Meddelelse om ændring af færdselsloven.(* 1)

Meddelelse om ændring af færdselsloven.(* 1)

1. Som bekendt er færdselsloven i den netop afsluttede folketingssamling blevet ændret på en række punkter. Blandt disse ændringer, der skal træde i kraft d. 1.7.1976, skal jeg navnlig fremhæve følgende

Der er indført et nyt delikt: promillekørsel.

Reglen om spirituskørsel har fået et nyt og snævrere indhold.

Reglerne om frakendelse er ændret, således at frakendelse i anledning af promillekørsel sker betinget, og således at der er indbyrdes gentagelsesvirkning mellem frakendelse i anledning af promillekørsel og spirituskørsel og uforsvarlig kørsel.

2. Promillekørsel-spirituskørsel (§ 53).

For promillekørsel straffes den fører, der under eller efter kørslen har en alkoholkoncentration i blodet, som overstiger 0,80 0/00, men ikke 1,20 0/00. Overstiger alkoholkoncentrationen 1,20 0/00 straffes han for spirituskørsel. Men også indenfor det promilleområde, der ligger mellem 0,80 og 1,20 rejses tiltale for spirituskørsel i tilfælde, hvor der er konkrete holdepunkter for at antage, at føreren ikke har været i stand til at føre køretøjet på betryggende måde. Dette gælder således, når det af oplysningerne i sagen fremgår, at føreren ved at volde uheld eller nærliggende fare herfor eller ved grove kørselsfejl har demonstreret, at han ikke har haft herredømme over køretøjet. Den gældende retspraksis med hensyn til anvendelse af frihedsstraf overfor personer, hvis promille på kørselstidspunktet har ligget under 1,20 er vejledende for afgrænsningen af de tilfælde, hvor der bør rejses tiltale for spirituskørsel. Der vil desuden kunne være grundlag for at rejse tiltale for spirituskørsel, hvis oplysningerne om førerens tilstand før, under eller efter kørslen giver konkrete holdepunkter for at antage, at han har været ude af stand til at føre motorkøretøj på betryggende måde. Dette vil også kunne ske på grundlag af oplysninger i en klinisk prøve om påvirkethedsgraden.

Hvis blodprøve ikke har kunnet udtages, er der ikke mulighed for domfældelse for promillekørsel. Tiltale for kørsel under indflydelse af alkohol kan i disse tilfælde derfor kun rejses, når der er grundlag for domfældelse for spirituskørsel, jfr. foran. Det samme gælder, hvis promillen er under 0,80. Også i sådanne tilfælde vil der på grundlag af oplysninger om kørselsforløbet eller tilstanden undtagelsesvis kunne føres bevis for, at føreren har været ude af stand til at køre på betryggende måde.

3. Reaktionen overfor promillekørsel.

Den normale reaktion overfor promillekørsel er bøde plus betinget frakendelse; frihedsstraf for promillekørsel kan kun idømmes i tilfælde af gentagelse. Gentagelse i henseende til straf foreligger, hvis promillekørslen har fundet sted inden 5 år efter tidligere dom for promillekørsel eller spirituskørsel (eller efter udståelse af frihedsstraf herfor, jfr. strl. § 81). I gentagelsestilfælde skal der ikke nødvendigvis idømmes frihedsstraf. Ifølge § 117 kan straffen i gentagelsestilfælde stige til hæfte eller fængsel. Der er grund til at antage, at bødestraf vil blive anvendt, når den tidligere dom angår promille- eller spirituskørsel på knallert.

Med hensyn til frakendelse er udgangspunktet, jfr. § 126, at promillekørsel alene medfører betinget frakendelse. I gentagelsestilfælde er frakendelsesreaktionen ubetinget frakendelse. Gentagelse i henseende til frakendelse foreligger for det første, når føreren tidligere er frakendt førerretten betinget - hvad enten førerretsfrakendelsen er sket for promille-kørsel eller for uforsvarlig kørsel m.v., jfr. § 126 og § 125, stk. 2, 2. pkt., - og det nye forhold er begået i prøvetiden. Gentagelse foreligger tillige, når føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Er frakendelsen sket ubetinget efter de regler, der var gældende forud for d. 1.7.1976, gælder en særlig overgangsregel i de tilfælde, hvor frakendelsen efter de nye regler ville være gjort betinget, § 138, stk. 3.

Ubetinget frakendelse kan under særligt formildende omstændigheder erstattes af betinget frakendelse. Denne regle er tiltænkt et snævert anvendelsesområde og vil således ikke kunne finde anvendelse, blot fordi frakendelse vil være af særlig indgribende betydning for føreren, f.eks. på grund af hans erhverv.

4. Reaktionen overfor spirituskørsel.

Straffen for spirituskørsel er bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år, jfr. § 117. Bøde kan kun anvendes i mindre grove tilfælde. Bøde bør ifølge bemærkningerne være den normale sanktion i førstegangstilfælde, hvor promillen ikke har oversteget 1,50, og hvor der ikke har foreligget alvorlige færdselsudheld eller andre skærpende omstændigheder. Har spirituskørsel med en promille på 1,20 eller derover været forbundet med kørselsfejl eller færdselsuheld af den under 2. nævnte beskaffenhed, må det tilstræbes, at straffen fastsættes som frihedsstraf. Derimod kan dette resultat indenfor det lavere promilleområde formentlig kun ventes, når der foreligger særligt grove fejl eller meget alvorlige færdselsuheld. Det må forudses, at retspraksis ved mindre grove uheld eller fejl vil anvende bøde, når promillen på kørselstiden har været mindre end 1,20. I så tilfælde medfører færdselsuheldet eller kørselsfejlen, at et forhold, der ellers ville blive bedømt som promillekørsel, løftes op i reglen om spirituskørsel med den konsekvens, at frakendelse sker ubetinget, og det er nærliggende at antage, at retterne vil anlægge den betragtning, at kørselsfejlen/færdselsuheldet hermed har udtømt sin virkning.

Spirituskørsel medfører ubetinget frakendelse som hidtil, også ved første gang begået spirituskørsel. Under særligt formildende omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget, jfr. § 125 og iøvrigt overfor under 3. Ifølge gældende praksis er fristen for gentagelsesvirkning med hensyn til frakendelsestiden som bekendt en længere periode end 5 år fra den tidligere dom. Denne praksis vil næppe kunne opretholdes på samme måde efter lovændringen. Frakendelse for spirituskørsel udløser som ovenfor omtalt kun gentagelsesvirkning med hensyn til frakendelsen for promillekørsel, når promillekørsel har fundet sted indenfor 5 år fra udløbet af frakendelsestiden i den tidligere dom. Der er grund til at vente, at samme gentagelsesfrist vil blive lagt til grund for skærpet frakendelse i tilfælde af gentagen spirituskørsel.

5. Promilleberegningen.

Ved tilbageregningen anvendes som hidtil en faktor på 0,10 0/00 pr. time. Tilbageregning kan som bekendt kun ske til det tidspunkt, da alkoholen må anses for at være opsuget. Man kan i almindelighed gå ud fra, at opsugningen er tilendebragt 1 time efter spiritusindtagelsens ophør. Det kunne tidligere volde bevismæssige vanskeligheder, når det blev hævdet, at alkoholindtagelsen først var ophørt umiddelbart før kørslens begyndelse, således at opsugningen først var tilendebragt efter kørslens afslutning. Ved den udformning, som promillereglerne nu har fået, vil denne vanskelighed ikke melde sig, da domfældelsesgrundlaget efter promillereglerne (§ 53, stk. 1 og 3) også vil være til stede, selvom promillen først har nået den krævede højde efter kørslen.

6. Indbyrdes gentagelsesvirkning.

De tidligere regler om frakendelse på grund af uforsvarlig kørsel og oftere gentagne færdselslovsovertrædelser videreføres. Men der er som berørt sket den ændring, at forudgående promillekørsel og spirituskørsel har gentagelsesvirkning på uforsvarlig kørsel m.v. og omvendt. Det er således ikke længere nødvendigt, når der foreligger spirituskørsel i kombination med uforsvarlig kørsel at overveje både at nedlægge påstand om ubetinget frakendelse og betinget frakendelse. Betinget frakendelse for promillekørsel har gentagelsesvirkning, således at en uforsvarlig kørsel, der i sig selv alene ville føre til betinget frakendelse, fører til ubetinget frakendelse, hvis denne kørsel har fundet sted i prøvetiden, jfr. § 126, stk. 2, 3) smh. med § 128. På samme måde har ubetinget frakendelse f. eks. for spirituskørsel virkning med hensyn til uforsvarlig kørsel, der finder sted indenfor 5 år fra udløbet af frakendelsestiden, jfr. § 126, stk. 2, 4). Det er dog en forudsætning for denne virkning af en forudgående ubetinget frakendelse for spirituskørsel, at det nye forhold er begået efter d. 1.7.1976, jfr. overgangsreglen i § 137, stk. 2. Betinget frakendelse i anledning af uforsvarlig kørsel har som nævnt under 2. gentagelsesvrikning med hensyn til frakendelsen for promillekørsel, således at frakendelsen skal ske ubetinget, hvis promillekørslen finder sted i prøvetiden for den betingede frakendelse.

7. Træthedskørsel.

Reglen i § 54 om kørsel i en tilstand af overanstrengelse, mangel på søvn o.s.v. svarer i alt væsentligt til den gældende regel. Straf for at føre motordrevet køretøj i en sådan tilstand kan dog fremtidig pålægges, når det må antages, at føreren har været ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Reglerne i færdselslovens § 15, 2. og 3. pkt. er gået ud med henvisning til, at disse særregler er overflødige, da de reguleres ved strafudmålingen og reglerne om medvirken.

8. Sagernes behandling.

Af § 119 fremgår, at sager, der angår forhold, hvor der opstår spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten behandles som statsadvokatsager med de hidtil gældende modifikationer. Som følge heraf skal anklageskriftet angive, om der nedlægges påstand om betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten. Beslutningen om, hvilken påstand der skal nedlægges, træffes af politimesteren eller en politifuldmægtig. I tvivlstilfælde nedlægges påstand om ubetinget frakendelse, således at der er mulighed for en eventuel ændret bestemmelse med hensyn til frakendelsesfølgen ved anke, uden at det skal være nødvendigt at hjemvise sagen.

Per Lindegaard.