Cirkulærskrivelse om halvårskursus i matematik 2, fysik 2 og kemi 1 ved gymnasiale suppleringskursus (Til undervisningsinstitutioner med gymnasiale suppleringskursus)

Cirkulærskrivelse om halvårskursus i matematik 2, fysik 2 og kemi 1 ved gymnasiale suppleringskursus

(Til undervisningsinstitutioner med gymnasiale suppleringskursus)

I henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse af 5. april 1972 om gymnasiale supperingskursus § 6 stk. 2 og 4 fastsættes følgende

A. Matematik .

I. Under Gymnasiale Suppleringskursus kan oprettes kursus i matematik, hvorpå optages personer med bestået matematisk studentereksamen eller med bestået højere forberedelseseksamen med tilvalg i matematik. Dette kursus, der betegnes som matematik 2, skal med 10 ugentlige timer i eet semester (1/2 skoleår) føre frem til et niveau svarende til matematik ved matematisk-fysisk studentereksamen.

II. Undervisningen omfatter følgende emner af de i § 18 under punkt A i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 16. juni 1971 om undervisningen i gymnasiet og om fordringerne ved og eksamensopgivelserne til studentereksamen nævnte emner

Af punkt 1, almene hjælpebegreber

Ækvivalensrelation, ordensrelation.

Kompositionsregel; begreberne gruppe, undergruppe, isomorfi.

Af punkt 2, hele, rationale og reelle tal

Induktionsaksiomet.

Af punkt 3,sandsynlighedsregning

Binomialformlen.

Additions- og multiplikationssætninger. Binomialfordelingen

Stokastisk variabel. Middelværdi og spredning.

Af punkt 5, plangeometri

Det retvinklede koordinatsystem. Koordinatskifte. Vektorer og deres koordinater. Regning med vektorer, herunder to vektorer skalære produkt.

Afstande og vinkler.

Den rette linies parameterfremstilling.

Areal af trekant og parallelogram.

Definition af parabel, ellipse og hyperbel.

Afbildninger af planen på sig selv. Parallelforskydning, drejning, spejling, multiplikation og sammensætning af disse afbildninger.

Ret affinitet.

Af punkt 6, elementære funktioner

Den lineære funktion af to variable. Niveaulinjer.

Potensfunktioner.

Af punkt 7 og 8, infinitesimalregning

Partiel integration og integration ved substitution.

Kontinuitet og differentiabilitet af en vektorfunktion af een reel

variabel (tagentvektor).

Tegning af plane kurver bestemt ved simple parameterfremstillinger.

Simple differentialligninger.

Punkt 9, valgfrit emne .

III. Det påregnes, at elevene hver uge til rettelse og kommentering afleverer 2 sæt opgaver, hvert af et omfang svarende til et eksamenssæt. Arbejdet med retning af disse opgaver aflønnes efter de regler, der findes i den af undervisningsministeriet derom udsendte cirkulæreskrivelse (jvf. skrivelse af 17. september 1975, j. 1974 nr. 501-1, der findes i undervisningsministeriets regelsamling under 08-17).

IV. Ved den skriftlige prøve vil der i opgaverne indgå elementer fra hele det matematikpensum, der læses i de matematiske-fysiske gymnasieklasser og på de foregående klassetrin, men flertallet af opgaverne vil tage deres udgangspunkt i de emner, der er behandlet ved suppleringskursus.

Ved den mundtlige prøve eksamineres i emner, der er behandlet ved suppleringskursus. Der gives hver eksaminand to spørgsmål.

B. Fysik .

I. Under Gymnasiale Suppleringskursus kan oprettes kursus i fysik, hvorpå optages personer med bestået matematisk studentereksamen eller med bestået højere forberedelseseksamen med tilvalg i fysik. Dette kursus, som betegnes som fysik 2, skal med 8 ugentlige timer i eet semester (1/2 skoleår) føre frem til et niveau svarende til fysik ved matematisk-fysisk studentereksamen.

II. Undervisningen omfatter et pensum, der er fastlagt ved følgende punkter fra Vejledning og retningslinier for undervisningen i Gymnasiet 1971, § 17

hele punkt 4: Bølgelære og fysisk optik

af punkt 5: Harmoniske svingninger

Keplers love

Bevægelsesmængde og bevægelsesmængdemoment.

Relativ bevægelse

Elementer af relativitetsteorien

hele punkt 6: Elektricitetslære

hele punkt 7: Atomfysik.

I tilslutning til dette pensum udføres eksperimentelle laboratorieøvelser i 16 timer, hvorover der udarbejdes 8 -10 rapporter, som fremlægges til eksamen.

Mindst eet af de nævnte emner eller områder inden for disse gøres til genstand for en dyberegående behandling i lighed med det valgfri emne til studentereksamen.

Undervisningen skal endvidere omfatte træning i opgaveregning inden for hele det pensum, hvori der i henhold til bestemmelserne i ovennævnte vejlednings § 17 stilles opgave i skriftlig fysik til studentereksamen.

III. Det påregnes, at eleverne hver uge til rettelse og kommentering afleverer opgaver af et omfang svarende til et eksamenssæt. Arbejdet med retning af disse opgaver samt med retning af elevernes rapporter over de påbudte laboratorieøvelser aflønnes efter de regler, der findes i den af undervisningsministeriets derom udsendte cirkulæreskrivelse (jvf. skrivelse af 17. september 1975, j. 1974 nr. 501-1, der findes i undervisningsministeriets regelsamling under 08-17).

Ved den månedlige lønudbetaling afrundes brøker opad til halve timer.

IV. De afsluttende prøver afholdes efter samme regler som ved matematisk-fysisk studentereksamen. Ved den mundtlige prøve eksamineres dog kun inden for det under punkt 2 nævnte særlige pensum. Hver eksaminand får et spørgsmål inden for dette pensum samt een af de udførte rapportøvelser.

For at kunne indstille sig til prøven skal eksaminanden have udført laboratoriemæssigt arbejde i det under punkt 2 nævnte omfang og have fået rettet rapporterne over dette.

C. Kemi

Under Gymnasiale Suppleringskursus kan der i tilslutning til de under A og B anførte kursus i kemi af et halvt års varighed, betegnet som kemi 1, som med 8 ugentlige timer i eet semester (1/2 skoleår) skal føre frem til et niveau svarende til kemi ved matematisk-fysisk studentereksamen.

P.D.V.

J. Holst-Jensen

lektor

Ingen