Legislator Case Law & Legislation
C19761146154 DK

Skrivelse om adoptionssamrådenes indberetning af forhold, der kan være af betydning for bedømmelsen af de formidlende organisationers virksomhed.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1976 11461 Historic

Skrivelse om adoptionssamrådenes indberetning af forhold, der kan være af betydning for bedømmelsen af de formidlende organisationers virksomhed.

Terre des Hommes har orienteret adoptionsnævnet om, at man ved en skrivelse af 11.10.1976 har anmodet samtlige adoptionssamråd om at modtage meddelelse om, hvorvidt samrådene er bekendt med konkrete tilfælde, hvor der af Terre des Hommes er givet »uhæderlige« oplysninger om børn til adoption.

Terre des Hommes har samtidig meddelt, at man straks vil orientere adoptionsnævnet om eventuelle indberetninger af den nævnte art.

I den anledning skal man meddele, at adoptionssamrådene, hvis de måtte blive bekendt med forhold, der kan være af betydning for bedømmelsen af de formidlende organisationers virksomhed, bør indberette sådanne forhold til adoptionsnævnet, der herefter vil overveje, hvilke foranstaltninger sådanne forhold måtte give anledning til, herunder nærmere drøftelser med organisationerne og/eller indberetning til justitsministeriet, der har meddelt organisationerne autorisation som formidlere af udenlandske børn til adoption her i landet.

Det tilføjes, at adoptionsnævnet som meddelt på nævnets møde med samrådene den 7. og 8.10.1976 har taget spørgsmålet op om tilvejebringelse af ensartede, tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om de udenlandske børn, der bringes i forslag til adoption i Danmark.

Genpart af denne skrivelse er sendt til Terre des Hommes, Glemte Børn (Danadopt) og Adoption Center til orientering.

P.n.v.

Hornslet.

Genpart sendt til

2. Adoption Center.

3. Glemte Børn.

4. Terre des Hommes.

5. Adoptionsnævnets medlemmer plus stedfortrædere.

Samtlige adoptionssamråd.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →