Legislator Case Law & Legislation
C19770001809 DK

Cirkulære om skattefrihed for trangsbestemte sociale ydelser.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1977 18 Historic

Cirkulære om skattefrihed for trangsbestemte sociale ydelser.

Ved lov nr. 217 af 28. april 1976 om ændring af forskellige skattelove m.v. er der gennemført bestemmelser om skattefrihed for trangsbestemte sociale ydelser. De skattelove, der herved er ændret, er navnlig ligningsloven og kildeskatteloven. Herunder er der i ligningslovens § 7 indsat en bestemmelse med litrabetegnelsen v. Denne litrabetegnelse er ved lov nr. 614 af 17. december 1976 ændret til j. Bestemmelsen omtales herefter i det følgende som § 7j.

1. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7j skal understøttelser og andre lignende ydelser, der af offentlige myndigheder og institutioner udredes i henhold til lov om social bistand, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Understøttelser og lignende ydelser efter bistandsloven omfatter alle de tilfælde, hvor hjælpen ydes af de sociale myndigheder efter behov.

Uden for skattefritagelsen falder herefter de beløb til personlige fornødenheder, der som en pensionsydelse udbetales til pensionister på plejehjem efter bistandslovens § 84.

Uden for skattefritagelsen falder endvidere de ydelser efter bistandsloven, som udbetales i forbindelse med ophold på en institution under bistandsloven, for så vidt ydelserne har karakter af egentlige arbejdsvederlag.

Bestemmelsen har virkning for ydelser udredet fra og med 1. april 1976, hvor bistandsloven trådte i kraft.

Ved en ændring af ligningslovens § 7i, som alene har virkning for tiden 1. januar -31. marts 1976, er det imidlertid tillige bestemt, at tilsvarende ydelser, der udredes i dette tidsrum, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen omfatter understøttelser og andre lignende ydelser, der af offentlige myndigheder og institutioner udredes i henhold til

a) lov om offentlig forsorg,

b) kapitel II i lov om pension og hjælp til enker m.v.,

c) lov om revalidering,

d) lov om mødrehjælpsinstitutioner og

e) lov om børne- og ungdomsforsorg.

2. Når en skattepligtig har modtaget ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10, nedsættes hans personfradrag efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 37C, stk. 1. Dette medfører, at der ved beskatningen af den skattepligtiges eventuelle øvrige indkomst alene sker udnyttelse af en forholdsmæssig del af personfradraget.

De ydelser, der således påvirker personfradraget er kontante understøttelser i form af midlertidig eller varig underholdshjælp efter bistandslovens kapitel 9 og 10. De forskellige natural- og serviceydelser, som også tidligere har kunnet holdes uden for den skattepligtige indkomst, påvirker ikke personfradraget.

Nedsættelsen af personfradraget skal udgøre så stor en del heraf, som svarer til forholdet mellem de efter kapitel 9 og 10 modtagne ydelser og disse ydelser med tillæg af den skattepligtige indkomst.

Eksempel

Ydelse efter kap. 9-10..................24.000 kr. Lønindkomst.............................12.000 kr. Ligningsmæssige fradrag................. 2.000 kr. Skattepligtig indkomst..................10.000 kr. Personfradrag...........................12.600 kr. 24.000 Nedsættelsen udgør: ------ x 12.600 kr. = 8.894 kr. 34.000 Reduceret personfradrag 3.706 kr. Til personfradraget medregnes, når der skal ske nedsættelse, også uudnyttet personfradrag, der er overført fra den ene ægtefælle til den anden. Nedsættelsen af personfradraget kan ikke udgøre et større beløb end de ydelser, der er modtaget. Denne regel får betydning i tilfælde, hvor personfradrag skal overføres fra den ægtefælle, der har modtaget ydelser efter kapitel 9-10, og hvor disse ydelser sammenlagt med den skattepligtige indkomst er mindre end personfradraget. Eksempel: Ydelse efter kap. 9-10.................. 1.000 kr. Lønindkomst............................. 6.200 kr. Ligningsmæssige fradrag................. 1.200 kr. Skattepligtig indkomst.................. 5.000 kr. Personfradrag........................... 12.600 kr. 1.000 Beregnet nedsættelse ----- x 12.600 kr. = 2.100 kr. 6.000 Da ydelsen udgør 1.000 kr., skal personfradraget herefter nedsættes med 1.000 kr. til 11.600 kr., hvorefter der til den anden ægtefælle kan overføres uudnyttet personfradrag med 6.600 kr. Ved beregningen af det reducerede personfradrag henføres ydelser til sambeskattede ægtefæller til manden, ligesom ydelser efter forsorgslovgivningen tidligere i almindelighed henregnedes til mandens skattepligtige indkomst. Ydelser efter bistandslovens § 42 (uddannelses- og etableringshjælp) henføres dog altid til hustruen, hvis de er ydet til hende. Bestemmelsen i kildeskattelovens § 37C, stk. 1, har virkning for ydelser, der udredes fra og med den 1. april 1976. Bestemmelsen finder dog tilsvarende anvendelse for de i tidsrummet 1. januar - 31. marts 1976 udredede ydelser, der er nævnt foran under punkt 1, når disse ydelser efter de forud for den 1. januar 1976 gældende regler var af skattepligtig art. Ved beregningen af nedsættelsen af personfradraget henføres de heromhandlede ydelser til manden. Ydelser efter lov om revalidering, bortset fra ydelser efter lovens § 7, henføres dog til hustruen, hvis de er ydet til hende. 3. Kildeskattelovens § 4, stk. 2, litra h, hvorefter ydelser efter lov om revalidering, bortset fra ydelser efter lovens § 7, beskattes særskilt hos hustruen, er ophævet med virkning for ydelser, der udredes fra og med den 1. januar 1976. Sådanne ydelser er - ligesom de tilsvarende ydelser efter bistandslovens § 42 - omfattet af skattefritagelsesbestemmelserne. Som omtalt under pkt. 2 henføres ydelserne ved beregning af nedsættelsen af personfradraget til hustruen, hvis de er ydet til hende. 4. Det påhviler de sociale myndigheder efter udløbet af hvert kalenderår at underrette skattemyndighederne om de i årets løb udbetalte ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10 samt at give oplysning om, hvem der har modtaget ydelserne. Modtageren af en sådan ydelse skal have underretning om de oplysninger, der således afgives om ham. 5. Der er ikke sket ændring af bestemmelserne i ligningslovens § 7i om, at følgende ydelser ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst: a. Invaliditetsbeløb og invaliditetsydelser, der er udbetalt i henhold til invalidepensionsloven. b. Invaliditets-, bistands- og plejetillæg, der er udbetalt i henhold til invalidepensionsloven eller folkepensionsloven. c. Personlige tillæg, der er udbetalt i henhold til invalidepensionsloven, folkepensionsloven eller lov om pension og hjælp til enker m.fl. d. Tillæg efter § 44, nr. 1 og 3, i invalidepensionsloven, i det omfang de træder i stedet for invaliditetsbeløb eller invaliditetsydelser. Disse ydelser er således fortsat helt skattefri og medfører ikke nedsættelse af personfradraget efter kildeskattelovens § 37C, stk. 1.

Skattedepartementet, den 26. januar 1977.

Hans P. Gøtrik.

/Niels Opstrup.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →