Cirkulæreskrivelse til eksportører og brancheorganisationer om adgangen til at indhente en udtalelse fra en veterinær sagkyndig ved nægtet indførsel i et andet EF-medlemsland af fersk kød omfattet af rådsdirektiv af 26. juni 1964 64/433/EØF med senere ændringer (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse til eksportører og brancheorganisationer om adgangen til at indhente en udtalelse fra en veterinær sagkyndig ved nægtet indførsel i et andet EF-medlemsland af fersk kød omfattet af rådsdirektiv af 26. juni 1964 64/433/EØF med senere ændringer (* 1)
Efter returnering her til landet af fersk kød, der har været nægtet indført i et andet EF-medlemsland, har det ved undersøgelse i nogle tilfælde ikke været muligt at påvise det pågældende parti (sundhedsmæssige forhold - kød - kontrolstemplingen - udfyldelse af certifikatet). Man er derfor af den opfattelse, at eksportøren muligvis med fordel kunne have benyttet sig af retten i henhold til ovennævnte direktivs art. 7, stk. 2, til at indhente en udtalelse fra en veterinær sagkyndig i sagen. På den givne foranledning har man udarbejdet følgende vejledning.
Det tilrådes kun at tilkalde en veterinær sagkyndig, når man mener at afvisningsgrunden(e) er uberettiget og der bør derfor altid fremsættes anmodning om at begrundelsen for afvisningen formuleres skriftligt, og at ordlyden heraf pr. telex sendes til afsenderen i Danmark.
I tvivlstilfælde bør veterinærdirektoratet konsulteres med hensyn til det berettigede i afvisningen.
Såfremt det besluttes at anmode en sagkyndig om udtalelse, skal eksportøren eller hans befuldmægtigede straks give den kompetente myndighed i modtagerlandet meddelelse herom, samt ufortøvet sætte sig direkte i forbindelse med en sagkyndig. En liste over veterinære sagkyndige forefindes i veterinærdirektoratet.
Den veterinære sagkyndige må ikke være statsborger i de meldlemsstater, der er involveret i sagen.
Eksportøren skal selv betale udgifterne til den sagkyndige; det vil normalt sige til befordring, time- og dagpenge efter gældende regler.
Kopi af udtalelse fra den sagkyndige skal straks tilstilles den kompetente myndighed i modtagerlandet samt EF-kommissionen, Generaldirektoratet for landbrug, Division VI/H/2, Rue de la Loi 200,1040 Bruxelles.
Den sagkyndiges bedømmelse er uden indvirkning på medlemsstaternes eksisterende retsmidler. Den har kun til formål at give afsenderen mulighed for at lade en sagkyndig undersøge de kendsgerninger, som ligger til grund for den nægtede indførsel, men den indhentede udtalelse kan også tjene som bevismiddel under en eventuel retssag.
P.V.V.
K. Hermansen