Legislator Case Law & Legislation
C19761301509 DK

Cirkulære om tilsyn med de af landbrugsministeriet autoriserede analytisk-kemiske laboratorier. (Til de af landbrugsministeriet autoriserede analytisk-kemiske laboratorier)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1976 13015 Historic

Cirkulære om tilsyn med de af landbrugsministeriet autoriserede analytisk-kemiske laboratorier. (Til de af landbrugsministeriet autoriserede analytisk-kemiske laboratorier)

Landbrugsministeriets tilsynsudvalg vedrørende de statsautoriserede laboratorier har med virkning fra 1. december 1975 antaget afdelingsbestyrer, lic.agro Chresten Sørensen, Agrikulturkemisk afdeling, Statens Planteavls- Laboratorium, Lottenborgvej 24, 2800 Lyngby, (telf. (02) 87 06 31) som tilsynsførende med de af landbrugsministeriet autoriserede analytisk-kemiske laboratorier.

Reglerne for de autoriserede laboratoriers afholdelse af udgifterne ved tilsynet er med virkning fra finansåret 1976-77 fastsat således

Hvert af de autoriserede laboratorier skal for hvert finansår forud for finansårets begyndelse indbetale en fast afgift på 1.500 kr. Indbetalingen skal ske til den tilsynsførende under ovennævnte adresse.

Det til dækning af udgifterne ved tilsynet derudover nødvendige beløb vil ved finansårets slutning blive pålignet laboratorierne i forhold til den omsætning, som hvert enkelt af disse har haft inden for det af autorisationen omfattede område.

Landbrugsministeriet forbeholder sig ret til at forlange, at der stilles sikkerhed for de laboratorierne påhvilede afgiftsbeløb.

Landbrugsministeriet, den 30. januar 1976.

P.M.V.

Sign.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →