Legislator Case Law & Legislation
C19770001409 DK

Cirkulære om kommunernes sekretariatsbistand i henhold til § 39A i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1977 14 Historic

Cirkulære om kommunernes sekretariatsbistand i henhold til § 39A i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

I henhold til § 39A i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976 af lov om vurdering af landets faste ejendomme, fastsættes efter drøftelse med Kommunernes Landsforening følgende retningslinier for kommunernes bistand af kontormæssig art til vurderingsrådene

I. Vurderingsformandens kontormæssige funktion udøves af vurderingssekretariatet, der varetages af kommunens ejendomsskatteadministration.

Vurderingsrådene i kommunen afholder de fornødne møder i sekretariatets lokaler eller i tilknytning hertil (udvalgsværelse eller lign.) således at sekretariatets materiale er til rådighed ved møderne, der i vurderingsperioden også finder sted udenfor sædvanlig kontortid.

Vurderingsrådets aktuelle arbejdsmateriale f.eks. vurderingsskemaer, basiskort, grundværdiarbejdskort, vejlister o.l. opbevares i vurderingssekretariatet i overensstemmelse med statsskattedirektoratets anvisninger.

Vurderingskredsens historiske materiale herunder materiale fra tiden før 15. alm. vurdering arkiveres i fornødent omfang sammen med ejendomsskattekontorets arkiv.

II. Den kontormæssige bistand til vurderingsformanden omfatter efter statsskattedirektoratets generelle tilrettelæggelse af vurderingsadministrationen for tiden nedennævnte funktioner

1. Registrering af ind- og udgående post, maskinskrivning af vurderingsformandens skrivelser og formularer til ejere og myndigheder samt arkivering af korrespondance.

2. Ekspedition af personlige og telefoniske henvendelser om vurderingsarbejdet inden for sædvanlig kontortid og besvarelse i det omfang, det er aftalt med vurderingsformanden, af forespørgsler om almindeligt forekommende vurderingsspørgsmål.

3. Fremskaffelse og registrering af oplysning om ejendommens faktiske og retlige forhold og ajourføring af det for udskrivning af vurderingsskemaer nødvendige grundmateriale, herunder materiale til afgørelse af ejendommens eventuelle optagelse til årsvurdering. Dette arbejde omfatter såvel samarbejdet med kommunens egen indkomstskatteforvaltning og tekniske forvaltning som forbindelsen til stats- og amtsmyndigheder (vej-, tinglysnings-, ekspropriations- og regionsplanmyndigheder osv.).

4. Udsendelse til ejerne af vurderingsskemaer i det omfang, central udsendelse ikke finder sted, og kontrol med ejernes tilbagesendelse af vurderingsskemaerne, herunder rykning for ikke rettidigt tilbagesendte skemaer, samt tilståelse af udsættelse i overensstemmelse med vurderingsformandens anvisninger.

5. Talmæssige beregninger til brug ved vurderingen, f.eks. kontrol af sammentælling af lejeindtægter, optælling af beboelses- og forretningsleje, efterregning af normalmeterberegninger, udregning af grundværdier og fordelinger af ansatte værdier, fritagelser og lempelser efter principangivelse af vurderingsformanden.

6. Udarbejdelse af forslag til vurdering af ukomplicerede ejendomme på grundlag af udskrift af ejendomsregistret, salgsstatistik, normtal m.v. efter nærmere aftale med vurderingsrådene. Dette arbejde vil kunne omfatte enfamiliehuse, sommerhuse, ubebyggede grunde, ejerlejligheder, rækkehuskvarterer, små udlejningsejendomme m.v.

7. I forbindelse med sekretariatets konvertering af de foretagne ansættelser til EDB bistår sekretariatet vurderingsformanden med at sikre en ensartet vurdering i samtlige distrikter ved - efter vurderingsformandens anvisninger - at foretage en sandsynlighedskontrol af ansættelserne, og herunder sikre at alle relevante ansættelser og fordelinger er foretaget.

8. Klargøring af vurderingsfortegnelser og registering af efterfølgende ændringer og tilføjelser, herunder indberetning af ændringer af vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger af ansatte værdier efter skyldrådets revision af disse.

I det omfang fortegnelser på papir er afløst af mikrofichebilleder af kommunens stamkort, har sekretariatet ansvaret for, at ændringer af ansættelserne meddeles den pågældende EDB-central samt ansvaret for den efterfølgende kontrol af de ajourførte fichebilleder.

9. Udstedelse af vurderingsattester.

Skattedepartementet, den 14. januar 1977.

Hans P. Gøtrik.

/Mogens Winther.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →