Legislator Case Law & Legislation
C19761200054 DK

Skrivelse om anvendelse af aa eller å i mellem- og slægtsnavne (* 1).

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1976 12000 Historic

Skrivelse om anvendelse af aa eller å i mellem- og slægtsnavne (* 1).

I skrivelse af 25. november 1975 har Danmarks Kordegneforening med henvisning til bestemmelserne i kirkeministeriets cirkulære af 30. december 1949 angående anvendelse af ny retskrivning ved ministerialbøgernes førelse og ved udfærdigelse af attester efter disse anmodet om besvarelse af følgende spørgsmål

1. Kan forældre, der i medfør af bestemmelsen i personnavnelovens § 14, stk. 1, 2. pkt., tillægger deres barn et mellemnavn, hvori der forekommer et aa eller å, frit bestemme, om navnet skal skrives med aa eller å?

2. Kan forældre, der er døbt eller navngivet efter 1. januar 1950, i forbindelse med dåb eller navngivelse af deres 1. barn bestemme, at et i faderens (moderens) slægtsnavn forekommende aa eller å i barnets slægtsnavn skal anføres med å henholdsvis aa?.

I denne anledning skal man meddele

ad 1. Det fremsatte spørgsmål må besvares bekræftende, jfr. fornævnt

e cirkulære afsnit I B, 1. stk., idet mellemnavne i denne henseende findes at burde sidestilles med fornavne.

ad 2. Spørgsmålet har været forelagt justitsministeriet, der i skrivelse af 11. februar 1976 har udtalt sig for en bekræftende besvarelse af spørgsmålet. Kirkeministeriet kan henholde sig hertil.

P.M.V.

E.B.

Arne Truelsen

/Kai Winther

eksp. sekr.

Skrivelse 1976 12000 Historic

(* 1) Cirkulære nr. 317 af 30. december 1949 angående anvendelse af ny retskrivning ved ministerialbøgernes førelse og ved udfærdigelse af attester efter disse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →