Legislator Case Law & Legislation
C19761712510 DK

Cirkulæreskrivelse om ophævelse af det af Ministeriet for Offentlige Arbejder den 17. juni 1950 fastsatte reglement for forvaltningen af de under Ministeriet for Offentlige Arbejders økonomiske tilsyn værende private havne

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 1

Havnen forvaltes under ministeriet for offentlige arbejders tilsyn af en havnebestyrelse, jfr. § 4.

Havnebestyrelsen er over for ministeriet ansvarlig for havnens forsvarlige drift, anlægsvirksomhed og aktiver og vedligeholdelse og for overholdelsen af de af ministeriet udfærdigede eller godkendte bestemmelser for havnen. Bestyrelsen har endvidere ansvaret for, at havneværkerne m.v. ikke frembyder fare for sejladsen eller for færdslen på havnen.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 2

Havnebestyrelsen er pligtig at meddele ministeriet for offentlige arbejder eller den, der på ministeriets vegne fører tilsyn med havnen, enhver oplysning om havnens forhold.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 3

Vedtægter eller love for havnen vil være at indsende til ministeriets gennemsyn og til godkendelse, for så vidt angår de bestemmelser i vedtægterne eller lovene, som i nærværende reglement kræves godkendt af ministeriet.

Ministeriet kan forlange bestemmelser i vedtægterne eller lovene, ændret eller slettet eller nye bestemmelser optaget.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 4

Bestemmelser om valgret og valgbarhed til havnebestyrelsen, valgperioden, bestyrelsens sammensætning og kompetence samt regler for afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger fastsættes i vedtægterne eller lovene og skal godkendes af ministeriet for offentlige arbejder.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 5

Det daglige tilsyn med havnen, dens materialer, redskaber og inventar samt med ordenens opretholdelse i havnen i overensstemmelse med det for havnen udfærdigede ordensreglement føres af en af havnebestyrelsen ansat havnefoged.

Havnefogdens løn fastsættes i de årlige overslag.

Ansættelse af lønnede funktionærer iøvrigt kræver ministeriets godkendelse.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 6

Havnens regnskabsår er finansåret. Inden hvert års 1. marts indsendes til ministeriet for offentlige arbejders godkendelse overslag over havnens indtægter og udgifter i det kommende regnskabsår samt et statusoverslag pr. regnskabsårets begyndelse affattet i overensstemmelse med et af ministeriet godkendt skema og bilagt nødvendig forklaring samt redegørelse for nyanlæg og væsentlige vedligeholdelsesarbejder ved havnen - alt i 4 eksemplarer.

De nærmere regler for havnebudgettets udarbejdelse, fremlæggelse og vedtagelse fastsættes i vedtægterne eller lovene.

Skulle det i årets løb vise sig nødvendigt væsentligt at overskride de i overslaget til de enkelte konti afsatte udgiftsbeløb, har havnebestyrelsen straks at søge indhentet ministeriets samtykke til at fravige overslaget.

Forinden ministeriets resolution foreligger må merudgiften ikke afholdes.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 8

Agtes noget større arbejde udført i havnen eller nogen foranstaltning truffet, hvortil samtykke fra ministeriet udkræves, har havnebestyrelsen i betimelig tid forinden årsoverslagets indsendelse at fremsende særlig indstilling til ministeriet under vedlæggelse af de fornødne planer, beskrivelser og arbejdsoverslag - alt i 4 eksemplarer.

Arbejdet må ikke påbegyndes, inden ministeriets godkendelse foreligger, medmindre det ifølge sagens natur ikke tåler opsættelse.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 9

Ministeriet for offentlige arbejder kan efter forhandling med havnebestyrelsen pålægge denne for havnekassens regning at lade udføre sådanne arbejder ved havnen, som efter ministeriets skøn måtte være nødvendige for at sikre havnens benyttelse.

Såfremt et eller flere arbejder ved havnen måtte blive forlangt udført i henhold til 1. stk., vil et i overensstemmelse med ministeriets krav omarbejdet overslag på begæring være at indsende til ministeriet inden en måned efter, at pålægget er meddelt havnebestyrelsen.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 10

Havne- og bropenge opkræves efter et af ministeriet for offentlige arbejder approberet takstreglement for havnen.

Afgifter for benyttelsen af de havnen tilhørende pladser, beddingsanlæg, redskaber, m.m., jfr. dog § 11, opkræves efter et af havnebestyrelsen fastsat takstreglement.

Indberetning om afgiftsfastsættelser og ændringer heri vil være at indsende til ministeriet.

De fornævnte takstreglementer skal være opslået på et tilgængeligt sted på havnens areal.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 11

Ministeriets samtykke kræves til gældsstiftelse, afhændelse af havnens faste ejendomme og udlejning af havnearealer og bygninger for længere tidsrum end 15 år.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 12

Havnens midler må kun anvendes til formål, der tjener havnens interesser.

Vedtægterne eller lovene skal indeholde udførlige bestemmelser om regnskabs- og pengevæsenets tilrettelæggelse på betryggende måde. Forening af hvervene som regnskabsfører og havnekasserer kan kun finde sted med ministeriets samtykke.

Havnebestyrelsen fastsætter, hvor ofte de af havnefogden opkrævede havne- og bropenge vil være at indbetale til havnekassereren.

Den del af havnens kassebeholdning, der ikke er nødvendig til bestridelse af løbende udgifter, såvel som den opsparede kapital skal anbringes til forrentning i en bank eller sparekasse. Dokumenter vedrørende havnens aktiver bliver at forsyne med påtegning om, at de ikke uden samtykke af havnens ejer må kvitteres, afhændes eller pantsættes. Over havnens inventar, materialer og redskaber føres efter nærmere bestemmelse af havnebestyrelsen en inventariefortegnelse.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 13

Havnebestyrelsen aflægger inden udgangen af juni måned det årlige regnskab på et af ministeriet for offentlige arbejder godkendt skema. Dokumentation for ministeriets godkendelse af eventuelle overskridelser af det godkendte overslag samt en beretning om havnen vedlægges regnskabet.

Beretningen skal indeholde en kortfattet redegørelse for vedligeholdelses- og anlægsarbejder med henvisninger til regnskabets konti.

De nærmere regler om regnskabets vedtagelse fastsættes i vedtægterne eller lovene for havnen.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 14

Regnskabet bliver at forsyne med påtegning om vedtagelsen og revideres derefter af en af vedkommende amtsråd godkendt revision.

For revisionen gælder følgende regler

Det påhviler revisionen

at foretage en fuldstændig talmæssig revision og kritisk gennemgang af regnskabet og de til grund for dette liggende bilag,

at gøre antegnelse, når den mener, at regnskabet giver grund til at antage, at der er handlet i strid med gældende love, reglementer, specielle ministerielle bestemmelser, de for havnen gældende vedtægter eller love samt havnebestyrelsens eller generalforsamlingens lovlige beslutninger,

at foretage uanmeldt kasseeftersyn mindst 2 gange årligt,

at påse tilstedeværelsen i bank og sparekasse, obligationer og aktier etc., samt at dokumenterne vedrørende disse aktiver er forsynet med prohibitivpåtegning i overensstemmelse med bestemmelsen i § 12, samt,

at foretage enhver kontrol iøvrigt, som den måtte anse for nødvendig. Revisorerne har ret til at forlange sig forelagt enhver oplysning, som er fornøden til bedømmelse af regnskabet. Revisorernes påtegning på årsregnskabet skal udtrykkelig indeholde attest om, at reglerne i nærværende paragraf er iagttaget.

Det reviderede årsregnskab afleveres til den i henhold til havnens vedtægter eller love decisionsberettigede forsamling eller myndighed ledsaget af revisionsberetning og eventuelle antegnelser til besvarelse og videre regnskabsmæssig omgang så betids, at den nedenfor fastsatte frist kan iagttages.

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

§ 15

Efter behandling i overensstemmelse med de herom i havnens vedtægter eller love fastsatte regler decideres regnskabet og indsendes inden udgangen af september måned med det revisionen forelagte materiale, dog bortset fra regnskabsbilagene, samt bilagt revisionens antegnelser, decisioner og beretningen om havnen - alt i 4 eksemplarer - til ministeriet for offentlige arbejder. Samtidig indsendes regnskabet til Det statistiske departement.

Havnebestyrelsen er, for så vidt angår regnskabsaflæggelsen, underkastet bestemmelserne i forordning af 8. juli 1840 angående det offentlige kasse- og regnskabsvæsen i almindelighed.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 17. juni 1950.

P.M.V.

Palle Christensen

Svend Gardø

Cirkulæreskrivelse 1976 17125 Historic

Cirkulæreskrivelse om ophævelse af det af Ministeriet for Offentlige Arbejder den 17. juni 1950 fastsatte reglement for forvaltningen af de under Ministeriet for Offentlige Arbejders økonomiske tilsyn værende private havne

1-16) Efter vedtagelsen af lov om trafikhavne har spørgsmålet om opretholdelsen af ministeriet for offentlige arbejders økonomiske tilsyn med private havne, der er omfattet af det af ministeriet under 17. juni 1950 udfærdigede forvaltningsreglement, været genstand for nærmere overvejelse, og man er herefter af den opfattelse, at ministeriets økonomiske tilsyn med de pågældende havne ikke på det bestående grundlag bør opretholdes.

Ministeriet ophæver herefter med virkning fra den 1. april 1976 det hidtil for 1-16) gældende af ministeriet fastsatte reglement for forvaltningen af de under ministeriets økonomiske tilsyn værende private havne.

Man skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at der med foranstående ikke er sket nogen ændring med hensyn til den ministeriet for offentlige arbejder i medfør af statens højhedsret over søterritoriet tilkommende myndighed, og at der derfor fortsat bl.a. gælder følgende til sikring af havnens forsvarlige drift og vedligeholdelse m.v.

1. Havnebestyrelsen er ansvarlig for havnens forsvarlige vedligeholdelse samt for, at havneværkerne m.v. ikke frembyder fare for sejladsen eller for færdselen på havnen.

2. Havnebestyrelsen skal indhente ministeriet for offentlige arbejders godkendelse til udførelse af arbejder, som indebærer en udvidelse eller en væsentlig ændring af havnen.

3. Havnebestyrelsen skal indhente ministeriet for offentlige arbejders godkendelse af en nedlæggelse af havnen.

4. Havnebestyrelsen er forpligtet til for egen regning at fjerne havneanlægget eller rester af det samt retablere den tidligere tilstand, såfremt anlægget ikke vedligeholdes, ødelægges eller ikke længere anvendes til havneformål.

5. Havnebestyrelsen skal også fremover forvalte havnens anliggender efter saglige og ligelige synspunkter.

Det skal endvidere bemærkes, at de vilkår, der i øvrigt måtte være fastsat i forbindelse med havnens oprettelse eller ved eventuelle senere ændringer af havneanlægget, fortsat vil være uændret gældende.

For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af ordensreglement samt skibs- og vareafgifter for havnen, skal man henvise til de af ministeriet under dags dato udsendte cirkulæreskrivelser til bestyrelserne for de mindre havne.

P.M.V.

E.B.

Ove Skands

Adresseliste.

1) Bestyrelsen for Gilleleje havneanlaug, v/formanden, hr. Alfred Thomsen, 3250 Gilleleje.

2) Bestyrelsen for Hundested havn, 3390 Hundested.

3) Bestyrelsen for Reersø havn, v/hr. fisker Hans Frederiksen, 4281 Gørlev.

4) Bestyrelsen for Langø havn, Kappel, 4900 Nakskov.

5) Bestyrelsen for A/S Rødvig fiskerihavn, 4673 Rødvig, Stevns.

6) Bestyrelsen for Tejn havn, v/formanden, Hr. Aage Kjøller, Sdr. Strandvej, 3784 Tejn.

7) Bestyrelsen for Lundeborg havn, v/hr. landsretssagfører Bent Wanscher, Møllergade 2, 5700 Svendborg.

8) Bestyrelsen for Søby havn, v/formanden, hr. skibsfører Erik B. Hansen, Nørrevejen, 5985 Søby, Ærø.

9) Bestyrelsen for Juelsminde havn, v/hr. A. Skaarup, 7130 Juelsminde.

10) Bestyrelsen for Skærbæk havn, v/hr. proprietær R. Skov Christensen, »Qvistgaard«, 7000 Fredericia.

11) Bestyrelsen for I/S Bønnerup havn, v/formanden, hr. Gunnar Hansen, Bønnerup strand, 8585 Glæsborg.

12) Bestyrelsen for Sillerslev fiskeriforening, v/hr. fisker Søren Støvlbæk, Sillerslev, 7990 Øster Assels.

13) Bestyrelsen for I/S Aså havn, v/formanden, hr. G. Højgaard, 9340 Aså.

14) Bestyrelsen for I/S Hurup havn, v/formanden hr. Jacob Skov, 9582 Øster Hurup.

15) Bestyrelsen for I/S Strandby havn, v/hr. fiskeeksportør Julius Thomsen, 9970 Strandby.

16) Bestyrelsen for Årsdale havn, v/hr. fiskesalgsbestyrer Knud Dam, Årsdale, 3740 Svaneke.

Ministeriet for offentlige arbejders reglement af 17. juni 1950.

Reglement for forvaltningen af de under ministeriet for offentlige arbejders økonomiske tilsyn værende private havne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →