Cirkulære om vurdering af skove og plantager ved 16. alm. vurdering.

Cirkulære om vurdering af skove og plantager ved 16. alm. vurdering.

(Til samtlige vurderingsråd og de skovsagkyndige medhjælpere).

I henhold til bestemmelserne i § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 134 af 17. marts 1970 skal man med henblik på den forestående 16. alm. vurdering pr. 1. april 1977 meddele følgende anvisninger, der er godkendt af ligningsrådet

Ved vurdering af skove og plantager følges de af min. f. skatter og afgifter i lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976 fastsatte regler, jfr. i øvrigt Vurderingsvejledningen side 162 173.

1. Ejendomsværdien.

Ejendomsværdien skal herefter ansættes til værdien i handel og vandel for den samlede skovejendom med eventuelle tjenestesteder.

Ved vurderingen kan benyttes den fremgangsmåde at opdele ejendommen i

1) selve skoven (bevoksede arealer),

2) de ubevoksede arealer,

3) tjenestesteder m.v. og

4) særlige indtægtskilder og andre værdier.

Ad 1) Ved udfindelsen af værdien for selve skoven bør som udgangspunkt benyttes de vedføjede vurderingstabeller og kurver, der dels angiver værdien pr. ha uden fradrag for generalomkostninger, varierende efter alder og bonitet for forskellige træarter (tabellerne 1-7 og kurverne fig. 1-7), dels de hertil svarende generalomkostninger og nettoværdier pr. ha (tabel 8 og kurverne fig. 8 og 9).

Grundlaget for de angivne værdier er venteværdiberegninger.

Ved venteværdien forstås i denne forbindelse den værdi (den investerede kapital), som kan forrentes og afskrives i løbet af den pågældende træarts omdriftstid. Ligningsrådet har vedtaget, at beregningerne ved 16. alm. vurdering skal foretages ud fra en rentefod på 5 pct. Generalomkostningerne er angivet med regulering for indtægter af tjenestesteder m.v., således at de efter tabellerne udfundne nettoværdier, jfr. nedenfor, angiver selve skovens værdi uden tjenestesteder. Værdien af disse tillægges senere, jfr. punkt 3.

Tabellerne forudsætter normale driftsforhold, almindelig bevoksningstæthed og almindelig god vedligeholdelse af veje, grøfter, hegn o.lign. samt almindelig sundhedstilstand i træbevoksningerne. En ikke uvæsentlig del - op til ca. 25 pct. - af en nåletræbevoksning kan således være angrebet af trametes (rodfordærver), uden at der derfor bør foretages reduktion af den beregnede værdi.

Er der for den pågældende skov afvigelser fra de i tabellerne forudsatte normale forhold, må der gives tillæg eller fradrag alt efter afvigelsens værdiforøgende eller værdiforringende virkning. Blandt disse afvigelser skal nævnes: For indblanding af værdiforøgende træarter gives tillæg. For større eller mindre vedmasseintensitet end normalt gives henholdsvis tillæg eller fradrag.

Værdien af normal jagt er indbefattet i tabellerne. Ældre vildtskader (fejning, skrælning, vildtbid m.v.) tages i betragtning som værdiforringende ved ansættelsen af ejendomsværdien, men ikke ved ansættelsen af normalværdien.

Efter sammendrag af de for de enkelte træarter udfundne værdier beregnes selve skovens gennemsnitsværdi pr. ha uden fradrag for generalomkostninger. Den hertil svarende nettoværdi findes herefter ved hjælp af det særlige tabel- og kurvesæt, jfr. tabel 8 og kurverne fig. 8 og 9.

Ved vurderingen af mindre skove under 50 ha, hvor der ikke foreligger de nødvendige oplysninger til at udfinde værdien efter ovenstående fremgangsmåde kan nettoværdien pr. ha bestemmes ud fra et skøn over hugstmuligheden (eventuelt boniteten) med fornøden hensyntagen til træarts- og aldersklassefordelingen i den pågældende skov, jfr. tabel 8 kolonne 8 og 9, og kurven fig. 9.

Værdien af overstandere må tillægges den efter ovennævnte retningslinjer udfundne værdi. Udgifter til renholdelse efter publikums skovbesøg må kapitaliseres og fradrages denne værdi. Ulemper i øvrigt ved offentlighedens adgang tages skønsmæssigt i betragtning.

Indtægter af pyntegrønt medtages under særlige indtægtskilder, jfr. nedenfor.

Ad 2) og 3). For de til skovejendomme hørende ubevoksede arealer og tjenestesteder m.v. må værdien beregnes som for andre tilsvarende ejendomme. Er de ubevoksede arealer undergivet fredskovspligt, må dette forhold tages i betragtning, jfr. bemærkningerne under grundværdien.

Ad 4) Særlige indtægtskilder kan være salg af pyntegrønt, juletræer m.v., hvor merværdien overvejende knytter sig til forskelsværdien, eller består i udlejning af arealer til campingplads, teltlejr, restauration og iskiosker, bompenge, grussalg osv., hvor merværdien hovedsagelig knytter sig til grunden og forøger dennes værdi, jfr. nedenfor om ansættelsen af grundværdien. Værdien af disse særlige indtægtskilder kan anslås til 8 gange nettoindtægten.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien og grundværdien må det endvidere tages i betragtning, om der knytter sig herlighedsværdi til ejendommen. Ved herlighedsværdi forstås den til en ejendom knyttede værdi ud over den dyrkningsmæssige værdi og almindelige beliggenhedsværdi, hidrørende fra særlig smuk beliggenhed, særegne naturforhold, særpræget kombination af bevoksning og terrænforhold eller andre naturkarakteristiske og æstetiske forhold, der bevirker, at handelsværdien for ejendommen er højere end for ejendomme, der ikke besidder tilsvarende egenskaber.

Sådan herlighedsværdi kan foreligge for skove og plantager uden hensyn til deres størrelse og karakter; herlighedsværdien er dog erfaringsmæssigt af mest dominerende betydning for de mindre og navnlig for de helt små skove, således at disse skoves handelsværdi helt kan bestemmes af andre forhold end skovens vedproducerende evne. Ved ansættelsen af ejendomsværdien og grundværdien kan der for sådanne ejendomme ofte søges støtte i oplysning om salgsprisen for andre lystprægede ejendomme.

For skove, der tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser, kan der principielt være knyttet en tilsvarende herlighedsværdi til ejendommen, men den udvidede adgang for offentligheden til færdsel og ophold i disse skove kan ofte antages helt eller delvis at modsvare herlighedsværdien.

Sammenfattende understreges, at ejendomsværdien for skovejendomme, inkl. tjenestesteder, skal ansættes i overensstemmelse med den samlede ejendoms værdi i handel og vandel, og at resultatet af en værdiberegning, der bygger på en beregning af selve skovens værdi ifølge vurderingstabellerne og på ansættelse af de enkelte tjenestesteder, særlige indtægtskilder m.v., kun er vejledende og må prøves ved sammenligning med andre foreliggende oplysninger.

2. Grundværdien.

Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund ansættes til den værdi, som jorden antages at have, når ejendommen anvendes til almindelig god skovdrift, jfr. lovens § 15, stk. 1.

For skovejendomme, der er underkastet fredskovspligt eller for hvis vedkommende benyttelse til skovbrug må anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, ansættes grundværdien ved 16. alm. vurdering og i tiden indtil næste almindelige vurdering til 40 pct. af normalværdien.

Ved skovens normalværdi forstås den værdi, som skoven ville have, når der gås ud fra følgende forudsætninger

a) Den foreliggende træartsfordeling under hensyntagen til muligheden for overgang til bevoksning med de træsorter (træarter), som jorden efter alle foreliggende forhold må anses for egnet til at frembringe,

b) at aldersklasseforholdet er regelmæssigt,

c) at jorden er forsynet med de til almindelig god skovdrift fornødne hegn, veje og grøfter, og

d) at skoven er almindelig godt plejet og behandlet og som følge heraf har den træmasse, som de anførte forudsætninger betinger.

For fredskovspligtige hede- og klitplantager samt andre lignende nyplantninger ansættes grundværdien for selve plantagen ligeledes til den fastsatte procent af normalværdien. Det bemærkes dog, at så længe ejendomsværdien ikke har nået eller ved normal drift kunne have nået normalværdien, ansættes grundværdien til den fastsatte procent af ejendomsværdien. For hede- og klitplantager eller andre lignende nyplantninger, der ikke er fredskovspligtige, må grundværdien ikke ansættes lavere end grundværdien for den omgivende jord af samme beskaffenhed. For yngre plantager, hvor senere delvis træartsskifte må forudsættes, må man skønne sig til en rimelig træartsfordeling for vedvarende skovbrug på det pågældende areal og ansætte normalværdien herefter.

For yngre plantager, hvor man ikke kan have sikkert kendskab til, hvorledes bonitet, sundhed og bevoksningsintensitet vil udvikle sig på et senere alderstrin, må man udvise nogen forsigtighed ved skønnet over udviklingsmulighederne.

Tjenestesteder, agerjord, tørvemose og andre ubevoksede arealer under en skovbrugsejendom ansættes i medfør af § 15, stk. 4, 2. pkt., efter reglerne i § 14 og § 16 til samme grundværdi som tilsvarende arealer uden for skoven. Er de ubevoksede arealer underkastet fredskovspligt, udelukker dette, at arealerne kan overgå til væsentlig anden anvendelse end skovdrift eller til en med skovdrift uforenelig anvendelse. Ansættelsen efter § 14 og § 16 sker da under hensyn til den med fredskovspligten forenelige økonomisk gode anvendelse, i reglen efter den faktiske anvendelse. Byggegrundsværdier kan således kun ansættes i det omfang, det ubevoksede areal faktisk anvendes til bebyggelsesformål, eller der foreligger tilladelse hertil.

De foran under ejendomsværdien omtalte særlige værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige, dvs. værdier hidrørende fra f.eks. indtægter ved udlejning til sommerbeboelse, restaurant, forlystelsesetablissement, samt herlighedsværdier, skal i det omfang, disse værdier knytter sig til grunden, tillægges den i øvrigt udfundne grundværdi.

Er skoven ikke underkastet fredskovspligt, og må benyttelse til andet end skovbrug anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse af arealet, ansættes grundværdien efter dens økonomiske gode anvendelse, jfr. § 15, stk. 5.

3. Fradrag for forbedringer.

For skov, hvis grundværdi ansættes som en procent af normalværdien, og for hede- og klitplantager o.lign. nyplantninger, hvis grundværdi ansættes som en procent af ejendomsværdien, kan der gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der er fuldført indtil 60 år før vurderingen, når betingelserne herfor er til stede.

For ældre skove vil der kun være grundlag for at give fradrag i grundværdien for forbedringer, der ikke forudsættes ved selve normalværdien, f.eks. større afvandingsforetagender.

For yngre plantager (hede- og klitplantager o.lign.), hvor normalværdien enten ikke er nået eller først er nået - eller ved normal drift kunne være nået inden for de sidste 60 år før vurderingen, vil der kunne gives fradrag også for forbedringer, der har tjent til at tilvejebringe den grundværdi, der ansættes efter normalværdien eller ejendomsværdien.

Om ansættelse af fradrag for forbedringer henvises i øvrigt til Vurderingsvejledningen side 169-173.

4. Sagkyndig medhjælp m.v.

Når det skønnes fornødent, kan vurderingsrådet forlange, at de af min. f. skatter og afgifter beskikkede skovsagkyndige medhjælpere yder bistand ved vurderingen af skove, og sådan sagkyndig medhjælp skal benyttes, når det forlanges af ejeren, eller når det drejer sig om skovbrug på 50 ha eller derover, hvad enten skoven skal vurderes selvstændigt eller sammen med anden ejendom, jfr. i øvrigt Vurderingsvejledningen, side 227-230.

