Cirkulære om lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabsindkomster.

§ 17C, stk. 5. Er ansættelsen af udlodningskontoen for det pågældende år foretaget, må ansættelsen derfor ændres, ligesom en eventuelt pålignet udligningsskat må omberegnes.

5. Moderselskaberne.

Efter de hidtil gældende regler har et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skullet medregne udbytte, der er modtaget fra andre selskaber, såvel danske som udenlandske.

Såfremt det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet -, kan der dog eftergives moderselskabet den del af skatten, der svaret til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives moderselskabet et større beløb, end det, som det påhviler datterselselskabet at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet.

A. I selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, bestemmes det nu, at de i § 1, stk. 1, nr 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne udbytte af aktier eller andele i andre sådanne selskaber, der er hjemmehørende her i landet.

Det er dog ligesom ved datterselskabslempelsen en betingelse for skattefritagelsen, at det udbyttemodtagende selskab i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab.

Som følge af, at de nævnte moderselskaber fritages for beskatningen af aktieudbyttet fra danske datterselskaber, er der indført begrænsninger i moderselskabets ret til

1) at overføre underskud efter ligningslovens § 15 og

2) at fratrække tab, der konstateres ved afståelse af datterselskabsaktier eller ved likvidation af datterselskaber.

Ad 1) Efter ligningslovens § 15 kan et underskud, der fremkommer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bringes til fradrag i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår.

Efter den nye regel i selskabsskattelovens § 8, stk. 2, skal et konstateret underskud først modregnes i underskudsårets ikke-skattepligtige datterselskabsudbytte. Den resterende del af underskuddet fremføres i overensstemmelse med ligningslovens § 15 til fradrag i den skattepligtige indkomst i det første år efter underskudsåret. Den udækkede del af underskuddet modregnes dernæst i årets ikke-skattepligtige datterselskabsudbytte. Er der herefter et udækket underskud, vil det på tilsvarende måde kunne fradrages først i indkomsten og derefter i ikke-skattepligtigt udbytte for det indkomstår, der ligger 2 år efter underskudsåret osv., jfr. lov nr. 614 af 17. december 1976.

Ad 2) a. Tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer eller ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber kan efter § 2, nr. 6-8, i lov om særlig indkomstskat fradrages i selskabets skattepligtige indkomst.

I § 3, stk. 3, bestemmes det nu, at et sådant tab kun kan fradrages i det omfang, det overstiger udbytter af de pågældende aktier og andele, som moderselskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

b. På tilsvarende måde gælder det for disse moderselskaber, at et tab opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16C, stk. 1 og 2, kun kan fradrages i det omfang, det overstiger de modtagne ikke-skattepligtige udbytter, jfr. § 16C, stk. 4, 2. pkt.

c. I det omfang, de ikke-skattepligtige udbytter allerede er fragået ved opgørelsen af underskud, som kan overføres efter ligningslovens § 15, skal de ikke tillige fragå ved opgørelsen

af fradragsberettiget tab efter § 3 i lov om særlig indkomstskat eller ligningslovens § 16C.

Har moderselskabet oppebåret ikke-skattepligtige udbytter fra flere datterselskaber, skal det beløb, som et underskud for et givet indkomstår af denne grund skal nedsættes med, bringes til fradrag i de enkelte datterselskabers udbytter med så stor en andel, som svarer til forholdet mellem det pågældende udbytte og indkomstårets samlede skattefri udbytter.

Som følge af de her omhandlede regler vil det være nødvendigt, at moderselskabet fører en konto for oppebårne udbytter fra hvert enkelt datterselskab.

B. Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 3, er de hidtil gældende regler om datterselskabslempelse opretholdt for så vidt angår udbytter, der hidrører fra datterselskaber, der er hjemmehørende i udlandet.

Ansøgning om lempelse skal som hidtil indsendes til statsskattedirektoratet. Selskabet kan få eftergivet den del af dets skattebetaling, der svarer til forholdet mellem udbyttet og den samlede skattepligtige indkomst. Datterselskabslempelsen indrømmes som hidtil i den skat, der skal betales efter, at der er beregnet lempelse for virksomhed i udlandet og evt. yderligere lempelse efter ligningslovens § 33 eller en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Oppebærer selskabet tillige aktieudbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, er det den skattepligtige indkomst inklusive skattegodtgørelse, men selskabets skat forinden den er reduceret med skattegodtgørelsen, der indgår i de nævnte lempelsesberegninger.

C. Sparekasser og brugsforeninger skal fortsat til den skattepligtige indkomst medregne udbytte fra datterselskaber. Har sparekassen eller brugsforeningen i hele indkomståret ejet mindst 25 pct. af det udbyttegivende selskabs aktie- eller andelskapital, kan de dog som hidtil opnå datterselskabslempelse jfr. selskabsskattelovens § 17D, stk. 3, og § 18 stk. 3.

Har sparekassen/brugsforeningen fra et datterselskab oppebåret udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, beregnes datterselskabslempelsen på samme måde som hidtil, hvorefter det beregnede lempelsesbeløb reduceres med skattegodtgørelsen. I den skat moderselskabet efter datterselskabs lempelsen skal betale, modregnes skattegodtgørelsen efter de almindelige regler, se punkt 9.

6. Udligningsskat/udlodningskonto.

A. Udlodningskonto.

Efter selskabsskattelovens § 17C skal selskaber, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, føre en udlodningskonto. Udlodningskontoens saldo viser det beløb, selskabet kan udlodde som udbytte, uden at blive pålignet udligningsskat.

På kontoen, der opgøres og ansættes for hvert indkomstår, føres de nedenfor under I og II nævnte beløb

I. I henhold til § 17C, stk. 2, tilføres kontoen følgende beløb

a. Årets skattepligtige selskabsindkomst.

Er denne negativ, skrives 0, jfr. dog punkt c.

Den skattepligtige selskabsindkomst er inklusive eventuel skattegodtgørelse for aktieudbytte.

b. Skattegodtgørelse, der udbetales kontant, jfr. kildeskattelovens § 67A, stk. 2.

c. Ikke-skattepligtigt datterselskabsudbytte, jfr. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Er årets skattepligtige indkomst negativ, fradrages underskuddet i disse udbytter, og kun et evt. overskydende udbyttebeløb tilføres kontoen. Det samme gælder med hensyn til skattemæssigt overført underskud fra tidligere år i det omfang, dette underskud ikke allerede er fradraget i den skattepligtige indkomst.

d. Ikke-skattepligtigt udbytte af egne aktier, jfr. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

II. I henhold til § 17C, stk. 3, fragår følgende beløb på kontoen

a. Årets selskabsskat, der skal betales af den på kontoen tilførte skattepligtige selskabsindkomst. Det er den samlede skat, efter at den er nedsat med evt. skattegodtgørelse.

b. Skattegodtgørelse efter § 17A.

c. Den del af selskabsindkomsten, der svarer til forholdet mellem den ved lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2-4, ligningslovens § 33 eller en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning bortfaldne selskabsskat og fuld dansk selskabsskat af indkomst fra udlandet.

Eksempel.

Skattepligtig indkomst, inclusive udbytte 1.000 kr. og skattegodtgørelse 150 kr. 1.450 kr. Selskabsskat 37 pct. af 1.450 kr. = 536 kr. - skattegodtgørelse 150 kr. ----- 386 kr. 386 kr. Skattegodtgørelse 150 kr. ------------------ 536 kr. 1.450 kr. Saldo på udligningskontoen 914 kr. ------------------ 1.450 kr. 1.450 kr. ------------------

De posteringer, der foretages på udlodningskontoen i henhold til § 17C, stk. 2 og 3, vedrører alle samme indkomstår.

Udlodningskontoens saldo overføres derefter til det efterfølgende indkomstår.

På grundlag af det afsluttede årsregnskab træffes beslutning om udbytteudlodning til aktionærerne.

Saldoen på den ansatte udlodningskonto nedsættes med det udbyttebeløb, der udloddes.

Er udbyttebeløbet mindre end kontoens saldo, henføres det resterende beløb til dette indkomstårs udlodningskonto.

Overstiger udbyttebeløbet den overførte kontos saldo, nedskrives denne til 0.

Herefter reguleres kontoen med tilførsler og afgange efter reglerne i § 17C, stk. 2 og 3.

Selskabet er pligtig at selvangive udlodningskontoen samtidig med den skattepligtige indkomst, og kontoen ansættes af ligningsmyndigheden efter samme regler som ved ansættelse af den skattepligtige indkomst. Dette gælder, selvom der ikke bliver tale om påligning af udligningsskat. Ansættelsen kan påklages efter sædvanlige regler.

Indgivelse af selvangivelse og af den i selskabsskattelovens § 29 nævnte supplerende meddelse kan som hidtil fremtvinges ved pålæg af daglige bøder.

Ansættelsen af udlodningskontoen foretages første gang for det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1978/79, jfr. pkt. 12.

B. Udligningsskat.

Selskabet skal betale en udligningsskat ved udlodning af udbytte, der hidrører fra beløb, som enten ikke er beskattet i selskabet eller er indtjent af selskabet inden godtgørelsesordningens ikrafttræden.

Det samme gælder, når selskabet udlodder udbytte, der hidrører fra selskabets indkomst fra udlandet, for så vidt der i henhold til en lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 eller 4, ligningslovens § 33 eller en med et fremmed land indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er betalt fuld dansk selskabsskat af den udenlandske indkomst, jfr. § 17B.

Udligningsskatten beregnes på grundlag af det beløb, hvormed det udloddede udbytte for et indkomstår overstiger den for det foregående indkomstår ansatte saldo på udlodningskontoen.

Det beløb, hvormed udbyttet overstiger saldoen på udlodningskontoen, tillægges 15 pct. (skattegodtgørelsen),og udligningsskatten udgør 13 pct. af det således forhøjede beløb.

Eksempel.

Indkomståret 1979. Skattepligtig indkomst, inclusive udbytte 50.000 kr. og skattegodtgørelse 7.500 kr. 157.500 kr. Selskabsskat 37 pct. af 157.500 kr. = 58.275 kr. - skattegodtgørelse 7.500 kr. -------- 50.775 kr. 50.775 kr. Skattegodtgørelse 7.500 kr. ---------------------- 58.275 kr. 157.500 kr. Saldo på udligningskontoen 99.225 kr. ---------------------- 157.500 kr. 157.500 kr. ======================== Indkomståret 1980. Overført saldo 99.225 kr. Udbytte udloddes i 1980 med 109.225 kr. Udbyttet overstiger således saldoen på udlodningskontoen med 10.000 kr. Udligningsskat beregnes herefter således: 10.000 kr. Skattegodtgørelse heraf 1.500 kr. -------- 11.500 kr.

Udligningsskat 13 pct. heraf 1.495 kr.

Udlodningskontoens saldo herefter 0 kr.

Udlodningskontoen reguleres

herefter i overensstemmelse

med reglerne i § 17C, stk. 2 og 3.

Indgives selvangivelsen for sent, skal udligningsskatten ligesom indkomstskatten forhøjes med 1 pct. for hver dag, fristen er overskredet, dog højst med 10 pct. Den samlede forhøjelse af indkomstskat og udligningsskat skal dog fortsat mindst udgøre 50 kr. og kan i intet tilfælde overstige 5.000 kr., jfr. selskabsskattelovens § 28.

Samme regler finder anvendelse, hvis den i selskabsskattelovens § 29 nævnte supplerende anmeldelse til skattemyndighederne ikke er indsendt rettidigt.

Vedrørende betaling af udligningsskat gælder de almindelige regler om betaling af selskabsskat, og udligningsskatten opkræves således samtidig med selskabsskatten.

Den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed, har krav på samme andel - 0,15 - af udligningsskatten som af selskabsskatten, jfr. selskabsskattelovens § 23 samt afsnit III i loven om kommunal indkomstskat.

Udligningsskat betales første gang for skatteåret 1979/80, jfr. pkt. 12.

7. Udbytteskatten.

De gældende regler om, at selskabet ved udlodning af udbytte skal indeholde en udbytteskat på 30 pct. af det samlede udbytte, er opretholdt. Der skal ikke indeholdes udbytteskat i den skattegodtgørelse, der er knyttet til udbyttet.

8. Beregningen af aktionærens skat.

Den skattegodtgørelse, der er knyttet til udbyttet, skal medregnes til den skattepligtige indkomst,

jfr. ligningslovens § 16A, stk. 1. Godtgørelsen medtages i indkomsten for samme indkomstår, som det aktieudbytte den knytter sig til. Dette gælder både for selskaber og personer.

Nedsættelsen af skatten for personer efter udskrivningslovens § 3, stk. 4, beregnes på grundlag af den fulde skattepligtige indkomst (heri medregnet godtgørelsen), og nedsættelsen af skatten til 66,66 pct. foretages, forinden skattegodtgørelsen modregnes.

Nedsættelsen af indkomstskatten til staten efter udskrivningslovens § 5 beregnes ligeledes på grundlag af den fulde skattepligtige indkomst (heri medregnet godtgørelsen), og nedsættelsen til 70 pct. foretages, forinden skattegodtgørelsen fratrækkes i det beregnede skattebeløb.

9. Modregning og eventuel udbetaling af skattegodtgørelse.

Den til aktieudbyttet knyttede skattegodtgørelse på 15 pct. af udbyttet skal, for så vidt det er muligt, modregnes i udbyttemodtagerens skat for det indkomstår, hvor udbyttet er medregnet i den skattepligtige indkomst. Det er skattemyndighederne, der på grundlag af oplysningerne i den skattepligtiges selvangivelse beregner størrelsen af skattegodtgørelsen og modregner beløbet i skatten. I det omfang der ikke kan ske modregning i pålignet skat, udbetales skattegodtgørelsen kontant.

a) For personer findes reglerne i kildeskattelovens § 67A, stk. 1, jfr. § 60. Herefter modregnes skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat, og forskellen mellem den således nedsatte slutskat og den foreløbige skat opkræves på sædvanlig måde som restskat eller tilbagebetales i overensstemmelse med de almindelige regler i § 62 som overskydende skat.

Ved dødsfald gælder vedrørende tiden indtil dødsfaldet følgende

1) Foretages der for året forud for dødsfaldet ingen ansættelse, jfr. § 4 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 13. marts 1970 om beskatning af dødsboer m.v., skal der ikke ske kontant udbetaling af den til et evt. aktieudbytte knyttede skattegodtgørelse.

Foretages der ansættelse og skatteberegning for året forud for dødsfaldet, modregnes eventuel skattegodtgørelse i den opgjorte slutskat.

2) Foretages der efter kildeskattelovens § 14 ikke afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i perioden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet (mellemperioden), anses en skattegodtgørelse knyttet til aktieudbytte, som er erhvervet før dødsfaldet, for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb, hvormed skattebetalingen er endeligt afgjort, jfr. § 14, stk. 1, 2. pkt. Der skal således heller ikke her ske kontant udbetaling af skattegodtgørelsen.

Foretages der afsluttende ansættelse for mellemperioden, skal en eventuel skattegodtgørelse fradrages ved opgørelsen af det skattebeløb, som boet efter reglerne i kildeskattelovens § 14, stk. 2, er pligtig at betale eller kan kræve tilbagebetalt.

I tilfælde, hvor boet sluttes, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller ved udlæg til den, der har bekostet begravelsen, og hvor den efterlevende ægtefælle kræver afsluttende ansættelse for mellemperioden, fradrages en eventuel skattegodtgørelse på tilsvarende måde ved opgørelsen af det skattebeløb, som ægtefællen efter reglerne i kildeskattelovens § 14, stk. 9, 1. og 2. pkt., kan kræve tilbagebetalt uden om boet.

b) Indgår der i indkomsten for et skattepligtigt dødsbo udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, skal beløbet modregnes i den skat, der pålignes boet for det pågældende indkomstår.

Sådan modregning skal også foretages for dødsboer, der er skattepligtige efter § 4, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 185 af 8. maj 1969 om ikrafttræden af kildeskatteloven ("gamle boer").

Hvis den skattepligtige indkomst for et offentligt skiftet bo ikke overstiger bofradraget, kan boet under visse betingelser nøjes med at indsende en erklæring til skattemyndigheden om, at boet ikke er omfattet af selvangivelsespligten, jfr. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 84 af 13. marts 1970 om beskatning af dødsboer m.v. Oplyser boet i forbindelse hermed eller foreligger det i øvrigt oplyst for skattemyndigheden, at der i boets indkomst indgår aktieudbytte, der berettiger til skattegodtgørelse, udbetales godtgørelsen kontant til boet på tilsvarende måde som den indeholdte udbytteskat.

Skattefri dødsboer, jfr. kildeskattelovens § 16, stk. 1 og 2, der har fået udbetalt aktieudbytte, hvortil der skal indrømmes skattegodtgørelse, vil på begæring kunne få udbetalt denne. Udbetalingen kan på samme måde som ved tilbagebetaling af udbytteskatten først ske, når det i forbindelse med den endelige boopgørelse er konstateret, at boet ikke vil blive skattepligtigt. Begæringen om kontant udbetaling af godtgørelsen sendes til skatterådet og i København til direktoratet for Københavns skattevæsen.

c) For de af selskabsskattelovens § 1 omfattede selskaber, foreninger m.v., der har oppebåret aktieudbytte og er berettiget til skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af selskabet m.v. skal betales for det skatteår, hvori skattegodtgørelsen er medregnet i den skattepligtige indkomst. I det omfang skattegodtgørelsen overstiger den beregnede skat, udbetales beløbet kontant til selskabet, jfr. kildeskattelovens § 67A, stk. 2. Det skatteråd, der foretager skatteansættelsen af selskabet, foranlediger, at skattegodtgørelsen udbetales kontant.

10. Beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

For medlemmer, der beskattes i henhold til lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger (de kontoførende), jfr. lovbekendtgørelse nr. 130 af 6. april 1967, gælder i medfør af kildeskattelovens § 67A, stk. 3, følgende.

Medlemmerne skal ved indkomstopgørelsen medregne den til deres indestående i foreningen tilskrevne andel af aktieudbytter.

Den til aktieudbyttet knyttede skattegodtgørelse udbetales ikke til investeringsforeningen, men medregnes til de enkelte medlemmers skattepligtige indkomst. Skattegodtgørelsen modregnes endvidere efter de ovenfor under punkt 9 nævnte regler i medlemmernes beregnede skatter.

For de certifikatudstedende foreninger gælder reglerne i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger ikke. Certifikatudstedende foreninger omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Er foreningens eneste virke at modtage indskud fra medlemmer og investere disse indskud i værdipapirer, udøver foreningen ikke erhvervsmæssig virksomhed, og investeringsforeningen er derfor fritaget for skattepligt. Af samme grund skal der ikke indrømmes foreningen skattegodtgørelse.

Udbytte, der udloddes fra foreningen, beskattes hos medlemmerne efter de regler, der gælder for beskatning af aktionærer. Da de certifikatudstedende investeringsforeninger ikke falder ind under selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, indrømmes der ikke skattegodtgørelse til medlemmerne for det udbytte, som foreningen udlodder, jfr. selskabsskattelovens § 17A.

11. Henlæggelse til investeringsfond.

Ved opgørelsen af det regulerede overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, som henlæggelse til investeringsfond højst kan andrage 25 pct. af, fragår skattegodtgørelsen på samme måde som de udbytteindtægter, den vedrører, jfr. investeringsfondslovens § 4.

12. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Skattegodtgørelse til udloddet udbytte indrømmes første gang til udbytte, som det udbyttegivende selskab har udloddet i det indkomstår, der ligger til grund for selskabets skatteansættelse for skatteåret 1979-80. Dette indkomstår vil være kalenderåret 1978 eller et andet af selskabet anvendt regnskabsår, som udløber i eller falder sammen med tidsrummet 1. april 1978 - 31. marts 1979, jfr. selskabsskattelovens § 10, stk. 1. I særlige tilfælde kan det være tilladt, at et herfra afvigende indkomstår er lagt til grund.

Har selskabet f.eks. anvendt regnskabsåret 1. oktober 1977 - 30. september 1978, vil der være knyttet skattegodtgørelse til udbytte, som selskabet udlodder den 1. oktober 1977 eller senere, men

ikke til udbytte, der udloddes tidligere i 1977. Har selskabet anvendt regnskabsåret 1. februar 1978 - 31. januar 1979, er der knyttet skattegodtgørelse til udbytte, der udloddes den 1. februar 1978 eller senere, men ikke til udbytte, der udloddes i januar 1978.

