Cirkulæreskrivelse til samtlige dyrlæger der yder kødkontrol i private slagtehuse (Kendemærkning)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse til samtlige dyrlæger der yder kødkontrol i private slagtehuse (Kendemærkning)
Til samtlige dyrlæger, der udøver kødkontrol i private slagtehuse.
Kendemærkning i forbindelse med det levende syn af svin i private slagtehuse har ved den hidtil anvendte metode med øremærkning som følge af mere mekaniserede slagtemetoder givet anledning til ulemper.
I denne forbindelse er der fremsat anmodning om tilladelse til evt. også at benytte en tatoveringshammer til kendemærkningen.
Man er herfra indforstået med den pågældende fremgangsmåde på betingelse af
at svinene tatoveres med fortløbende numre,
at der i forbindelse med benyttelsen af tatoveringshammeren foretage
s en mærkning med farvekridt af svinet, samt
at tatoveringshammeren udover drejelige tal skal være forsynet med bogstaverne K - K som faste typer.
Til orientering skal oplyses, at Slagteriernes Fællesindkøbsforening a.m.b.a., Avedøreholmen 96 - 98, 2650 Hvidovre, forhandler den pågældende type tatoveringshammer. Prisen er ca. 230,00 kr. + moms.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen