Skrivelse til samtlige stadsdyrlæger (levnedsmiddelkontrolenheder) (Afgrænsningsspørgsmål 'ejer', 'bruger')

§ 37, stk. 2, blev vedtaget med den ændring, at alene ejerskifte betingede autorisation eller godkendelse påny. I lovens betænkning udtales, at denne ændring indebærer en forenkling af administrationen.

Ved afgørelsen af hvorvidt der er tale om ejer- eller brugerskifte, bør den lokale tilsynsmyndighed derfor som hovedregel lægge ovennævnte sondring til grund, således at personskifte i tilfælde 1) og 2) betragtes som ejerskifte, medens andre personskifter betragtes som brugerskifte. Dette brugerskifte skal ifølge § 5, stk. 6, i detailforhandlingsbekendtgørelsen meddeles den lokale tilsynsmyndighed, der således kan blive gjort opmærksom på, om den ny bruger agter at påbegynde salg af andre grupper af levnedsmidler eller foretage andre af de forhold, der er omtalt i § 5, stk. 5, og som kræver godkendelse.

P.v.v.

E. Malling Olsen

A. Schytz

Skrivelse til samtlige stadsdyrlæger (levnedsmiddelkontrolenheder)

(Afgrænsningsspørgsmål »ejer«, »bruger«)

Til samtlige stadsdyrlæger (levnedsmiddelkontrolenheder).

Under henvisning til veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 13. november 1974 (DY 183/74) skal man meddele, at man nu med miljøministeriet har drøftet afgrænsningsspørgsmålet mellem »ejer« og »bruger« i § 37, stk. 2, i levnedsmiddelloven og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.

Ifølge udkastet til § 37, stk. 2, i forslaget til lov om levnedsmidler m.m. skulle autorisation og godkendelse indhentes påny bl.a. i tilfælde af ejer- eller brugerskifte. Under lovforslagets behandling bad folketingets miljøudvalg ministeren om en præcisering af begrebet »bruger«, herunder hvilke former for virksomhed betegnelsen refererer til. Svaret herpå var, at hensigten med bestemmelsen var, at krav til indretning m.v. af f.eks. detailforretninger bør stilles til den person, der må anses for at have ansvaret for forretningens drift. Denne person kan have forskellige ejerforhold til forretningen.

En person bør naturligt blive betragtet som ejer af forretningen i 2 tilfælde

1) dersom vedkommende person ejer ejendommen, hvorfra han driver forretning, eller

2) dersom vedkommende person, der driver forretningen, er lejer hos den, der ejer ejendommen, hvori forretningen er beliggende, men hvor han selv ejer forretningens inventar, varelager m.v.

Man kender imidlertid også eksempler på, at den person, der ejer inventar m.v. i en detailforretning, bortforpagter forretningen til en anden (bruger) mod en årlig afgift. Det er for den sidste type erhvervsdrivende, ordet »bruger« anvendes, og man har, som ovenfor anført, anset det for nødvendigt, at en ændring i et sådant brugsforhold medfører, at der skal indhentes ny autorisation eller godkendelse.

Ingen