Skatteydere, der er aktionærer, vil således såvel i indkomståret 1977 som i indkomståret 1978 kunne erhverve dels udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse, og dels udbytte, hvortil der ikke er knyttet skattegodtgørelse.

For at sikre den rigtige skattemæssige behandling af aktieudbytter er det derfor bestemt, at der for indkomstårene 1977 og 1978 kun kan indrømmes personer og dødsboer skattegodtgørelse; hvis de over for skattemyndighederne fremlægger attest fra det udbyttegivende selskab om, at det har udloddet udbyttet i det indkomstår, der ligger til grund for selskabets skatteansættelse for skatteåret 1979-80, eller senere indkomstår. Udbyttemodtageren kan forlange, at selskabet afgiver sådan attest. Attesten afgives på en særlig blanket ("Godtgørelsesbevis"), som udbyttemodtageren derefter indleverer til skattemyndigheden i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Det samme gælder for udbyttemodtagende selskaber og foreninger m.v. med hensyn til udbytte, som er modtaget i de indkomstår, der ligger til grund for skatteårene 1978-79 og 1979-80.

De øvrige nye bestemmelser om beskatningen af aktionærer gælder fra og med indkomståret 1977. Det drejer sig navnlig om bestemmelserne om, at skattegodtgørelsen skal medregnes i den skattepligtige indkomst, og om modregning og kontant udbetaling af skattegodtgørelsen.

De ændrede bestemmelser vedrørende beskatning af selskaber m.v., der modtager udbytte fra selskaber, hvori de ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen, gælder fra og med skatteåret 1978-79.

Bestemmelsen om, at aktie- og andelsselskaber er skattefri af sådant udbytte fra her i landet hjemmehørende datterselskaber, og den dermed sammenhængende bestemmelse om begrænsning af adgangen til overførsel af underskud efter ligningslovens § 15 kan dog for skatteårene 1978-79 og 1979-80 kun anvendes på udbytte, som er udloddet af det udbyttegivende selskab i det indkomstår, der ligger til grund for beskatningen af dette selskab for skatteåret 1979-80, eller et senere indkomstår. Udbyttet kan for de to skatteår kun holdes udenfor den skattepligtige indkomst, hvis det udbyttemodtagende selskab over for skattemyndigheden fremlægger attest fra det udbyttegivende selskab om, at udbyttet er udloddet som anført. Attesten kan afgives på den foran nævnte særlige blanket ("Godtgørelsesbevis"), som det udbyttemodtagende selskab derefter indleverer til skattemyndigheden i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for det pågældende skatteår.

I de tilfælde, hvor de ændrede bestemmelser om beskatning af moderselskaber ikke finder anvendelse for skatteårene 1978-79 og 1979-80, kan datterselskabslempelse indrømmes i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i § 17, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 509 af 23. september 1975 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Ansættelse af den udlodningskonto, der skal føres af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, skal foretages første gang for det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1978-79. Udligningsskat betales første gang for skatteåret 1979-80.

Skattedepartementet, den 10. februar 1977.

H. P. Gøtrik.

/Niels Opstrup.

Cirkulære om lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabsindkomster.

Ved lov nr. 404 af 20. august 1976 om ændring af forskellige skattelove er der gennemført en lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabsindkomster. De skattelove, der herved er ændret, er selskabsskatteloven, ligningsloven, kildeskatteloven, loven om særlig indkomstskat m.v., loven om investeringsfonds og loven om kommunal indkomstskat.

I det følgende foretages en samlet gennemgang af de pågældende lovændringer.

Selskaber beskattes fuldt ud af selskabs indkomsten, og efter de hidtidige regler sker der beskatning af det udloddede udbytte hos aktionærerne, selv om det hidrører fra den beskattede selskabsindkomst.

Denne økonomiske dobbeltbeskatning lempes gennem en godtgørelsesordning ved, at der til den del af selskabsindkomsten, der udloddes som udbytte til aktionærerne, knyttes en skattegodtgørelse på 15 pct. af det udloddede beløb. Godtgørelsen betales af statskassen.

Af praktiske grunde er der også knyttet skattegodtgørelse til udbytteudlodninger, der hidrører fra beløb, som ikke har været beskattet i selskabet, eller som har været beskattet i selskabet før ordningens ikrafttræden. Til gengæld skal selskabet i disse tilfælde betale en udligningsskat, der nogenlunde svarer til skattegodtgørelsen.

For at kunne konstatere, hvad der til enhver tid kan udloddes af selskabet uden påligning af udligningsskat, skal selskabet føre en udlodningskonto, der danner grundlag for påligningen af udligningsskat, jfr. punkt 6.

Som et led i ordningen er det endvidere bestemt, at moderselskaber, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i et datterselskab, ikke som hidtil til den skattepligtige indkomst skal medregne udbytte, der hidrører fra datterselskaber her i landet, jfr. punkt 5.

1. De af loven omfattede selskaber.

Efter selskabsskattelovens § 17A er der knyttet skattegodtgørelse til ethvert udbytte, der efter ordningens ikrafttræden udloddes af her i landet hjemmehørende aktieselskaber og andre selskaber, der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Uden for ordningen falder herefter selskaber og foreninger, der ikke udlodder udbytte i egentlig forstand. Det drejer sig om sparekasser, brugsforeninger og gensidige forsikringsforeninger, jfr. selskabsskattelovens § 1, nr. 2a, 3 og 5. Det samme er tilfældet for de af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, omfattede indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger, samt for foreninger og institutioner m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Uden for ordningen falder endvidere udbytte udloddet af selskaber, der er begrænset skattepligtige, jfr. selskabsskattelovens § 2.

Udlodning af udbytte fra udenlandske selskaber til danske aktionærer berettiger ikke til skattegodtgørelse for den i udlandet betalte selskabsskat.

2. De af loven omfattede aktionærer m.v.

Efter selskabsskattelovens § 17A skal der kun ydes godtgørelse til udbyttemodtagere, der er fuldt skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte.

Skattegodtgørelse skal således gives ved udlodning af udbytte til personer og dødsboer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens regler. Specielt om dødsboer bemærkes, at boer, der skiftes her i landet, er fuldt skattepligtige, jfr. kildeskattelovens § 1, nr. 6. Der skal derfor knyttes skattegodtgørelse til udbyttet, selv om boet efter kildeskattelovens §16, jfr. udskrivningslovens § 9, er skattefrit.

Skattegodtgørelse skal endvidere ydes til selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige efter reglerne i selskabsskatteloven.

Da udbyttemodtageren endvidere skal være skattepligtig af det modtagne udbytte, er der ikke grundlag for at yde skattegodtgørelse til indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger.

Det samme gælder for foreninger og institutioner m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet disse normalt heller ikke er skattepligtige af modtagne aktieudbytter. Hvis udbyttet beskattes som erhvervsmæssig indtægt for en forening efter § 1, stk. 1, nr. 6, indrømmes der dog foreningen skattegodtgørelse.

Hidrører aktieudbyttet fra et her i landet hjemmehørende datterselskab, hvori det udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, er moderselskabet ikke skattepligtigt af det modtagne udbytte, og der er derfor ikke knyttet skattegodtgørelse dertil, jfr. selskabsskattelovens § 13, stk. 1. nr. 2, og nedenfor punkt 5.

Til et selskabs skattepligtige indkomst skal ikke medregnes udbytte af egne aktier eller andele, jfr. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, og der er således ikke knyttet skattegodtgørelse til sådant udbytte.

Udlændinge og dødsboer, der behandles i udlandet, er begrænset skattepligtige her til landet, såfremt de oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 er indeholdt udbytteskat, og skattepligten er endeligt opfyldt ved den foretagne indeholdelse af udbytteskat. Det samme gælder for selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet. Til disse skattepligtige skal der ikke indrømmes skattegodtgørelse.

3. Udbytte.

Skattegodtgørelse efter § 17A skal indrømmes ved udlodning af deklareret udbytte samt andre

udlodninger, der efter lovgivningen eller praksis henregnes til udbytte.

Det er det samme udbyttebegreb, som omhandles i ligningslovens § 16A og § 16B. Til udbytte skal derfor medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, uanset om udlodningen hidrører fra årets overskud eller fra gevinst ved realisation af formuegenstande, og uanset om udlodningen kan betragtes som tilbagebetaling af aktiekapitalen.

Efter ligningslovens § 16A, stk. 1, betragtes udstedelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu i det år, hvori selskabet endeligt opløses, ikke som udbytte, og der knyttes således ikke skattegodtgørelse til disse udlodninger. Om udlodning i forbindelse med likvidation, se nærmere nedenfor punkt 4.

Er en aktie ikke fuldt indbetalt, når aktiebrevet udgives, skal aktionæren udstede et særligt skylddokument, en forskrivning, på det manglende beløb. En nedskrivning af aktionærens forskrivning uden indbetaling fra aktionæren betragtes som udbytte, hvortil der skal indrømmes skattegodtgørelse.

Udlodning fra et selskab i forbindelse med nedsættelse af selskabets aktie- eller andelskapital beskattes i almindelighed som udbytte, og i så fald indrømmes der skattegodtgørelse. Det samme gælder efter ligningslovens § 16B for beløb, der af et selskab udbetales til aktionærer eller andelshavere som vederlag for aktie- eller andelsrettigheder, der er udstedt af det pågældende selskab.

Der kan dog efter ligningslovens § 16A, stk. 2, og § 16B, stk. 2, gives tilladelse til, at fortjenesten eller tabet ved den pågældende udlodning i stedet medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse. I så fald betragtes udlodningen ikke som udbytte, der giver ret skattegodtgørelse.

Er der i sådanne tilfælde ydet modtageren skattegodtgørelse, skal indkomstansættelsen nedsættes med den medregnede skattegodtgørelse og skatten skal herefter omberegnes.

Det beløb, som aktionæren (aktionærerne) således har fået tilladelse til at medregne til indkomsten efter samme regler som ved afståelse af aktier, skal udlodningskontoen ikke nedsættes med efter reglen i selskabsskattelovens § 17C, stk. 5. Er ansættelsen af udlodningskontoen for det pågældende år foretaget, må ansættelsen derfor ændres, ligesom en eventuelt pålignet udligningsskat må omberegnes. I disse tilfælde sendes der meddelse til den ligningsmyndighed, der foretager skatteansættelsen af det pågældende selskab, om den ændrede beskatning af aktionæren. Det påhviler herefter denne ligningsmyndighed at underrette selskabet om, hvilket beløb udlodningskontoen skal reguleres med som følge af den ændrede beskatning.

Hvor ligningsmyndighederne statuerer, at der foreligger en maskeret udbytteudlodning, skal der indrømmes skattegodtgørelse. I sådanne tilfælde må modtagerens skattepligtige indkomst reguleres med en skattegodtgørelse på 15 pct. af det konstaterede udbytte, og skattegodtgørelsen vil kunne fratrækkes i de herefter beregnede skattebeløb. Tilsvarende vil statueringen af maskeret udbytte føre til at der udover reguleringen af selskabets beskatningsgrundlag skal ske regulering af ansættelsen af selskabets udlodningskonto og eventuel påligning af udligningsskat.

4. Udlodning ved likvidation.

Ved likvidation af et selskab gælder særlige beskatningsregler for såvel selskab som aktionær.

Efter ligningslovens § 16A, stk. 1, betragtes udlodninger af likvidationsprovenu, der finder sted i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke som udbytte. Udlodningen berettiger derfor ikke til skattegodtgørelse, ligesom selskabet ikke kan pålignes udligningsskat på grundlag heraf.

Er selskabet under likvidation, indrømmes der skattegodtgørelse til udlodninger, der finder sted forud for det sidste kalenderår, ligesom selskabet fortsat skal føre en udlodningskonto som grundlag for en evt. påligning af udligningsskat.

Opnås i henhold til § 17, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. september 1976, statsskattedirektoratets tilladelse til, at udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, kan medregnes ved opgørelsen af modtagerens særlige indkomst, giver udlodningen dog ikke ret til skattegodtgørelse.

Er der i sådanne tilfælde ydet modtageren skattegodtgørelse, skal indkomstansættelsen nedsættes med den medregnede skattegodtgørelse og skatten skal herefter omberegnes.

Det beløb, som aktionæren (aktionærerne) således har fået tilladelse til at medregne til den særlige indkomst, skal udlodningskontoen ikke nedsættes med efter reglen i selskabsskattelovens

Ingen