Forretningsorden for Handelsministeriets Skibslåneudvalg.
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Der nedsættes et rådgivende udvalg til varetagelse af de i § 3 i ovennævnte lov omhandlede opgaver.
§ 2. Udvalget består af en formand og 9 andre medlemmer, der repræsenterer følgende
Arbejdsministeriet: 1 medlem
Finansministeriet: 1 medlem
Handelsministeriet: 1 medlem
Danmarks Skibskreditfond: 1 medlem
Rederiforeningen af 1895 og
Rederiforeningen for mindre skibe; i fællesskab: 3 medlemmer
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: 2 medlemmer.
Udvalget bistås af en teknisk rådgiver.
Formanden, medlemmerne og den tekniske rådgiver udpeges af handelsministeren.
§ 3. Udvalget afholder møder, så ofte formanden finder anledning dertil.
§ 4. Intet af udvalgets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet.
Er et medlem interesseret i eller knyttet til en erhvervsvirksomhed, hvis forhold berøres af en sag, der behandles i udvalget, skal han, inden sagens behandling påbegyndes, over for formanden enten meddele, at han ikke kan deltage i sagens afgørelse, eller efter omstændighederne redegøre for arten og omfanget af sin interesse i eller tilknytning til den pågældende erhvervsvirksomhed. I denne forbindelse er ethvert medlem pligtig at besvare de spørgsmål, som af eller gennem formanden måtte blive stillet ham.
Udvalget afgør endeligt, om vedkommende medlem kan deltage i sagens afgørelse, samt om han kan deltage i dens behandling. I afgørelsen af disse spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.
§ 5. Der optages referat af udvalgets forhandlinger. Et mindretal kan kræve sin afvigende mening optaget i mødereferatet.
§ 6. Udvalgets medlemmer er forpligtede til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Handelsministeriet, den 13. januar 1977.
Per Hækkerup.
/Åge Andersen.
Forretningsorden for Handelsministeriets Skibslåneudvalg.
I medfør af bestemmelsen i § 3, stk. 3 i lov nr. 618 af 17. december 1976 om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe fastsættes herved følgende
Ingen