Legislator Case Law & Legislation
C19761603349 DK

Afgangsreglement for Det kgl. danske Kunstakademis Konservatorskole

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Reglement 1976 16033 Historic

§ 1. Studerende ved Det kgl. danske Kunstakademis konservatorskole har ved afslutningen af deres studium ret til at aflægge en afgangsprøve - afgangen.

Reglement 1976 16033 Historic

§ 2. Afgangen kan søges inden for en af følgende linier

1) Kunstlinien,

2) Den kulturhistoriske linie,

3) Arkiv- og bibliotekslinien,

og inden for følgende uddannelser under de respektive linier

1) Restaureringstekniker,

2) Konserveringstekniker,

3) Konservator eller restaurator.

Reglement 1976 16033 Historic

§ 3. Undervisningsrådet fastsætter de nærmere regler for afgangsbedømmelse.

Reglement 1976 16033 Historic

§ 4. Afgangen søges på grundlag af dels

1) Den studerendes studiejournal, der skal indeholde de under studiet udarbejdede arbejdsrapporter og opgaveløsninger og de vurderinger, der fra skolens side under studiet er foretaget af den studerendes standpunkt og studieindsats, samt dels

2) en stillet afgangsopgave i samråd med den studerende.

Stk. 2. Undervisningsrådet godkender, at afgangsbedømmelsen sker alene på grundlag af studiejournal eller på grundlag af afgangsopgave.

Stk. 3. Afgangsopgaven stilles inden for det konserverings- og/eller restaureringsområde, som er valgt af den studerende.

Reglement 1976 16033 Historic

§ 5. Afgangen kan søges enkeltvis eller inden for et gruppearbejde, men skal sikre mulighed for en individuel bedømmelse.

Reglement 1976 16033 Historic

§ 6. Undervisningsrådet nedsætter for hvert studieår faste bedømmelsesudvalg for hver af de uddannelser/linier, hvori bedømmelse skal ske. Udvalgene kan supplere sig, når de ikke er fagligt dækkende.

Stk. 2. Udvalgene består af fra 5 til 9 medlemmer og sammensættes af vedkommende afdelingsleder, som er udvalgets formand, 2 til 4 faglærere ved skolen og 2 til 4 censorer valgt af undervisningsrådet uden for skolens kreds samt 1 studerende som observatør uden stemmeret.

Stk. 3. Til beslutning i bedømmelsesudvalget kræves, at mindst 4 medlemmer, herunder 2 af de eksterne censorer, er tilstede og deltager i afstemningen. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Reglement 1976 16033 Historic

§ 7. Umiddelbart efter afleveringen af afgangsopgaven fremlægges bedømmelsesmaterialet tilgængeligt for bedømmelsesudvalget.

Stk. 2. Før voteringen kan materialet forelægges for udvalget af afgangssøgeren ved en mundtlig redegørelse.

Stk. 3. Til vejledning ved bedømmelsen kan bedømmelsesudvalget såvel som den afgangssøgende tilkalde særligt sagkyndige.

Stk. 4. Forelæggelsen af det for bedømmelsesudvalget fremlagte materiale er offentligt tilgængeligt. Den studerende kan overvære den påfølgende votering. Voteringen kan i øvrigt efter den studerendes ønske være lukket.

Stk. 5. Bedømmelsesmaterialet vurderes »godkendt« eller »ikke godkendt«.

Stk. 6. Efter bedømmelsernes afslutning aflægger bedømmelsesudvalget beretning om bedømmelsen og meddeler resultaterne til undervisningsrådet.

Reglement 1976 16033 Historic

§ 8. Efter bedømmelsens afslutning og forelæggelsen af resultaterne for undervisningsrådet tildeles de afgangssøgende, der har opnået bedømmelsesresultatet »godkendt«, diplom underskrevet af konservatorskolens leder og administrator.

Niels Mathiassen

/-Hans Vilstrup

Reglement 1976 16033 Historic

Afgangsreglement for Det kgl. danske Kunstakademis Konservatorskole

Ministeriet for kulturelle anliggender fastsætter herved følgende regler for afgangsprøve - afgang for Det kgl. danske Kunstakademis konservatorskole.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →