlægning indenfor miljøområdet med

KAPITEL 3.

Koordinering af kortlægning og planlægning indenfor miljøområdet med

region- og kommuneplanlægningen.

Det vil være amtsrådenes (hovedstadsrådets) opgave, med bistand fra kommunalbestyrelserne at sikre, at kortlægningen og planlægningen inden for sektorerne vandforsyning, spildevandsafledning og affaldsbortskaffelse samordnes med region- og kommuneplanlægningen og denne planlægnings tidsterminer. Det bliver endvidere amtsrådenes (hovedstadsrådets) opgave i samarbejde med kommunalbestyrelserne at sikre, at planlægningen inden for de nævnte sektorer i tilslutning til den foreløbige decentralisering af lokalplanlægningen ikke på uheldig vis foregriber regionplanlægningen.

Til støtte for denne kortlægning og planlægning og en koordinering med den sammenfattende fysiske planlægning, har miljøministeriet i samarbejde med de kommunale organisationer, som rummer signaturer til gengivelse af miljøinformationer og retningslinier for signaturernes anvendelse.

Serien (»Miljøplan-forudsætninger«) omfatter

Signaturer til recipientkvalitets-

og spildevandsplanlægning juni 1975

Signaturer til affaldsplanlægning nov. 1975

Signaturer til vandforsynings

planlægning hydrogeologisk

kortlægning og foreløbig

registrering af råstoffer feb. 1976

Vejledning og signaturer til

støjkortlægning maj 1976

Disse vejledninger, hvis hovedformål er at sikre en vis enartethed i informationsindhold og vurderingsgrundlag angiver kun rammerne for kortlægningen og de oplysninger, der herved kan tilvejebringes som en del af grundlaget for region- og kommuneplanlægningen og den pågældende sektorplanlægning.

Nærmere bestemmelser om planindhold og tidsfrister foreligger alene for spildevandsområdet, mens retningslinier for planlægning af vandforsyningen er under forberedelse. Efterhånden som yderligere erfaringsmateriale foreligger, tænkes der ligeledes udarbejdet retningslinier for affaldsplanlægningen.

Det er endvidere miljøministeriets hensigt, bl.a. i forbindelse med den forestående revision af miljøbeskyttelsesloven, at vurdere behovet for en udbygning af lovgrundlaget til sikring af den forudsatte samordning af sektorplanlægningen og region- og kommuneplanlægningen og af sektorplanerne indbyrdes.

Den samordning, som med baggrund i foreliggende bestemmelser og vejledninger bør tilstræbes i forbindelse med den igangværende region- og kommuneplanlægning, er sammenfattet i det efterfølgende.

Da der gælder særlige bestemmelser og tidsfrister for planlægningen i hovedstadsområdet, tager efterfølgende afsnit væsentligst sigte på områder uden for hovedstadsområdet.

1. Forholdet til regionplanlægningen.

1.1. Alternative regionplanskitser

De alternative skitser til regionplaner uden for hovedstadsområdet skal foreligge inden 1. oktober 1977. Miljøministeriet har i marts 1975 udsendt en vejledning om udarbejdelsen af skitserne. Ifølge denne vejledning skal de foreløbige resultater af kortlægningen og planlægningen på miljøområdet indgå i grundlaget for skitsernes udarbejdelse. Dette materiale, som bl.a. skal lægges til grund for en foreløbig udpegning af eventuelle egnede arealer til virksomheder og anlæg, hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav, herunder rensningsanlæg, forbrændingsanstalter, lossepladser o.lign., bør så vidt muligt omfatte

- Beskyttelse af vandforsyningsinteresser, hvor amtsrådene indsamler oplysninger fra kommunerne om vandindvinding og vandforsyning og foretager en hydrogeologisk kortlægning, som kan danne basis for en foreløbig udpegning af områder, som er uden interesse for vandforsyningen, og hvor der - forudsat at andre hensyn er tilgodeset - alternativt er mulighed for placering af lossepladser, spildevandsanlæg m.v.

- Beskyttelse af overfladevand, hvor amtsrådene, på basis af en kortlægning af forureningstilstanden i amtskommunens vandområder, har udarbejdet foreløbige recipientkvalitetsplaner i løbet af 1975, dvs. opstillet foreløbige målsætninger for den fremtidige vandkvalitet, som skal være vejledende for den kommunale spildevandsplanlægning.

- Beskyttelse mod støjgener, hvor amtsrådene med bistand fra kommunalbestyrelserne skal foretage en kortlægning af støjkilder og støjbelastninger og en vurdering af arealanvendelsen i forhold til eksisterende og planlage større vej- og transportanlæg og anden støjende virksomhed.

- Beskyttelse mod luftforurening og lugtgener, hvor oversigter over særligt luftforurenende virksomheder og fortagne undersøgelser af luftkvalitet, så vidt muligt bør indgå ved vurdering af arealanvendelsen.

1.2. Udarbejdelsen af regionplanerne

Efter offenlighedsfasen i regionplanlægningen senest 1. oktober 1977 til 1. april 1978 udarbejdes selve regionplanen. De endelige forslag til regionplaner uden for hovedstadsområdet skal foreligge senest 31. december 1979. I forbindelse med udarbejdelsen af regionplanerne foretager amtskommunerne, i samarbejde med kommunerne, den nødvendige revision og udbygning af sektorplanerne, inden for områderne vandforsyning, spildevand og affald, som omfatter

- Vandforsyningsplaner, hvor amtsrådene når den hydrogeologiske kortlægning er gennemført, på basis af videregående undersøgelser udpeger kildeområder for vandforsyningen. Amtsrådene udarbejder herefter på basis af prognoser for det fremtidige vandforbrug og den forventede arealanvendelse planer for den fremtidige vandforsyning, dvs. regionale vandforsyningsplaner. Disse forventes tidligst at foreligge med udgangen af 1979.

- Spildevandsplaner, hvor amtsrådene skal koordinere og godkende de kommunale spildevandsplaner inden for rammerne af regionplanlægningen. De kommunale spildevandsplaner skal inden 1. oktober1976 indsendes til amtsrådene.

- Affaldsplaner, hvor amtsrådene på basis af den stedfundne kortlægning af affaldsanlæg, samt oversigter over den nuværende affaldsproduktion og ud fra prognoser over de fremtidige affaldsmængder, udarbejder planer for en regional affaldsbortskaffelsesstruktur, herunder lokalisering af lossepladser og andre affaldsanlæg.

Som led i regionplanlægningen og i tilknytning til sektorplanlægningen på vandforsynings-, spildevands- og affaldsområdet udpeges områder til virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Hermed stedfæstes de målsætninger for omgivelsernes miljøkvalitet, som skal være vejledende for den forsatte planlægning og for administration af miljøbeskyttelsesloven. Disse miljøkvalitetsmålsætninger omfatter

- Beskyttelse af grundvandsforekomster, hvor amtsrådene med bistand fra kommunalbestyrelsen udarbejder oversigter over grundvandsområders beskyttelsesbehov over for anden anvendelse, f.eks. affaldsdeponering eller råstofudnyttelse.

- Recipientkvalitetsplaner, hvor amtsrådene på grundlag af § 21-planerne og den planlagte arealanvendelse, således som den fastlægges i den sammenfattende fysiske planlægning, udarbejder egentlige recipientkvalitetsplaner.

- Herudover bør der i forbindelse med regionplanlægningen ved udarbejdelsen af retningslinier for fremtidig beliggenhed af særligt støjende eller luftforurenende virksomheder, anlæg og aktiviteter, så vidt muligt angives de miljøkvalitetsmålsætninger, udtrykt ved vejledende afstande m.v., (jfr.efterfølgende kap. 4 med bilag), som skal søges opfyldt ved den nærmere fastlæggelse af arealanvendelsen.

2. Forholdet til kommuneplanlægningen.

2.1. § 15-rammerne (det midlertidige decentraliseringsgrundlag).

KAPITEL 4.

Virksomheder eller anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af

KAPITEL 4.

Virksomheder eller anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af

forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

Der er gennem lovgivningen skabt et grundlag for både planlægning og regelfastsættelse i forbindelse med lokalisering af virksomheder eller anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Men loven fastlægger ikke direkte, hvilke virksomheder eller anlæg, der er tale om udover de i § 61, stk. 2 nævnte spildevands- og affaldsanlæg.

De særlige beliggenhedskrav i forureningsmæssig henseende forudsætter imidlertid, at der er tale om virksomheder, og anlæg hvis emission af støj, røg, lugt, spildevand m.v., kan forventes i særlig grad at ville belaste de nære omgivelser, selvom virksomhederne ved tidssvarende forureningsbekæmpende foranstaltninger opfylder de krav, som normalt vil blive stillet som vilkår for nye virksomheder ved godkendelse efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven.

1. Klassificering af virksomheder og anlæg.

En vejledende afgrænsning af virksomheder og anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, tager udgangspunkt i virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

I bilaget til nærværende cirkulæres kap. 4 er foretaget en klassificering af forurenende virksomheder og anlæg udfra beliggenhedsmæssige hensyn.

De beliggenhedskrav, som herved kan knyttes til en række virksomheder og anlæg, omfatter

1) betydelig afstand til nærmeste samlede boligbebyggelse, kontorer m.v., rekreative områder og tilsvarende forureningsfølsomme funktioner, således at forureningsbelastninger (emissioner til luft, udbredelse af støj) eller risici kan nedbringes til et acceptabelt niveau for de pågældende anvendelser.

2) adgang til egnet vandrecipient, p.g.a. udledning af spildevand, incl. kølevand med overtemperaturer.

3) hensyntagen til grundvandsressourcer, sårbare vandrecipienter m.v. på grund af risiko for nedsivning ved oplagring af forurenende stoffer.

Disse beliggenhedskrav er alene vejledende for planlægningen, dvs. for amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes vurdering af lokaliseringsbehov og lokaliseringsmuligheder.

Det skal dog påpeges, at virksomhedens størrelse vil have afgørende betydning for, om og i hvilket omfang særlige hensyn bør indgå ved eventuel lokalisering, ligesom en række forhold inden for den enkelte kommune og amtskommune, herunder eksisterende industriarealers placering, recipientforhold m.v., vil være bestemmende for, hvilke beliggenhedskrav der bør have størst vægt i vurderingen af lokaliseringsbehov og -muligheder.

Selv om det således ikke er muligt på forhånd at anvise en eentydig afgrænsning af virksomheder, hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, bør det imidlertid bemærkes, at det fortrinsvis vil dreje sig om sådanne virksomheder og anlæg, som jfr. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 176 af 25. marts 1974 skal godkendes af amtsrådet (hovedstadsrådet).

Samtidig skal det understreges, at fastsættelse af vilkår for den enkelte virksomhed først vil kunne ske i forbindelse med en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

2. Lokalisering af virksomheder og anlæg.

Særligt forurenende virksomheder bør som hovedregel, og forudsat det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt, placeres i industriområder.

Planlægningen bør derfor tilrettelægges således, at en del af de områder som er udlagt til industriformål, så vidt muligt indrettes til at modtage sådanne virksomheder. Til brug ved planlægningen af den fremtidige beliggenhed af virksomheder og anlæg hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, vil det imidlertid være hensigtsmæssigt at skelne mellem følgende

a. Virksomheder eller anlæg, som indgår i den kommunale, amtskommunale eller statslige sektorplanlægning omfattende tekniske anlæg (affalds- og spildevandsanlæg, trafikanlæg m.v.), samt andre forureningsbelastende anlæg og aktiviteter, der indgår som enkeltelementer i den fysiske planlægning.

b. Virksomheder i øvrigt, som dækker et bredt spektrum af virksomhedstyper, i hovedsagen produktionsvirksomhed, og som omfatter et mindre udsnit af virksomheder i bilaget til miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

For de under pkt. a nævnte anlæg gælder, at behovene for disse anlæg i hovedsagen kan afledes af den forventede/planlagte udvikling i den enkelte kommune og amtskommune, og at det enkelte anlægs placering normalt fastlægges i forbindelse med den fysiske planlægning. Disse anlæg, som også omfatter andre end kap. 5-virksomheder, er derfor behandlet hver for sig i bilagets første del.

Med hensyn til de under pkt. b nævnte virksomheder og anlæg har kommunerog amtskommuner ikke tilsvarende baggrund for umiddelbart at kunne skønne over lokaliseringsbehovene. Her vil graden af forureningsbelastninger og de forskellige krav, disse vil medføre, kunne danne udgangskunkt for vurdering af lokaliseringsmuligheder, hvortil også hører en belysning af transportbehov m.v.

Af disse virksomheder vil et begrænset antal være specielt belastende, i bilaget mærket med B. Det drejer sig fortrinsvis om store komplekse enkeltvirksomheder, hvor afstandskravene vil være meget store (ofte 1 km eller mere), ligesom der kan stilles krav om sikkerhedszoner. Disse afstandskrav sammenholdt med andre væsentlige lokaliseringsfaktorer, herunder adgang til naturressourcer, råstoffer, vanddybde m.v. betyder, at lokaliseringsovervejelser fortrinsvis må tage udgangspunkt i den enkelte type virksomhed eller anlæg.

De fleste af de under pkt. b omtalte virksomheder, jfr. bilaget fortrinsvis virksomheder med ret betydelige afstandskrav, vil dog som hovedregel kunne placeres i eksisterende industriområder, hvor betydelige afstandskrav og andre særlige beliggenhedskrav vil kunne opfyldes.

3. Afgrænsning og udpegning af arealer.

Kortlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 vil sammen med de miljøkvalitetsmålsætninger, der herudfra foreløbigt kan opstilles, kunne danne udgangspunkt for en afgrænsning af områder, hvor eller i nærheden af hvilke placering af særligt forurenende virksomheder og anlæg ikke bør forekomme. Herved kan der tages de nødvendige hensyn til forureningsfølsomme eksisterende og planlagte arealanvendelser, sårbare vandrecipienter m.v.

Denne afgrænsning indebærer kun en foreløbig udpegning af områder, indenfor hvilke nærmere undersøgelser med henblik på eventuel lokalisering i givet fald skal finde sted og tager både sigte på en vurdering af fremtidig beliggenhed af virksomheder og anlæg, som normalt ikke placeres i industriområder, f.eks. lossepladser, flyvepladser m.m., dvs. fortrinsvis virksomheder og anlæg jfr. pkt. a, og på en vurdering af mulig beliggenhed af industriområder forbeholdt særligt forurenende virksomheder. Den nærmere fastlæggelse af pågældende anlægs og arealers beliggenhed vil herefter ske i forbindelse med den sammenfattende fysiske planlægning.

De beliggenhedskrav, som er specielt belastende, med B mærkede virksomheder, stiller, vil formentlig kun kunne opfyldes få steder i landet. Da der samtidig er tale om virksomheder som kun kan forventes etableret i et for landet som helhed begrænset antal, vil planstyrelsen sammen med miljøstyrelsen, erhvervsorganisationer og andre berørte myndigheder og organisationer overveje, om der er behov for at udpege nogle få egnede industriområder som led i landsplanlægningen. Det må således antages, at de umiddelbare behov for udpegning af arealer til de specielt belastende virksomheder vil være af så begrænset omfang, at der i de enkelte regionplaner kun bør angives arealer til de pågældende virksomheder, hvis der ligger konkrete lokaliseringsovervejelser til grund herfor.

Udpegningen af egnede områder til andre virksomheder, hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav, bør ske i forbindelse med regionplanlægningen. Et foreløbigt skøn over arealbehovene til disse virksomheder må dels tage udgangspunkt i de oversigter over forurenende virksomheder inden for amtskommunens område, som er tilvejebragt gennem kortlægningen, dels i vurderinger af den mulige fremtidige erhvervsudvikling sammenholdt med nærværende bilags oversigt over særligt forurenende virksomheder og anlæg.

Det bør herefter inden for den enkelte amtskommune vurderes i hvilket omfang det inden for allerede eksisterende og/eller udlagte industriområder vil være muligt at udpege arealer, som kan tilgodese det fremtidige behov for lokalisering af disse virksomheder. Dette indebærer bl.a., at der ved udpegning af områder, som skal forbeholdes fremtidig lokalisering af særligt luftforurenende og/eller støjende virksomheder og anlæg, bør sikres en vis afstand mellem sådanne industriområder og forureningsfølsomme arealanvendelser.

Det bemærkes hertil, at den tilbageværende rummelighed inden for eksisterende og udlagte områder til industri og håndværk (jfr. areal- og byggemodningsundersøgelser pr. 1.1. 1974) udgør ca. 12.000 ha. (hvilket skønsmæssigt svarer til ca. 370.000 arbejdspladser i industri og håndværk).

Det skal samtidig bemærkes, at de gældende anvendelsesbestemmelser for mange eksisterende industriområder, som er fastlagt til industriformål i byplanvedtægt eller lokalplan udelukker placering af særligt forurenende virksomheder og anlæg, idet der ikke tillades nogen form for virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj m.v. efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for den omliggende bebyggelse. Der kan derfor, under forudsætning af, at afstandskrav m.v. kan opfyldes, blive tale om at revidere bestemmelserne for en del af de udlagte industriområder.

Det må derfor forudses, at det fremover, på basis af nærmere undersøgelser af udviklingen inden for de forskellige produktionsgrene, den teknologiske udvikling m.v., vil være ønskeligt ikke alene at koncentrere særligt forurenende virksomheder i enkelte særligt placerede og udstyrede industriområder, men også at nå frem til en tydeligere differentiering af det, der i planlægningen generelt kaldes områder til industri og håndværk.

Miljøministeriet, den 22. februar 1977.

Niels Matthiasen.

/ Gertrud Goldschmidt.

Bilag til kapitel 4.

Virksomheder eller anlæg som indgår i sektorplanlægningen, eller indgår som enkeltelementer i den sammenfattende fysiske planlægning, jfr. kap. 4 pkt. 2 a.

1. Affaldsanlæg.

Behandlingsanlæg (formalings-, komposterings-, forbrændingsanlæg m.v.) og deponeringsanlæg (fyldpladser, lossepladser eller specialdepoter).

Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener fra anlæggenes drift såvel som fra til- og frakørsel, bør der ved planlægningen sikres betydelig afstand til nærmeste forureningsfølsomme arealanvendelse. Normalt må vejledende afstandskrav på 0.3 - 0.5 km anses for rimelige. Større variationer i afstandskravene kan forekomme, afhængig af bl.a. anlægstype og topografiske forhold.

Af flyvesikkerhedsmæssige grunde bør lossepladser, på grund af risikoen for kollision mellem fly og tilholdende fugle, ikke placeres i en afstand af mindre end 6,5 km fra lufthavne og flyvepladser eller iøvrigt på en sådan måde, at overflyvning af lufthavnen/flyvepladsen finder sted mellem lossepladsen og eventuelle rugesteder.

På grund af risiko for nedsivning skal der ved lokalisering af lossepladser og specialdepoter tages hensyn til vandforsyningsinteresser, jordbundsforhold og recipientkvalitetskrav. Der henvises til miljøstyrelsens rapport »Signaturer til affaldsplanlægning«, november 1975. I denne rapport er endvidere en række andre lokaliseringshensyn som landskabelige hensyn, landbrugsinteresser og råstofudnyttelsen omtalt. Derudover kan det være hensigtsmæssigt bl.a. ud fra samfundsøkonomiske hensyn at tilstræbe en lokalisering nær det lokale eller regionale affaldstyngdepunkt med adgang til veje, bygget til tung trafik. I øvrigt henvises til miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1974 »Vejledning for kontrollerede lossepladser«.

2. Rensningsanlæg.

Rensningsanlæg anbringes mellem de betjente kloakoplande og den nærmeste egnede recipient. Arealkravet er ikke stort, ca. 1 kvm/p.e., men der må sikres areal til udvidelse og udbygning med yderligere rensningstrin. Af hensyn til eventuelle lugtgener er de vejledende afstandskrav 0.1 km.

Ved slutdisponering af slam vil der være behov for egnede affaldsbehandlingsanlæg og/eller jordrecipient.

3. Lufthavne.

Af hensyn til forebyggelse af støjgener må der sikres meget stor afstand til forureningsfølsomme arealanvendelser. De vejledende afstandskrav er 3-5 km, idet det dog i start og landingsbanernes forlængelse ofte vil være nødvendigt med noget større afstand. Endvidere må der tages hensyn til topografiske forhold. Den endelige fastlæggelse af et støjkonsekvensområde må ske med udgangspunkt i oplysninger om og prognoser for flytrafikkens størrelse, sammensætning og fordeling.

4. Flyvepladser.

For disse anlæg er de vejledende afstandskrav 1-2 km (i øvrigt henvises til »lufthavne«). Anlæggene kan eventuelt lokaliseres i nær tilknytning til andre støjende funktioner som motorveje, motorbaner m.v.

Vedr. placering i forhold til lossepladser se pkt. 1 affaldsanlæg.

5. Motorbaner, knallertbaner samt skydebaner.

Af hensyn til forebyggelse af støjgener må der ved planlægningen sikres betydelig afstand til forureningsfølsomme arealanvendelser. Normalt må vejledende afstandskrav 0.5-1 km anses for rimelige. Den endelige fastsættelse af afstandskrav vil i væsentlig grad anhænge af de topografiske forhold, idet denne kategori af anlæg med fordel vil kunne lokaliseres i lavninger i terrænet. Anlæggene kan eventuelt lokaliseres i nær tilknytning til andre støjende funktioner, som motorveje, flyvepladser m.v.

6. Militære øvelsesterræner.

Anvendelsen af øvelsesterræn er af meget forskellig karakter, gående fra konditionstræning af mandskab til øvelser med forskellige typer forsvarsmateriel.

Af hensyntil forebygggelseaf støjgener bør der være betydelig afstand mellem øvelsesterræn, der anvendes til skydning med artelleri og kampvogne og forureningsfølsomme arealanvendelser. Der kan ikke angives vejledende afstandskrav udover at afstandene bør være betydelig større end de for skydebaner (til håndvåben) anførte. Det skal bemærkes, at der udover støjgener i disse tilfælde også kan være tale om gener fra rystelser.

Virksomheder i øvrigt, jfr. kap. 4, pkt. 2 b.

I efterfølgende liste over forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5, er der for de enkelte virksomheder angivet vejledende beliggenhedskrav markeret med tal og bogstaver.

Vejledende beliggenhedskrav under hensyn til forebyggelse af forurening.

1 = fremtidig lokalisering i betydelig afstand til nærmeste forureningsfølsomme arealanvendelse er angivet for virksomheder, hvor erfaringsmæssigt ofte forekommer gener i form af partikler og gasser fra skorstene eller andre afkast, emission af lugtende gasser og støj kan få betydning for den fremtidige beliggenhed.

I listen er alene mærket virksomheder og anlæg, hvor de nødvendige afstande til nedbringelse af forureningsbelastninger og/eller risici til acceptabelt niveau kan forventes at række ud over, hvad der normalt kan tilgodeses i lokalplanlægningen ved bebyggelsesplacering, afskærmende foranstaltninger o.lign.

De nødvendige afstande som ved planlægningen af arealanvendelsen bør sikres mellem forureningsfølsomme arealanvendelser og områder forbeholdt omtalte virksomhedstyper vil være betinget af topografiske forhold, beplantninger samt pågældende industriområders udstrækning og de heraf givne muligheder for inden for arealet at differentiere placeringen af virksomheder. Som vejledende gennemsnitlig afstand mellem industriområde og forureningsfølsomme arealanvendelser må 500 m (baseret på variationer fra 2-300 m til 7-800 m) dog normalt anses for tilstrækkelig.

2 = fremtidig lokalisering med adgang til egnet vandrecipient er angivet for virksomheder, hvor større udledning af spildevand, incl. kølevand med overtemperatur kan få betydning for den fremtidige beliggenhed.

Krav om adgang til egnet vandrecipient gælder en lang række virksomheder omfattet af lovens kap. 5 og vil normalt kunne tilgodeses ved lokalisering i almindelige industriområder.

I listen er alene mærket virksomheder som forudsætter direkte adgang til egnet vandrecipient, f.eks. papirfabrikker og dambrug, samt større virksomheder som af andre grunde - adgang til råstoffer m.m. - fordrer særlig placering, og hvor der derfor må tages særlige recipienthensyn.

3 = fremtidig lokalisering under hensyntagen til grundvandsressourcer, sårbare vandrecipienter m.v. er angivet for virksomheder, hvor der på grund af oplagring af forurenende stoffer eller ved uheld kan være risiko for nedsivning eller udslip, som kan forurene grundvand og jord m.v.

Specielt belastende virksomheder er mærket med B

Der er her, jfr. kap 4, tale om en mindre gruppe ofte komplekse virksomhedstyper med meget store afstandskrav og/eller virksomheder som kræver sikkerhedszone og derfor vil beslaglægge arealer på 1 til 2 kvkm eller mere. Disse virksomheder vil som regel forudsætte særlig placering, hvorfor planer for den fremtidige beliggenhed må tage udgangspunkt i den enkelte type virksomhed.

Andre vejledende beliggenhedskrav.

Til virksomhederne i bilagslisten er yderligere føjet andre lokaliseringsfaktorer, som ikke er baseret i hensynet til forebyggelse af forurening, men som i væsentlig grad influrerer på planlægningen.

(r) = ressourcebehov er angivet for virksomheder, som fordrer direkte adgang til råstoffer og/eller virksomheder, hvis produktion forudsætter adgang til store mængder ferskvand.

(t) = transportbehov er angivet for virksomheder, som fordrer adgang til veje bygget til tung trafik.

(T) = særlige transportbehov er angivet for virksomheder, som fordrer adgang til veje bygget til tung trafik samt jernbane og/eller skibstransport.

Liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af lovens kapitel 5.

(Optaget som bilag til lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse).

Til nærværende liste over forurenende virksomheder, anlæg og indretninger er føjet vejledende beliggenhedskrav, jfr. cirkulærets kap. 4 og foranstående nærmere angivne retningslinier, til brug for amtskommuners og kommuners planlægningsvirksomhed.

Specielt belastende virksomheder er mærket med - B.

