Cirkulæreskrivelse om kørsel med traktorer med dobbeltmonterede baghjul. (*1).
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om kørsel med traktorer med dobbeltmonterede baghjul. (*1).
Justitsministeriet har fået forelagt spørgsmålet, om en traktor, der på grund af montering af dobbelte baghjul er bredere end 250 cm, kan anses for omfattet af bestemmelsen i færdselslovens § 42, stk. 1, 2. pkt., hvorefter et køretøjs bredde ved kørsel med løst læsset hø, halm eller utærsket sæd samt med redskab til landbrugs- eller vejarbejde må overskride 250 cm, men ikke - bortset fra kørsel mellem mark og avlsgård - 330 cm.
Justitsministeriet skal i den anledning meddele, at ved kørsel i det omfang, som angives i § 42, stk. 1, 2.pkt., kan en sådan traktor anvendes som trækkraft for påhængsredskaber, der bugseres. Traktoren kan endvidere anvendes i de omfang,bestemmelsen angiver, hvis der på traktoren er monteret eller ophængt et redskab til landbrugs- eller vejarbejde, f.eks. et ammoniaknedfældningsaggregat eller en kalk- eller gødningsspreder. Det er ikke en betingelse, at det bugserede, monterede eller ophængte redskab er bredere end traktoren.
En traktor forsynet med dobbeltmonterede baghjul er i øvrigt omfattet af bestemmelsen i § 42, stk. 1, 1. pkt., hvorefter et køretøjs bredde ikke må overstige 250 cm.
P.M.V.
E.B.
Wiese.
Til politi og bilinspektører.