Skrivelse vedrørende laboratoriemæssig læsning i engelsk som tilvalgsfag, HF (Til engelsklærerne ved kurser til AF.)

Skrivelse vedrørende laboratoriemæssig læsning i engelsk som tilvalgsfag, HF

(Til engelsklærerne ved kurser til AF.)

Foranlediget af et stort antal henvendelser fra kolleger vil vi gerne præcisere og uddybe, hvad der står i undervisningsvejledningen om den obligatoriske laboratorielæsning på tilvalgsniveauet (Vejledning og retningslinjer for HF-undervisningen, Direktoratet for gymnasieskolerne og HF, 1974, side 73/74).

Laboratorielæsningen bygger på det arbejde med håndbogsbenyttelse, som undervisningsvejledningen beskriver. Det forudsættes således, at de studerende har stiftet bekendtskab med den relevante del af bibliotekets håndbogssamling, og at de har fået en vis øvelse i at arbejde med forskellige typer af opslagsværker.

Et typisk laboratoriearbejde vil rumme tre faser.

I den første fase vælges en egnet tekst (tekstuddrag), hvortil der udarbejdes et sæt arbejdsopgaver af tre typer

1) Opgaver, der sigter mod forståelsen af sproglige enkeltheder, og som, hvor teksten gør det muligt, giver anledning til opslag, der rækker ud over de ordbøger, man arbejder med i det daglige.

2) Spørgsmål i realia.

3) Tekstbehandlende spørgsmål af refererende, analyserende og vurderende art.

Anden fase er det egentlige laboratoriearbejde, hvor de studerende på egen hånd arbejder med løsning af de stillede opgaver. Eleverne kan arbejde individuelt eller i grupper. Læreren spiller en tilbagetrukket rolle: han observerer at arbejdet forløber planmæssigt, sikrer sig at eleverne ikke kører fast, og står til disposition med råd og vejledning.

I tredje fase, efterbehandlingsfasen, sker der en fremlæggelse og drøftelse af de opnåede resultater. Formen kan variere og bestå i f.eks. en mundtlig klassedrøftelse eller skriftlige rapporter til læreren, evt. en kombination af disse. Under afviklingen af denne fase er det vigtigt at erindre, at ikke mindre end 40 af de 50 sider laboratoriemæssigt læst stof indgår i eksamenspensum på lige fod med andet intensivt stof. Det er således vigtigt, at den studerende, der til eksamen trækker sit spørgsmål indenfor disse 40 sider, er lige så godt stillet som den studerende, der trækker sit spørgsmål i det øvrige pensum.

I fortsættelse af den gradvise indføring i den laboratoriemæssige arbejdsform vil det nok være hensigtsmæssigt, om denne særlige læsemåde spredes over flere semestre afvekslende med andre læsemåder. Eksempelvis vil et kapitel af en roman eller en scene i et drama kunne læses laboratoriemæssigt, mens resten af værket behandles med anvendelse af forskellige intensive og ekstensive læsemåder. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at laboratoriearbejdet afvikles samlet i en enkelt periode og f.eks. udgår en enkelt tema- eller emnekreds.

På tilsvarende måde er der intet i den laboratoriemæssige læsemåde som sådan, der tilsiger en individualisering i tekstvalget. Det særlige element af individualisering, som laboratoriearbejdet rummer, ligger i den anden fase og er der uafhængigt af, om teksterne er fælles for hele holdet eller ej. En eventuel individualisering i tekstvalg bør imidlertid normalt ikke formindske den vægt, hvormed første og tredje fase indgår i arbejdet.

Uanet arbejdets organisering i den enkelte klasse er det af betydning, at der i de 50 sider laboratorielæsning indgår forskellige genrer. Begrundelsen er, at der på denne måde bidrages til bredden i det spektrum af håndbøger, som må inddrages i arbejdet, idet ikke alle genrer stiller samme krav til håndbogsopslag.

Da arbejdet består i, at de studerende benytter bibliotekets håndbogssamling til at udarbejde egne noter, må de tekster, som lægges til grund, principielt være ukommenterede. Undtagelsesvis vil en annoteret tekst kunne inddrages (f.eks. hvis den af indholdsmæssige grund dårligt kan undværes i en given sammenhæng); men i så fald er der en betingelse, at der kan stilles opgaver, hvis løsning rækker videre end bogens noteapparat.

Med venlig hilsen

Poul Arndal

/Jørgen Reelsbo