A. Fremstilling og forarbejning af jern, stål og metaller. 1. Jernværker, stålværker og stålvalseværker. (a) 1.2.(rT)-B 2. Jernstøberier, stålstøberier og metalstøbrier. (a) 1.2. (rT) 3. Anlæg og virksomheder for overfladebehandling af emner af jern, stål eller metal (t) 4. Stålskibsværfter 1. (T) 5. Maskinfabrikker og -værksteder 6. Sænksmedjer, blikvarefabrikker og trådspinderier 1. (t) 7. Kedelsmedjer, beholder- og rørfabrikker (t) 8. Elektrotekniske virksomheder, herunder kabelfabrikker og akkumulatorfabrikker * B. Udvinding og forarbejdning af kalk, ler, sten, grus, kul og lignende. 1. Minedrift. (a) 1.2.(rT) 2. Cementfabrikker, kalk- og mørtelværker samt teglværker. (a) 1.2.(rT)-B 3. Glasværker og glas- og mineraluldsfabrikker 1..3.(t)-B 4. Grusværker, stenknuserier, fabrikation af vejmaterialer og kalcinering af flint (jfr. C.4.) (a)1.2.(r) 5. Cementstøberier og betonblanderier (t) 6. Virksomheder til fabrikation af porcelæn, fajance og lervarer (herunder kaolinslemmerier).* C. Behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt, naturgas og kul. 1. Anlæg for raffinering af mineralolie. (a) 1.2.3.(rT)-B 2. Anlæg for behandling og oparbejdning af naturgas. (a)1.2. (rT) -B 3. Gasværker og koksværker 1..3.(t) 4. Anlæg for tilberedning af asfalt og fremstilling af bituminøse vejmaterialer (jfr. B.4.).(a) 1..3.(t) 5. Tagpapfabrikker 3.(t) 6. Anlæg for oparbejdning eller destruktion af spildolie og andet affald af raffinaderiprodukter. (a) 2.3.(T) 7. Lagre over 12 kbm af flydende gas (t) 8. Formbrændselsfabrikker (herunder fremstilling af tørvestrøelse) (t) D. Kemisk fabrikation. 1. Anlæg for fremstilling og oplag af organiske og uorganiske grundkemikalier. (a) 2.3.(t) 2. Petrokemisk industri. (a) 1.2.3.(T)-B 3. Kunstgødningsfabrikker og oplag af nitratholdige gødninger over 500 tons (a) 1.2.3.(rT) 4. Medicinalvarefabrikker. (a) 3 5. Anlæg for fremstilling af farve- og tilsætningsstoffer til bl.a. levnedsmiddelindustrien 6. Anlæg for fremstilling af pesticider. (a) 1.3. 7. Sæbe-, vaskemiddel- og rengøringsmiddelfabrikker 8. Farve- og lakfabrikker 3. 9. Fotografisk industri og fremkalderanstalter 10. Anlæg for oparbejdning eller destruktion af affald af kemikalier og af opløse- og rensemidler samt for destruktion af affald i øvrigt fra kemisk industri. (a) 1.2.3.(T)-B 11. Virksomheder for aftapning og pakning af ovennævnte kemikalier, jfr. D.1.-10 3.(T) 12. Virksomheder for trykstøbning, presning og extrudering af plastvarer.* 13. Limfabrikker E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer. 1. Cellulose-, 1.2.(rT) papir- og papfabrikker. (a) 2.(rT) 2. Træimprægneringsanstalter. (a) 3.(t) 3. Rotations-, offset- og bogtrykkerier.* 4. Papirvare- og kartonnage- fabrikker samt bogbinderier.* 5. Savværker, anlæg for fremstilling af finer eller fiberplader samt møbelfabrikker og maskinsnedkerier 1.(t) 6. Gummifabrikker. (a) 7, Textilblegerier og -farverier 8. Væverier, spinderier, trikotagefabrikker, konfektionsfabrikker og rebslagerier.* 9. Vaskerier og renserier 10. Anlæg for raffinering og anden behandling af vegetabilske olier (t) 11. Anlæg for behandling og forarbejdning af korn og foderstoffer, herunder lucernemel og grøntpiller. (a) 1.(T) 12. Møllerier 13. Engrosbagerier (herunder brødfabrikker).* 14. Bryggerier, maltfabrikker og mineralvandsfabrikker 2.(rT) 15. Spritfabrikker og gærfabrikker 2.(rt) 16. Kartoffelmels- og stivelsesfabrikker 17. Kartoffelkogerier 18. Kartoffelproduktfabrikker 19. Sukkerfabrikker. (a) 1.2.3.(rt) 20. Frugt- og grønsagskonservesfabrikker 21. Anlæg til vask og rensning af grøntsager (r) 22. Eddike- og sennepsfabrikker.* 23. Kaffebrænderier og kaffesurrogatfabrikker 24. Løgristerier* F. Oparbejdning af animalske råvarer. 1. Slagterier af enhver art samt tarmrenserier. (a) central slagterier i) 1.2.(rt) 2. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter) samt benmels-, blodmels-, fjermels- og limfabrikker. (a) 1.2.(t) 3. Garverier og pelsberederier samt oplag og behandling af svinebørster og krølhår.(a) 2.3. 4. Talg- og fedtsmelterier samt anlæg for raffinering af animalske olier og fedtstoffer 5. Kødkonservesfabrikker 6. Røgerier samt slagter- og vikualiebutikker med tilberedning af madvarer i større omfang (over 500 kg/dag).* 7. Mejerier samt konsumis-, mælkekonserves- og tørmælksfabrikker. (a) central mejerier i) 1.2.(rT) 8. Margarinefabrikker 9. Fiskemels-, fiskeolie-, fiskefilet- og fiskekonservesfabrikker samt rejefabrikker. (a) 1.2.(T) 10. Anlæg for tørring og formaling af østers- og muslingeskaller. (a) 1.(t) 11. Foderstoffabrikker, herunder fremstilling af minkfoder 12. Lædervare- og skotøjsfabrikker.* Med hensyn til textilvirksomheder henvises til pkt. E.7.-E.9. G. Oplagring og behandling af affald i øvrigt. 1. Lossepladser (herunder deponering af slam og slagger) samt bilkirkegårde og skrotpladser.(a) se bilags- afsnit 1. 2. Anlæg for behandling af fast affald, herunder animalsk gødning samt slam fra spildevandsrensning.(a) se bilagsaf- snit 1 og 2. Større skrotningsanlæg (bilfragmenteringsanlæg) i) 1.(T) H. Kraft- og varmeproduktion. 1. Kraft- og varmeværker med en ydelse på mindst 25 MW.(a) 1.2.(rT) I. Anlæg for motorkøretøjer og andre transportmidler. 1. Motorbaner og knallertbaner. (a) se bilags- afsnit 5. 2. Lufthavne og flyvepladser. (a) se bilagsaf- snit 3. og 4. 3. Garageanlæg og hyrevogns holdepladser samt busholdepladser 4. Autovaskebaner, autoservice- og reparationsanlæg J. Dyrehold. 1. Pelsdyrfarme, fjerkræfarme og svinefarme 1. 2. Dyrehospitaler, -klinikker og -pensioner samt stalde for forsøgsdyr 3. Dambrug.(a) 2.(r) 4. Erhvervsmæssige hundehandler og -kenneler K. Andre virksomheder. 1. Skydebaner se bilags- afsnit 5.

2. Forlystelsesparker

For de med * mærkede virksomheder m.v. er indhentelse af godkendelse efter lovens § 35 til nyanlæg af virksomheder ufornøden, såfremt virksomheden anlægges i overensstemmelse med godkendt byplanvedtægt.

i) er ikke specificeret i bilag til Mbl.kap.5.

virksomhed angivet med kursiv betyder, at de vejledende beliggenhedskrav gælder pågældende virksomhed.

§ 15-rammerne vil sammen med areal- og byggemodningsundersøgelserne være et udgangspunkt for den kommunale sektorplanlægning.

Planer, som kommunerne udarbejder indenfor de forskellige sektorer, vandforsyning, spildevand og affald, bør så vidt muligt koordineres med fastlæggelsen af § 15-rammerne. Sektorplanernes konkrete del bør derfor ikke række ud over § 15-rammernes tidshorisont. Efterhånden som der gradvis sker en afklaring af regionplanlægningen, vil denne kunne supplere det planlægningsgrundlag, der kan lægges til grund for sektorplanlægningen og dennes revision.

Ved udarbejdelsen af de kommunale spildevandsplaner, § 21-planerne, vil det under hensyn til en eventuel udbygning på længere sigt således være en fordel at vælge planløsninger og anlægstyper, der er fleksible, hvorved den eventuelle udbygning kan ske mest økonomisk samtidig med, at en foregribelse af regionplanlægningen og de efterfølgende kommuneplaner så vidt muligt undgås. Der må her (jfr. miljøstyrelsens vejlendende bestemmelser for udarbejdelsen af kommunale spildevandsplaner »Spildevandsplaner § 21-planer«, oktober 1975) tilstræbes en balance mellem på den ene side en effektiv sektorplanlægning (specielt med henblik på en opretning af efterslæb i rensningsanlæg til eksisterende bysamfund) og på den anden side en indpasning af spildevandssektoren i den sammenfattende fysiske planlægning.

For så vidt angår planer for den fremtidige beliggenhed af virksomhed m.v., hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, jfr. miljøbeskyttelseslovens kap. 9, bemærkes, at arealer der skal forbeholdes sådan virksomhed, normalt ikke vil være udpeget således, at de kan indgå i § 15-rammerne, jfr. planstyrelsens vejledning nr. 1 i kommuneplanlægning, s. 21. Dette gælder dog ikke fuldt ud for anlæg, f.eks. rensningsanlæg, der indgår i den kommunale sektorplanlægning, jfr. ovenfor.

Lokalisering af virksomheder og anlæg, hvortil må stilles særlige beliggenhedskrav må derfor gøres til til genstand for en konkret behandling og vurdering i de enkelte tilfælde. Da arealer til disse formål som nævnt ikke kan forventes omfattet af godkendte § 15-rammer, vil lokalplaner, der udlægger arealer til særligt forurenende virksomheder, som regel skulle godkendes af planstyrelsen indtil arealerne er omfattet af en kommuneplan, jfr. kommuneplanlovens § 28, stk. 3.

2.2. Kommuneplaner.

Når en godkendt regionplan foreligger træder kommuneplanlovens bestemmelser om udarbejdelse af kommuneplaner i kraft.

Kommunalbestyrelserne kan herefter i overensstemmelse med en godkendt regionplan udarbejde kommuneplaner, hvori indgår planer for udbygningen af offentlige forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg (herunder spildevands-, vandforsynings- og affaldsanlæg), samt planer for beliggenhed af virksomheder og anlæg i øvrigt, hvortil der under hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

§ 62. De i § 61, stk. 2 nævnte planer indgår i regionplanlægningen.

Stk. 2. Indtil en regionplan er godkendt, er planerne, nævnt i § 61, stk. 2, vejledende såvel ved administrationen af denne lov som for offentlige myndigheder ved deres planlægningsvirksomhed.

Stk. 3. Når en regionplan er godkendt, skal planerne, nævnt i § 61, stk. 2, læggges til grund ved behandlingen af sager, efter kapitlerne 3, 4 og 5 i den udstrækning, disse planer er lagt til grund for regionplanen«.

Kortlægning og planlægning.

I miljøstyrelsens vejledning nr. 2 »Miljøhensyn ved planlægning«, maj 1974, er anvendt udtrykket miljøkvalitetsplanlægning om den side af planlægningen, som vedrører miljøbeskyttelsen. Miljøkvalitetsplanlægningen, som består i »en klassificering af, hvilke forureningsbelastninger der kan toleres i de enkelte områder eller dele af miljøet(f.eks. vandløb)» har som udgangspunkt: En kortlægning af forureningskilder og af den forurening omgivelserne udsættes for.

De forureningskilder, som bør kortlægges, omfatter bl.a.

Fælles spildevandsanlæg.

Virksomheder med særskilt spildevandsudledning (omfattet af bilaget til miljøbeskyttelsesloven).

Større trafikanlæg (veje, lufthavne, jernbaner).

Støjende og luftforurenende enkeltvirksomheder.

Støjende aktiviteter.

Anlæg til behandling, deponering m.v. af affald.

Som hovedreglen vil der være tale om at stedfæste kilden og at angive arten og evt. mængden af forurening, som udsendes eller udledes (emissionen).

Med hensyn til kortlægning af omgivelsernes forureningsbelastning (immission) skelnes imellem en kortlægning af forureningstilstanden i vandløb, søer og de kystnære dele af søterritoriet og en kortlægning af støjbelastninger f.eks. fra større trafikanlæg og af luftforurening. Retningslinier for en systematisk kortlægning af luftforureningen er dog endnu kun på det forberedene stade.

Der vil endvidere, jfr. vandforsyningslovens § 6, blive tale om at kortlægge de vandmængder, der vil være til rådighed for drikkevandsforsyningen, samt lokalisering og udstrækning af grundvandsområder og deres beskyttelsesbehov.

De planer for fremtidig beliggenhed af virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, som herefter skal udarbejdes, skal ifølge § 61, stk. 3, baseres på hensynet til omgivelsernes sårbarhed overfor forurening, hensynet til de enkelte områders fremtidige anvendelsesmuligheder og behovet for de pågældende virksomheders placering indenfor området.

Som grundlag for en vurdering og afvejning af de her nævnte hensyn, bør det tilstræbes, at der med udgangspunkt i den stedfundne kortlægning, opstilles målsætninger for miljøkvaliteten for forskellige arealanvendelser og dele af miljøet, (f.eks. støjniveau for et boligområde eller renhedsgrad for et fiskevand). Det vil sige, at der så vidt muligt gives mål for de forureningsbelastninger, i form af vand-, jord-, luftforurening eller støj, omgivelserne, afhængig af deres eksisterende eller planlagte anvendelses, bør beskyttes imod eller maksimalt udsættes for i forbindelse med lokalisering af de særligt forurende virksomheder og anlæg, jfr. § 61, stk. 2, - eller med andre ord, at der foretages en miljøkvalitetsplanlægning.

Det vil herved være muligt at vurdere,hvilken betydning en eller flere forureningskilder vil have for omgivelsernes miljøkvalitet og hermed deres anvendelsesmuligheder, ligesom det vil være muligt at bedømme, hvilke rensnings- eller forebyggelsesforanstaltninger alternative arealanvendelser forudsætter og de økonomiske konsekvenser heraf.

En oversigt over de miljøkvalitetsmålsætninger, som det på basis af kortlægningen og den stedfundne afvejning af miljøhensyn med andre planhensyn vil være muligt at stedfæste, er indeholdt i efterfølgende kapitel 3 om kortlægnings- og planlægningsfaserne indenfor miljøområdet i relation til region- og kommuneplanlægningen.

Planerne for fremtidig beliggenhed af særligt forurenende virksomheder og anlæg skal ifølge § 62, stk. 1 indgå i regionsplanlægningen. Det er hermed præciseret at der er tale om en integreret planlægning, hvor de miljøbeskyttelseshensyn, der jfr. § 61, stk. 3, skal tilgodeses, indgår som en væsentlig faktor i den sammenfattende fysiske planlægning.

Disse planer og de miljøkvalitetsmålsætninger, der er indeholdt heri, vil sålænge der ikke er godkendte regionplaner, jfr. § 62, stk. 2, være vejledende for administration af miljøbeskyttelsesloven og for offentlige myndigheder ved deres planlægningsvirksomhed. På længere sigt, når godkendte regionplaner foreligger, jfr. § 62, stk. 3, vil planerne, i det omfang de ligger til grund herfor, udgøre en del af regionplanen. Der vil således foreligge et samlet plangrundlag for behandlingen af sager efter kapitlerne 3, 4 og 5 i miljøbeskyttelsesloven, dvs. sager vedrørende beskyttelse af grundvand, overfladevand og godkendelse af særligt forurenende virksomheder

Kortlægningen og planlægningen på miljøområdet vil således indgå i regionplanarbejdet og i den øvrige fysiske planlægning, som skal finde sted inden for rammerne af regionplanlægningen.

Cirkulære om kortlægning og planlægning efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og sammenhængen med region- og kommuneplanlægningen. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet).

INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Side Indledning 244 Miljøbeskyttelseslovens kap. 9 244 Kapitel 2. 246 Lovene om lands- og regionplanlægning og kommuneplanlægning, samt andet lovgrundlag af betydning for miljøbeskyttelsen 246 1 Lov om lands- og regionplanlægning og lov om planlægning i hovedstaden 246 2 Kommuneplanloven 246 3 Lov om by- og landzoner 247 4 Naturfredningsloven 247 5 Råstofloven 248 6 Vandforsyningsloven 248 Kapitel 3. Koordinering af kortlægning og planlægning indenfor miljøområdet med region- og kommuneplanlægningen 248 1. Forholdet til regionplanlægnigen 249 2. Forholdet til kommuneplanlægningen 250 diagram: tidsrammer udfra foreliggende bestemmelser 251 Kapitel 4. Virksomheder eller anlæg, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav 252 1. Klassificering af virksomheder og anlæg 252 2. Lokalisering af virksomheder og anlæg 253 3. Afgrænsning og udpegning af arealer 353 Bilag til kapitel 4. Virksomheder eller anlæg som indgår i sektorplanlægningen, eller indgår som enkeltelementer i den sammenfattende fysiske planlægning 255 Virksomheder i øvrigt 256

Ingen