For ejendomme, hvor skovsagkyndig medhjælp skal benyttes, skal ejeren foruden et vurderingsskema, type L, udfylde og underskrive et skovskema og vurderingsrådet må påse, at også dette bliver behørigt udfyldt. Særlig henledes opmærksomheden på, at rubrikken for skovens indtægter og udgifter så vidt muligt altid bør forlanges udfyldt.

Ved ejerens udfyldelse af skovskemaet medtages samtlige de skoven tilhørende tjenestesteder uanset om de efter det nedenfor anførte skal vurderes selvstændigt.

Tjenestesteder, der ikke er særskilt matrikuleret, skal vurderes sammen med skoven. Særskilt matrikulerede tjenestesteder, der ikke er samnoteret med hovedejendommen, skal vurderes selvstændigt, selv om tjenestestederne ifølge deklaration til landbrugsministeriet ikke må fraskilles hovedejendommen.

Når vurderingsrådet sender anmodning til den sagkyndige om dennes bistand, skal vurderinsskemaerne med skovskemaerne for de pågældende ejendomme medfølge, og vurderingsrådet skal i en særlig rubrik i skovskemaet oplyse, om skovens tjenestesteder skal vurderes selvstændig eller sammen med skoven, og for skove, der ligger i flere kommuner, give de fornødne oplysninger til brug ved den foreskrevne fordeling til kommunal beskatning.

Den sagkyndige må på grundlag af skemaets oplysninger og sit kendskab til ejendommen - eventuelt efter besigtigelse - fremsætte sit forslag til ansættelsen af skoven og de tjenestesteder, der skal vurderes sammen med skoven. Er en ejendom beliggende i flere kommuner, må den sagkyndige tillige fremsætte forslag til fordeling af de ansatte værdier på de forskellige kommuner. Der må anføres bemærkninger om de forhold, hvorpå forslagene støttes.

Skemaerne tilbagesendes derefter til vurderingsformanden.

Såfremt den sagkyndige medhjælper ikke mener at kunne udtale sig om værdien af tjenestesteder, ubevoksede arealer, særlige indtægtskilder og herlighedsværdier, må han udtrykkelig anføre, hvilke af disse værdier der ikke er omfattet af hans vurdering.

På grundlag af det således fremkomne foretager vurderingsrådet ansættelsen af de pågældende ejendomme. Hvis vurderingsrådet ikke mener uden videre at kunne tiltræde den sagkyndiges indstilling, tilkalder vurderingsrådet den sagkyndige til forhandling. Opnås der ikke enighed med den sagkyndige om ansættelsen, må vurderingsformanden underrette skyldrådet herom.

I tilfælde af klage over en ejendoms ansættelse, ved hvilken den sagkyndige har medvirket, skal skyldrådet forinden afgørelsen indhente den sagkyndiges erklæring, og skyldrådet må underrette den sagkyndige om kendelsen.

Statsskattedirektoratet, den 11. januar 1977.

Hans Westerberg.

/ Peter Kjøller.

Vurderingstabeller for skove til brug ved 16. alm. vurdering.

Værdi uden fradrag for generalomkostninger pr. ha bevokset areal. *FIGUR***

Værdi uden fradrag for generalomkostninger pr. ha bevokset areal. *FIGUR***

Værdi med fradrag for generalomkostninger pr. ha bevokset areal. *FIGUR***

Fig. 1. Bøg *FIGUR***

Fig. 2. Eg *FIGUR***

Fig. 3. Ask og ær *FIGUR***

Fig. 4. Andet løvtræ *FIGUR***

Fig. 5. Bjergfyr *FIGUR***

Fig. 6. Rødgran *FIGUR***

Fig. 7. Skovfyr *FIGUR***

Fig. 8. Generalomkostninger *FIGUR***

Fig. 9. Nettoværdi *FIGUR***

Ingen