Skrivelse vedrørende forplejningsbog.
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse vedrørende forplejningsbog.
I samarbejde med Statens Levnedsmiddelinstitut er der udarbejdet tre skemaer, Arrestformular nr. 23, 23 a og 23 b, til brug ved middags- og pålægsplanlægning.
Skemaerne, hvoraf et eksemplar af hvert vedlægges, erstatter forplejningsbog for arresthuse, arrestformular nr. 23, og skal anvendes således:(* 1)
Før en 4 ugers periode udfyldes skemaerne i overensstemmelse med den planlagte kostplan. Rubrikkerne til venstre på blanket nr. 23 og 23 a skal anvendes til afkrydsning, således at man sikrer sig, at den fastsatte hyppighed, hvormed de enkelte grupper af hoved- og biretter skal forekomme i en 4 ugers periode, overholdes.
Efter udløbet af perioden skal arrestforvareren forneden på skemaerne attestere, at den afsluttede forplejningsperiode har været i overensstemmelse med den på skemaet anførte.
Skemaerne arkiveres herefter sætvis i et almindeligt ringbind og fungerer således som forplejningsbog.
Bestilling på skemaerne, der fremstilles i blokke a 50 stk., sendes til Statsfængslet i Nyborg.
Genpart af denne skrivelse er sendt direkte til arrestforvarerne.
E.B.
Ejv. Andersen
Samtlige arrestinspektører.